torsdag den 25. september 2008

ManiFest

Det er ord i stridende strømme, som lunkne supper og varme omslag, de luner og lindrer men holder ikke en meter, så der må nyt på menuen, andre boller på dåsen, andre syn for sagn, nye øjne i nakken, lægge til, trække fra, lægges fra om man vil, som snøren om halsen og garnet om barnet, langt fra hjerte og smerte og nedslået blik

det er pondus der mangler, det er viljer og veje, det er liv og levned og lagkagefest, ingen følen og dvælen, ikke frem og tilbage, det er enten eller - take it or leave it, før døren lukkes og fælden klapper, før klokkerne ringer og masserne måber og spørger hinanden, hvem ringes der for?

slut på selvomsorgsdage og barselsfeber, intet nedsunket livsmod og feberhåb, det er slut med at fejre et punktum om dagen, slut med jubel og glæde over ret, rim og rusk, nu skal der knokles igennem og smøges ad åre, agurk på pølsen og vand til maden, det er slut med at drømme om kildevandskærtegn, om luftfrikadeller og bølget hår, nu er det ind i kampen, det er ud af kroppen, det er frem i skoen, igen og igen og igen

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Av den var vred! ;)
Kh
Lonni

Anonym sagde ...

Grrrrrr ;-)

(nej, nej mor er IKKE VRED, mor er bare...skuffet :D )

Johannes S. H. Bjerg sagde ...

Jamen mor dog, hva' ka' vi gøre?

Anonym sagde ...

"Mor går bare op og lægger sig Hans Christian"

For nedrullede gardiner og tilbageholdte suk.

NEEEEEJ, jeg ER vred OG skuffet OG Grrrrr.
Men jeg lægger mig ikke. På vilkår. Godt så!

:D