Universet er en bygning. Dets vertikale niveau udgøres af kors/flag/firma/parti/nation og bagved fortaber rækken af bastioner sig i tilbageblik mod horisontens forsvindingspunkt
engang i renæssancen.
Det er ikke sindbillede eller metafor. Det er et faktum, brutalt som skydeskåret i kirkens metertykke mur. Det er i orden eller i uorden, i stykker eller et fedt og lige godt groft. Det skal du slet ikke bryde dit kønne lille hoved med, håret, blondt som høsten der aldrig slår fejl.
Himlen er blå og fuld af gud.
At du ved det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar