Intetsted

Landkending?

Kystliniens lynlåse åbnes rusten flyver
hornhinden bestøves af nat rød nat
og fuglene dør.

Derefter lammets skibbrud som slow-mo
gentaget stopmotion gentaget sorthvid
sortsort og bundløst.

Jeg kender ikke længere min hånd.

i mine mareridt

i mine mareridt er jeg altid
faret vild

på store krydstogtskibe
tager jeg den forkerte elevator
og leder forgæves efter min kahyt
stiger ud på en forkert etage
og er pludselig i en lufthavn
eller på vej til Mariager i bil
for så at stå i Ålborg med en cykel
og alle viser mig vej til stationen
men jeg når aldrig det jeg skal

og jeg vågner fordi jorden skurrer
om sin rustrøde akse

som jeg drejer om den hårde fold
i lagenet, min krop
er en rute, et sted over lænden
starter smerten sin rejse.

ATMOSPHERE (31)

BLOODY POETRY 2009
&
CUE A Journal of Poetry
&
OTOLITHS A MAGAZINE
OF MANY E-THINGS
&
streetcake magazine
the magazine for innovative,
visual and experimental writing
&
Writing the Polish Diaspora

Hvis du nu får et nyt hjerte

Hvis du får et nyt hjerte
en besynderlig bygning fra en anden tid
hvad er da meningen med din medfødte mark
hvor tør du producere dig selv med oprejst lyst
båret frem på dine indvoldes arme?

- man bliver smuk af at gemme sig, siger du

og lyser som en hvid trøje trykt med sol
det er mest det ukendte hvide i dine øjne der smykker
så hvor er din fortids trin dine rim din benzin
hvis du får et nyt hjerte?

Hvis du får et nyt hjerte
forsvinder tusinde kulturers gamle ceremonier
kunne du bo i det?

Opstilling I

alt det folk faktisk gør

stumme tjenere
afklædt ynde og
rødmen på klods

alt det verden faktisk er

blottet støv
og
sigende still
færd

Lind

Så flot det hele florerer
det passer til min lød
Det lyder næsten som sommerfugle
når de passerer
Den samme bølgende uro
i mine inderste fibre
fordi jeg husker i går
som min fornemmeste opgave
Dette efterår i møde

tanngard.blogspot.com

Velkommen skal du være!
TANNGARD <----

pøl

Hvilke væsner dræbes idag?

jeg vader rundt i haven

skoen vælter net

værk af liv

husker beton

tomten

trist ørken

men huset nu

føles trygt

fuld af mine ting

intelligent afstand til skadedyr

m.m.

lever

gulerod i min mund

smag

jeg spiser

liv

iboende muligheder

revet ud af sin sammenhæng

ikke min؟

glemmer du

så husker hver lille celle af liv

lidelse

“skrig” fanges af antenner

nye livs karmaradioer

bare valgene

og afgrundene

ret er et slidt antropocentrisk begreb

Ich kenne kein Weekendavisen.