ANARKIET

Morgen en april. den varme jord
er fliset helt hen til min plads
og solen diser frem bag en kjole altid flyttende

den varme jord er fliset helt hen til min plads
og solen diser frem bag en kjole altid flyttende

men hvorhen. ingen steder det samme sted men
det er ikke flugt der er nul flugt og jeg kan
høre skyerne for hvad de er
kjoler med svaler
hidsigt syende de sting der skal til. men hvorhen

de sting der skal til for at holde kjolen kjolerne hvor
de skal vaere. men jeg har ingen steder og kunne
mange duer i fyrretraerne udenad deres gurg
og kluk.
de sting er ikke sting og slet ikke syninger
som svalerne
men kluntede knuder
vingerne i bask
lige henover hovedet er vejen
til at ryge og aldrig andet. drikke en kop
hvis duerne stener mere eller stopper kjolen kjolernes
huller ud og graa bliver mere graa. de sting men graa i graa
og aske tippet fra cigaretten mere

men hvorhen. ingen steder det samme sted men
det er ikke flugt der er nul flugt og jeg kan
høre skyerne for hvad de er
kjoler med svaler
hidsigt sydende de sting der skal til. men hvorhen

og det siges at jeg kan findes overalt med mange
arme. jeg ligger med alle arme kryds ligger under
sten og uden udsigt. det jeg ser er det jeg ser
er hvad jeg saa
saa blytunge hjelme knage hovederne paa ryttere
saa langt ned at hals og skuldre er mørke og mørke
er ryttere med de blytunge hjelme saa en fjer
vil redde hele verden hvis den falder med lyd

mørke og mørke og mørke og ryttere med de blytunge hjelme
er ryttere de er ryttere med de blytunge hjelme saa en fjer bare én

redder hele min verden. behøver jeg andet. hvis den falder nu