Ingen vej går her forbi
Det er en fornøjelse at lytte
til træer der vokser
på deres stilfærdige facon
halvfærdige i deres vækst
Og imens jeg lytter
slipper denne sang ud
mellem sidebenene
Notabene: hør ikke efter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hvor er det heldigt, at fugle er så gode til at skrive digte!
Ja, fugle har nok ligefrem opfundet digte!
Sandt, måske. De er i hvert fald overalt. Og de kan deres kram.
Send en kommentar