HCA & demokratiet

Det ærgrede ham en kende, at hans hår omkring nosserne & pikken mere og mere kom til at ligne den sørgelige pels på hans hund, når denne var våd. Det måtte være alderdommen, jævnfør den forholdsvis unge H.C. Andersens stritte overskæg, en maske med grå strint. Havde HCA i øvrigt ikke haft et lidt vaklende forhold til demokratiet i sin vorden? Han knaldede kruset i bordet og satte sig, i nævnte rækkefølge. De andre to ved bordet gibbede om kap, skønt de kendte ham, han knaldede kruset i bordet, kaffen blev inde, det var hans måde at gøre opmærksom på, i den grad groet ind i ham, habitus fra guderne må vide hvornår. Han knaldede kruset i, med en kop var det aldrig gået. Her var så HAN.