lørdag den 9. maj 2009

5A

Bussen er forsinket, bussen kører ikke i dag. De strejker i Ariva. Hvad er det, de kalder 5A? Selvmordsbussen, kamikazebussen, noget i den stil. De kører under ulidelige forhold. Der er bare så mange mennesker i den bus, og gaderne er smalle og fyldt med børn og fulde folk og cyklister, og du ved, hvad jeg mener. Alle dem der vælter ud foran bussen lige pludselig. Det er helt af helvede til, og der er ikke plads til alle de mennesker i 5A. Derfor strejker chaufførerne. De vil have deres pauser, de vil også være kreative og lytte til radioen, mens de arbejder. De vil drikke fredagsøl og cola på Arivas regning. Det er ikke for meget forlangt, det er det bestemt ikke, nej.

Ingen kommentarer: