MellemRum

Det er ikke dagene, der forsvinder i sorte huller. Det er ikke trætheden, når jeg vågner eller tingenes mangel på tilstand.

Det er ikke jorden, når den roterer forkerte veje. Ikke torden, der aldrig finder lyd. Ikke lynene, der sluger sig selv og således skygger for flænger af skønhed.

Det er ikke dage efter dage, timer af venten, ubrugt sansning eller negle, der flækker.

Det er ikke vemodet
-tværtom.

Det er ikke savnet, ikke hullerne i forklaringens tæppe.

Det er alt det andet. Imellem