Robert Tekieli: "Bramy rany, Wiersze 2015-2021"

Bardzo interesujący zbiór poetycki Roberta. Obserwacja naszej nieszczęsnej-szczęsnej kuli ziemskiej i całego 'ekosystemu'. Szukanie Absolutu. Wizje jego obecności (ludzie/ptaki/natura), zwątpienia i walka wewnętrzna o wiarę, o kontakt/dowody na nadistotę. Brzmienie sił zewnętrznych. Na pewno książkę trzeba analizować i porządnie się w nią wczytywać. Tego typu rejestry nie są w poezji PL czymś znanym-popularnym. To raczej badania undergroundowe, mistycyzm. Pięknie napisany, niepretensjonalny. Klasa autora! Inaczej rzecz wygląda np. w Japonii etc., ale tam innego typu punkty (transcendencja) odniesienia. W każdym razie R. Tekieli mocno różne rzeczy/zjawiska/wiarę w swojej ksiązce "Bramy rany" nam sugeruje. Przypomina mi to wypowiedzi fizyków o boskich kwantach. U Tekielego jest porządek (i jednocześnie niepokój) związany z otaczającą nas przestrzenią. Bardzo ciekawe są też wątki-sygnały o ludziach, których autor napotkał w swojej gwiezdnej podróży. Szukajcie więc tej książki, może gdzieś w otchłaniach antykwarycznych uda wam się to zdobyć. Poniżej cover i dwa przykłady wierszy z tej wyjątkowej książki.

fJLk5eLw106J8su6mMFbXZujwA/s320/Robert%202.jpg"/>

Grzegorz Wróblewski: LOST ART (2024)

My two paintings from 2024, LOST ART 1-2 (2024). Acrylics on canvas, Enjoy!

 https://english.sahityapost.com/six-poems-by-grzegorz-wroblewski/

 From a great poetry book by Pam Brown (Vagabond Press, Australia 2016)

Fuglene skifter om natten

Om natten skifter fuglene hoveder
Som om naturen afventer vores næste træk
Deres næb klistrer fast til vores øjne
Og som betragtere er vi ikke meget værd
Jeg prøver at se dem udefra
Men deres øjne er som brønde
Og jeg genkender den måde deres vinger har svingfjer
Vi er ikke så langt fra hinanden som man skulle tro
Og når vi smelter sammen er der toner der ikke lyder
Om natten hviler vi os i senge
Der tier om de drømme vi kunne have drømt
Mens fuglene letter før de bliver talt

HESTE

majestætisk munkekutte menstruerer meningsdannelse
bungalow bagateliserer biorytme bagage brudebuket
surrealistisk synthesizer sexualiserer sommerforkølelse
fortumlet fotomontage fjernstyrer friserede falloshække
kornkryber kastrerer købedygtige kammuslinger konstant
blomsterkrans bider blåvandet bornert bagom ballofixen
virus vandløb vokaler vælter vindskabte vovestykker
hvorfor hjemfalder hacienda heste hurtigere herhjemme ?

Protokol

samfundet er maskine

du er maskine

blå mænd tjener dig

de fører maskiner

fjerner natur

bygger op

kultiverer

så ordentligt

så pænt

u/t

man ser sin bevidsthed
miste struktur som noget oppusteligt
der ikke længere leges med
i håndaftryk sidder sand
fra et glimt ved Vesterhavet
der er kun spurve om vinteren
og minder om skovbrand
kærlighed på lånt tid slår ud i knuder
langs stoiske boulevarder
nat som fjern maskinstøj
gennem luften over lunkne kaffefiltre
spidsborgeren rømmer sig
i hospitalslyset og sveder
dine ture frem og tilbage over kysten
driver af grønt metal
ærkeenglen fra barndommens rodeæsker
vikler grinene ind
i hinanden

Vi rejser blindt

Vi rejser stadig blindt mod blod og jord,
Hvor døden raser bag et ståltrådshegn.
Og æren ses som blege knoglespor
På marker våde af den røde regn.
Vi tror. Vi tror, vi ser et tegn,
I døde blikke og i frygtens kor .
Vi rejser altid blindt mod blod og jord. 

ATMOSPHERE (47)

Anna Kaluza, A World According to G.W.,
On Grzegorz Wróblewski, Jacket2
&
Two Turns - Two Towers, Otoliths
&
Asymptote

Når det er sagt...

Mens vi bliver til

Jeg tænker at der var en sprække i ingenting
I verdenshavet
Mine øjne må have blinket over det skarpe lys og
Vandet og lugten
Forestil dig lugten af livet
En sprække, der bringer metallisk lys
Glimtende skalpel og bloddråber, der farver fostervandet
Under mig et velkendt ocean
Over mig solgule plastichandsker
Der trækker mig op og ud
Som en sæl, der stikker snuden op
Må jeg have brudt overfladen
Larmen, operationslyset
En hoben læger og sygeplejersker
Råhvide klinker på væggene og alting på hjul
Praktisk, så det hurtigt kan køres af vejen
Måske var handskerne grønne
Måske kan du forestille dig grønne handsker

Jeg må have skreget
Og nogen har klippet navlestrengen
Og sådan bliver vi født
Sådan bliver vi mennesker
Til
Rubiner, der glider ned over hud
Og lander jeg ved ikke hvor
På spejlet
Tænk over spejlene

Og stadig er du kun under masken
Låst fast i uvirksom medicin og
Måske undrende over
Hvordan det kunne være
At den anden ligefrem bryder igennem dig
Og nogen må have lagt mig fra dem
På dit bryst
I en vugge
I altet
Væk for at blive til noget

Forestil dig tavsheden
Mange menneskers åndedræt og mit
Fugt og din angst
Maj måneds dufte
Der krydrer lyset fra morgensolen
Hvis vinduet var åbnet
Og hjerter, der potentielt slår i samme kadence
Alt sammen kun et øjeblik
Mens vi bliver til

Tænk over, at vi bliver til

sept. haiku

Jazz er som vejret

varmen, og et tordenskrald

canopyen -



solsort på taget

ikke tiden, men længslen

efter glædens sang



- uendeligt

i hendes silkefrakke

svøber vinden sig



Metamorfose

stænglens skjulte overgang

i åkanderne

Piftet ballon af middelklasselød

“Boss, jeg går tidligt i dag fra min virksomhedspraktik; jeg skal ud og samle flasker og kobber og andet metal sammen med sigøjnerne. Hvis der ikke er vagttårne, er metallet tilgængeligt.”

bossen hvid

robot

af plast

ATMOSPHERE (46)

Marcus Slease: HELLO TINY BIRD BRAIN

Arabisk Forår

I et drømmesyn
er verden kun et klik væk
spredes world wide

Bæger

Hvis du bare vidste
bare vidste hvad du var
hvad du er
hvis du bare vidste hvad jeg ved
om et stykke træ
glas, et stykke glas
et bæger
hvis du bare vidste at du var et bæger
af glas, et skrøbeligt bæger
fordi du ikke ved hvad du er
et stykke harpiks
et bæger af
gammelt ormebestukket træ
et bæger, hvis du bare vidste dette bærer
det gamle, det ældste vindpust, afsted
den ældste lysstråle, der ikke vidste om den skulle trænge igennem
........det der bærer mørket
lysstålen der manglede et g for at vide det levede af ilt
ilt til at leve
vidste du det?
ravet, et stykke rav, et bæger af rav
hvis du bare vidste at du var et bæger
til at fyldes
et redskab for vandet
en runding hvori vandet kan smyge sig
indefra suger det sig fast til yderpunktet i omkredsen
af lysets horisont, dagene hvor du aner hvem du er
bægeret der kan fyldes af lyset
et bæger
der kan være redskab for lyset og vandet
de små krusninger i en vandpyt
i et bæger når det bevæges af lyset
vis du vidste det
engang i solopgangen før bægeret af glas
varmen brændte i sand
samlede sandskorn til et bæger af glas i isen
pakket ned årerne af is af gammelt is opbevaret af udslukkede vulkaner
bærer af magma
bæres af jordens indre skal
indeni skallen ildens lys
der opsamles af dit bæger
hvis du vidste du var et bæger
hvis du vidste du var et bæger

Blæk

Een af os.

"Han er een af os" sagde akademikeren i blodrusens berlinerfankuk, en ubekvem sandhed over lig af 76 landsmænd, og jeg har fortalt hvordan jeg har det og at det ikke skal skille os ad at der laves masketeater af en shaman i Bayreuth, og jeg falder på knæ og velsignes i den lokale kirke i sommersko og tyggegummi fordi jeg glemte at børste tænder. Det er slet ikke så indviklet som alle vil gøre det til. Han kan få det lille havehus i baghaven. Det er svært at smadre linierne uden roundup og bare lade spyttet løbe fordi verden er løbet over ende og keyboardet står på højkant nede i den oversvømmede kælder og tørrer.Ulighederne editeret af Abu Simpel mener ikke at denne sårbarhed udgør nogen fare for brugerne.Man kan sagtens vise andre beløb og konti bliver der sagt til version2.dk.De er bare sikkert forankrede foran deres forældres i virkeligheden menneskelige nærhed og adfærd som i Emil fra Lönneberg. Vi springer bare middagen over, og ti' så stille! jeg går jo glip af det hele, hvis I snakker hele tiden. Det der Nul sprog, og Halvsprog og TV stum skiller os fra hinanden. De papegøjeagtigt indlærte grifbørn kommer aldrig til at befri Palæstina. Billedskiftet som vi aldrig kan forudse, er afledningsmanøvrer og flere sikkerhedsfirmaer finder sikkerhedshuller i Java og jeg vil ikke kunne betale mig fra det.

Digt til Fuglemånen

Fuglemånen lytter
lytter til alle sprog, fra
venstre side til højre side
opmærksomt

hjertet sidder
i venstre side, og
fuglemånen vender
nedad mod dit ansigt

sådan griber vi hinanden
hændernes søgen igennem
rejsen på sengen
af søvnløshed
under fuglemånen
mellem flodbredder
slynget i malmstrømmes
midte
du aldrig kan høre
udstrakt over bjerge af tid
en udslukt stjerne
hvilken død

Fuglemånen tøver
på ubetrådte stier
som fjenden selv
bærer sig selv

På afstand af os selv

stiger vi op
til himlen

Halvhed V

På den anden side. Dér hvor dørene falder ud, dér hvor mit vejr trækkes.
En blafrende ligegyldighed i en katedral af krop.

Det runger så hult. Jeg kalder så halvt.

ATMOSPHERE (45)

The Post-Literate (R)Evolution, DEUTER KELNER I-VI
&
PEN American Center, Selection from Kopenhaga
&
CounterPunch, 3 Poems
&
Poetry in the Tube
&
BLOGS:
zimZalla
&
UStheater

la Granada

Ny poesi og kortprosa: la Granada#1

mylder af fugle
et brev som en majhimmel
i bredskygget favn

ØJENKONTAKT

ingen lagde mærke til fluen
på væggen som overhørte
en samtale under fire øjne
med fluens to var det fak-
tisk en samtale under seks
øjne og ved det at fluen så
dobbelt blev det alt i alt til
en samtale under otte øjne
det skulle være mærkeligt
om der ikke slap noget ud
fra den samtale med så man-
ge øjenpar tilstede i rummet

Hefaistos og Aglaia

“Yngst i chariternes flok var Aglaia; til blomstrende hustru
valgtes hun af den navnkundige gud, den halte Hefaistos.”
Hesiod, Theogenien - oversat af Lene Andersen

Det er sent og Hefaistos sover
I stolen
Sidder Aglaia og blunder

Hefaistos ben er ikke som de var
Og i hans arne er den sidste gnist
ved at brænde ud

Aglaia linder på den ferme tunge
Ordene er færre men stadig kunstfærdigt
Skarpe
Tveæggede

Der er en kant i luften
Ozon eller lugten af lægemidler
Et uvelkomment kontrapunkt
Til de to der langsomt svinder hen

Kun til stede i bidder
Der er et jeg der ønsker
At det ikke var sådan
At kærligheden var nok
Til at holde dem her

Måske faldt Hefaistos ikke
Et helt år
Efter at Hera kastede ham ud
Fra Olympen
Og måske var det ikke faldet
Der flettede arrene
Tæt i hans sind

Aglaia genfinder aldrig sin barndom
Udenfor
Eller nu
Men ekkoer af den lille pige
Der ikke ville kues
Ruller ind over os andre
Når vi lytter til os selv
Og hører hende famle efter skønheden
Sandheden
Den anden
I os

Hefaistos rykker på sig
Og Aglaia sover roligt
I et lille stykke af natten
Er intet som vi forventede det
Og solen skinner derefter
På en helt anden verden

Lonni Krause klar med Senryu-samling

I virkeligheden har jeg for meget i mine rum - haiku-digte af Lonni Krause, illustreret af Otto Frello - på gaden NU!

Forlaget DarkLights har netop udsendt endnu en digtsamling - denne gang af forfatteren Lonni Krause, som tidligere har udgivet på forlaget.

Samlingen består af 4 afsnit: Det sorte rum, De skæve rum, Det gyldne rum & Vinduet. Hvert afsnit har sin egen smukke farveillustration kreeret af kunstneren Otto Frello, som også har skrevet samlingens forord.

Vaner omstødes
under historiens hjul
Kys de sorte sten

Lonni Krause kysser selv de sorte sten i sin bog, idet hun bryder de gængse regler for haiku-digtning enkelte steder. Det giver samlingen liv og bevægelse.
Læs om såvel bog som forfatter samt uddrag på forlagets hjemmeside: www.darklights.dk

BLADE I VINDEN

For nylig udkom Dansk Forfatterforenings Haikugruppes jubilæumsantologi BLADE I VINDEN, der tegner rids af haikudigtningens udvikling i Danmark de sidste 10 år. Antologien indeholder både fornyelse af den klassiske haiku og repræsentanter for den fornyelse, der bryder med de strengt klassiske rammer. Jubilæumsantologien er redigeret af Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen, som alle er repræsenteret i bogen og begrunder udvalget således:.
"I redaktionen har vi valgt at holde os til en relativt bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku?
Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet."
Adskillige af digterne på Anarkiet og Oplysningskontorets websider er repræsenteret i denne antologi, hvis 25 bidragydere er:

Ann Mari Urwald
Charlotte Blay
Charlotte Olden-Jørgensen
Christopher Rumble
Hanne Hansen
Helge Krarup
Ida Hamre
Jette Slaaen
Johannes S. H. Bjerg
Kate Larsen
Leif Achton-Lynegaard
Lonni Krause
Mona Larsen
Niels Kjær
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Per Nielsen
Per-Olof Johansson
Pia Valentin Lorentzen
Thorvald Berthelsen
Ulla Conrad
Uschi Tech
Bo Lille
Benny Pedersen
Bjarne Kim Pedersen

Haiku Tanka

Sprogets univers
Flænget nu på afstand i
evighedens slag

Spredes med luftens membran
gennem celler over alt

Åbning

Sitrende mørkes
krop i drømmens plovfure
med mågesalto

Recycled

kaptajn Sparrow går rundt i byen
i byen
reklamerne er fyldt med billeder med kaptajn Sparrow
i supermarkedet
går kaptajn Sparrow rundt
kaptajn Sparrow ser sig selv afbilledet
i -
eller på varen
- alle varerne
varerne
kaptajn Sparrow går igen
går igen
de samme følelser går igen
går igen
han ved ikke
hvem han er
han er
du kommer ind i supermarkedet
markedet
du køber dine varer og går igen
går igen
kaptajn Sparrow ser
at du er
kaptajn Sparrow
du ser
han er
kaptajn Sparrow
kaptajn Sparrow
nogen dør
nogen dør af plak
planken ud
plak
af plak i hjernen

Vi ser på Günther i kreaturvognen og tier

Günther Wallraff forklædt som sort
I en togvogn på vej mod Dresden
Fyldt med tyske fodboldbøller

Med skosværten som trykudløser
Hvad vil de sige
Til et andet menneske
Der har det fremmede udenpå

Hvorfor passer han ikke sig selv
Og passer på sig selv.
Vi bør alle sammen passe os selv

Så vi for alt i verden undgår
Fornemmelsen af
At hvis vi ikke gør noget
Så sker det igen
Krystalnætter, tillukkede lastbiler, nakkeskud
Spædbørn mod muren, brændende kors, autodafeer
Oldinge på snorlige rækker, 
De navnløse med tænderne trukket ud
De heldige efter døden
Dem, os
Og tårer, der løber så tungt
At de kun efterlader sand

Jeg finder de steder
I artiklen
Hvor han opsøger tingene selv
Spørger den unge skinhead
Hvad står Deutchland for
Der på din t-shirt 
Det gør det nemmere at forholde sig til
At det er ham selv
Der gør dem opmærksomme på sig
Han opsøger det jo selv
Ved at være skocreme sort og påtrængende
Og de har netop ikke brug for den anden
Det er de jo
Selv

Så kan vi andre måske undgå den
Stormen
Vi dukker os bare
Tager ikke med toget kulørte i ansigtet
Men kulden bliver siddende
Der er selvfølgelig så meget andet
Der kan gå galt
Som vi ikke har malet os selvbrune i hovederne for at opsøge
Og toget er jo kørt
Med eller uden os
I kreaturvognen sammen med Günther

(inspireret af en artikel i Politiken)

haiku

martsmåne -
i en drøm
bliver min drøm spist

tak for sidst

ja

vidtløftigheden breder sig regelmæssig med kukkeurerne

ingen grund til panik

vejviseren er GPS for magtfordrejning

og omvendt

så tid til ridning og Golfen

mens vi venter

på Kejserens nye klær

aktion ‘redebon’

se træerne er endnu helt bare

knopperne er afgiftsbelagt uregelmæssigt

dækningsbidraget lægges på de udsatte steder

vi ses i marinaen

husk børs-topping

valutaernes interpretation bliver snart opgraderet

så vi skal købe nye psykosefremkaldere

klag ikke over vandmiljøplan i din pesto

det er for dyrt på markvandring

jeg siger arbejde

nødvendig genfærdsregulering

for bevaringsværdige dukkehuse

au-pair-segmentet har den lange arm

må løbe du

min app aflyser vedvarende

hej igen

18/3, 2011

Nedsmeltning.
Uden vand.
Ind under huden.

Haiku

Stranden er tom nu
I nat mødtes jord og hav
Og fandt dig blandt dem

LYSTINDFALD

på denne stadige solbelyste
husgavl
levede lyset endnu nogle
minutter
varmen fra murens afskallede
legeme
forplantede sig til værtshusets
støvede
stambord i hjørnet hvor jeg
kyssede
digtets kvindekrop på halsen
før jeg
brutalt tatoverede hende på
låret

Søndag morgen

Se klippet - klik her

Poesibog

søndag er sød mandag er mord
tirsdag en tøs onsdag en bror
Torsdag på druk fredag i fare
lørdag synes at

Med udsigt til Trafalgar Square

5 mill Kr. i årslønindkomst

plus 20 mill Kr. i bonus

uanset diverse kriser

morgenmad i London

noget man bare gør

400.000 Kr. i årslønindkomst

morgenmad i London

kan man da gøres enkelte gange om året

ferieagtigt

kontanthjælpsmodtageren

forbuden frugt er bl. a. morgenmad i London

den illegale pjalteproletar

morgenmad i London

drøm, erindring

eller psykose

Man fristes til at tro denne morgen er Nina Simones værk

Solen danser uopdragent og alt tangerer skønhed.

Du har glemt mit navn.

Det er et vigtigt navn og

jeg synes du er uforskammet.

Jeg bestræber mig på

Ikke at bemærke

Jeg er nemlig ikke sikker på,

at du ikke vil kunne få mig en gang til.

Byen er vendt mod øst og øjeblikket

orienterer sig hovedsageligt ved hjælp af lugtesansen

Her er ikke plads til den slags forfængelige detaljer.

+

Jeg er ikke dej.

Jeg er klæg, men kan ikke formes. Forstår du?

Jeg er klæg; hæver i varmen. Jeg er tung luft, klædt ud som krop.

Du slår mig ned, ælter mig mindre.

Det er en stakket frist, forstår du? Jeg kommer igen, hæver. Vælter ud over dine bredder og kanter.

Jeg vokser, hvor der ikke er plads. Du slår mig ned, ælter mig, men jeg kan ikke formes.

Jeg hæver; vokser i din varme.

Slå mig ned.

ATMOSPHERE (44)

En dialog med nye arbejder af
Magda Jarzabek (Hannover) og
Grzegorz Wroblewski (København),
begge med Warszawa som udgangspunkt.

Trods den synlige forskel i udtrykket, har de
det tilfælles - trangen til at notere og registrere verden,
reflektere dens liv, struktur og form.

Magda Jarzabeks arbejder (malerier, foto-grafik, objekter)
er generelt om steder.
På udstillingen i Zenit viser hun en serie oliemalerier
kaldet “Insider”, hvor hun undersøger og afgrænser det familiære
hjemlige rum. Materialets virvar blandes til abstrakte tegn
af maling og objektets strukturelle form ændres til et selvstændigt
mønster.

Grzegorz Wroblewskis arbejder er reflektioner på by-ånden.
Dens eksistentielle regler, undersøgelse af tegnede – men
næsten skrevne labyrinter, tilføjet kryptiske zoner, som
rituelle tegn og objekter på væggene i dagens Lascaux huler,
hvorfra ekkoet af Joy Division stadig lyder.

Utdrag fra DIE HARD

JEG GÅR BORTOVER VEIEN
JEG ER PÅ VEI TIL JOBB
DET SNØR
DET ER NESTEN MØRKT
DET KLØR I RUMPA
JEG MISTENKER HEMORROIDER
ELLER KREFT
JEG TENKER PÅ GUD
GUD LER
GUD HAR EN HJERTELIG LATTER
GUD VISER MEG HJEMMEVIDEOER FRA DA HAN VAR LITEN
FIRE KANSKJE FEM ÅR
GUD STÅR NAKEN FORAN KAMERAET I ET LITE HAGEBASSENG
GUD HAR EN ENORM PENIS
PÅ STØRRELSE MEG EN HOGGORM
GUD HAR SKEIVE TENNER OG
EN TATOVERING AV EN ØRN PÅ HØYREARMEN
GUD SETTER FRAM POTETGULL OG DIPP
GUD SPØR OM JEG VIL HA EN ØL
JA SVARER JEG
GUD LER
GUD HAR EN HJERTESKJÆRENDE LATTER
GUD VISER MEG FLERE HJEMMEVIDEOER
I EN AV DEM ER GUD PÅ FERIE
DET SER UT SOM HELLAS
JEG TROR DET MÅ VÆRE HELLAS
GUD STÅR PÅ TOPPEN AV EN STATUE MED KNYTTA NEVER
GUD ER SJU KANSKJE ÅTTE ÅR
GUD KOMMER MED MER ØL
DET ER BUDWEISER
JEG ER IKKE SÅ GLAD I BUDWEISER
MEN JEG DRIKKER LIKEVEL
NÅ ER VIDEOEN OM GUD I HELLAS FERDIG
GUD MUMLER NOE JEG IKKE HØRER
JEG NIKKER OG SMILER
GUD VISER MEG ENDA EN VIDEO
GUD ER UTE OG SVØMMER
GUD ER FEMTEN KANSKJE SEKSTEN ÅR
GUD MØTER EN HAI
HAIEN NØLER
GUD NØLER IKKE
GUD VEIT HVA SOM GJELDER
GUD RIVER HAIEN I TO MED BARE HENDA
GUD GRÅTER UNDER VANN
JEG ER SVIMMEL
GUD GIR SEG IKKE MED HJEMMEVIDEOENE
GUD KJØRER PÅ
GUD BESØKER PYRAMIDENE
GUD ER VOKSEN
NOENOGTREDVE
GUD GÅR INN I EN STOR PYRAMIDE
GUD GÅR LENGRE OG LENGRE INN I PYRAMIDEN
GUD STOPPER OPP
GUD SETTER SEG NED
GUD SITTER HELT STILLE
GUD DRAR NED BUKSA
GUD BÆSJER PÅ GULVET
INNE I PYRAMIDEN
GUD LER
JEG LUKKER ØYNENE


les mer og kjøp chapboka DIE HARD på:
gttrdmmrng.blogspot.com