Slægters gang. Som vi. Følger hinanden. Gennem ild og vand. Og gammelt had. Binder os sammen. Med vores ene ben i graven.
Det er en fest. På Karens strand. Vi skåler og klæder os fint på. Der er nogen af os, som ligner hinanden. Som vi holder fast i.
Ham derovre ligner mig. Hans stok er et gammelt guldur. Det trækker vi op. Til klokken er mange. Alle ser på hinanden. Skyerne truer med regn.
Nogen er begyndt at pakke sammen. Men solen skinner. Fjorden længes efter varme kroppe. Og vi er derude. Vi vil tage tøjet af. Lægge os i vandet.
De som vil gå vil blive. Bare lidt mere. Blodet er tykkere end vand. Der er nogen som allerede er i til navlen. Den gamle hviner. Hans tå rører vandet.
Der er nogen, som ligner hinanden. Vi er bundet af had og blod. Vi er bundet fra kyst til kyst. Som et gammelt ur, der trækkes op. Trækkes vore kroppe op af vandet. Trækker det op til regn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar