Om natten skifter fuglene hoveder
Som om naturen afventer vores næste træk
Deres næb klistrer fast til vores øjne
Og som betragtere er vi ikke meget værd
Jeg prøver at se dem udefra
Men deres øjne er som brønde
Og jeg genkender den måde deres vinger har svingfjer
Vi er ikke så langt fra hinanden som man skulle tro
Og når vi smelter sammen er der toner der ikke lyder
Om natten hviler vi os i senge
Der tier om de drømme vi kunne have drømt
Mens fuglene letter før de bliver talt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ej, er det rigtigt? Fedt!
Puha nej, jeg glæder mig som et lille barn!
Send en kommentar