det er bare reminiscenser
forladthed
fortidige gensynsglæder
forventninger om de fremtidige gensyn
i samhørighed
som bryder frem
onsdag den 28. april 2010
lørdag den 24. april 2010
tirsdag den 20. april 2010
lørdag den 17. april 2010
Piber og trommer
Det er ikke særlig sart og sensitivt, vores forehavende. Men vi vinder flor om vores ord. Sådan skrives historien. Med skønskrift, men i bestemt form. Der er en række mænd, der holder taler, fører ordet. Enkelte kvinder flankerer dem, med budskaber, der til forveksling ligner dem, der ligger i de af mændene førte ord. Andre mænd og kvinder klapper. Atter andre kvinder og mænd slæber og pynter og rydder op bagefter. Og så har vi dem, der sidder i krogene og ude bagved og klager og klynker sig. Er uenige i dagens orden og talernes sidste ord. Disse bonde- og brokkerøve drikker sig fuldere og fuldere og til sidst tæver de hinanden eller dem, der er endnu længere ude. Yderst sidder en tigger. Hans pibende harmonika hiver efter vejret. Han beder om lidt klingende mønt, imens han pumper varm luft ind og ud af den gamle blæsebælg, lirer lidt lyd af for opmærksomhed.
At trække sigende sætninger sammen og vide dem ud igen, gør vi alle. Høje som lave, store som små, fede som smalle. Det er ingen kunst. Ingen poesi.
At trække sigende sætninger sammen og vide dem ud igen, gør vi alle. Høje som lave, store som små, fede som smalle. Det er ingen kunst. Ingen poesi.
fredag den 16. april 2010
u.t.
Måske var det nok
at tegne kort på din ryg
og fare vild i
de hvide pletter, der hvor
ingen af os lyste før.
at tegne kort på din ryg
og fare vild i
de hvide pletter, der hvor
ingen af os lyste før.
torsdag den 15. april 2010
onsdag den 14. april 2010
Adonis
Du kryber gennem mit sind
Folder kronblade ud
Lader mig dufte
Skarpe linjer
strækker sig gennem lyset
ind i skumringen
Og til den anden side af
dit sorte øje
Uudslettelig
Som fodspor i våd mark.
Tåge nætter
mælke hvidt.
Du er mit billede.
Min
søndag den 11. april 2010
torsdag den 8. april 2010
mandag den 5. april 2010
Den Lille Sorte
Ud af Den Lille Sorte kommer en kvinde, højt og flot, blondt hår opsat, elegant i sin hverdagsbeklædning, lange ben i løstsiddende lange bukser. Der er noget i gangen, den måde hun skridter fortovet af på, som en scene eller et langt podium. Et øjeblik efter kommer en lille bylt hoppende ned fra butikkens trappesten. Med skulderen nærmest glidende mod udstillingsvinduerne langs fortorvet, bobber hun lidt forsigtigt efter skønheden, der på sin side går på kantstenen ud mod cykelstien, så langt fra den lille som muligt. Bylten har lyserød silkesløjfe i sort hår, er bred med korte ben i strømpebukser under hvid flæsekjole.
Så kom skraldet. Skønhedens læber spidser til og ud spyr hun væmmelse. Hvorfor skal du altid pille ved alt tøjet i butikkerne og gnide klæderne mellem dine små fede fingre? Du er henne og røre og rode ved det hele. Dine fedtede pølser er så ulækre i alting. Kan du da ikke se, hvor klamme de er? Det er pinligt at have dig med ud. For fremtiden må du sidde alene derhjemme, når jeg tager på shopping. For hver sætning, hvert nyt skridt hun tager, giver det et lille spjæt i Frk. Fedeberg, det lille utyske.
Den dag kommer, hvor hun føler sig hjemme i sit øgenavn, lyder det som enhver anden sit navn, tager det på sig, som Else Pelse sit Pølseskind, der dækker hænderne. Da er hun lejer med eget værelse, adgang til køkken, bad og toilet. Kannibalen har med gaflen kræsent skubbet hende ud på kanten af porcelænet.
Så kom skraldet. Skønhedens læber spidser til og ud spyr hun væmmelse. Hvorfor skal du altid pille ved alt tøjet i butikkerne og gnide klæderne mellem dine små fede fingre? Du er henne og røre og rode ved det hele. Dine fedtede pølser er så ulækre i alting. Kan du da ikke se, hvor klamme de er? Det er pinligt at have dig med ud. For fremtiden må du sidde alene derhjemme, når jeg tager på shopping. For hver sætning, hvert nyt skridt hun tager, giver det et lille spjæt i Frk. Fedeberg, det lille utyske.
Den dag kommer, hvor hun føler sig hjemme i sit øgenavn, lyder det som enhver anden sit navn, tager det på sig, som Else Pelse sit Pølseskind, der dækker hænderne. Da er hun lejer med eget værelse, adgang til køkken, bad og toilet. Kannibalen har med gaflen kræsent skubbet hende ud på kanten af porcelænet.
søndag den 4. april 2010
Apart e
Det har jeg så ikke. Glemt dig. Jeg har bare pakket dig ned i en skuffe mellem ubrugelige noter, grafit og blegede garnruller. Hvor længe du har ligget der, ved jeg ikke, heller ikke hvor længe du skal blive der. Måske altid, måske aldrig.
Blyantspidseren er spændt fast til bordet. Jeg elsker at spidse de gule blyanter, en efter en, mens bly og træ samler sig som afrevne totter i skuffen under. Jeg ved ikke, om det bedste er pennens nyvundne skarphed eller alt det, der skrælles af. En dag vil der ikke være mere tilbage. Det føles godt. En dag vil alt være skrællet af, skrevet ned, forsvundet i en skuffe mellem garn og bleghed. Det føles godt, det gør det.
onsdag den 31. marts 2010
8 haiku i svensk antologi
I marts 2010 udkom den svenske antologi Fri Haiku 2010, I piletræets skygge med bl.a. 8 haiku af mig. Fri Haiku 2010, I piletræets skygge kan bestilles her
Redaktørerne Lars Grannström, Johan Bergstad og Lars Vargö redigerer også WEB siden Fri Haiku.
Fri Haiku er et tidskift for haiku og haikuinspirerede digte på svensk. Det indeholder dog også digte på norsk, dansk og engelsk. Samt oversættelser af klassiske og moderne japanske haiku forfattere.Fri haiku samler således moderne frie fortolkninger af haiku og senryû formerne både hvad angår antallet af stavelser og kravene til indhold.
torsdag den 25. marts 2010
Ny polsk poesi
Ny polsk poesi
9. april 2010 - 19:30
Agnieszka Wolny-Hamkalo og Adam Zdrodowski.
Fredag d. 9. april kl. 19:30 vil Arena præsentere antologien ”Ny polsk poesi” på Forfatterskolen. De to polske digtere Agnieszka Wolny-Hamkalo og Adam Zdrodowski kommer og læser op med deres oversættere, Judyta Preis og Jørgen Monrad. Ph.d. Anna Mrozewicz fortæller (på dansk) om ny polsk litteratur. Der vil blive serveret drinks og snacks.
Der er gratis adgang.
9. april 2010 - 19:30
Agnieszka Wolny-Hamkalo og Adam Zdrodowski.
Fredag d. 9. april kl. 19:30 vil Arena præsentere antologien ”Ny polsk poesi” på Forfatterskolen. De to polske digtere Agnieszka Wolny-Hamkalo og Adam Zdrodowski kommer og læser op med deres oversættere, Judyta Preis og Jørgen Monrad. Ph.d. Anna Mrozewicz fortæller (på dansk) om ny polsk litteratur. Der vil blive serveret drinks og snacks.
Der er gratis adgang.
mandag den 15. marts 2010
Erfaret
Ind imellem, når jeg mindst af alt venter mest af alt, er dine røgslør beskyttende skyer på dén himmel, jeg ikke tror på.
Så lægger jeg mig ryggen, og glor på de uforståelige mønstre de danner et sted over mig, så fjernt fra os og vores at jeg ser, hvor lidt af alt jeg fatter og hvor meget der er at forstå.
Meget nærmere kommer jeg ikke begrebet erfaring.
Så lægger jeg mig ryggen, og glor på de uforståelige mønstre de danner et sted over mig, så fjernt fra os og vores at jeg ser, hvor lidt af alt jeg fatter og hvor meget der er at forstå.
Meget nærmere kommer jeg ikke begrebet erfaring.
Heromkring
Et hegn må begynde et sted,
er man tilbøjelig til at mene, og leder.
Et tog i fart flytter
sin begyndelse hele tiden.
En kolibri er en begavet udgave
af en humlebi; og på tilsvarende vis
er det muligt at finde et nyt afsæt.
Nu er det tydeligt at ikke kun elskende,
men alle mennesker har brug for
at se det samme igen
i levende lys.
En tåge har ingen oprindelse,
hvis den har er det ikke relevant;
så det klare er afgrænset i forhold
til omgivelser af rørende beskaffenhed.
Livet i sig selv, historien,
viser tilfulde, at det, der kan siges
forud, ikke er sandt. Men alt
må vejes og findes igen.
er man tilbøjelig til at mene, og leder.
Et tog i fart flytter
sin begyndelse hele tiden.
En kolibri er en begavet udgave
af en humlebi; og på tilsvarende vis
er det muligt at finde et nyt afsæt.
Nu er det tydeligt at ikke kun elskende,
men alle mennesker har brug for
at se det samme igen
i levende lys.
En tåge har ingen oprindelse,
hvis den har er det ikke relevant;
så det klare er afgrænset i forhold
til omgivelser af rørende beskaffenhed.
Livet i sig selv, historien,
viser tilfulde, at det, der kan siges
forud, ikke er sandt. Men alt
må vejes og findes igen.
søndag den 14. marts 2010
Fifi skyfri
*
Et et er du er du er du du er du du du er er er er den den du er da da du du du du er er da er skyfri da du et du du den du du giv du et et et et første to møder da er et er er du et du er du du den er du et du er du er du du du da er et er du er et et er er er da du er et du du du du er den du du du du et er et et er er himlen er da et et er er er er et himlen himlen er kys den er den et er den er er himlen den er er er den den er et du er et du er er et du er et du er du er du er du et et er er et er er du du du et et er er et et er den et giv et du er du er du den den du et er er du da du er du du er er er du du er er er du er er er er er er den et er den er er er himlen er et du du du er er du er du er du er er du er den da himlen dada du den du da da du da da da du et er er et du er du himlen du den du himlen du er du første du du den da den første kys du et du første du et du du du du er er du den den du du du du du du du du er er er er er er er er er er et er den er et du du du du du et er er den er er er du du du et et er er den er den er er er er du er er er den er du er er er er er er et er du du himlen er skyfri er du den er du er du du du du du den du du du er du du du er er et den er du er er du du er du er første du er du er er kys du er er du er er du du du er er du du du du er du den kys du er du du er du du et er er er er er er er er er er er du du du er et et er du er er himlen den den himlen er et er er den er den er er er er er du er den er er er du du er du er den den den himlen er.
*
Et et er du er du er du du er du du du er er er er den den du er da da du du du du er er da er skyfri da du et du du den du du giv du et et et et første to møder da er et er er du et du er du du den er du et du er du er du du du da er et er du er et et er er er da du er et du du du du er den du du du du et er et et er er himlen er da et et er er er er et himlen himlen er kys den er den et er den er er himlen den er er er den den er et du er et du er er et du er et du er du er du er du et et er er et er er du du du et et er er et et er den et giv et du er du er du den den du et er er du da du er du du er er er du du er er er du er er er er er er den et er den er er er himlen er et du du du er er du er du er du er er du er den da himlen dada du den du da da du da da da du et er er et du er du himlen du den du himlen du er du første du du den da den første kys du et du første du et du du du du er er du den den du du du du du du du du er er er er er er er er er er et er den er et du du du du du et er er den er er er du du du et et er er den er den er er er er du er er er den er du er er er er er er et er du du himlen er skyfri er du den er du er du du du du du den du du du er du du du er er et den er du er er du du er du er første du er du er er kys du er er du er er du du du er er du du du du er du den kys du er du du er du du et er er er er er er er er er er er du du du er et et er du er er himlen den den himlen er et er er den er den er er er er er du er den er er er du du er du er den den den himlen er.
*
Eros
Dine store, talende, mandelformede øjne
er altid
Jeg betræder verden
som min egen Tundra
Hører stilheden og alle dens længselsfulde brøl
som et ekko
en mosaik af alle de stjerneklare nætter.
En stemme fra urtiden ansporede os til vildskab.
Pinus sylvestris
Jeg savner din skygge.
Kærligheden ér.
En nunatak.
er altid
Jeg betræder verden
som min egen Tundra
Hører stilheden og alle dens længselsfulde brøl
som et ekko
en mosaik af alle de stjerneklare nætter.
En stemme fra urtiden ansporede os til vildskab.
Pinus sylvestris
Jeg savner din skygge.
Kærligheden ér.
En nunatak.
Og nord efter dem med ret fed rongo
*
Og og og ind og og og og og og og Dem og og og og med med dem og og med og og og med og vælg og og dem med og med og og med med og og og og og og og og med skyer og og med med og skyer og og og og og og og og og og og og med og og og og og med dem dem med og og og og og med og og og og og med og og med og og og med og og med og og og og med og og og og og og med og og og med og og med med med og med og og med og og dem dem følg og med og og og og og og med og.
*
Og og og ind og og og og og og og Dem og og og og med med dem og og med og og og med og vælg og og dem med og med og og med med og og og og og og og og med skyer og og med med og skyer og og og og og og og og og og og og med og og og og og med dem dem med og og og og og med og og og og og med og og med og og og med og og med og og og og med og og og og og og med og og og med og og med med med og med og og med og og dem dem følg og med og og og og og og med og.
*
På vej
jeg leder efter sandheden
leder efter sandheden
leder efter
leder
er
.
leder efter sandheden
leder efter
leder
er
.
er
leder
leder efter
leder efter sandheden
jeg leder efter sandheden
leder
leder efter
leder efter sandheden
jeg leder efter sandheden
MICHAËLISSphssomshave
*
Det som som som det det som som det som det det som blev som blod blev som det det det som som det som som skal som skal det som som som det skal som som det det det som jeg det som som som blev det skal skal som som det som som som det som som som skal som som som skal skal som som som som som jeg det som jeg det jeg jeg som jeg som det som som som som som det alt det som som som blod jeg jeg jeg det støv det det det som det det som som som som jeg som som blev jeg støv som blod som som det blev det som det som jeg som som jeg jeg jeg jeg jeg jeg som jeg det jeg jeg jeg det alt det som alt det som skal jeg jeg alt jeg som som som som støv det røde blod som blev som som som det som det det blev som det det det som det som som skal som det som som som som det røde jeg jeg som alt det det det som som røde som løbe det blod jeg det det det som blæst det det det det som blæst som som som alt som alt som alt det det det det det røde det jeg alt jeg det røde det som det røde jeg det jeg som det jeg jeg som blev det blev det det som røde det jeg jeg skal jeg jeg kande det det det jeg skal jeg jeg som som det jeg røde som blod røde som jeg som som som som skal som som som som jeg det som som som som som som som som som jeg jeg skal jeg det jeg det jeg jeg jeg jeg jeg det det som jeg alt alt som som blev ild som skal jeg.
*
Det som som som det det som som det som det det som blev som blod blev som det det det som som det som som skal som skal det som som som det skal som som det det det som jeg det som som som blev det skal skal som som det som som som det som som som skal som som som skal skal som som som som som jeg det som jeg det jeg jeg som jeg som det som som som som som det alt det som som som blod jeg jeg jeg det støv det det det som det det som som som som jeg som som blev jeg støv som blod som som det blev det som det som jeg som som jeg jeg jeg jeg jeg jeg som jeg det jeg jeg jeg det alt det som alt det som skal jeg jeg alt jeg som som som som støv det røde blod som blev som som som det som det det blev som det det det som det som som skal som det som som som som det røde jeg jeg som alt det det det som som røde som løbe det blod jeg det det det som blæst det det det det som blæst som som som alt som alt som alt det det det det det røde det jeg alt jeg det røde det som det røde jeg det jeg som det jeg jeg som blev det blev det det som røde det jeg jeg skal jeg jeg kande det det det jeg skal jeg jeg som som det jeg røde som blod røde som jeg som som som som skal som som som som jeg det som som som som som som som som som jeg jeg skal jeg det jeg det jeg jeg jeg jeg jeg det det som jeg alt alt som som blev ild som skal jeg.
*
lørdag den 13. marts 2010
DYRERIGET
spild af tid
skæmtede spøgefuglen
som stod på pinde
i husbåden neptun´s
velrennomerede bar
med topløse kakaduer
og bundløse hellefisk
på hylderne
skæmtede spøgefuglen
som stod på pinde
i husbåden neptun´s
velrennomerede bar
med topløse kakaduer
og bundløse hellefisk
på hylderne
torsdag den 11. marts 2010
Øverste kirurgiske er nu også en gruppe på Facebook
her
Medlemskab af gruppen garanterer, at du får at vide hvor og hvornår Øverste kirurgiske arrangerer en oplæsning, du får besked om tidsskriftet, og du hører om forlagets øvrige udgivelser.
Medlemskab af gruppen garanterer, at du får at vide hvor og hvornår Øverste kirurgiske arrangerer en oplæsning, du får besked om tidsskriftet, og du hører om forlagets øvrige udgivelser.
søndag den 28. februar 2010
lørdag den 27. februar 2010
Glasset synger i vinteren
Thors vandstjerner daler ned
hvil på drengs uldne jordbærild
optaget & rødkindet
flammingotretaller ad vinduesglas
marvrammende fælt
hvil på drengs uldne jordbærild
optaget & rødkindet
flammingotretaller ad vinduesglas
marvrammende fælt
torsdag den 25. februar 2010
Kulbåd
Jeg har den trøst
at jeg har lyst til at se det nu
hele tiden videre, kom nu
se mig gå om bord i natten, kulbåd
trækfugl som harmonika, musikken
er en blender, kom nu, følg mig
der er blade på det træ, det drysser
ned, men jeg er fattig i forhold
jeg må søge indad, det er muligt
se mig gå om bord i natten, kulbåd
floden er tilpas forsigtig, den bøjer
sig når den skal svinge, det gør den
fordi så går det bedre, det er let
jeg må hente den forsigtighed hos mig selv
det er lyset, fremad, lyset i sin strop
det går op, mens det passer sin butik
lysets kunder har klaver, som de spiller
på mens de venter, stille blues
alt hvad de tænker, mens de lytter
timerne igen, midnat, det er sent
se mig gå om bord i natten, kulbåd
at jeg har lyst til at se det nu
hele tiden videre, kom nu
se mig gå om bord i natten, kulbåd
trækfugl som harmonika, musikken
er en blender, kom nu, følg mig
der er blade på det træ, det drysser
ned, men jeg er fattig i forhold
jeg må søge indad, det er muligt
se mig gå om bord i natten, kulbåd
floden er tilpas forsigtig, den bøjer
sig når den skal svinge, det gør den
fordi så går det bedre, det er let
jeg må hente den forsigtighed hos mig selv
det er lyset, fremad, lyset i sin strop
det går op, mens det passer sin butik
lysets kunder har klaver, som de spiller
på mens de venter, stille blues
alt hvad de tænker, mens de lytter
timerne igen, midnat, det er sent
se mig gå om bord i natten, kulbåd
tirsdag den 23. februar 2010
søndag den 21. februar 2010
Tidens tand
Jeg tænker:
“áþvert tið
ak em vendilbúi
en hvat gör þat
allir nú til dags
vori þverþjóðalega
bara einn biti”
Og siger:
“hvad der er acceptabelt sprog
beror på tidens fokus
og hvilken stand
man skønner at tilhøre”
Jeg vil være oktober efter maj, svalende smuk, klædt i gyldne farver
blåfrosne knæ i langskaftede støvler dirrende af usikker lyst
Jeg vil være et Dantes overjordiske rige, en blid fortælling om Texasroser og barmfagre mammas
blødende hjerter i lilla lilla lilla
Jeg vil være en falmet kuffert fanget i sort-hvide pixels
en banegård uden rejsende, beboet af bænke ridset med afskedsord
Jeg vil være en afrevet vinge samlet op af en djævel
en amputeret strofe i en tanketom hal
et Nordkraft med for tidligt døde sandheder gemt i rustne rør
Jeg vil være en underbelyst nat
et usandt vidne om noget, der aldrig blev
blåfrosne knæ i langskaftede støvler dirrende af usikker lyst
Jeg vil være et Dantes overjordiske rige, en blid fortælling om Texasroser og barmfagre mammas
blødende hjerter i lilla lilla lilla
Jeg vil være en falmet kuffert fanget i sort-hvide pixels
en banegård uden rejsende, beboet af bænke ridset med afskedsord
Jeg vil være en afrevet vinge samlet op af en djævel
en amputeret strofe i en tanketom hal
et Nordkraft med for tidligt døde sandheder gemt i rustne rør
Jeg vil være en underbelyst nat
et usandt vidne om noget, der aldrig blev
fredag den 19. februar 2010
Sigt i dag og træf i morgen
Festen futter, sådan nat
går en rutsjer, spætten mast
jeg er svensker, sorgløs
i min mave er en sten der læser
Rimbaud og de syv små høns
jeg har fri fra min fantasi
jeg har paver
de ligger som fluer i min drink
folketinget duver, nattoget ætser
hurtigt nu, jeg er mest til det rå
skal jeg klemme dig i gadens våde bruser
mens sæsonen flår i Vejles symmetri
hænger du i Søllerød endnu
jeg er franskmand, brandmand
ægte flamme for din kukker, kom herind
låsen er en kvindes rytmerier
de går Tølløse, sjældent videre
ind ad døren hvor de spørger efter Knud
Romer, som har sat sig på en skammel
å ja, eventually, sigt i dag og træf i morgen
alle simple dages rester slipper fri
går en rutsjer, spætten mast
jeg er svensker, sorgløs
i min mave er en sten der læser
Rimbaud og de syv små høns
jeg har fri fra min fantasi
jeg har paver
de ligger som fluer i min drink
folketinget duver, nattoget ætser
hurtigt nu, jeg er mest til det rå
skal jeg klemme dig i gadens våde bruser
mens sæsonen flår i Vejles symmetri
hænger du i Søllerød endnu
jeg er franskmand, brandmand
ægte flamme for din kukker, kom herind
låsen er en kvindes rytmerier
de går Tølløse, sjældent videre
ind ad døren hvor de spørger efter Knud
Romer, som har sat sig på en skammel
å ja, eventually, sigt i dag og træf i morgen
alle simple dages rester slipper fri
torsdag den 18. februar 2010
Ordene er skygger
sandheden er lys, krøllet og svampeagtig
det er vist
kun undfangelse, fødsel og død
lade sig fange
det er vel nok forvirrende
fokus sletter sig selv
forandring
det er vist
kun undfangelse, fødsel og død
lade sig fange
det er vel nok forvirrende
fokus sletter sig selv
forandring
svarkuvert
Jeg kunne skrive et brev til mig fra dig:
”Hvis du kunne se mine hænder nu, ville du vide, hvor meget de savner din krop”.
Jeg ser dem, men ikke savnet, kun hule hænder der holder om ingenting udover pennen. Ingen afsender; modtager ukendt. Korte knapheder og afmålte distancer.
Bjerge flytter ingen tro, skrev du.
”Jeg kom til dig, jeg flyttede bjerge, jeg troede” skrev jeg, at du skrev.
”Til mig fra dig”, stod der.
Jeg er ikke et bjerg.
”Hvis du kunne se mine hænder nu, ville du vide, hvor meget de savner din krop”.
Jeg ser dem, men ikke savnet, kun hule hænder der holder om ingenting udover pennen. Ingen afsender; modtager ukendt. Korte knapheder og afmålte distancer.
Bjerge flytter ingen tro, skrev du.
”Jeg kom til dig, jeg flyttede bjerge, jeg troede” skrev jeg, at du skrev.
”Til mig fra dig”, stod der.
Jeg er ikke et bjerg.
tirsdag den 16. februar 2010
enmannsdiskotek
jeg slipper meg ned over det blinde orkesteret
og overfaller dem med brennende jukebokser
driver dem gjennom morgengryet
og river dem i biter
på en stille parkeringsplass
med lånte huggtenner
triumferende
leverer jeg huggtennene tilbake
og ramler av barstolen
ruller rundt på en myk flaskehals
og synes alt er gjort av kvinnehud
jeg ligger under biljardbordet
og ser opp i giljotinen
kalvende isfjell
roper jeg til bartenderen
og håper på noe originalt
nierballen går i hjørnelommen
En farve er figur
Orange, smørblomst
en farve er figur i sin vrimmel
det gør lilla i mit hoved, ondt
rødtunge bruser ligeså dumt
som et spekter i en hønes fantasi
hvad med sort, gråhvidt
blå karfunkler i tasken med bly
grønne koste der fejer hele byen
samme baggård er neon i mit bræk
en farve er figur i sin vrimmel
det gør lilla i mit hoved, ondt
rødtunge bruser ligeså dumt
som et spekter i en hønes fantasi
hvad med sort, gråhvidt
blå karfunkler i tasken med bly
grønne koste der fejer hele byen
samme baggård er neon i mit bræk
lørdag den 13. februar 2010
fredag den 12. februar 2010
Til digteren 2
Engang var jeg sikker på at digtere ikke havde humor. At de altid stoppede op, vendte rundt, hver gang en stråle grin sprøjtede dem i møde. - "Næ," sagde de, "der er intet". Så fortsatte de med at gå nedad gamle gader - ikke dem i Milano, med arkitektur og anden kunst. De gemte sig i stedet i gamle huse med brædder for vinduerne (det kunne slet ikke være i Milano) og forfald i fuld galop med det helvede der omgav dem når de ikke lige skrev deres bedste digt.
Derfor var min overraskelse stor, da det gik op for mig, at de kunne grine. At de ofte gik ind ad en port som førte mig til en dør med et håndtag af kobber - et, jeg den dag i dag får lyst til at røre ved.
Derfor var min overraskelse stor, da det gik op for mig, at de kunne grine. At de ofte gik ind ad en port som førte mig til en dør med et håndtag af kobber - et, jeg den dag i dag får lyst til at røre ved.
Lignelse
Jeg ved ikke om humoren har forladt mig eller jeg har forladt den. Jeg ved bare, at der er en tom stol ved siden af mig og kun lunkent vand i hanen. Jeg kunne bruge så meget andet – mistroen, vreden eller den velkendte selvspidende kulde: Sarkasmen er nådigt brænde, men den soder og misfarver stukken i loftet. Så jeg tænder levende lys i stedet og gnider hænderne mod hinanden. Bare fordi det ligner. Og fordi alt ikke er, hvad det ligner.
Du skrev til mig om solsorte, om foderautomater og om hullede kasser, der stirrede tomt på dig udenfor.
Jeg har set også dem, hullerne, de kommer når man mindst venter dem. Jeg tror, du har prøvet at kravle ind, men du var for stor eller hullet for lille. - Sådan har jeg det med verden, min ven. Jeg har forsøgt at entre den, men hullet var for lille eller også var min røv for stor. Måske var der bare ikke plads. Det peger begge veje, ikke?
Ja, så kan vi le lidt ad det. Forladte som vi er, humorforladte.
Men det skal ikke forhindre os i at tænde lys, så længe det ligner.
Du skrev til mig om solsorte, om foderautomater og om hullede kasser, der stirrede tomt på dig udenfor.
Jeg har set også dem, hullerne, de kommer når man mindst venter dem. Jeg tror, du har prøvet at kravle ind, men du var for stor eller hullet for lille. - Sådan har jeg det med verden, min ven. Jeg har forsøgt at entre den, men hullet var for lille eller også var min røv for stor. Måske var der bare ikke plads. Det peger begge veje, ikke?
Ja, så kan vi le lidt ad det. Forladte som vi er, humorforladte.
Men det skal ikke forhindre os i at tænde lys, så længe det ligner.
Går i stå, besvimer
Går i stå, besvimer
ren tanketorsk i min boks
det er forever, nighttime
jeg er Mols i en flaske, molbo
sort akvavit, jeg har skænket
alt er hældt op i mit øre
jeg bliver større, vokser
sætninger i fonogram, alt på tværs
bygning, baggård
det var vers i en hule
det var hælere på ruten
krudtet vædes, det går baglæns
solarier kan heldigvis stå fast
jeg trodser en kantsten midt på dagen
ren tanketorsk i min boks
det er forever, nighttime
jeg er Mols i en flaske, molbo
sort akvavit, jeg har skænket
alt er hældt op i mit øre
jeg bliver større, vokser
sætninger i fonogram, alt på tværs
bygning, baggård
det var vers i en hule
det var hælere på ruten
krudtet vædes, det går baglæns
solarier kan heldigvis stå fast
jeg trodser en kantsten midt på dagen
torsdag den 11. februar 2010
Du lyser af mig
I natten er sneen funklende blå
Dine øjne lysende
Som tunneller
ind i en skov af blindgyder
ind i en skov af blindgyder
I denne udvidede bevidsthed
Ser jeg skyggen af dit højrejste
De hvide dansere
Ældes i skumringen
Luften er salt
som havet er det
Abonner på:
Opslag (Atom)
