Ulla

Der rides i ægteseng
Der våndes i roseneng
Der bides i pudebetræk
Der hives i kropsdel fræk
Der lappes i hjertevæg
Der leves i vildmandsskæg
Der blomstres i tarmflora
Der vades i kolora
Der skules i manege
Der elskes i kortege
Der byttes i bowle
Der kokses i knogle
Der bosses i sjæle
Der dvaskes i dvæle
Der frelses i frostgrad
Der syndes i mørbrad
Der flæbes i modehvid
Der dryppes i gangstativ
Der trekkes i vulva
Der fråses i Ulla

Levende

Popcorn smelter på parasollen
Lystbåde liver op i almanakken
Som sololie altid gnider sig i ådsler
Sådan flækker nakken sin goddag mand økseskaft
Puster du før du trækker vejret dybere
Fordi du har lært at skønne på det
Må du bare slentre i stedet for at trave
Bider du dig selv i armen for at være ganske sikker
Du er levende nok
Levende nok
Med bevægelser og halse og glimrende piruetter
Levende nok
Til at træde nærmere
Til at informere når noget er gået galt
Levende nok til at huske og glemme
Og pakke alt ind i forbyttet kærlighed
Som du forudseende har bragt med dig
Du er levende nok i denne pragt af ordholdenhed
Levende nok selv når det regner
Og hvis ikke du har lært det
Vil du ikke komme efter det
Før du langsomt indser det
En gang i en tid

Kind of blue, it's there and then it isn't

tonen rammes
er ikke noget specielt
tid til at stoppe

tonen rammes
er noget helt specielt
time to really hit it

tonen rammes
fjern dine forældre!
fjern dig selv!

Brændt barn

Brændt barn bruger brandalarm.

6 hedebølgehaiku

Varmen er massiv
luften en ekstra tyngde
alt går i slow-mo.

*

Stemmer fra kroen
Tartini på mit anlæg
livet er gyldent.

*


Leddene svier
hovedets vægt tager til
skyggen en fremmed.

*


Vand forlader mig
dråbevis spandevis og
jeg får liv som bæk.

*


Træk vejret langsomt
lungerne antænder ilt
fodspor i asfalt.

*


Gråhvide skyer
afløser himmelhøjt blåt.
Dagen afkøles.

Mat

Min pludselige succes hos kvinder

Jeg har i længere tid været på usædvanlig god bølgelængde med kvinder, hvilket undrer mig meget eftersom jeg som ung og barn var elendig til at snakke med det modsatte køn. Når man er vokset op i en familie af drenge mangler man ganske enkelt et sprog for flirt, og snak og samtale ved skovsø. Men i sidste uge skete der pludselig det magiske at jeg blev smilet til af en ca. 50 årig dame i føtex. Det var en stor sejr syntes jeg. Jeg så ned af mig selv, men fandt ikke noget særligt tøj, jeg lignede mig selv. Stor var derfor osse min forbløffelse da jeg dagen efter blevet smilet til ikke af en men af 2, 45 årige kvinder. Den ene i Rulle-forretningen nede på hjørnet, den anden i Berners Bedemandsforretning, hvor jeg var inde for at snuse til døden, og løfte urner som jeg plejer.
Dagen efter da var sidste torsdag blevet der ringet på min gadedør, udenfor stod der 4 jævnaldrende kvinder, som ganske vist solgte vagttårnet, men som ellers forekom mere end interesserede i mig. Jeg så da osse ned af mig selv, men så ikke andet end en fuld mave. I den kommende tid kunne jeg knapt drikke min morgenkaffe før der sad en 4-5-6 smukke kvinder ved bordet omkring mig. Jeg fandt at tiden var moden til at forsøge mig med et hej. Hej sagde jeg. Hej var det jeg fik tilbage. Uden at gå i detaljer gik det nu slag i slag. Jeg blev gift med den ene, det var fredag, jeg blev skilt igen det var søndag, jeg kaldte mig Rick Wallenberg og var dekadent blond hentehåret mandag, det var i går. Og idag vågnede jeg så med 14 døde konkubiner, og 15 virkelig elskede damer i min seng. Nede i køkkenet hang der yderligere 55 letpåklædte i spindelvævet i loftet, mens resten fes rundt og ville ud af det samme lille hul under døren. Behøver jeg sige mere. Jeg har bedraget mig selv, troede jeg endelig var blevet flot, og sanselig, rank og dyb. En diamant af en mand. En klode af værdighed og egne meninger. Men jeg var naturligvis hele tiden den samme. Kvinderne der imod var kun midlertidige uansvarlige lyn kopier, det forklarer osse deres insektagtige kys, og deres pludselige og impulsive kommen og gåen. Deres hang til sportplakater og stærkt farvet bestik. Enkelte overnattede med røde plastikskeer mellem deres bryster. Andre holdt mig vågen og insisterede på romantisk bearbejdning, gerne med indlagt sukkerpointe. Hvad er mine øjne mand? De er blå og søde svarer jeg. Ja søde ler de. Men hvor søde!? Som sukker en hel kontainer fuld af sukker. Hvad for sukker?! stødt melis? Hold nu kæft...Jamen så huggesukker da!? ja. Huggesukker? Ja. Isbjerge af huggesukker, der kælver som en bræ og tvinger havet med dens salt ned i mørket. Årh ja mand. Bzzz. Svirrekvinder kalder jeg dem nu. Født i ekstrem varme i pink og sorte kvindekukoner i baglokalet på Korsør centralbodega, til et døgn eller 2 med absolut jazzet stemning og Zansibarsk sitren. Netop nu er varmen på sit højeste. Husene er fulde af aftryk af kvinder der vil ind. Ruderne umulige at se ud af for læbestift og kys. Jeg behøver kun at gå ned af hovedgaden så har jeg selskab igen. I håret, på ryggen, langs mit ar, under ordene, inde i huden, Behøver jeg sige jeg fylder mig med lykkepiller, og kreolsk spicy medicin, så jeg når regnen kommer vedbliver med at ha højtryk i mit sind. Lalandia og opvask my ass. Lets Party.

Drømmen vågner

Skyers fravær i
bankmandens røggrå tøven
fyldes aldrig op

Min hvide verden

Svaler beskider
min innermur. Bliver kaos
nu ætset, hvittet?

Spinsplinter

Ta' sproget på ordet
og spejlet åbner verden i
spinsplinters blå lys

Klima

Roser i skyggen
af solslettens stride græs
vand på månen - og?

Skrevet i søvne

Søvnen har jeg det fint med
Jeg har det godt med søvnen
Søvnen er søvndyssende
Den står i vejen for erkendelsen
Søvnen er vedholdende og stærk
Den behandler os nydeligt
Den er fredelig og tam
SØVN ER SØVN råber du
SØVN ER SØVN
Det er løgn
Søvn er ikke søvn
Søvn er noget dybere
Den går helt ind til benet
Den når det hele
SØVN ER SØVN ER SØVN ER SØVN
FORDI DU SOVER
DERFOR

Opfordring

Lad os gå sammen for at afskaffe brugen af ordet ”kanon” som synonym for noget ekstraordinært godt og i stedet, i nedrustningens tjeneste og for at modarbejde forråelsen i sproget blandt mennesker, bruge ordene ”mindre håndvåben”. F.eks. ”Sastres indsats i årets Tour de France var mindre håndvåben”.

Fra sommerlandet (haiku m. vedhæng)

Æblerne stammer
fremhakker små sommerord
rød grøn stilk blad blomst.


*


Den der siger blå
er en blomme på visit.

Brystet bevæger sig
når otte stjerner drypper stille
sæt tungen op i blå
og du er mørkets sted

din nagle skambidt
og liljen næsten foldet i
her lukker de bureauet med flammefostre
tar tyrens horn i bund

nu stiller nogen kedlen kvinder gennemlyste
luftballonen stiger som en dråbe ind
i et fald mod røntgendommen
hvor myter bliver strøm.

velbekomme

Så står jeg der Gudhjælpemig igen: med hatten i hånden og hovedet på skrå. Smiler og tier og falder i ét med porcelæns-stels-idyl og hverdagsanekdoter. Og jeg venter og venter på alt andet end sildebord, familialbum-minder og genkendelige grin, der for længst er udtjente, gentaget som de er til hudløshed.
Med armslængdeafstand og tusinder af splintrede ruder imellem mig og dem, mærker jeg stadig dét, jeg engang var parat til at dø for. Jeg ved, det er en ulige kamp, og jeg ved, at dysten er blæst af uden vinder.
Jeg ved at kærligheden ligger dér på bordet et sted. Pakket ind i hjemmesyltede rødbeder og nænsomt dekoreret konfekt. Jeg ser tydeligt ømheden trods metertyk ironi og jeg véd, at jeg ikke mere kan afsky. Kun elske og håbe. På en flygtig berøring.
Med hatten i hånden og hovedet på skrå, smiler jeg. Uden antydningen af håb om, at hatten vil blive fyldt eller smilet gengældt.
Jeg smiler og tier. Er ikke længere vred.
Spiser en hjemmesyltet rødbede og går hjem.

ATMOSPHERE (16)

Allen Ginsberg on stage at megatripolis
Cecilia Ann (poetry blog)
William Carlos Williams: A Love Song read by Ron Silliman

Heste bliver skoet mange gange i livet

Karaffelen fra Damaskus og snerlen
der er falmet efter en halv dags
spændstighed i himmelblå blomster
med svagt gult og hvidt kronrør
kaster en dugdråbe på glasset
og dog er der uden tvivl meget godt
der undgår min opmærksomhed

Det er jagten på et ukendt bytte
et fabeldyr i værelser
der forandrer sig i tankerne
tragtformede som kun træer
kan flytte sig væk fra solen

Udenfor set nedefra selvom pladsen er skabt
som en model tænkt oppefra
er stålwirer usynligt spændt ud
som forhindringer når man danser
uden at danse igennem på steder der ikke
egner sig for mennesker og enhjørninger
som f. eks. Ørestaden

Omend den er en fejltagelse blandt mange andre
sender den dog signaler om hvordan man ikke skal gøre det
hvis man vil se andre kameler og huse med døre og vinduer
eller ride en hest beslutsomt og frygtløst uden at ville
gøre indtryk på maskiner eller nyt tøj

1

Jammen jeg siger dig

bare hænderne væk fra alderen

træd ind i tårnkammeret bag bjergene af din pande

synk en kalkun langt ned i halsen

klynk tilbage i din ryg og kom ikke her

og spil den af for de små

grå har for længst valgt side

hos de hvide fedtskeder frosten i ægget

Obduktion. Del 4.

Reklamer fortæller om det, der hænder, men aldrig passerer. Den plastickirurgiske behandling af venstre kind, som skjuler mærket efter en golfbold, visker begivenheden ud, konserverer kødet. Barnets tænder blev ikke tabt, men skiftet ud med en perlerække af jacketkroner, flunkende nye. Paradis er 100% tilfredshed eller pengene tilbage.

Du har kraften til at forcere benenes bevægelse under kroppen uden at snuble og falde. Magten til at få hofterne til at klikke på plads i serier af forførende positioner. Det er det, det hele handler om. Magten til at danse lidt for mekanisk, ikke som en duracellkanin, men en duracellbunny. Du er hverken et menneske eller et dyr, men en ny art, gensplejset i underholdningsindustriens store zoo.

Sluk. Vend vrangen ud på blikkets slør, ræk tunge ad nyhedskultens ritualer. Blonde lokker gråner. Huden over de buttede børnekinder slappes og rynkes. De små lemmer kroges og stivner af gigt. Tandkødet rådner. De hvide seksårstænder gulner og falder ud. Du er en olding i børnestørrelse.

Den højeste magt udgår fra kontrasten, tegnet sort på hvidt, som var den et bevis. Opklaringen ligger ved indgangen til perleporten, der kaster glans over den sidste dom. I en scene af evig lykke under de blinkende lys, ædelstensbesatte tiaraer i de blonderede lokker, prinsesser på sølvcykler. Imens får forbryderen igen og igen dødsstødet. Himlen er elektrisk. Der er dansende prikker, snefnug på de sneblindes linse, øjeblikke uden mål og mening. Pupillerne er udslukte stjerner.

I deler magten til at tisse i sengen og skide i bukserne af skræk. Magten til at pisse på det hele og sige farvel.

Plasticlagner er unødvendige i paradis. Engle er pottetrænede.

Du vil måske helst være fri?

~

Hovedland du finder mig ikke på grund af den smalle dør, døren til mig er for længe siden lang og skræmmende som min hals er lang, og smalle næb skræmmer læber forfortalte snævert i impetigos excellente bøger døb djævlemågerne bjørnelabben virker ikke kunne banke impetigo begynder med et kort, der viser mariehønsene
fastland, og derefter et næb djævlemågerne ikke gør noget for at banke impetigo glimrende start på kortene, som mariehønsene , med et næb bjørnelabben bare ikke begynder at banke, mariehønsene
skræmmer læber tilføjer noget som helst bjørnelabben blev djævlemåge, bleer

at frigive manden er gratis, at overføre til et hospital i Thüringen urapporteret, men livet på Haugevej 13 er gammelt og kommer fra en mand, evnesvag i går nat i en bilulykke i en bil på det tidspunkt det voldelige vest besøgte hændelsen, hvor manden ikke var alene i bilen er virkelig gået tabt, en beslutning i en kurve og direkte i strid med højresving tørnede træ til træ en stærk støtte i det indre af bilen, en mand i maven på rattet, og ankomsten kunne direkte kontakte dem for skuddet, og kunne frigives, før manden på et hospital i Thüringen brød i brand og redningens Knud-mand kunne, ifølge hans egne oplysninger i en ulykke, sige hans venstre ben ligger fordelt på flere steder, politiet og hans venstre hånd bad om udstedelse af kollegiemodtaget oplysning fra hospitalet, som begyndte midt om natten, opfordringen til at et liv i 44 dele

åh lykken har gjort mig til port, det lange spidse næb på den hættemåge er frygtindgydende nært
læberne tilføjer bjørnekloen børnesår; åbentstående begynder et kort at vise, hvor mariehønsene blev døbt.

Jeg har set fremtiden

køre forbi på landevejen

i en hvid varevogn

Spind

Dagens gang

Der bliver stillet et spørgsmål
En nærgående lærer står på en stol
En præst gemmer sig bag alteret
Et rødthvidt flag bliver i en fart irettesat
Sofaen i møbelforretningen savner sin hustrus bløde pude
Lægen strikker et alibi sammen til en tidligere patient
Som han har slået ihjel fordi han var tunghør
Publikum vil ikke slippe skærmtrolden
De kilder ham for åbent tæppe
To apotekere danner et nyt samfund
De kalder det danmix
Et blandingsprodukt
Hertil hører en nationalmelodi med tilhørende tekst
Den handler om det hele
En frugtsommelig kvindes åndenød høres ind over coveret
En tatoveret fiskehandler bruger sin pensionsopsparing til at opklare en forbrydelse
Som han i øvrigt intet kender til
Renten sættes ned da menukortet uddeles med en glidende bevægelse
Økonomien hjælpes på fode
Men vil ikke op og ringe
En arbejdsløs mekaniker makker med en bus
Der ikke kan sin rute
Den følges med en due
Til sidst må statsministeren selv flytte en rytterstatue
Og grædende bekende at han nok er blevet for gammel
Men alle protesterer og henviser til hans skæg

Polaritet

vokse
ud af
ingenting
op mod
alting

fjerne sig
for at komme
nærmere

∑

Aften

En klokke ringer solen ned
Fra en kirke
Jeg står cirka midtvejs

Obduktion. Del 3.

Detektivrollen får de hjemmegående husmødre, der ellers er bedst kendt for deres hjemmebagte brød og det indenfor en radius af kvadratmeter. Som bonus for tusinde timer tilbragt ved den bærbare i køkkenet, bryggerset, soveværelset og på terrassen, indsamlende dokumenter til brug i de fora, hvor folkedomstolens nævningesager føres, får de taletid i talkshows. Det er demokrati og det bør de forstå at værdsætte. 

Du giver os chancen for at tage og lede opmærksomheden ud på afveje og ind i intetsteds midte. Og lade krigenes vraggods ligge og skvulpe som skrot og ligdele i lyshavets brænding, i udkanten af programfladerne som annonceringer af endnu et tab. 1 minuts stilhed og vi er tilbage igen. 

Her har vi billederne og der har vi tidslinien, men hvad var motivet, hvem var karaktererne og hvad var plottet? I jagten på den endegyldige konklusion trækker vi spor mellem stjerner i foranderlige konstellationer. Tænk at kende døden, at kende den fortælling, hvis ledetråd fører til døden og ved hvis endepunkt al magt samler sig, bundet i knuden for enden af snøren omkring din hals. 

Tanker sætter mærker, furer i hjernebarken. Derfor lader vi det blive ved den potentielle tanke, der udgår fra den rene visuelle fascination. Den er glat. Rynkefri.
 
Med den rette lyssætning giver vi dig udstråling som en dronnings datter. Den evige jomfru, der aldrig styrter fra sin piedestal af dollarsedler, aldrig reduceres til falden kvinde, billig tøs. Ingen pixelfejl i videoprojektionernes digitale lysbade. Ingen strimer i fotoemulsionens bodylotion. Ingen pletter på de sprøde æblekinder. Frisk, som nyplukket frugt. Pink Lady.

Vi kæmper om magten til at besidde pigekroppens flader og kanter, kraniets og knoglernes brutale fakta, at bryde gennem de luftige puffer om skuldre og hofter, floret af flæser og slør, illusionen om den uendeligt bløde kvindelige form. En lækker lille pakke, emballeret i pap og plastic, den perfekte vare, glat, og dog kold og hård mod de kærtegnende fingerspidser. Du kan kun give os modstand ved at gøre fantasien håndgribelig. At snurre rundt på scenen, i legetøjssupermarkedet, vende om og øve magt ved at svimle, falde og gå itu. Hylderne er skrå brædder. Far er marketingchef.

Med dryppende sværd i munden

Med dryppende sværd i munden
står tordenen for døren foran løber
kølige krøller af rastløse vinde
jeg siger: ”Du tager dig selv
alt for alvorligt. Vær venlig at grine
naturligt med tænderne blottet
i tv’ets lys, se de er blå”.


Landskabets hud spændes hørligt.

uden for nummer

Denne seddel er sand. Den er affotograferet præcis som den ser ud. At dømme efter skriften har Ebbe været i en tilstand af sorg da han skrev det. Måske har han mistet nogen nær sig, måske har han bare fremkaldt sorgen selv. Det sker osse. Fulde mennesker kan skabe ravage med et nik. Jeg har mødt mennesker der når de kom ind, var i stand til at sætte sig dramatisk. Andre fulde skaber rugende tavshed. Atter andrer ler latter igang, for straks efter at klappe i og skule. Klæbeånder har været nævnt. Men fulde folk klæber ikke. De er her bare i al deres sprit og al deres mindeparade. Jeg har selv været en slags Ebbe engang. Jeg er barn af en Ebbe. Men mit møde med jehovas vidner ændrede det. Nu drikker jeg kun fra kilden. Jesu er min lilla bols. Halleluja. Derfor bekymrer det mig nu alligevel.
På trods af massiv maling kan jeg ikke få Ebbe til at gå væk
Han trænger gennem væggen, med al sin fuldskab og al sin rabalder. Forliste ægteskaber mærkes som nubrede flader. Hong kong kvinder har han osse. De sidder i klaser langs panelerne. Den satan til Ebbe. Gid fanden havde hans kommen og gåen.
Historierne han fortæller er lange og snørklede, de strækker sig til pudset på stukken nede i stuen, beder man ham holde kæft, flækker hele og halve vægge, i en våd gang skryderi. Får han lov at tale ud sker der ingenting, men man fornemmer hvor integreret mit hus er i hans snak
Engang tilbød jeg ham 10.000 kroner for at fjerne sin besked, men ingen fjerner fulde ebbe
Han er en del af pakken som han siger. Hed sad fulde ebbe, og her sidder han endnu. Skulle nogen flytte ind i dette hjem når jeg er borte, så vær opmærksom på rummet mellem køkkenet og trappen. Det er Ebbe-land.

kender i den om isdesserten der ikke var blevet smidt ud?
den var blevet gemt, oppe på loftet stod den under sin sølvpapir
muligvis i århundrerer, måske snarere i årtusinder
det siger sig selv at hende der havde placeret den ikke fik nogen glæde af det
men alligevel blev den hængede, en slags spøgelses isdessert, med skeer.
Folk der kom forbi fornemmede at der var noget uhyggeligt på færde
men ingen sagde det højt, kun meget forelskede kærestepar, kunne finde på at hviske det til hinanden. Jeg har det med dig som en...som en isdessert. Du er ligesom placeret på en tallerken, jeg gemmer dig væk, for at ha dig for mig selv, du er fuld af fløde.

Redningsaktion

Mit liv er mindst
lige så virkeligt
som dit


Med pikken hængende ud
forsøger jeg at befri
mig selv

Tilbage til Tupperware

Tupperware, oh tupperware
du hårde patentstrikkede sjælevarmer
du er alt hvad der drager mit sind
du lægger låg på alle mine dybere følelser og muligvis magiske evner
og opbevarer dem utilgængelige for frisk luft og udefra kommende indslag
til den næste marathon demonstration i Bøvelse forsamlingshus

Tupperware, oh tupperware
du min gigantiske Rubber Williams
min gulerodserstatning med elskovskugler
direkte fra frugt og grønt skuffen Lust
du dækker hele min uformelige krop når jeg kommer
som et gjaldende finsk råbekor efter fire timers foredrag
for åben skærm

Tupperware, oh tupperware
du dækker for solen med hele din sjæl
du omskærer kastrerer og plastikficerer mig helt
først var jeg Finn så Jacobs hund
så Robbies rubbersoul umiddelbar skøn
nu er og blir jeg en tupperware
rund og fyldig med patentsikret låg
nu kan vi endelig kommunikere

Blindskrift II

Man er her, fordi man ikke kan andet.
Eller.


Man lærer at tilværelsen ikke kan sættes på formel, så man formulerer i stedet. En tilværelse eller et forsøg på en sådan. Famler efter et liv. Måske en drøm. Man formulerer en længsel, der ikke kan begribes men alene gribes. I et nu. Eller slet ikke. Så man griber bare. Ud. I blinde.
Imens taler man om alt muligt andet. Man taler udenom. Indenom. Indeni. For at nærme sig. Det tavse orkanøje. Dér, hvor længslen lever sit eget liv. Hvor sproget kun mærkes, som en ånde i nakken.


Så prøver man stilheden. Fortættet beytdning. Dér hvor sproget ophører, for at give plads. Til væren. Og ikke-væren. Nær-væren. Man tier.
Nær ved men langt fra nok, sander man, at ord er ét og sprog noget andet.


Så nærmer man sig tavst. Stormen efter stilheden.

To papegøjer

To papegøjer sidder og snakker
I et vaskeægte bur
Kan du huske floden?
Jeg kan ikke engang huske skoven
Jamen vi er også født i fangenskab
Er det derfor at vi er så farvestrålende?
Det er derfor vi er så glemsomme

ESSENS

dEt pErfEktE gEmmEstEd
mEd EgEn svEdE EffEkt
mEn dEr Er hvErkEn
EllErtEr hvEdEmEl EllEr
hvEpsErEdEr dEr sEndEr
EnglEnE En fjErdEdEl
frEd EftEr kEndElsEn

Obduktion. Del 2.

Du og din familie får en plads i berømmelsens spot, changerende mellem glemslens skygge og gloriens lys.

Storcenteret er din katedral. Din barnerøst skrålende falsk, skrigende til himlen, besat af elektriske hjerter og plastguirlander. Under betonloftets hvælving stråler en stjerne. Du får magten til evig tid at klinge skingert og stadigt højere, i trods mod enhver god tone. 

I baggrunden, endnu en scene, et par trappetrin op til podiet, beklædt med kunstigt græs. Her er anbragt et lille træskur af hvide lister, bygget som kulisse for en bod med brændte mandler. På skærmene rundt om looper den samme filmstump i en uendelighed, et ekko af shoppingsøndage sat på repeat. 

Senere kårer vi dig som den ultimative freak, fremstiller dig i et genskær fra de hundrede år gamle gaslamper, der lyste på muskuløse dværge, trebenede mænd og siamesiske tvillinger side om side med sexede barnekvinder i omrejsende shows til skrækblandet fryd for ethvert publikum, altædende såvel som kræsent. Ræk mig lige de brændte mandler. Vi får brug for kasteskyts.

Tabloidpressen fødte og genføder dig millioner af liv i en evig genopstandelse som påklædningsdukke i glittet papir. Din skønheds vrangside er en collage af regninger fra dyre klinikker, varedeklarationer, falmede fotos af mors ungdom, snavsede renseservietter og obduktionsrapporter. En dag er du slidt, flosset og revet itu. Dit minde blandes op i hjernegrødens grå papmachemasse.

Indtil da: Kald det et smil, hvad det end er. Lad det flyde let, klukkende. De skal se det hærde og stivne. Vis tænder af verden. Du skal vise dem.

Spiral

Vi går alle
af de samme stier
fuglenes, græssets,
algernes

ensomhedens skrænter
ses gennem papirstjerner
der holder nattehimlen
på plads

jeg slugte farfars lommeur
med kæde og blev en kender af tid
og de nedtrådte hælkappe
set igennem forslidte forhæng
bag hvilke tingene fødes, men for sent
for dem der skal dræbes
i morgen

de står der på rad og række
og jeg ved det sker
ved de det?

det er allerede sket bag nattehimlen
der først bærer ligene frem
når tankerne er tænkt

der er floder der bærer på slam
til nye bredder
og bifloder der flyder fra intet
til ingenting
og alting klæber alligevel
til et knappenålshoved
i en uddød sø

Besøg

Hun har i årevis foretaget sig nøjagtigt det samme dag efter dag. Således også denne mandag. Udenfor regner det. Indenfor ligger aviserne fra weekenden urørte på måtten. Endnu en dag hvor gardinerne ikke har været trukket fra, så man nu sidst på eftermiddagen knapt bemærker, at skumringen har overtaget. Tiden har ligesom mistet sin betydning her i stuen. Morgen, formiddag, middag eller aften. Alt synes dunkelgråt.


Hun ligger i stuen på den slidte metalseng med tæpper tilfældigt fordelt over den spinkle krop. Hun trækker vejret dybt – næsten hivende . Øjnene er lukket og kun øjenlågenes sitren vidner om, at hun er i live. Næsten afslørende. Fjernsynet fungerer som eneste belysning denne tidlige aften. Skærmens blålige genskin farver stuen. Hun sover.


Først da pausetonens vedvarende hylen fylder rummet, sætter hun sig forvirret op. Rækker ud efter fjernbetjeningen og slukker for apparatet. Hun slænger det ene ben ud over sengens metalkant og skutter sig en anelse, da et stykke blottet hud møder det kolde metal. Hun sidder lidt. Ikke vågen. Ikke sovende.


Hun går ud i køkkenet, står et øjeblik ubeslutsom, så fylder hun elkedlen med vand. Åbner lågen til skabet over komfuret, og tager – først én – dernæst endnu en kop ud og stiller på køkkenbordets melerede plade. Dåsen med pulverkaffe bliver hentet frem: Fire skefulde i hver kop. Præcis. Da vandet spilkoger lyder det karakteristiske klik fra afbryderen. Hun hælder vand i kopperne. Trækker hastigt hånden lidt til sig, da dampen fra kedlen rammer hendes hånd. Hun ømmer sig kort.


Smør, syltetøj og en brødkniv. Nøjagtig som alle de andre dage. Hun stiller bakken på sofabordet og lader sig endelig falde på plads i den umage sofa. Hun ser lille ud, som hun sidder der, kun iført en tynd t-shirt i den stormønstrede sofa. Lyden af hendes hæse vejrtækning er den enste lyd i rummet. Hun stryger en tændstik og tænder en cigaret. Nummer nitten i dag.
Hun når kun at tage to hvæs, så drejer hun pludselig overkroppen, som reagerer hun på en lyd. Rejser sig og går ud til entredøren.


Hun åbner forsigtigt døren til trappeopgangen, og lyser op i et smil. Åbner en anelse mere, så der bliver plads til at passere ind i den smalle entre. Hun går ind i stuen, tøver så et sekund førend hun hvisker noget, som ingen hører i den tomme lejlighed. Peger istedet på bakken med kopperne. Værsågod. Hun virker lidt befippet, benene tripper uroligt under bordet og hendes åndedræt virker hektisk. Hun stryger umærkeligt en hånd gennem det uredte hår og er tydeligvis uvant med situationen. Sætter sig så endelig i sofaen igen, hvor den nu lunkne kaffe, står på bordet. Hun griber om koppen og spilder en anelse på bordet. Hurtigt og uden tøven trækker hun en t-shirt af sin spinkle overkrop og tørrer den spildte kaffe af bordpladen. Altsammen lidt hektisk, som håber hun at ingen bemærker optrinnet. Hun er nu kun iklædt trusser, og det er tydeligt at hun fryser. Brystvorterne trækker sig sammen som knuder og hendes arme er dækket af gåsehud.


Hun rejser sig for at at trække trøjen over hovedet igen. Står stille et øjeblik og sætter sig så pludseligt med den plettede t-shirt knuget mellem hænderne. Ser ned. Lyden af hendes hvæsende åndedræt afbrydes af naboens trin på trappen. Den sagte lyde synes at forskrække hende. Hun ser sig lidt forvirret omkring, men falder til ro, da hendes øjne falder på en fyldt kop på bakken. ”Gudskelov”, mumler hun lavt. Går ud i køkkenet for at fylde sin egen kop igen. Først pulveret. Fire teskefulde. Så det kogende vand. Den sydende lyd, da pulver og vand blandes. Ellers stilhed.


Hun går tilbage til sofaen. Sætter sig. Løfter så koppen og nikker over bordet. Byder af brødet og smiler indforstået, da kurven kommer urørt tilbage.

Obduktion. Del 1.

Historien har alle melodramaets ingredienser. En sammentrækning omkring det lille ingenting og efterfølgende udvidelse i et uendeligt antal kernespaltninger. Vi kalder dem familieværdier og fejrer dem til jul. Pynt og stads.

Den lokker true crime junkies med the ultimate high og det sidste forløsende fix. Tilsæt uskyld, skønhed, glamour, et brat styrt og du har en kassesucces.

Via kalkulerede kortslutninger i den kollektive psykes elektriske forbindelser udvindes nye begreber af de gamle for siden at eksporteres til andre terminologier og videre ud i et vareflow, hvis endelige betydning eksploderer i et lyshav af fantasier. Blik lyser op. De er strømførende.

Vi får chancen for at se bagom de designs, der er på tapetet i glamourøse hjem. Virkelig at mingle med de rige, som vi førhen var henvist til at leve med i sektioner for karriere, boligindretning, mode, velgørenhed og opskrifter på gæstemiddage og hvordan jeg overvandt kræften, sidestillet med tosides annoncer for privathospitaler ved kysten med specialmenuer sammensat i samråd med en diætist, en ernæringsekspert, din private kok og naturligvis dig. 

Indtil videre har vi kun set dem stå på balkonen, tegnet i et diffust lys med gavmild brug af retouche. Nu trænger vi for første gang ind i deres ellers mørklagte tilværelser, skyder dem i direkte blitzlys og lader projektørerne forfølge dem ned ad trapperne etage for etage, helt derned, hvor banerne med specialtrykt tapet slipper op, hvor vi endelig trænger ind i deres dybeste hemmelighed, slagskygger rugende over enhver krog. Væggene er rå. Alle installationer er blotlagt.

Tanka om Nana Sol

Nana Sol taler med
sneglene og hun bruger
deres egne ord.
Hun har opdaget at de
er kildne på maverne.


Snegle har navne
vi ikke kender eller
kan sige uden at slå
knude på tungen. Nana
Sol kan dem udenad. Lyt.

Klodevår

Sneens dyne er en Larsen
at hvile som en pol
på den ene side og den anden
antarktisk silke

Opklaring

En fugl viser sig at være en jernspurv
Senere en hortulan, dernæst en vagtel
Dagen efter er den blevet en hermelin
Dagen derpå en vaskebjørn

Afklædt

den nøgne skovs
knopskudte
drøm
om
bladløv og andet
der risler

Vemodigt sømandsromantisk haiku.

Vi de synkende
skibe i dagenes hav
udsender Mayday.


Vi natskibene
sejler forbi hinanden
skygge ved skygge.


Grønne prikker i
et radargrønt signal
hvalerne synger


et sted dernede
havet er dybest set hav
vi blåner ikke.


Elskendes flåder
vævet af hænder og vind
kompasset af blod.


Min kyst er din kyst
mit kys erindrer dit kys
kompasset dit blik.


Omsider i havn
stævner vi snart ud igen
forbi hinanden.

Linieskift

Den bløde plet
i rygradens affyringsrampe
sædet for kollektiv pilgrimsfærd
mellem selviskhed
og avatarbabyers egoopløsning

Duehumør

I skakter
hvor der ikke er gader
danderer du den
som den du er
trækker spunden tråd
gennem grå duekroppe
langt fra at barsle
hverken sort eller hvidt

og hvad ta'r man sig til i himlen due?

Sophie

selvom en formiddag i juli med dig
er som et digt uden titel
som et moderløst savn
og et digt med en titel
er som en slave af sit navn
som et bæger rent og fint
uden noget i
og et digt til din pris
for nuværende umuligt
kan betegnes med ord
har jeg givet ordene navn efter dig
dog selvom jeg er en skriver
bryder jeg mig egentlig ikke om ord
og slet ikke om titler
men i dag studsede jeg over et
nemlig ufornuft

ufornuft er et dejligt ord
for kun mangel på fornuft kan elske
kun mangel på fornuft kan give kærtegn
og modtage kærtegn
ja kun mangel på fornuft
kan give et kys på kinden
for med munden taler man
og med munden giver man kys
og modsiger dermed sig selv
for alt hvad man siger
alt hvad man ikke siger
og alt hvad man tænker
vil aldrig kunne fylde det bæger
der flyder over af tanker
finere end hvad kraniet kan sigte
og ramme rent
bare af et ufornuftigt kys på kinden

ufornuft er et dejligt ord
elskov er yderst ufornuftig
for så vidt livet er ufornuftigt
og elskov skaber liv
der er ufornuftigt
og for øvrigt er elskov altid ufornuftig
for ikke at sige at det er
indbegrebet af ufornuft

ja ufornuft er et dejligt ord
men du er dejligere endnu
for du er kød og blod
det forunderlige skød
der bærer navnet Sophie
og de bryster der dier det
som for digtet uden titel
for det moderløse savn
om jeg så turde sige
er mere end blot et navn
men er som alle moderløse savns moder
i hvert fald denne formiddag i juli
der som alle skærsommerdage
gennem kærlighedens historie
som den skrives af Gud
uformulerbar i ord
aldrig bare nogenlunde passende
på tilpas ufornuftig vis
som talløse gange før
gennem kærlighedens historie
kunne navngives smukkere
end med dit navn

kærlig hilsen mig.

Yderst korttidsholdbart digt

i dette øjeblik er jeg væsken i den
langtidsholdbare Coca-Cola du drikker
du drikker mig altså
og jeg bliver drukket
jeg er cola
med vand, kuldoixid, farvestof
sundhedsregulerende midler, aromaer
og det hele
det er ikke noget jeg har drømt
og jeg ser ingen grund til
at lede efter symboler
eller forvandlinger i det skrevne
det er heller ikke noget jeg drømmer
ellers ville jeg jo ikke skrive det
ikke fordi jeg ser nogen grund
til at skrive det
ikke engang den grund
at det er sådan
for det er ikke sådan
det er jo bare noget jeg skriver
men det er lærerigt
at blive drukket
eller rettere
det var lærerigt
for nu har du sunket
din langtidsholdbare Coca-Cola
og jeg blander mig med diverse kropsvæsker
for om ganske kort tid
med digt og det hele
at blive pisset ud.

Af jord skal du igen opstå

kirkens hvælving over dig Victoria
med skibet større end nogensinde
klokkerne i din krop lette knogler hænderne
to sovende fugle brystet høstet mark

kirkens hvælving over dig Victoria kirkens hvælving







*


Fra bogen "Du får et nyt sted trykket til kroppen".

De grædende svaner og jeg

De grædende svaner og jeg
pakker vingerne sammen i dag
lidt tidligere end sædvanligt,
men kun for en aften, ikke for good.
Vi har strejfet det blå foroven
og det, der spejler længere nede,
hvor menneskene går, når de glemmer,
og vi bærer på bitte små dråber
i hemmeligt nordvendte dun.

Frilandsgris

Skægt at du spørger
roder lige lidt i kramkisten
nej hvordan nu
lige gået forbi
mellem fodringstid
godt gået makker
fold i nakken igen
smidt i sølet, som man siger
så udstrakt lifligt
lugter her ikke af bagekartoffel
puf puf
jeg skal lige vende skråen
kommer om et øjeblik
lige hen til hegnet
milde Moses

Sindsygt glasklart

Bagved glasvæggen
finder månens spindoktor
sin rette skygge

ATMOSPHERE (15)

Charles Potts: Pahsimeroi Eki
Charles Potts at Francesco Coffee House Daegu, Korea, June 2006

Rødt billede

Gem døden til en bedre dag

Mit vand løber ud

Mit vand løber ud
i havet syder solen.
Mågerne sover.

--------------------------

*
*

Udenfor:
en nedlagt telefonlinje og frosten
der bider strofer i kulden

Indenfor:
suk fra en fugl
efterladt da verden drog på træk

*
*

Familie (I)

Fabel'la Barbarella

Brysterne er ikke ubegrænsede
i overfladebevægelsernes symbolske positioner
selvom de er kurvede kanaler af Arno River
i et landskab af omsorg

Det ekstreme vand fra en vandscene fortæller mere
om at hun er flydende, blødende, skrigende, seende
propelagtig turbinebladet når hun spreder sine hofter
og armene passivt har overgivet sig i guldbronze

Hun kan flyve med mulighed for nedstigning
hun kan formes tilbage til begyndelsen
fra et ord lavet af et andet ord
er hun en fabel

Rød

Forundring og frygt
går i samme skole
lægger øre til lærerens skød
Hvad han rejser af monumenter -
skær dig fri af disse
Du er kniven og stjernen

*

Kød er en menneskeret
som kannibalerne sagde

Tallet kan høre

Tallet kan høre når vi kalder
Kælderskakte lyder deres navn
Selv blomster er kulørte i underholdning
når de bøjer sig forventningsfuldt frem
Påståeligt prøver vi at tilbageholde
resultater af vores egen fremdrift
Tråden er ikke grebet ud af luften
i snoninger af lang tids hvile
Menneske i en rød morgen
manegen genoplyst og klar

56◦ #2

Nu har jeg sørget for at hælde 56 grader
i varmen fra øst så jeg ikke længere
er i opposition til vejrliget sådan rent legemligt
men lige lidt hjælper det højstemte solstråler
piller drillende ved alle løse farver og jeg
overraskes over at de ikke siger fra overfor
denne uventede sydlandske glød i det danske
landskab der for tiden udpræget mangler gus og dis og bløde overgange
et lærketræ føler sig udsat når det sådan står
og er grelt synligt og hvordan kan jeg trøste det.
Jeg kunne foreslå det at hælde sammen med mig.

Anna Gram

Er pudsigt nok
ikke et annagram
men en kvindelig sværvægtsbokser
fra Jylland

Quasi Modo

Lyden af kirkeklokker
blandet med lyden af
fodbolde
sparket mod kantsten
Den spejlvendte tekst
i spejlet
man ser kun sig selv
Du går af trapper
vi er atrapper
i menneskenes land
vellignende
- men alligevel

UndFang II

SNEGLEFART

en snegl på vejen
den bør nok befordre sig
i krybesporet

Format

Drypstenskategorisk vendes tomlen nedad og næsen i sky, der samles sten undervejs, similibrosten så potent smukke, så rasende forførende, at man blændes, blindes, blottes for fornemmelser for sne og andet godtfolk.

Kompasset farer kviksølvsdopet afsted i debile cirkler på jagt efter retning, efter mål og med, ramt af polarforstyrret stress.

Her er koldt selv langt fra toppen, al snak om udsigt og indsigt drukner i frostånde, det er jo bare sne på en tinde for helvede, hvilken visdom ligger der i dét?

Foruden kulden, den altomfavnende kulde og nå ja ensomheden, døde lemmer og en horisontlinie så fandens langstrakt, at tabloidformatet ikke dækker og historien således går tabt

56◦ #1

Nu har jeg sørget for at jeg hælder 56 grader
så jeg står parallelt med Jordens hældning
i forhold til dens rotationsakse så jeg får
optimale forhold for at se universet an
men det er besværligt for ingen andre
gør således og jeg rager ind i hylder
og skuldre og biler og lygtepæle
spilder når jeg drikker
(det er en langsom proces)
og tør slet ikke tænke på hvordan
det skal gå når jeg lægger mig.

Men jeg finder det vigtigt at tilpasse sig større planer.

00

lukker mine hænder om igen
flænset skåret til blods
Golgatha mit sår omringet af kant
af æblet tæt til kroppen æblet
til Prins Knud lukker sine hænder om
mig flænser skærer til blods omringet
af Prins Knud Golgatha æblet
skåret til blods mine hænder lukker mine
hænder om igen flænset skåret til blods
Golgatha mit sår omringet af kant af
æblet tæt til kroppen æblet til Prins Knud
lukker sine hænder om mig flænser
æblet skåret til blods

KLIMA

en sort kogeplade
et gulv med kondens
en jordslået lugt
jeg sætter en klemme på næsen

Virum
Vokseværk
Vildsvin

bliv klogere på livet
se min diskokugle
der er så mange muligheder...

grim,unødvendig og malplaceret

Inspektion

Hun blev rasende, da hun kiggede nærmere på den vidunderlige blå havesnegl, fordi hun straks kom til at tænke ”Universet og alle gådernes ophav!”, så hun maste uden videre sneglen i stykker med sin hæl - hun tværede den ud – hvorved desværre Den Franske Revolution inklusive alle dens ulykker myldrede løs bag hendes hårdt prøvede pande, og Den Store Terror besatte uden anstrengelse utallige nervebaner og hele hypothalamus med en lyd af kanoner og faldende guillotiner – svvvsjjjj, sagde det, lige før knoppen faldt ned i en spand – spanden var sgu af træ! – åh, tankepoliti igen! – og slået ud som et spejlæg over sin dannelse og manglende evne til at opfatte fænomenerne som de virkelig var, rettede hun i fortvivlelse sit faste blik på resultatet: Blot en lille klump dér på flisen, livløst og næsten uden blod, og åh, disse små tentakler, men den knuste skal var i så og så mange stykker, stumper der i princippet var til at tælle, havde man blot gået 9 år i Centralskolen, en imposant gul bygning, det husker hun tydeligt, i hvis kridhvide kontor Inspektør Clouseau pludselig materialiserer sig med listigt overskæg og i beige cottencoat.

3 piger

~

Der er et system, der er i stand til at trænge ind i menneskets person
og derfor er alle mennesker og alle deres bevægelser fuglevejen former for folks liv

A forklarede, at en person er blevet den højkommissær Anderson der med en klassisk model trækker dine spørgsmål knastør tid, og at han er placeret i en anden fysik

hvordan vi altså må antage, at det vil tage flere år at blive mand

og jeg tror, jeg er her for at dynamikken i nøjagtigheden, afhængigt af hvad der er på vej,
kunne være op til kunstnerens ret til naturligt sollys

her er en af vejene hvor strejker i svinebugten bliver

frø som også er beskrevet i det traditionelle system
henviser til eksistensen af et smukt hus

vinden blæser Golfen bevægelighed
af manden som højstammet sandhed

og kapløbet var langsomt og kunne være væk fra væggene
og sagde han var tilbøjelig til lidt egern igen

det er normalt at gå op til døren for at forklare forliset
halvdelen af knæet forårsaget af højkommissær Anderson

svaler kvidrer florvinger mens solen synker

en af de mest klassiske i hans mor
sidder som præsident eller statisk model i det andet europæiske Kors

aftensol kommer fra alle flortynde tilfælde

hans far sad i formandskabet for Kommissionen for Sandhed i mange år

og vi accepterer at efter manden luer kinden dobbelt rød

han ønsker det barn hun kunne udvides til
hendes skød tog rent billedmæssigt sin dreng

og udvikling banker nok slik med pusselanker hele vejen til bunden af skatten

brolagt er det temmelig nemt at komme til en vis skygge

de potentielle strejker returnerer krummer og er bekymret for myg

dette kunne være den rigtige kunstner til naturligt sollys som ikke passer sammen med de omgivelser, der er én måde, hvorpå angreb

at der er frø som beskriver de traditionelle systemer gør at alle med den måde lufttrafikken i Golfen foregår kommer for skade

hvad var en smule svaler andet end krampetræknings knastørre minder

den røde aftensol er en klassiker i hans mors dirigent eller den stat i den anden model for inter-europæiske aftensole som

og vi er enige med de røde mandag efter mandag
på tirsdag på tirsdag på tirsdag

sekunderne luer to børn
banker og udviklingen af passende karameller
under en form for skind

gå tilbage og tryk på de rigtige potentialer for alvorlig indvirkning på dynamikken i tortur og frigivelse af de fire mobiliteter

hvordan hans far havde modtaget den besked at barnet lever og er udstyret med sekunder for at se forbindelsen med de lokale sveller.

Livstegn

Mågeland

Så var der alt optaget ude på Mågeland - IGEN!
Ku de ik snart se at få dyr på det?
Altså, vi kørte derud, min bror og så mig, og vi havde selv mågen med.
Vi havde aftalt at aflevere den netop den dag.
Den stod i en stor madkasse på skødet af min bror, jeg kørte øsen.
Mågen kan godt lide at ha det store overblik.
Men da vi nåede øen var landet lukket!
Fuck det.
Så måtte vi jo bare tage den med hjem igen.
Klart den blev urolig, den havde sat næbbet op efter det store.
Vi var afhængige af mågen, for sidste færge var den, vi havde taget derover.
På vej tilbage sad vi på dens skuldre, mens den skreg ad helvede til.
Hvordan ville man ikke selv reagere på sådan noget pis?
Fandme for dårligt. Udsigten var dog fantastisk.

Selvbygger

Langsomt byggeri
en skrøbelig konstruktion
bliver sneglehus

Klematisk

Trist evolutionstanke

Vi er ikk satellitter selvom vi bipper
og rundkaster signaler i rivende fart
og knap når at sove før næste transmission
er på uden ophør rede og klar.

Vi er ikke tilfældige klumper af stof
klemt sammen af støv fra et sort univers
og ikke en fejl i dyrenes parring
ikke genetisk fluktuation.

*

Vi er ikke signalstoffers særlige samspil
ikke neuronernes iltre ping-pong
ikke et bogstav i livets sonate
ikke en test der nedfryses snart.

*

Vi har satellitter vi opsnapper stof
fra kosmos og kaos vi parrer os tit
vi spiser bananer og sover med dyner
vi lever og ser hinanden og går.

*

De andre stammer fra dyr kan man se
vi er de kloge de vises essens
derfor kan vi gøre hvad det ska vær
men, ak, vores udsyn er kun næselangt.

Netværk

Døgnfluens blinde
tillid til flammens lysnet
klik ind evigheden

Forsøget

Torden skyer ingen midler
selv glas går
(sagde ikke glasskår)
men glas går i stykker

Defekte reservedele
stopper reaktoren
hjertedefilibrator
hjælper intet
for William Henry Pratt
splittes i transplanterede lemmer
afgår ved døden
for tredje gang

~

~
nænlighed

natskyggesplint

nuogherhed
~

Ild i gamle huse

Aftenkaffe

Kaffemaskinen gurgler halvkvalt. Den sukker og spytter, synker ind i sig selv og tier. Lange pauser ligger og krummer på gulvet. Den samme gamle bemærkning sidder dér, lidt forsinket, men lige hvor den skal, i koppens aftryk sat på bordets træplade. De trækker vejret sammen, spændt som fjedrenes aldrende mekanik.

Mismodet rasler med sin genbrugspose
i hjørnet af stuen hvor mørket
har gemt fastelavnsmasker fra sidst
på gulvet er en bille rundt på gulvet
jeg ved ikke hvad den hedder, sådan en
den ved det næppe selv
men et gulv er ikke et sted for biller
især ikke mit jeg har ikke rigtig
nogen billeting den kan bruge.

Frakken

Er i kontakt med
den indre svinehund
men også udadtil stiftes der bekendtskaber
den bedste ven hunden
sælhunden
min vennesæl
som næsten altid har svært ved
at holde sig i skindet
giver livet en på frakken
bliver til frakken
vasker hænderne
skurer fingrene
og hunden på håret
barberer den sidste rest af
sælrespekt
og sælger sælfølgelig
indlandsisen
i udlandet
så bartenderen
i Rocky Mountains
kan servere
on the rocks

HaveanICEday

Bearbejdning

Glassjæl

Jeg er det mest gennemsigtige
menneske i verden
skrøbelig
med skarpe kanter
har ikke skyggen
af skygge
har ikke skyggen af chance
for at blive

Når jeg spejler mig i verden
krystalliseres
slibrige sneglespor
prismer af ufordøjet sollys
som knaser dødeligt
hvis du træder på dem

Jeg er Glarmesterens forsøg
på at lave en rude
der aldrig bliver set

Genfærd

Hvor
er vi
forrevne
i kapret
magt og vælde
mellem højlydte
skrig
der driver kiler
til støvet
krog

De skrig
må vi styre
der går
igen
sporløst
forbi

_ _

jeg giver slip
til verden
tag godt imod hende

Spy

han podede dig med
spy
af
uudklækket savn
*
så ækelt i sin
liderlige længsel
efter det
der aldrig lod
sig befrugte
*
som fugtig nedfaldsløv
lagde længslen sig
over klipper
fedtsten
og årstid på hæld
*
en gold krop af
blændende hvidt
så grusomt øde
så vanvittig
savnet
*

adfærdsforstyrrelse

udenfor boblen er han
hel uden synlige tegn på det modsatte
men han kan af gud ved hvilken grund
ikke

derfor må han være
trækpapir
uden sorteringsmulighed

min arm rækker hen imod koppen
jeg drikker kaffen og skriver noget
jeg ikke aner, årh hold da kæft,
han sparker mig bagfra
og fniser
han mærker noget jeg ikke aner,
årh hold da kæft,
er det blusen med huller der dækker
en blålilla blomst på silkestoffet
eller bare muren i nakken
den grå støvbunke med krebinetter af hestekød
og kartofler med sild
og da jeg stak hånden ned i den blodige lomme
for at finde nøglen så jeg selv kunne slippe fri

de fornemmer det
alt sammen, årh hold da kæft
man tror det er slut for længe siden
men der må hænge en odeur
i måden neglen graver i højre kindtand
og i fugen omkring munden

måske er det bare fordi jeg sidder på hans stol

stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol
stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol

Gespænst

:

stik væk blå blik
det er bedst

~

En meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat

åbent benbrud smerter i nakken smerter i hagepartiet punktformede blødninger i hjernen brud på kæben hoftebrud lårbensbrud brud på fod på operationsbordet åbent lårbensbrud det andet bens gaffel brækket kæben brækket hånden beskadiget begge hænder svulmet op til det dobbelte punktvise blødninger i hjernen bedøvet med 220 mg propafol og 100 mikrogram fentanyl pr time årh hold kæft

meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat

går over vejen

-- Seriously injured in a motorcycle accident and was hit by a car found on the side of the hill and found yesterday at about 14:30 seriously injured in a motorcycle accident on the hill and found and the police indicate that The accident occurred when the Old ran out on the hill and found in his car and said she did not see from the payment of riders that Tqaibdhaalboukharih alongside the car the past In addition the hill and found serious injuries in a car accident in a motor cycle and found old man was seriously injured about 14:30 yesterday in a motor accident on a hill where He said: In the Middle East the police revealed that the incident old and the imposition of a tax on the hill and found his car and said that they do not consider the payment of riders with cars in the last tqaibdhaalboukharih Years

100 mikrogram fentanyl pr time årh hold kæft åbent benbrud pain in the neck pain in hagepartiet hagepartiet punktformede blødninger bride on the brain kæben hoftebrud lårbensbrud bride told FOD told operationsbordet åbent lårbensbrud other fork legs brækket kæben brækket affected both in terms of hænder Optional Protocol to the swelling twice punktvise blødninger sedative in Brain with 220 mg and 100 micrograms per hour fentanyl årh hold kæft και 100 μικρογραμμάρια ανά ώρα φαιντανύλης century πραγματοποιήθηκε kæft 0 micrograms fentanyl main beneficiary while holding century kæft open benbrud pain in the neck pain in the brain hagepartiet hagepartiet punktformede blødninger most kæben hoftebrud lårbensbrud bulk said that the table again said operationsbordet open lårbensbrud brækket kæben brækket affect the extent Both legs in the form of an optional protocol to two of swelling in a specific time hænder blødninger with reassuring propafol brain and 220 mg and 100 micrograms of twenty-hour hold kæft ι 100 μικρογραμμάρια ανά ώρα φαιντανύλης århundrede πραγματοποιήθηκε kæft O mikrogram fentanyl største støttemodtager mens du holder århundredes kæft åben benbrud smerter i nakke smerter i hjernen hagepartiet hagepartiet punktformede blødninger mest kæben hoftebrud lårbensbrud bulk siger bordet siger operationsbordet åbent lårbensbrud brækket kæben brækket det omfang begge ben i form af en valgfri protokol til to hævelseR i et bestemt tidsrum hænder blødninger med beroligende propafolhjerne og 220 mg og 100 mikrogram tyve timers hold kæft

Megamajetærsker

ATMOSPHERE (14)

John Trudell:
John Trudell and Quiltman on the Puyallup Indian Rezervation
John Trudell, INTERVIEW:
- Where Spirits Get Eatens/Drunken Indians
- Oatmeal
- Hard Hits
John Trudell speaks at Potlatch Fund Banquet

-

Lyver og lyver falder ud af kroppen det hvide hår åbner frygt
trænger ind i seng hospital gardin blafrer øjet på halvt sort
Vildere og vildere analytisk grotesk på knæ græder trygler
jeg fortryder jeg fortryder jeg stemmer ikke det er mit navn
læbestiften omvendt klovn

Civilisation

Vi griber i vand, sand og luft og bygger
knytter hænderne om ingenting
som vi uden videre kaster
i hinandens øjne.

Vi sætter drager op og klipper snoren
på de andres for vor egen skal
flyve stolt mod himlen
til nogen skyder den ned.

Så gemmer vi os i huler og ridser med sten
på vægge der aldrig kommer til
at se dagens lys.

Mågerne knækker i takt til trommen
vi tæller og tæller og kommer til 1
bålet går ud og dyret er kul.

Forholdsord

Du taler ned til mig
det vil jeg ikke ligge under for
derfor siger jeg at du kan stikke dine o
                                                                      r
                                                                      d

                                                                      r
                                                                      e
                                                                      t        op

og at du burde opholde dig på en                                                          øde Ø

~

Nummerering kan
anvendes til lodtrækning
ved overstregning

af feltet, antal
betalte tavler markeres
med mylderbøffen

robotarme fra
hylden griber opfyldte
fyraftenstider

og fremfører nu
åndsfraværende Jensen:
Kors i feltet til

at betale Tin
automatiske våben
fra kontinental

Er det nu Jensen
banko fyraftenstider
aimlessly aimless

ness Jensen banko
nummerering kan bruges
til fiaskoer.

Gennem

du siger

du kan se den for dig
Evigheden
men du når ikke længere
end til din egen næse

Liva

Sommetider er hun tavs i dagevis. Ser ned, når hun går på gaden og hilser ikke på damen bag disken. Hun er ikke uvenlig. Afviser ikke, men viser heller ikke. Noget eller nogenting. En særlige aura af trods og skrøbelighed. På en gang: Bliv fra mig og Luk mig ind. Hun går meget. Ses altid i kvarteret med sin rygsæk og de brune støvler af læder. Ikke hvileløst vandrende, men alligevel uden egentligt mål. Andet end bevægelsen. Væk fra, ind i og bare omkring. Virker sært koncentreret. Som om hun er undervejs og har tid tilovers. Til at sætte på plads. Ordne og rubricere.

Andre gange er hun tilstede. Med sine kaldende smil og et ansigt af ja´er. Hun går på vandende, skrider rask forbi . På omdrejningshøjde med verden. I live og levende. Man bliver næsten bange for, at hun vælter. Hun råder og regerer, køber garn og papirblokke og en haverive. Kommenterer glad kioskdamens nye hårfarve og lader cyklisterne køre forbi fodgængerfeltet med en generøs håndbevægelse og et grin. Før hun selv går over vejen og efterlader butikstorvet med en em af hastighed.
Huuuuj.... Og så er det forbi.

Hjemme er hun i tvivl. Leder efter bøgerne fra biblioteket. Og lader dem ligge efter at have have fundet dem. Rejser sig så og vrider karkluden op. Tørrer køkkenbordet af og tømmer opvaskemaskinen. Sætter sig lidt og ser sig omkring. Går hen og åbner altandøren og lader gadens lyde slippe ind. Rummet fyldes af en befriende støj og hun falder en anelse til ro. Næsten som at være der selv. På gaden. Blandt menneskene. I slipstrømmen af nyheder og slagere og forpustede børn. En mor i løb efter bussen.
Kun sjældent ser hun ud af vinduet. Lydene i sig selv er nok.

Bogen, igen

Om odds

Man skriver sig vej ud af verden
Det er noget med at vælge
frem for at blive fravalgt

Hilsen fra Rhodos

Mellem mennesker

Det er ikke en mellemmenneskelig oplevelse
af tørre andres pis op.

Det er ikke en social begivenhed
at træde over søer af urin

Det er ikke menneskeligt samværd
at pisse på andres gulv

Det er ikke menneskelig kommunikation
af efterlade pisset til andre

Det er ikke normalt mellem mennesker
at blive en ø i et hav af urin