den det var en men jeg sagde
alt hang sammen mit hjerte
var en døv og jeg formåede intet
lytning af.
at det ligefrem og okay det var –
et skidt skridt bed
panden skidt bed og nogle voks
frem horn
vannede fanden at eder over barnes.
og jeg skældte ud ingen var
var de efter mig.
persienner gud persienner
og et kort over at lande korrekt
i sengen. i sengen med dig dut
du dutter ikke mere
gamle dem huller vi munden fuld af jern
go ædle graner vid
seks øl i køleskabet og en sved
hvis at dette var til hvedekorn gad
jeg sige så fx
A) rend mig op noget kravler skidenhøj
B) planat granat kravler
C) ja, forbyd indgangsvinkel højt klyngebomber (det jo bare mig skat din nat og skat
søndag den 1. juni 2008
over dine sære hovedkast
med gnavtanden mod tiden
dine gummer bløder
hvidt skummer over af ben
der endnu stikker i ganen
over plak og paradentose over
stokken og dine fødder
gammelt nid boret ned i sengen
hævede tanker døde barn
dine gummer bløder
hvidt skummer over af ben
der endnu stikker i ganen
over plak og paradentose over
stokken og dine fødder
gammelt nid boret ned i sengen
hævede tanker døde barn
lørdag den 31. maj 2008
Uden vi blir´ som børn
Du står i døren: ”Jeg er ved at blive et barn igen”, siger du.
Og fortæller om hænderne der krymper og bliver porøse, som efter et langt karbad, hvor huden går i opløsning.
Dine øjne ved mere, end du siger. Dine øjne kender til en sandhed, der er ikke er virkelig, men er din og din alene, og derfor så forfærdeligt skræmmende. Så ubærligt ensom. Så uvirkeligt virkelig.
”Jeg kan se de vokser baglæns,- hænderne”, siger du. Ser ned, mens du taler, som skammer du dig over dine ord.
Du fortæller om dig selv som barn, om et Dengang hvor krop og hoved hørte sammen, hvor alting stemte overens og Du var Dig. Din længsel er tydelig. Det samme er din afmagt. Og jeg ville ønske, at jeg kunne tage dine hænder og føre dig tilbage til karbad og uvidenhed og sammenhæng. Ville ønske, at jeg kunne fjerne tvivlen og skammen, lade dine hænder gå i opløsning og vokse baglæns med dig.
Men du står i døren som et fortabt barn med ord, der ikke hænger sammen og en krop der for længst er blevet voksen. Og jeg kan ikke opløse hverken virkelighed eller afmagt, men alene se til hvordan du forsvinder. Opløses. Som dine hænder.
”Jeg er ved at blive barn igen”, siger du.
Og fortæller om hænderne der krymper og bliver porøse, som efter et langt karbad, hvor huden går i opløsning.
Dine øjne ved mere, end du siger. Dine øjne kender til en sandhed, der er ikke er virkelig, men er din og din alene, og derfor så forfærdeligt skræmmende. Så ubærligt ensom. Så uvirkeligt virkelig.
”Jeg kan se de vokser baglæns,- hænderne”, siger du. Ser ned, mens du taler, som skammer du dig over dine ord.
Du fortæller om dig selv som barn, om et Dengang hvor krop og hoved hørte sammen, hvor alting stemte overens og Du var Dig. Din længsel er tydelig. Det samme er din afmagt. Og jeg ville ønske, at jeg kunne tage dine hænder og føre dig tilbage til karbad og uvidenhed og sammenhæng. Ville ønske, at jeg kunne fjerne tvivlen og skammen, lade dine hænder gå i opløsning og vokse baglæns med dig.
Men du står i døren som et fortabt barn med ord, der ikke hænger sammen og en krop der for længst er blevet voksen. Og jeg kan ikke opløse hverken virkelighed eller afmagt, men alene se til hvordan du forsvinder. Opløses. Som dine hænder.
”Jeg er ved at blive barn igen”, siger du.
In English
Nu er In English tilføjet. Hvis du har tekster på engelsk liggende i Anarkiet må du meget gerne forsyne dem med etiketten In English. Også fremtidige engelsksprogede postings please!
fredag den 30. maj 2008
Nyt layout
Vi lader de nye farver stå et stykke tid. I mellemtiden kan du stemme på dit favoritlayout.
Vi gemmer de forskellige udgaver under etiketten Layout.
FRONTIERLAND
My car is a pretty little boy, so quiet and so fast, a sweet and tender little thing, so fragile on the road, driving like a boat, waves pounding towards us like roads.
Like driving somewhere I have never been, like a house with a garden and that kind of a life I have never seen, like a party like the one where I met you
Kissed some lips, I liked new kisses on such a sweet little mouth. And you were bigmouthed with sweet kisses
The house, the car, the boat, the road, the waves and the sweet little kisses, like that pretty little boy driving so fast as if life was in discussion as in one of many
America you say, I do not know this, I am different like a boy on a boat sailing towards some distant, something else, like a girl in a car
Kissing that sweet little boy driving too fast like me
Like driving somewhere I have never been, like a house with a garden and that kind of a life I have never seen, like a party like the one where I met you
Kissed some lips, I liked new kisses on such a sweet little mouth. And you were bigmouthed with sweet kisses
The house, the car, the boat, the road, the waves and the sweet little kisses, like that pretty little boy driving so fast as if life was in discussion as in one of many
America you say, I do not know this, I am different like a boy on a boat sailing towards some distant, something else, like a girl in a car
Kissing that sweet little boy driving too fast like me
En dråbe blod i poetens skæg
Glem ikke poeten
en helt normal dag
vinden står i syd
vinden står i syd og rammer
øregangene bag fyrretræernes harpiks
under fyrretræer sand
ekko af sand
sandkorn imod sandkorn
konsekvent imiterende sandkorn
harpiks øjenvipper
sand under vandårer
konsekvent imiterende vand
under sand
en helt normal dag
hvor poeten bider sig i tungen
han bider sig i tungen
en helt normal dag
hans skæg glider hen imod højre
det gør det også på unormale dage
polariseret
mister grebet ved saltkarret
en dråbe blod dør
i havet
dråben i havet
indeholdt i dråben
i poetens skæg
han bider sig i tungen
bag fyrretræer
hans ører er harpiks klistret
til universets stjernestøv
ekko af stjernestøv
konsekvent imiterende stjernestøv
på indersiden af øjenlåget
stjernestøv på indersiden af øjenlåget
der ser på sig selv indefra
konsekvent imiterende stjernestøv
der ser på sig selv
en helt normal dag
en helt normal dag
vinden står i syd
vinden står i syd og rammer
øregangene bag fyrretræernes harpiks
under fyrretræer sand
ekko af sand
sandkorn imod sandkorn
konsekvent imiterende sandkorn
harpiks øjenvipper
sand under vandårer
konsekvent imiterende vand
under sand
en helt normal dag
hvor poeten bider sig i tungen
han bider sig i tungen
en helt normal dag
hans skæg glider hen imod højre
det gør det også på unormale dage
polariseret
mister grebet ved saltkarret
en dråbe blod dør
i havet
dråben i havet
indeholdt i dråben
i poetens skæg
han bider sig i tungen
bag fyrretræer
hans ører er harpiks klistret
til universets stjernestøv
ekko af stjernestøv
konsekvent imiterende stjernestøv
på indersiden af øjenlåget
stjernestøv på indersiden af øjenlåget
der ser på sig selv indefra
konsekvent imiterende stjernestøv
der ser på sig selv
en helt normal dag
torsdag den 29. maj 2008
Måltid
Holder op med at stritte, laver mad
genner høns ind i ovnen, lukker til
hvor tit mon vi spiser - rødbeder, rødt kød
cyklamen fotoannonce i min tærte
jeg skal bage kagen før den vælter
en kropsvæske, hurtigkogende, jeg søger
flokke af de syv stramme øjne i min dåb
denne tidsbombe, akvædukten smutter
jeg bespiser dem med rå rogn og rejer
genner høns ind i ovnen, lukker til
hvor tit mon vi spiser - rødbeder, rødt kød
cyklamen fotoannonce i min tærte
jeg skal bage kagen før den vælter
en kropsvæske, hurtigkogende, jeg søger
flokke af de syv stramme øjne i min dåb
denne tidsbombe, akvædukten smutter
jeg bespiser dem med rå rogn og rejer
onsdag den 28. maj 2008
Glockenspiel
vi hænger fra klokketræet
reb om hinandens halse
det er smerte, der er godt at kende
det er ren idyl på sådan en helt almindelig dag
når jeg trækker, så hives du op
når du trækker, så hives jeg op
når vi begge trækker er det mange penge til
det fælles bedste
det er en så tro, tro kopi at man kun kan elske den
med et fjernt blik i øjnene der spørger hvor floden
udspringer når alt andet er slået læk
rummets dæmoner lurer i udkanten af dagligstuen hjørner
hætteklædte sorte mænd med Afrika tatoveret på hænderne
men vi tager os ikke af dem
for når vi hænger fra klokketræet
med løkken masende sig ind i struberne
kan vi slet ikke se hvor langt ned der er ned
til dem eller Zambesis udspring
reb om hinandens halse
det er smerte, der er godt at kende
det er ren idyl på sådan en helt almindelig dag
når jeg trækker, så hives du op
når du trækker, så hives jeg op
når vi begge trækker er det mange penge til
det fælles bedste
det er en så tro, tro kopi at man kun kan elske den
med et fjernt blik i øjnene der spørger hvor floden
udspringer når alt andet er slået læk
rummets dæmoner lurer i udkanten af dagligstuen hjørner
hætteklædte sorte mænd med Afrika tatoveret på hænderne
men vi tager os ikke af dem
for når vi hænger fra klokketræet
med løkken masende sig ind i struberne
kan vi slet ikke se hvor langt ned der er ned
til dem eller Zambesis udspring
Futurum exactum
Jeg kender en mand
som for øvrigt er jordemoder
han vil en gang præsentere mig for en kvinde
der er mest kendt for at have født trillinger
hun vil så omtale en anden mand
børnenes far
som jeg senere vil møde personligt
og han vil da straks sige:
nå, er det dig
og derefter fortælle om en ny kvinde
som han få dage forinden har truffet
men allerede drømmer om at få børn med
hun har
i en af deres stadig få samtaler
tilfældigt og henkastet fortalt ham
at hun på vej hen til deres første møde
i S-toget
i en gratisavis
læste dette digt
som for øvrigt er jordemoder
han vil en gang præsentere mig for en kvinde
der er mest kendt for at have født trillinger
hun vil så omtale en anden mand
børnenes far
som jeg senere vil møde personligt
og han vil da straks sige:
nå, er det dig
og derefter fortælle om en ny kvinde
som han få dage forinden har truffet
men allerede drømmer om at få børn med
hun har
i en af deres stadig få samtaler
tilfældigt og henkastet fortalt ham
at hun på vej hen til deres første møde
i S-toget
i en gratisavis
læste dette digt
tirsdag den 27. maj 2008
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (7/18)
Birgitte Krogsbøll:
I har jo forsøgt jer med filmmediet, ja faktisk lavet en kæmpe investering i det.
Hvis jeg siger "Ærø Badehotel og Langballe-sonetterne", hvad siger I så?
Politiet droppede jo sagen (og den er i øvrigt forældet nu), så der er vel ingen grund til at tie længere.
Og hvorfor er det stadig ikke kommet til premiere i biograferne?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
ARHJ, HOLD NU OP, DET ER OVERHOVEDET IKKE SJOVT AT FÅ KRØLLET EN GAMMEL NÆSTEN GLEMT SOMMER UD OG SÅ LIGE OP I SYNET, SÅDAN DER, DU. EN SOMMER FYLDT MED SMUKKE, UNGE, BEGAVEDE, KÅDE KVINDER I BIKINIER OG UUDGRUNDELIGE VEJFESTØJNE PÅ ET BADEHOTEL, OG MIG OG MINE BADEBUKSER JEG HAVDE PÅ LANGT DET MESTE AF TIDEN, OG JEG LOVEDE HVERKEN AT KIGGE FOR MEGET ELLER AT SLADRE ELLER AT KOMME MED FOR MANGE EVIGT VIDUNDERLIGT BLOMSTRENDE SÆTNINGER, MEN GJORDE DET SELVFØLGELIG ALLIGEVEL...
I har jo forsøgt jer med filmmediet, ja faktisk lavet en kæmpe investering i det.
Hvis jeg siger "Ærø Badehotel og Langballe-sonetterne", hvad siger I så?
Politiet droppede jo sagen (og den er i øvrigt forældet nu), så der er vel ingen grund til at tie længere.
Og hvorfor er det stadig ikke kommet til premiere i biograferne?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
ARHJ, HOLD NU OP, DET ER OVERHOVEDET IKKE SJOVT AT FÅ KRØLLET EN GAMMEL NÆSTEN GLEMT SOMMER UD OG SÅ LIGE OP I SYNET, SÅDAN DER, DU. EN SOMMER FYLDT MED SMUKKE, UNGE, BEGAVEDE, KÅDE KVINDER I BIKINIER OG UUDGRUNDELIGE VEJFESTØJNE PÅ ET BADEHOTEL, OG MIG OG MINE BADEBUKSER JEG HAVDE PÅ LANGT DET MESTE AF TIDEN, OG JEG LOVEDE HVERKEN AT KIGGE FOR MEGET ELLER AT SLADRE ELLER AT KOMME MED FOR MANGE EVIGT VIDUNDERLIGT BLOMSTRENDE SÆTNINGER, MEN GJORDE DET SELVFØLGELIG ALLIGEVEL...
Medley: 03.12.00 foran bordet/ 03.12.00 bag bordet
På modtagelsen. En
03.12.00 Modt.
lægesamtale uden
Pt. henvender sig med
nogen som helst kontakt.
et ønske om samtale.
Det lod sig åbenbart ikke
Begrunder dette med,
udtrykke, i hvert fald
at han tidligere på
ikke før bagefter, da lod
dagen har følt sig
jeg tårerne få frit løb.
”dårligt tilpas”. Pt.
Da gennemspilledes i mig
oplyser, at det som
i hvert et vers det drama,
regel hjælper at
der under samtalen
gå en længere tur
manglede. Men jeg græd
og skrive sine tanker
ikke i lægens påsyn.
ned. Dette har
Den glæde skulle hun
imidlertid ikke
ikke have, tænkte jeg først.
hjulpet i dag.
Dernæst fik jeg den
Pt. har siden
tanke, at det vel snarere
sidste udskrivelse
var af hensyn til hende,
overnattet 4 gange
for ikke at krænke hendes
på Nabocentret,
blufærdighed. Egentlig
Amager, idet han
fortjente hun ikke bedre,
ikke bryder sig om
end at få kastet et
at være i sin
blødende hjerte i sin favn.
egen lejlighed.
Tag den, kammerat, hvis
Pt. kan ikke helt
du ellers kan.
sætte fingeren på,
hvad det er,
Desværre, forstod jeg på hende,
der er problemet,
var der ingen ledig plads.
føler sig utryg
Til gengæld fik jeg lov til at blive,
uden at kunne
til jeg skulle hjem i seng.
sætte fingeren på
Forpint og ensom som jeg var,
noget specifikt.
talte jeg hver eneste minut, kun
Pt. møder hver
med den lindring, som en
mandag i DPC-
smuk mørklødet sygeplejerske
Møllegade og får
kunne bibringe mig. Imidlertid
der udleveret
forværredes tilstanden først på
medicin i
aftenen, og da jeg søgte
doseringsæsker.
om hjælp, hørte jeg en
Tager medicinen
anden sandhed. Plads havde
regelmæssigt. Hans
de nok kunnet finde, men jeg
kontaktperson er
syntes ikke egnet til indlæggelse.
sygeplejerske Kirsten,
Disse ord ramte mig som
som han godt kan
piskesmæld, men jeg tog imod
lide at tale med.
dem uden et kny, selvom tårerne
Imidlertid har pt.
strømmede. Og den unge
fået den opfattelse,
mørklødede sygeplejerske talte
at han kun kan
til mig, ansigt til ansigt,
føle sig tryg
men jeg forstod hende ikke.
ved at tale med
På dette tidspunkt havde jeg
os herinde, hvorfor
taget stort set al den medicin,
han ofte opsøger
jeg sad inde med. Skæv som
modtagelsen, efter
jeg var, ændredes hendes
at han har
ansigt pludseligt. Hun var
talt med
smukkere end nogensinde før,
medarbejderne i
ja, fandens fager, som en
DPC. Jeg taler
Jerusalems datter.
en del med
Men hun var blevet tilføjet
pt. om det
noget dæmonisk, noget
uhensigtsmæssige i
som slog mig med lige dele
dette, idet det
rædsel og vemod,
primært er distrikts-
smukkere end noget jeg
psykiatrien, som
længe har oplevet,
skal støtte ham
som kunne blot Sct. Hans
i det daglige.
være hende rangen stridig.
Pt. kan til en
vis grad godt se
Endnu engang mærkede
dette.
jeg anklagen mod mit ansigt,
Klinisk/ psykiatrisk
halvt formuleret:
vurdering:
at jeg er digter og
Vågen, klar,
værre endnu,
orienteret. Den
at jeg bruger modtagelsen
formelle kontakt
som central for
god, den
de sværeste vers,
emotionelle læderet,
dem som jeg ikke turde
pt. fremstår yderst
tænke udenfor murene.
tilbagetrukken,
Dem som tårerne skrev
og noget garderet.
i mit hjerte, og jeg
Grundstemningen
efterfølgende fik på papir.
vurderes neutral
Jeg kan vælge at leve mit liv
med naturligt
som digter, eller rettere sagt,
psykomotorisk
jeg har en gang for
tempo. Pt. huser
alle valgt det. Men
utvivlsomt paranoide
andre kan vælge at lægge
forestillinger og
forhindringer på min vej.
er præget af
Lader disse sig
en ikke ubetydelig
da blot formulere
ambivalens.
i tårer og efterfølgende i vers,
Benægter syns-
har jeg valgt en vej,
og hørehallucinationer
som ingen læge nogensinde
og fremstår ikke
vil kunne forstå.
hallucineret
Ikke fordi det strider mod
under samtalen.
lægeløftet, men fordi det
Fremstår rolig,
strider mod den
samlet og venligt
småborgerlige snusfornuft,
imødekommende.
der gemmer sig bag
Pt. har et ønske
de fleste hvide kitler.
om at måtte
Er kroppen inden under
opholde sig
en kvindes, som det
i psykiatrisk
var i dag, kan
modtagelse
en digter blot undres.
i aften, hvilket
Er en sådan virkelig alle de vers værd?
efterkommes.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
03.12.00 Modt.
lægesamtale uden
Pt. henvender sig med
nogen som helst kontakt.
et ønske om samtale.
Det lod sig åbenbart ikke
Begrunder dette med,
udtrykke, i hvert fald
at han tidligere på
ikke før bagefter, da lod
dagen har følt sig
jeg tårerne få frit løb.
”dårligt tilpas”. Pt.
Da gennemspilledes i mig
oplyser, at det som
i hvert et vers det drama,
regel hjælper at
der under samtalen
gå en længere tur
manglede. Men jeg græd
og skrive sine tanker
ikke i lægens påsyn.
ned. Dette har
Den glæde skulle hun
imidlertid ikke
ikke have, tænkte jeg først.
hjulpet i dag.
Dernæst fik jeg den
Pt. har siden
tanke, at det vel snarere
sidste udskrivelse
var af hensyn til hende,
overnattet 4 gange
for ikke at krænke hendes
på Nabocentret,
blufærdighed. Egentlig
Amager, idet han
fortjente hun ikke bedre,
ikke bryder sig om
end at få kastet et
at være i sin
blødende hjerte i sin favn.
egen lejlighed.
Tag den, kammerat, hvis
Pt. kan ikke helt
du ellers kan.
sætte fingeren på,
hvad det er,
Desværre, forstod jeg på hende,
der er problemet,
var der ingen ledig plads.
føler sig utryg
Til gengæld fik jeg lov til at blive,
uden at kunne
til jeg skulle hjem i seng.
sætte fingeren på
Forpint og ensom som jeg var,
noget specifikt.
talte jeg hver eneste minut, kun
Pt. møder hver
med den lindring, som en
mandag i DPC-
smuk mørklødet sygeplejerske
Møllegade og får
kunne bibringe mig. Imidlertid
der udleveret
forværredes tilstanden først på
medicin i
aftenen, og da jeg søgte
doseringsæsker.
om hjælp, hørte jeg en
Tager medicinen
anden sandhed. Plads havde
regelmæssigt. Hans
de nok kunnet finde, men jeg
kontaktperson er
syntes ikke egnet til indlæggelse.
sygeplejerske Kirsten,
Disse ord ramte mig som
som han godt kan
piskesmæld, men jeg tog imod
lide at tale med.
dem uden et kny, selvom tårerne
Imidlertid har pt.
strømmede. Og den unge
fået den opfattelse,
mørklødede sygeplejerske talte
at han kun kan
til mig, ansigt til ansigt,
føle sig tryg
men jeg forstod hende ikke.
ved at tale med
På dette tidspunkt havde jeg
os herinde, hvorfor
taget stort set al den medicin,
han ofte opsøger
jeg sad inde med. Skæv som
modtagelsen, efter
jeg var, ændredes hendes
at han har
ansigt pludseligt. Hun var
talt med
smukkere end nogensinde før,
medarbejderne i
ja, fandens fager, som en
DPC. Jeg taler
Jerusalems datter.
en del med
Men hun var blevet tilføjet
pt. om det
noget dæmonisk, noget
uhensigtsmæssige i
som slog mig med lige dele
dette, idet det
rædsel og vemod,
primært er distrikts-
smukkere end noget jeg
psykiatrien, som
længe har oplevet,
skal støtte ham
som kunne blot Sct. Hans
i det daglige.
være hende rangen stridig.
Pt. kan til en
vis grad godt se
Endnu engang mærkede
dette.
jeg anklagen mod mit ansigt,
Klinisk/ psykiatrisk
halvt formuleret:
vurdering:
at jeg er digter og
Vågen, klar,
værre endnu,
orienteret. Den
at jeg bruger modtagelsen
formelle kontakt
som central for
god, den
de sværeste vers,
emotionelle læderet,
dem som jeg ikke turde
pt. fremstår yderst
tænke udenfor murene.
tilbagetrukken,
Dem som tårerne skrev
og noget garderet.
i mit hjerte, og jeg
Grundstemningen
efterfølgende fik på papir.
vurderes neutral
Jeg kan vælge at leve mit liv
med naturligt
som digter, eller rettere sagt,
psykomotorisk
jeg har en gang for
tempo. Pt. huser
alle valgt det. Men
utvivlsomt paranoide
andre kan vælge at lægge
forestillinger og
forhindringer på min vej.
er præget af
Lader disse sig
en ikke ubetydelig
da blot formulere
ambivalens.
i tårer og efterfølgende i vers,
Benægter syns-
har jeg valgt en vej,
og hørehallucinationer
som ingen læge nogensinde
og fremstår ikke
vil kunne forstå.
hallucineret
Ikke fordi det strider mod
under samtalen.
lægeløftet, men fordi det
Fremstår rolig,
strider mod den
samlet og venligt
småborgerlige snusfornuft,
imødekommende.
der gemmer sig bag
Pt. har et ønske
de fleste hvide kitler.
om at måtte
Er kroppen inden under
opholde sig
en kvindes, som det
i psykiatrisk
var i dag, kan
modtagelse
en digter blot undres.
i aften, hvilket
Er en sådan virkelig alle de vers værd?
efterkommes.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
mandag den 26. maj 2008
Medley: 07.12.00 foran bordet/ 07.12.00 bag bordet
En kvindelig medpatient, der førstegangsindlagt skal
20. indlæggelse
overflyttes til en gangplads
Indlæggelse af 28-årig mand, velkendt
midt i en depression. En simpel hændelse, men samtidig
under
en grusomhed, som egentlig
diagnosen skizofreni, henvises af
gør alle digterens sproglige kunstnerier inadækvate
overlæge
Hvad kan jeg gøre fra eller til,
Uffe Juhl Povlsen, DPC-Møllegade, pga.
hvordan kommer min digtning hende til gavn?
udtalt
Fandens også,
angst og overforbrug af Truxal og Rivotril
tænker jeg, og igen trangen efter et skud så rent og klart
gennem
at vise det hele verden
den sidste uges tid. Pt. er indstillet til SHH,
med det fineste stof af dem alle. Den meningsløse lidelse
oplyser, at
Kunne jeg dog bare,
han netop står for at blive indkaldt til
men nej. Månen skinner så klart, og mit hjerte er så
forsamtale.
formørket, at det nærmest
Samtale med pt. Pt. forklarer, at han
er som at vandre i dagslys. Så fandens klart. Hvad kan
gennem den
en digter da gøre?
sidste uges tid er kommet op på at
Systemet kan i det mindste lidt, en gangplads er bedre
indtage store
end ingenting. Men
doser Truxal og Rivotril i et forsøg på
en digter, hvad kan han? Måske af uransagelige veje og
at kooperere de
med mystikerens vision
panik/angstanfald, som han får specielt
om sjælenes enhed mejsle en statue af guld for hvert
om aftenen.
et knust hjerte
Angiver, at han nogen gange nærmest
Kommer det ingen til nytte, har jeg spildt mit ganske liv
har taget
og vil spilde det resten
medicinen i ”håndfulde”. Skønner, at han
af mine dage. Kommer det blot dig, min elskede ukendte,
den sidste
til gode, er ikke et minut
uges tid har brugt ca. 1000 mg Truxal og
på modtagelsen gemt for evighedens lup. Således på
5-7,5 mg Rivotril
den sædvanlige bænk
dagligt. Måtte i går aftes næsten flygte
på Blegdamsvej. En pludselig sorg over et andet menneskes
ud af
skæbne, et liv,
lejligheden og sad i første omgang nogle timer på
jeg formodentlig aldrig igen vil stifte bekendtskab med.
en cafe,
Måske forsagede jeg
hvorefter han ringede efter moderen,
mit betroede talent i hendes ansigt at læse et digt
der kom
Og dog kommer ansigtet
og hentede ham. Har sovet hos hende
igen, dag efter dag og aften efter aften. Og altid, altid er det
i nat, men
kvinden, som lider
føler det belastende at være hos
Martin Luther ville rent ud benægte et sådant tragisk element
moderen,
i livet. Men måske,
når han har det psykisk dårligt, da
når tragedien lader sig høre og se, forstår vi i og med kødet
hun så
Guds lov bedre end
bliver ked af det og nogle gange
han tør indrømme. Og dog, manden lider også, men på en
græder.
sær anderledes vis
Har i den periode han har taget de
Han lider som digter, og går hans lidelse end dybere, går
ekstra Truxal
kvindens skæbne forud
og Rivotril faldet i søvn allerede ved
for ham. Alene rent biologisk, men også i livet i almindelighed
20.00-
En mand alene, om han
tiden om aftenen, sover uden problemer
aldrig så meget som blot rører en kvinde, er fortabt uden hende
hele
Hvor er da digterens glorie?
natten igennem. Føler sig i løbet af
Ikke længere overgivet Gud, ikke længere over mit hoved,
dagtiden
men i elskovs varetægt, hvor
træt og hukommelsesbesværet. Sidder i
lidt jeg end bryder mig om at sige det, fordi jeg tærsker
øjeblikket og
langhalm på en pige, for hvem jeg
forsøger at skrive på en dagbog, som
beredvilligt skulle have givet et offer. Men jeg tav og lod hende i
han
stedet være et fabeldyr for min pen.
håber kan blive udgivet engang.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
20. indlæggelse
overflyttes til en gangplads
Indlæggelse af 28-årig mand, velkendt
midt i en depression. En simpel hændelse, men samtidig
under
en grusomhed, som egentlig
diagnosen skizofreni, henvises af
gør alle digterens sproglige kunstnerier inadækvate
overlæge
Hvad kan jeg gøre fra eller til,
Uffe Juhl Povlsen, DPC-Møllegade, pga.
hvordan kommer min digtning hende til gavn?
udtalt
Fandens også,
angst og overforbrug af Truxal og Rivotril
tænker jeg, og igen trangen efter et skud så rent og klart
gennem
at vise det hele verden
den sidste uges tid. Pt. er indstillet til SHH,
med det fineste stof af dem alle. Den meningsløse lidelse
oplyser, at
Kunne jeg dog bare,
han netop står for at blive indkaldt til
men nej. Månen skinner så klart, og mit hjerte er så
forsamtale.
formørket, at det nærmest
Samtale med pt. Pt. forklarer, at han
er som at vandre i dagslys. Så fandens klart. Hvad kan
gennem den
en digter da gøre?
sidste uges tid er kommet op på at
Systemet kan i det mindste lidt, en gangplads er bedre
indtage store
end ingenting. Men
doser Truxal og Rivotril i et forsøg på
en digter, hvad kan han? Måske af uransagelige veje og
at kooperere de
med mystikerens vision
panik/angstanfald, som han får specielt
om sjælenes enhed mejsle en statue af guld for hvert
om aftenen.
et knust hjerte
Angiver, at han nogen gange nærmest
Kommer det ingen til nytte, har jeg spildt mit ganske liv
har taget
og vil spilde det resten
medicinen i ”håndfulde”. Skønner, at han
af mine dage. Kommer det blot dig, min elskede ukendte,
den sidste
til gode, er ikke et minut
uges tid har brugt ca. 1000 mg Truxal og
på modtagelsen gemt for evighedens lup. Således på
5-7,5 mg Rivotril
den sædvanlige bænk
dagligt. Måtte i går aftes næsten flygte
på Blegdamsvej. En pludselig sorg over et andet menneskes
ud af
skæbne, et liv,
lejligheden og sad i første omgang nogle timer på
jeg formodentlig aldrig igen vil stifte bekendtskab med.
en cafe,
Måske forsagede jeg
hvorefter han ringede efter moderen,
mit betroede talent i hendes ansigt at læse et digt
der kom
Og dog kommer ansigtet
og hentede ham. Har sovet hos hende
igen, dag efter dag og aften efter aften. Og altid, altid er det
i nat, men
kvinden, som lider
føler det belastende at være hos
Martin Luther ville rent ud benægte et sådant tragisk element
moderen,
i livet. Men måske,
når han har det psykisk dårligt, da
når tragedien lader sig høre og se, forstår vi i og med kødet
hun så
Guds lov bedre end
bliver ked af det og nogle gange
han tør indrømme. Og dog, manden lider også, men på en
græder.
sær anderledes vis
Har i den periode han har taget de
Han lider som digter, og går hans lidelse end dybere, går
ekstra Truxal
kvindens skæbne forud
og Rivotril faldet i søvn allerede ved
for ham. Alene rent biologisk, men også i livet i almindelighed
20.00-
En mand alene, om han
tiden om aftenen, sover uden problemer
aldrig så meget som blot rører en kvinde, er fortabt uden hende
hele
Hvor er da digterens glorie?
natten igennem. Føler sig i løbet af
Ikke længere overgivet Gud, ikke længere over mit hoved,
dagtiden
men i elskovs varetægt, hvor
træt og hukommelsesbesværet. Sidder i
lidt jeg end bryder mig om at sige det, fordi jeg tærsker
øjeblikket og
langhalm på en pige, for hvem jeg
forsøger at skrive på en dagbog, som
beredvilligt skulle have givet et offer. Men jeg tav og lod hende i
han
stedet være et fabeldyr for min pen.
håber kan blive udgivet engang.
(Lykkegaard/ læge fra Rigshospitalets psykiatriske modtageafdeling)
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (6/18)
Birgitte Krogsbøll:
Når man lærer jer lidt at kende opdager man jo hurtigt, at ingen af jer har læst en digtsamling til ende... nogen af jer... nogensinde...
Hvordan kan I så holde den hype gående, at I har forstand på digte?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg læser ikke digte. Jeg skriver dem.
Birgitte Krogsbøll:
Og et tillægsspørgsmål:
Det er almindelig kendt, at I har ansat jer en livscoach, og gætterierne har været mange.
Er tiden inde til at I fortæller offentligheden hvem det er?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Okay, tiden er inde. Min livscoach er psykoterapeuten Carl Mar Møller. Aftalen går, fra på mandag, ud på at han coacher mit liv - jeg skriver hans bøger. Carl Mar mener (og jeg er meget enig) at det er synd for mænd i det hele taget. Jeg mener at det er synd for Carl Mars bøger i det hele taget, så for begge parter er det noget af en drømmeaftale.
Når man lærer jer lidt at kende opdager man jo hurtigt, at ingen af jer har læst en digtsamling til ende... nogen af jer... nogensinde...
Hvordan kan I så holde den hype gående, at I har forstand på digte?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg læser ikke digte. Jeg skriver dem.
Birgitte Krogsbøll:
Og et tillægsspørgsmål:
Det er almindelig kendt, at I har ansat jer en livscoach, og gætterierne har været mange.
Er tiden inde til at I fortæller offentligheden hvem det er?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Okay, tiden er inde. Min livscoach er psykoterapeuten Carl Mar Møller. Aftalen går, fra på mandag, ud på at han coacher mit liv - jeg skriver hans bøger. Carl Mar mener (og jeg er meget enig) at det er synd for mænd i det hele taget. Jeg mener at det er synd for Carl Mars bøger i det hele taget, så for begge parter er det noget af en drømmeaftale.
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (5/18)
Birgitte Krogsbøll:
Siden jeg første gang fik en tekst i tidsskriftet, har jeg fået 2000 kroner pr. tekst. Nu har jeg så hørt, at en anden får 2500 kroner pr. tekst, og oven i købet sort. Det undrer mig, da jeg troede I var retfærdige.
Hvad har I at sige i den sag?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det har du fuldkommen misforstået. Jeg er overhovedet ikke retfærdig. Jeg er digter.
Siden jeg første gang fik en tekst i tidsskriftet, har jeg fået 2000 kroner pr. tekst. Nu har jeg så hørt, at en anden får 2500 kroner pr. tekst, og oven i købet sort. Det undrer mig, da jeg troede I var retfærdige.
Hvad har I at sige i den sag?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det har du fuldkommen misforstået. Jeg er overhovedet ikke retfærdig. Jeg er digter.
De forstummede blikke,
jeg mærker deres stemme.
Et entydigt udtryk for
deres frygtsomme tilsagn.
Et tilsagn om min tilstand,
er det min eller deres
forstand, der er gal?
gal. Jeg er gal. Ingen tvivl.
Men er galskaben så stærk
i mine øjne? Disse øjne,
som kvinder har elsket
mig for, min facades pragt,
mit våben mod overvindelse,
til at henføre kvindens lyst.
Forførerens styrke
er ej længere nok.
Mit jublende vanvid vil ud,
gennem alle kanaler.
jeg mærker deres stemme.
Et entydigt udtryk for
deres frygtsomme tilsagn.
Et tilsagn om min tilstand,
er det min eller deres
forstand, der er gal?
gal. Jeg er gal. Ingen tvivl.
Men er galskaben så stærk
i mine øjne? Disse øjne,
som kvinder har elsket
mig for, min facades pragt,
mit våben mod overvindelse,
til at henføre kvindens lyst.
Forførerens styrke
er ej længere nok.
Mit jublende vanvid vil ud,
gennem alle kanaler.
Hver nat er alt forbi
hver nat er alt forbi
– verden, landet og byen
gaden, lejligheden og sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
forsvinder i et hul
der bliver større og større
for hver dag der går
eller ikke går
morgen bliver til formiddag
eftermiddag til aften
jeg forsvinder efterhånden
som alt det andet
og kort før indslumringen
forsvinder selv du
der engang vækkede mig
således som morgen
igen vil blive til formiddag
eftermiddag igen til aften
og verden igen
vil svinde ind i landet
byen ind i gaden og
lejligheden ind i sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
som det i morgen
igen vil blive til –
hver nat er alt forbi.
– verden, landet og byen
gaden, lejligheden og sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
forsvinder i et hul
der bliver større og større
for hver dag der går
eller ikke går
morgen bliver til formiddag
eftermiddag til aften
jeg forsvinder efterhånden
som alt det andet
og kort før indslumringen
forsvinder selv du
der engang vækkede mig
således som morgen
igen vil blive til formiddag
eftermiddag igen til aften
og verden igen
vil svinde ind i landet
byen ind i gaden og
lejligheden ind i sengen
hvor noget smertefuldt
i morges blev til
som det i morgen
igen vil blive til –
hver nat er alt forbi.
søndag den 25. maj 2008
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (4/18)
Birgitte Krogsbøll:
I er alle veganere "af litterære årsager".
Hvordan hænger det sammen, kost og litteratur?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Mit forbrug af kogt vand, dampede grøntsager og groft brød gør, at jeg simpelthen skriver bedre poesi. Det har et langt livs misbrug af sodavand, mayonnaise og friturestegte marsbarer været med til at lære mig. Jeg har nemlig sammenlignet tekster fra før og efter jeg så madlyset. Den er god nok. Min poesi kræver kosteligt mådehold.
Birgitte Krogsbøll:
-og et lille tillægsspørgsmål:
Skønt jeg aldrig deltager i jeres julefrokoster og påskefrokoster, bliver jeg altid bedt om at sende et stort fad mørbradbøffer med bløde løg. Er det der veganer-noget bare et løgnagtigt publicity-stunt?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
At min poesi kræver mådehold kan det være udmærket at blive mindet om ved få udvalgte lejligheder. Det er her dine mørbradbøffer med bløde løg kommer ind i billedet, eller ind på bordet. Jeg formår altid at modstå madpresset og kan sagtens - i modsætning til visse andre - sende fadet rundt uden absolut at rage det hele til mig. Jeg vil som sædvanlig hellere sidde ensom, traurig, forbigået, overset og forladt i mørket på køkkentrappen med ryggen mod den iskolde mur og ryge sure cerutter og gøre det til poesi. Nogen skal jo gøre det.
I er alle veganere "af litterære årsager".
Hvordan hænger det sammen, kost og litteratur?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Mit forbrug af kogt vand, dampede grøntsager og groft brød gør, at jeg simpelthen skriver bedre poesi. Det har et langt livs misbrug af sodavand, mayonnaise og friturestegte marsbarer været med til at lære mig. Jeg har nemlig sammenlignet tekster fra før og efter jeg så madlyset. Den er god nok. Min poesi kræver kosteligt mådehold.
Birgitte Krogsbøll:
-og et lille tillægsspørgsmål:
Skønt jeg aldrig deltager i jeres julefrokoster og påskefrokoster, bliver jeg altid bedt om at sende et stort fad mørbradbøffer med bløde løg. Er det der veganer-noget bare et løgnagtigt publicity-stunt?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
At min poesi kræver mådehold kan det være udmærket at blive mindet om ved få udvalgte lejligheder. Det er her dine mørbradbøffer med bløde løg kommer ind i billedet, eller ind på bordet. Jeg formår altid at modstå madpresset og kan sagtens - i modsætning til visse andre - sende fadet rundt uden absolut at rage det hele til mig. Jeg vil som sædvanlig hellere sidde ensom, traurig, forbigået, overset og forladt i mørket på køkkentrappen med ryggen mod den iskolde mur og ryge sure cerutter og gøre det til poesi. Nogen skal jo gøre det.
Den dag hvor alt begynder
Den dag hvor alt begynder
længst at være forbi
og som slutter der
lige der
hvor alt længst er forbi
hvor ensomheden ikke længere
er elskovs bagside
som i skrivende stund
og elskov ikke længere
er ensomhedens forside
som på en formiddagsavis
hvor ingen kender natten
da begynder en evig dag
som ingen nat kender
som var natten blot
en parentes af pinsel
før al ensomhed ender
midt i et kærlighedsdigt
lige der
for enden af min sølle streg
hvor du begynder
at mærke kærligheden
begynde i dig.
længst at være forbi
og som slutter der
lige der
hvor alt længst er forbi
hvor ensomheden ikke længere
er elskovs bagside
som i skrivende stund
og elskov ikke længere
er ensomhedens forside
som på en formiddagsavis
hvor ingen kender natten
da begynder en evig dag
som ingen nat kender
som var natten blot
en parentes af pinsel
før al ensomhed ender
midt i et kærlighedsdigt
lige der
for enden af min sølle streg
hvor du begynder
at mærke kærligheden
begynde i dig.
kattepotebåret
at liste sig
under hud
op
og
under
negle
*
vælge at elske
på lavt vand
*
marehalmsbløde
bid
og
kattepotebåret uskyld
*
under hud
op
og
under
negle
*
vælge at elske
på lavt vand
*
marehalmsbløde
bid
og
kattepotebåret uskyld
*
lørdag den 24. maj 2008
~
lysets plastiske formteori
lysets palstiske ormfteori
lytess pastliske ormfteroi
tysels pastliske ormtfeori
tyssle sapltiske ormfretoi
tystel splasiske ormfreoti
tystle spastiske omfreoirl
tystel spastiske omfreloir
tyste spastiske romfollier
lysets palstiske ormfteori
lytess pastliske ormfteroi
tysels pastliske ormtfeori
tyssle sapltiske ormfretoi
tystel splasiske ormfreoti
tystle spastiske omfreoirl
tystel spastiske omfreloir
tyste spastiske romfollier
Helene, kærlighed er en stille ild
Hvor mange hjerter
ville kunne leve gennem
så mange vintre
som dem vi har kendt
uden at blive kolde
eller føres vild?
er kærlighed ikke en stille ild?
Ægthed er fremmed
og hjerter i fare, hvor
gader belægges med guld
mens du, min elskede
vandrer på broer over
afgrunde af gråd og smil
jo, kærlighed er en stille ild –
Aldrig har du låst mig inde
i hjerteformede længsler
trods at du selv har været
fange i kasser af sten
så alt for grove og små
til en sjæl så mild
for kærlighed er en stille ild.
ville kunne leve gennem
så mange vintre
som dem vi har kendt
uden at blive kolde
eller føres vild?
er kærlighed ikke en stille ild?
Ægthed er fremmed
og hjerter i fare, hvor
gader belægges med guld
mens du, min elskede
vandrer på broer over
afgrunde af gråd og smil
jo, kærlighed er en stille ild –
Aldrig har du låst mig inde
i hjerteformede længsler
trods at du selv har været
fange i kasser af sten
så alt for grove og små
til en sjæl så mild
for kærlighed er en stille ild.
fredag den 23. maj 2008
En forsommeraftens telefonsamtale
Kæreste Lene, ja
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
forekommer du mig kærere
end hvad ordet kært kan være
og jeg elsker sådan at tale med dig
for når der ikke længere findes
ord for tale, og vi lægger på
skriver jeg, og når jeg ikke længere skriver
er du så meget desto mere
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
går jeg i ring? Ikke spor;
for jeg følger fornemmelsen af dig
helt derud
hvor selv digtet godmodigt og gerne
giver op over for ordene
fordi der ikke længere findes ord for noget
efter en forsommeraftens telefonsamtale.
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
forekommer du mig kærere
end hvad ordet kært kan være
og jeg elsker sådan at tale med dig
for når der ikke længere findes
ord for tale, og vi lægger på
skriver jeg, og når jeg ikke længere skriver
er du så meget desto mere
kærere end kæreste
og således kærere end
hvad sproget magter
som dit hår er mit hjerte grønnere
end hvad der findes ord for
og jeg elsker sådan at tale med dig
går jeg i ring? Ikke spor;
for jeg følger fornemmelsen af dig
helt derud
hvor selv digtet godmodigt og gerne
giver op over for ordene
fordi der ikke længere findes ord for noget
efter en forsommeraftens telefonsamtale.
Et godt råd
Når vi kommer ud for et uheld synes vi altid vi bliver forfulgt af konstante problemer. Det gør vi også. Så gælder det om at stå dem igennem som når man bestiger et bjerg eller graver verdens største hul eller står helt stille meget længe med en islagkage på hovedet. Nogenlunde sådan. Hvor svært kan det være?
Knæfald for fri fortolkning
Tæsk … … alle ……….
Drenge lige …. Mid…
:.… aldrig alene ….
Kendte … bøller i ……
Kniven …… ….. for dem.
:... fik de … også.
:. Blødte … fra øret.
Pigerne … … kærligheds
:... med væs.. som
Indtages ...... munden.
Skede …. Blev hverdag.
(hver række af punktummer indikerer et ord af samme længde som rækken, jeg siden tekstens nedskrivelse glemt, mine udfyldninger så hvis nogen kan komme med kreative bud kunne det være interessant) : markerer at bogstavet er skrevet med stort.
Drenge lige …. Mid…
:.… aldrig alene ….
Kendte … bøller i ……
Kniven …… ….. for dem.
:... fik de … også.
:. Blødte … fra øret.
Pigerne … … kærligheds
:... med væs.. som
Indtages ...... munden.
Skede …. Blev hverdag.
(hver række af punktummer indikerer et ord af samme længde som rækken, jeg siden tekstens nedskrivelse glemt, mine udfyldninger så hvis nogen kan komme med kreative bud kunne det være interessant) : markerer at bogstavet er skrevet med stort.
dette er ikke
man skulle vel skrive en vej. ud, ind eller allerhelst igennem.
man skulle skrive sig ind i et hjerte. eller ud. af det samme.
måske man skulle tage sig en fridag med prinsessen?
man skulle vel skrive om brynjer, rustninge, løftede sværd og hænders parader.
man skulle skrive om alt det man siger, for at sige noget andet. eller om det, man ikke siger, for ikke at sige for meget.
man skulle skrive om vreden pakket ind som gråd, som hån. om plastre på sår, der for længst er helet.
man skulle vel skrive noget mere, noget fyldigt, noget langt mere væsentligt.
man skulle skrive forsmåede ord, så de fik magt som agt, så de kunne løfte det blik. de savner.
man skulle skrive side op og side ned, eller skrive sig færdig. komme videre i teksten.
man skulle skrive om anemonemænd og koner, om en verden i knæhøjde. skrive nedefra, forfra eller om igen.
måske man skulle skrive sig ned. i et hul, og skyde med skarpt. derfra.
skrive en krig på ord. om ord og med ord.
måske man skulle skrive noget mindre, for at finde noget mere.
eller det modsatte – skrive en flod, en strøm, en livsrejse levet på én dag.
måske man skulle skrive ”ikke et ord” og tage sig en pibe tobak.
måske bare skrive. s-k-r-i-v-e.
igen og igen og igen og igen.
i håb om en dag at se skriften på væggen.
man skulle skrive sig ind i et hjerte. eller ud. af det samme.
måske man skulle tage sig en fridag med prinsessen?
man skulle vel skrive om brynjer, rustninge, løftede sværd og hænders parader.
man skulle skrive om alt det man siger, for at sige noget andet. eller om det, man ikke siger, for ikke at sige for meget.
man skulle skrive om vreden pakket ind som gråd, som hån. om plastre på sår, der for længst er helet.
man skulle vel skrive noget mere, noget fyldigt, noget langt mere væsentligt.
man skulle skrive forsmåede ord, så de fik magt som agt, så de kunne løfte det blik. de savner.
man skulle skrive side op og side ned, eller skrive sig færdig. komme videre i teksten.
man skulle skrive om anemonemænd og koner, om en verden i knæhøjde. skrive nedefra, forfra eller om igen.
måske man skulle skrive sig ned. i et hul, og skyde med skarpt. derfra.
skrive en krig på ord. om ord og med ord.
måske man skulle skrive noget mindre, for at finde noget mere.
eller det modsatte – skrive en flod, en strøm, en livsrejse levet på én dag.
måske man skulle skrive ”ikke et ord” og tage sig en pibe tobak.
måske bare skrive. s-k-r-i-v-e.
igen og igen og igen og igen.
i håb om en dag at se skriften på væggen.
Som en skrædder i helvede...
Vi har nu etableret 4 hovedgrupper med tilhørende link-knap, men de forslår jo som en skrædder i helvede. Heldigvis går vi i gang med at bringe de bedste ting fra Anarkiet på oplysningskontoret.dk fra d. 1. juli.
Enkelte har påpeget at det hele farer forbi i en helvedes hast, men sådan må det være med sådan en blog. Hvis du har ideer til hvordan vi kan få lidt mere overskuelighed i Anarkiet, hører vi meget gerne fra dig på oplysningskontoret@gmail.com
Du kan også kommentere denne "artikel".
Ps: vi forsyner alle indslag med en eller flere "hovedetiketter" efterhånden som vi kommer forbi (giv tid du søde milde..), men det vil stadig være dejligt hvis du selv "etiketterer" dine egne indslag.
Enkelte har påpeget at det hele farer forbi i en helvedes hast, men sådan må det være med sådan en blog. Hvis du har ideer til hvordan vi kan få lidt mere overskuelighed i Anarkiet, hører vi meget gerne fra dig på oplysningskontoret@gmail.com
Du kan også kommentere denne "artikel".
Ps: vi forsyner alle indslag med en eller flere "hovedetiketter" efterhånden som vi kommer forbi (giv tid du søde milde..), men det vil stadig være dejligt hvis du selv "etiketterer" dine egne indslag.
Abonner på:
Opslag (Atom)
