Går man bag om havneskuret og lidt til højre, vil man se den afskallede træbænk. Der står den og glor på dovne måger og lossekraner, der langsomt slæber sig over himlen, som har de undervejs glemt hvorfor og hvorhen.
Her lister gule trucks omkring næsten uden lyd, og hvisker om smuglergods, firskåren romantik og akkordrytmer.
Her letter lyde fra stilheden uden at skære igennem eller forstyrre: bare dump motorstart og hårde smæld af metalbjælke mod metalbjælke.
Her vågner himlen og står op, stærkt blå mod støvgrå regn og udtrykløse siloer.
En herreløs hund strejfer omkring med et stykke stof om halsen og sult i øjnene. Roder på må og få uden at kende tid og sted. Mænd i blå kanvas bevæger havnen som stykgods fra palle til palle. Et puslespil uden motiv, en mosaik af containerbjerge og grove hænder.
Tusind brikker finder plads uden plan.
fredag den 19. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar