Babel

så kom vi så langt
du og jeg

tilsætning af stivelse og syre gi'r den klare farve
der skal noget af det røde jodopløsning til
der skal være syre nok til at neutralisere basen og rigeligt med stivelse
kun begrænsede mængder af jod
når man går i gang med eksperimentet
skal alle kunne se væskens farve
det røde skal ligesom bølge ind i det sorte og hvide

det hvide som en tysthed der ikke er død
det sorte som et udslukt bål
det rødes mønje og kraplak som en fanfare der tænder menneskets hud

nu er vi hverken varme eller kolde

"CONTROLLED ZONES"

Grzegorz Wróblewski
"CONTROLLED ZONES"
16. april - 6. maj 2009
Galerie ZENIT, Sølvgade 22,
1307 København K

u.t.

Vejen holder forårsåbent
hele vejen til dér, hvor
den fader ud i en p-plads.

Cyklen knirker om kap med rustne
fugle. Havet ligger stadig for enden
af vejens søvndrukne krabben sig gennem
landskabet, gideligt/ugideligt som sidste år.

Uanset

Uanset
hvordan man vender
og drejer U'et
trækker det sig væk
udånder
når tid er
jeg siger når tid er
tiden er
så elsker jeg U'et
der ikke foretager sig noget
udover udånding
i tidens udstrækning

ved U'et begynder
man ikke at tatovere sig
med leopardstriber
eller anlægger horn i panden
for den sags skyld
klyftet tunge
indopererer ikke
reptilhormon fra Galapagos
der giver bedre muskulatur
i læggene

ved U'et
går jeg på gangene
med swaps
med livet i hænderne
med drops
bleer og pårørende
apopleksier
empatier
kister
kaffe

skidt med Darwin
(under alle omstændigheder)
om jeg går eller ej
og i en anden form
som grædende kamel
i Gobi ørkenen eller
med fjernsynsliggesår på Mars
eller slet ikke
er jeg
U'et's supernova
eksplosionens Aaaaa
ottetals evigheder
indviklingernes
udviklinger
synapser
bisætninger
tilbygninger
tidevandsbølger
vindhastigheder
og her standser vandet

Fænomen

Du lærte mig, at hvis jeg pegede på fuglene, faldt himlen ned
Min krop er et krater, og du
en meteor

ATMOSPHERE (27)

DIY Poetry Publishing Cooperative
&
Grand Text Auto
&
GALERIE IM FLUR - Berlin
&
Matsuo Basho's Frog Haiku
(30 translations)

Den sidste hal, torsdag, den 2. april

Øverste Kirurgiskes 74. månedsoplæsning, torsdag d. 2. april, kl. 20, Enghavevej 82, inde i gården (ved siden af Vestre Fængsel), gratis entré, bar (ikke gratis)

PROGRAM:
Rasmus Nikolajsen
Christel Wiinblad
Nikolaj Zeuthen
Lone Hørslev
Thomas Ahrensbøll Hansen
Jens Blendstrup
Thomas Krogsbøl

MAND PÅ SOFA

En mand ligger på en sofa og læser avis, han har briller og skæg, han læser en artikel om det ukendte, men det kender han alligevel lidt til, faktisk en hel del,

En gang blev han bortført af en ufo, men det er ikke noget, han sådan taler om, han kan bedst lide at ligge på sofaen med sin avis og læse om det ukendte og andre ting fra folks dagligdag.

Autopo

Jeg ser det hele S T A V E T som en skærm mod virkeligheden fold dig ind i min armhules fugtige angst og det står klart, at ingen neon skal bøjes, men lyset skal skrives..frem du må ikke lukke min appel, du må ikke, må ikke for nok er givet er al magten på jorden som i himlen, til alle andre(s) sprog det er jordens rotation, der gør dét, jeg har aldrig kendt tyngden som nu men konkret poesi skrives med småt - mindrer sig udenom himlene og jordens minimerer manøvrerer mediterer makulerer stavelser der suger og sluger og opløser, et selv, en gordiske knude i venten på Godot, men intet lader sig røre her må nogen standse ordene, rørelser er terapi, sprog er alt andet, jeg ved det, jeg ved en lærkerede for tavsheden er inkonkret, tavsheden er paradoksal, tavsheden larmer ved sit fravær, tegner tankebobler og tømmer tegn, dræner digtet for drift og staver i pap :

TI, FØR DU TAVSES

Stilleben

Måske jeg ligger som
ingenting
eller
en anden
Måske jeg ligger som
redte drømme
foldet løgn
blufærdigt hvid

Måske jeg ligger som
en morgen
der ikke er bange

Last Christmas In Tenerife

why don't you have any churchbells?

spurte jeg portieren, ved ankomst til hotellet

because we believe in satan

svarte portieren ved ankomst til hotellet

åh vel

Latex

*
du tærer med smil min hyrde
*
du farver med vrang min læst
*

Krise (grise) haiku

Undermånen er
udhamrede blikke i
genbrugsdepression.

Benaffaldets børn
synger skingre sonater.
Navler spejler sig

vi kommer for sent
og optoget har for længst
sat sig ved muren

hvor alt skal starte
forfra. Nu venter man kun
på Jensens traktor.

J. Blendstrup, i den sidste hal, marts 09

Her er så ævle Eriksen selv. Det forekommer mig det gik bedst i starten. Men det var den satans til finanspakke, det var der det gik galt. Der er osse oplæsning fra en ny børnebog der kommer i april på gyldendal, "Kolumbus Kristensen rykker ud." angiveligt til de 5- til 10 årige. Muligvis osse til voksne...tænksomme...mennesker...hm... Bredspektret med andre ord.

Olga Ravn, den sidste hal, marts 09

her er Olga Ravn, en ung digter, eller skulle man sige forfatterinde. Hun er i hvert fald skarp og går klart igennem.

Sternberg, den sidste Hal i marts 09

Her læser Sternberg op af en ny samling syyyyrede - digte.

Peter Adolpsen

Her læser Peter Adolpsen op fra sin nye og stadig hemmelige - uudgivne - bog "Katalognien" som er blevet til i et samarbejde med den meget meget mystiske personage "Eilar Nyhavn." Bogen kommer på Rosinante og Co d.17. april. Der vil være hemmelig release d. 17 osse.

Her kommer thøfner i den sidste hal, i marts 09. Håber de kan ses herinde....

Æstetisk paradoks

Gennem skriften søger digteren at sige det usagte, at sætte ord på det uudsigelige. Dertil kommer, at selv når skriften skildrer digterens egen situation, vil skriften altid være skrift, skrift og ikke virkelighed, virkelighed, såsom snotnæser og sniksnak, skrift, ikke virkelighed. Udsigelsens subjekt er den fortæller, hvis sproglige manifestation vi kan se i teksten. Digteren er ikke identisk med fortælleren, er ikke identisk med digteren, der hævder at være identisk med fortælleren. Skriften vil være én sandhed valgt frem for andre. Digterens styrke er at trodse konventioner og bryde tabuer. Det er den, der udgør muskulaturen i hans værk - fortælleren. Styrken til at bryde med tabuerne, forlade eller overmande dem, lade dem ligge for fødderne, nedbrudte og forsvarsløse og så at skride over dem, som en konge skrider hen over den blodrøde løbers vej mod tronen. At afsløre det skjulte er at sætte ord på det uudsigelige, er at trodse konventioner, er at bryde tabuer. Skyggeelskerne er det uudsigelige, skønheden og alle mine drømme. Det uudsigelige er det skjulte, er røven i buksen, prutten i tarmen, den spammende troll. I digtet må det usagte gennembryde linierne, der holder det stumme skrigs indvolde på plads og lader digteren gå opret som en voksen mand. Mig vil have en stor is, ellers skriger jeg. Det er digtet.

Du får det blæst i dit fjæs.

Stjålne blikke

De går bag om hendes blik og stjæler hendes øjne.

Hun står ved cafebordet, taler med afvisende ryg: ”Kom endelig nærmere, så jeg kan vise, hvem jeg ikke er”.
Hun kalder på mindre end mindst, for at vinde noget tilbage, hun aldrig har mistet.

Noget. Noget som i ”en duft af nakke”, ”en perle af latter”.
Noget, som i en sekundkort interesse.

”Undskyld, er du færdig med avisen?”. Et blik der fæstnes, og en hånd der rækkes frem. Mod avisen.
Man lærer at være nøjsom, ved hun. Man lærer at være nænsom, håber hun. Mod fremstrakte hænder og glidende blikke. Lidt har også ret.
Noget har også ret.

Man lærer at spinde, når man er nøgen:
”Ja, jeg er færdig med avisen. Der står ikke noget, jeg ikke kunne have været foruden. Vil du låne den?”
Man lærer at håbe på et ja.

Så står hun der. Ved bordet i cafeen. Med sin avis. Mindre end mindst.
Så nipper hun til kaffen, retter på frisuren, ranker ryggen og går .

Forsvinder bagom de andres blikke.
Hun tager sine øjne med sig ud.

Verden vender sidste vinge

SandFlugt

horisontflige
forstenet
som rav

Ve

vi taler om
vin og
verden
vin og
verden - sådan
vuggende, jeg elsker når du
vugger med din stemme, men du
vender dig og går
vender dig og går, jeg
vinker ikke, jeg fejer sand ned i
verandaens sprækker, der er en sommerfugle-
vinge under kosten

Årets første oplæsning ved Øverste Kirurgiske

Torsdag, den 5.3.2009, Kl. 20.

Den sidste hal, Enghavevej 82

De optrædende er:

Peter Adolphsen, Christian Yde Frostholm, Olga Ravn, Jens Blendstrup, Thomas Krogsbøl & Sternberg.

Der er øl og kaffe i baren. Bøger og tidsskrifter vil kunne erhverves for nærmest en slik.

Du skal da være der.

som

når en svane går på grund
sådan synger du
mellem sivskarpe sten
og sne

Det strukturelle anarki

Digtet er fremstillet med Wordle, der udregner frekvensen af ordforekomster på et website. Ordenes størrelse er relateret til hyppigheden og aktualiteten af deres forekomst på sitet. Det anvendte site er Anarkiet, som det så ud kl 11.40, d. 21/2, 2009. Den anvendte font er Gunplay. 

Wordle kan afprøves her

Mosaik IV

”Syv”, siger de.
”Syv”, tier hun.
Et Spejl afventer sin skæbne.

kommentar

som at se jorden, en globus på afstand

sådanne store bogstaver beriger digtet

'



Her tjener alle troen, angrebet skubber små tomme tønder fra lokale krav. Hospitalet bliver en lille smule blødt og afslappet udenfor netop det hvide flag. Uden nogen sammenhæng med udbudet og lediggangen fra hendes udfarende konflikt, ligger hun omtåget, her i befrielsens tilfældige omkreds, kraftesløs, fyldt med lommer fra helt unødvendige opsparinger. Her passiviseres i overført betydning mange ressourcer fra angrebets konsumvæsen. Og hun vil blive den ufuldendte holdbarhedsdato. Hun har udenfor landets grænser været den tågede arrogance; jeg havde uden sammenligning, flere brogede angreb i troen på at blive grebet af de mange passive indenrigsskandaler. Sjuskede formålsløse fredsvagter undgår sjældent de mange små ligheder mellem os og den anden kreds; her må sluttes fred, eller det oversvømmede område bevæger sig hen mod yderligere kaos. Under deres søvnløse nætter overvejes viljen til angrebstænkning helt sikkert i angrebet på udenlandsk gæstfrihed. Hun præges helt enkelt af tanken om at holde fred fra fængsler, tortur og stofmisbrug. I den forbindelse vil jeg bestemt modtage flere sårede børn – uden sammenligning vil mange angreb fra jeres omegnstab blive fred fra gaveregnen. Jeg havde måske mange hemmelige og sorgløse stunder, hvor angrebet blev et spørgsmål for bævende fredsvagter, flere bundløse intrashede, som hun værst af alle ville berige. Udelukkende fordi hun afviser, at der udenfor hendes sønderknuste kreds vil være en eneste mere, der vil forsvinde. Det er sådan, hun svækket ser de fremmedes kort over døden, ned fra den enkeltes udsigtsløse tavshed i flere angrebssituationer, under de svimlende kærtegn jeg lige nu modtager i helt overstrømmende grad. Ja, her bliver sparsomt uden bagens ringen ild ind fra den lille håndholdte lighter.


'

Nekrologisk

*
en ko er en ko
til den dør
det er straks mere besværligt
med
perler
og
svin
*

Doo-Wop

De
gule kraner
i
industrikvarteret
bøjer nakken
og
taler forsigtigt
med
hinanden i regnen

'






Hun giver uden tilfreds forklaring sin forsikring
at han netop kunne rejse
i udkanten af den endegyldige pris.

De gav hver for sig
uden en anden ødemarks mennesker
uden nedprioriteringer
væk hver for sig
og ledte mange problemer ind
så her vil hun ganske svagt være sin afgrund.

I lidt mindre grad begræder hun
at du engang gav håndtegn
de ville næppe indsuge
din kritik
af hendes splittelse
i dette tvivlsomme
og grumme frastød.

De ville alligevel aldrig
rejse tilbage til den position
hun sporløst forsvandt fra.








'

så siger vi

så siger vi at jeg er
en spansk bjergged
der er ved at uddø
og straks er vi
tilbage i centrallyrien
jeg kloner mig lige
et par gange
det ser værst ud
for den kaspiske tiger.

Kommentar

Skinnerne

Jeg sad ved skinnerne. Det føltes på en måde uvirkeligt, så jeg rejste mig fra græsset og satte mig ud på selve sporet, det var det højre. Jeg sad på skinnerne. Jeg så på mine sko og forsøgte at sidde stille på de skinner, eller kaldes det mon skinnen, det føltes som om jeg gjorde noget forbudt, men det var jo inde midt i en skov. Der var kun ét skilt, og det pegede mod de mørke graner, der tårnede sig op i tyve-tredive meters højde. Jeg flyttede hurtigt mit blik, for jeg er ikke meget for symboler af nogen art. Et par hundrede meter længere fremme var der et sporskifte, eller måske hedder det et rangerspor, og der var lidt græs mellem svellerne. Jeg tænkte på, at jeg engang troede, at sveller var af jern. Jeg blev klogere, da jeg i en villahave så et par sveller ligge som led i dekorationen, det vil sige - jeg fik at vide, at det jeg så ligge der i græsset som en grænse til havens næste niveau længere nede, var sveller – det vil det sige. Hvorfor foran (eller bagved) et tog? Og hvorfor et sporskifte, her, midt i skoven? For mange spørgsmål pressede sig på én gang på. Er de sveller ikke bare noget, jeg bringer på banen for at undgå VIRKELIGE ubehageligheder? Jeg rejste mig og gik. Jeg havde svært ved ikke at se mig tilbage: Jeg sad ikke på de skinner.

trenches

u.t.

Klarhudede står vi ankelhøjt i trækpapir
nøgne bakker insisterer på at skære solen over.

Fæcesbogen slipper sine gule plastikænder løs
mod en 1200x800dpi-version af et skab (fælt)
landet sukker under mørke klapsalver.

Min hånd i egne bukser.

ATMOSPHERE (26)

Martin Richard Olsen: Storketårnet
&
Torben Dalhof: (4)
&
The Mercurian
&
Online Literary Magazines

Til dig

hvis du spør åbent
mellem dig og mig
smækker muren op i solskinnet
fanger duftvirtu oser af frie blomster
se blot den vej

^

Lille Öktiaty var alt. Zaopakkerne - to tilhængerkristne: Qyvelkaos og Öqvaktyo - var kun to tallerkener.
De isyrtytro håndværkere Zagtzje og Æykolop falder til patten hos Yhknmaa Undersåt og optager hud partiklerne udenfor stilstand - helt ude i Ys fodbad - men uden deres handlingslammede søster Yoiknmaa. Det var jo også Zagtzjes lammelse, det kunne man ikke benægte. De var isyrtyi og havde solgt den helt præcise gæld bag handlingslammelsen. Derfor
giver han nok engang, før succesen blir mørk og lukket, lav nærhed for forkvinden. Nu hun med en niiy ino let roji lammelse snart blir lagt ned, er Aquafazoka Gazoka sikkert under dårlig svækkelse og lukket inde i to ukendte adspredelser. Derfor blir blæseren engang den samme stilhed. De var nemlig trukket ud af deres tomme harmoniske succes. Ind i tillidshvervet: Lammelsen af selv to kaoskolospiller under Yhknmaa. Uden Aquafozoka Gazokas tavse frasigelse, uden Zagtzje og Æykolop er lammelsens totale helhed indført fra håndværkere af en eneste af Ys tusindtallige læber. Fordi det hemmelige ved netop disse modtagere var sandt. Selvom håndværkeren havde benægtet deres realitet. Derfor gives tunger under kærtegn. Benægter du hun var sand? Zagtzje og Æykolop vil ud fra to nøgterne, selvudslettende afvænninger under de andres altruisme. Blive indenfor mistilliden og begunstige denne ene håndværker. Fordi hun netop var mere end velvillig tavs under stjernerne, ja her var hun omkreds. Hun havde mindre lave bjerge. Løgne var helt sikkert aldrig blot godt døve. Folket - de primitive ude blandt enkelte reelt tyranniske randområder. Hvisker stille! I forbandelsen udenfor håndværkets dulmende nedtøning. Som ville afstå fangerne. Fordi ideen sjældent blir to ens. Retlinede retfærdigheder udenfor meneqtitter, kyqtvetnoiaer og asociale vilkårligheder. Isolerer håndværkeren indeni dem, og blev her sjældent givet blød nærhed mod hendes ufødte og dunkle blasfemi. Jeg kunne måske blive ledet af en regent, engang du håndværker slapper af med min formålsløse gråd. Tragedien var bag jer to lavvarme lande derfor hendes sydlige Jyttöktyo. Og vi havde næsten forstået hvem I meningsløst bag tremmer og tyrani lod forsvinde.
Tragedien - hende forløser vi f.eks. med Ajvyk Snorkojssons musikstykke "Livrederen Zarojryky" i en indspilning fra før 1960. Udgivet fra hendes anarkistiske apokalypse-folk-periode med Ytjyounwykis opløftende tavshed i hendes jitaoztoagtry fattighjemskaos, som før Trys forløsning gør regenten til andenbeliver og tørmøtrik.

Hun er helt sikkert fra den givne Snorkojsson, hun meneqtitten døvet af højrekernen - havde hun ikke netop været så frastødt af det sydlige håndværk, at hun stod stille i to svage usynlige angreb på dem. Fordi hun sund og udstødt kan mærke tragedien. Hun oplever indefra mere end det enkelte, hun leder udenfor hverdagslammelsen. Klartonet primitiv fylde.

Det formålsløse kunne blive løgnen - jeg kunne nedrive to detaljer, så jeg kunne falde i min tvivl og kunne modtage indtryk fra den. Hverdagen bliver fra den gode side, fordi hun var tolerant og stæreblind. Som Y.


'

Præposition

foråret er en illusion
en grønhed så gusten
at man må lægge sig i græsset
for at holde sig oprejst

Hun var to små løsninger
to flader fra byens ensomhed
helt omvendt af bytomten
som umuligt vil kunne indrette Jer
på tab, sammenbrud og lediggang

udenfor en enkelt ensomhed
var her helt konkret
denne ene ensomhed
under en enkelt dag
helt modsat to flader
den ulykkelige
ensomhed under byen

hvor undren vil rejse slow motion nedrivning
og løsningen nå overfladen
udenfor en enkelt lille ensomhed
og som overmodsindfald modtage
undersættelser af autonomi

så det blir selv samme ensomhed
der mister sløret
påbudt i revolveren jeg helt unødvendigt
udtømmes fra

i to slappe og langsomme menneskeafslag.






-

ugens mest aktuelle ord