Cyklerne er strenge ved os
de har deres blik, deres metal og fælge
og har styrtet op og ned
fordi vi har sat dem i gang med at vælge
og det er ikke fair, siger du, at vejene
ikke kan nå sammen mere, så cyklerne
igen kan klare junglen, her
i de fornemmes kvarter, hvor isbiler
fylder gadebilledet, og hvor småbørn
hånligt trækker på smilebåndet
fordi vi ikke er civiliserede i deres øjne
med vores cykler, der ikke kan kapere denne virkelighed
men i rustne farveller skrider ned
ad trapper, og ligger som makværk, på bunden
af byens hundehuller
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar