Taunus bl.a.

Der skal ske noget, statsminister, du ser en rød gavl visne sten er mørke andre lyse og på det jævne, der skal ske noget du er i motoren i en Taunus, kender ikke forskellen på et-årige og fler-årige planter, der sker noget i en sten hvorfor ikke nævne de lyde hvor er det vanskeligt med rytmen overalt, også når den ikke er der, det er måske det inderlige, var på vej i en grå (bil) mekanikerne er skam ikke mekanikere de skifter hjul og alt det, hverken kommaer eller associationer skaber fremdrift eller forbrydelser for ikke at prale med drift et centrum cirkler forbi jeg hader jo påfund, Jobim! Det skal være virkeligt virkeligt virkeligt, det samme siger min ven han elsker at finde på, men jeg er imod, kan ikke li det, det er uværdigt. Så go back, go back. Måske til en gammel moderne opfattelse a la Borroughs ævl om handlingen i centrum han skød træskiver med geværet og solgte dem til gallerier træet flosser uden om hullet danner bestemte figurer afsætter farver interessant eller måske ikke, men skyhigh prices ifølge William vender man med dét tilbage ikke frem tilbage handlingen i centrum. Og jeg havde ikke tænkt på det historiske aspekt, statsminister, selv om der er flere ting såsom at aktionen på det tidspunkt helt tilbage til hulerne, og også senere, ikke kun er hel, det skønne ikke adskilt fra håndens bevægelse ejheller fra religion riterne myterne og hvad har vi, vi har senere udsondret det fra al ting som spyt vi har i munden spyttet, spyt, statsminister, spyt, siger jeg, måske er det myter som rifter, statsminister, ikke en performance på den måde okay pointen der skal vi hen igen på en anden måde jeg spørger, er det ikke forældet for 7.000 år siden, fluxus bliver det ikke ret kedeligt ret hurtigt man vil ikke dø af grin konstant, okay, det vil man måske ...
... men jeg tror nærmere det er kravet om friskhed autencitet kriteriet når alting løber guderne ved sikkert hvorhen, det må ikke være guderne i mig, ikke i mig, the piano has been drinking, og William satsede i performance på at være sjov dét sku være sjovt ikke ham og ikke for ingenting lignede han W.C. Fields og var på mange måder moderne, interessante ting fra 30erne sachen aus die dreizigerjahre men dels hvem er han ikke samtidig med, han blev ikke 214 år dels er han på en dels-måde med i alting det med moderne eller ikke er frygtelig forældet i øret i hjørnet i klubben i svømmehallen i søvnen en dagsorden, det er jo frygteligt.