Vi ser på Günther i kreaturvognen og tier

Günther Wallraff forklædt som sort
I en togvogn på vej mod Dresden
Fyldt med tyske fodboldbøller

Med skosværten som trykudløser
Hvad vil de sige
Til et andet menneske
Der har det fremmede udenpå

Hvorfor passer han ikke sig selv
Og passer på sig selv.
Vi bør alle sammen passe os selv

Så vi for alt i verden undgår
Fornemmelsen af
At hvis vi ikke gør noget
Så sker det igen
Krystalnætter, tillukkede lastbiler, nakkeskud
Spædbørn mod muren, brændende kors, autodafeer
Oldinge på snorlige rækker, 
De navnløse med tænderne trukket ud
De heldige efter døden
Dem, os
Og tårer, der løber så tungt
At de kun efterlader sand

Jeg finder de steder
I artiklen
Hvor han opsøger tingene selv
Spørger den unge skinhead
Hvad står Deutchland for
Der på din t-shirt 
Det gør det nemmere at forholde sig til
At det er ham selv
Der gør dem opmærksomme på sig
Han opsøger det jo selv
Ved at være skocreme sort og påtrængende
Og de har netop ikke brug for den anden
Det er de jo
Selv

Så kan vi andre måske undgå den
Stormen
Vi dukker os bare
Tager ikke med toget kulørte i ansigtet
Men kulden bliver siddende
Der er selvfølgelig så meget andet
Der kan gå galt
Som vi ikke har malet os selvbrune i hovederne for at opsøge
Og toget er jo kørt
Med eller uden os
I kreaturvognen sammen med Günther

(inspireret af en artikel i Politiken)