mandag den 14. juli 2008

Anna Gram

Er pudsigt nok
ikke et annagram
men en kvindelig sværvægtsbokser
fra Jylland

Quasi Modo

Lyden af kirkeklokker
blandet med lyden af
fodbolde
sparket mod kantsten
Den spejlvendte tekst
i spejlet
man ser kun sig selv
Du går af trapper
vi er atrapper
i menneskenes land
vellignende
- men alligevel

UndFang II


søndag den 13. juli 2008

SNEGLEFART

en snegl på vejen
den bør nok befordre sig
i krybesporet

Format

Drypstenskategorisk vendes tomlen nedad og næsen i sky, der samles sten undervejs, similibrosten så potent smukke, så rasende forførende, at man blændes, blindes, blottes for fornemmelser for sne og andet godtfolk.

Kompasset farer kviksølvsdopet afsted i debile cirkler på jagt efter retning, efter mål og med, ramt af polarforstyrret stress.

Her er koldt selv langt fra toppen, al snak om udsigt og indsigt drukner i frostånde, det er jo bare sne på en tinde for helvede, hvilken visdom ligger der i dét?

Foruden kulden, den altomfavnende kulde og nå ja ensomheden, døde lemmer og en horisontlinie så fandens langstrakt, at tabloidformatet ikke dækker og historien således går tabt

56◦ #1

Nu har jeg sørget for at jeg hælder 56 grader
så jeg står parallelt med Jordens hældning
i forhold til dens rotationsakse så jeg får
optimale forhold for at se universet an
men det er besværligt for ingen andre
gør således og jeg rager ind i hylder
og skuldre og biler og lygtepæle
spilder når jeg drikker
(det er en langsom proces)
og tør slet ikke tænke på hvordan
det skal gå når jeg lægger mig.

Men jeg finder det vigtigt at tilpasse sig større planer.

00

lukker mine hænder om igen
flænset skåret til blods
Golgatha mit sår omringet af kant
af æblet tæt til kroppen æblet
til Prins Knud lukker sine hænder om
mig flænser skærer til blods omringet
af Prins Knud Golgatha æblet
skåret til blods mine hænder lukker mine
hænder om igen flænset skåret til blods
Golgatha mit sår omringet af kant af
æblet tæt til kroppen æblet til Prins Knud
lukker sine hænder om mig flænser
æblet skåret til blods

lørdag den 12. juli 2008

KLIMA

en sort kogeplade
et gulv med kondens
en jordslået lugt
jeg sætter en klemme på næsen

Virum
Vokseværk
Vildsvin

bliv klogere på livet
se min diskokugle
der er så mange muligheder...

grim,unødvendig og malplaceret



Inspektion

Hun blev rasende, da hun kiggede nærmere på den vidunderlige blå havesnegl, fordi hun straks kom til at tænke ”Universet og alle gådernes ophav!”, så hun maste uden videre sneglen i stykker med sin hæl - hun tværede den ud – hvorved desværre Den Franske Revolution inklusive alle dens ulykker myldrede løs bag hendes hårdt prøvede pande, og Den Store Terror besatte uden anstrengelse utallige nervebaner og hele hypothalamus med en lyd af kanoner og faldende guillotiner – svvvsjjjj, sagde det, lige før knoppen faldt ned i en spand – spanden var sgu af træ! – åh, tankepoliti igen! – og slået ud som et spejlæg over sin dannelse og manglende evne til at opfatte fænomenerne som de virkelig var, rettede hun i fortvivlelse sit faste blik på resultatet: Blot en lille klump dér på flisen, livløst og næsten uden blod, og åh, disse små tentakler, men den knuste skal var i så og så mange stykker, stumper der i princippet var til at tælle, havde man blot gået 9 år i Centralskolen, en imposant gul bygning, det husker hun tydeligt, i hvis kridhvide kontor Inspektør Clouseau pludselig materialiserer sig med listigt overskæg og i beige cottencoat.

fredag den 11. juli 2008

3 piger

~





Der er et system, der er i stand til at trænge ind i menneskets person
og derfor er alle mennesker og alle deres bevægelser fuglevejen former for folks liv


A forklarede, at en person er blevet den højkommissær Anderson der med en klassisk model trækker dine spørgsmål knastør tid, og at han er placeret i en anden fysik

hvordan vi altså må antage, at det vil tage flere år at blive mand

og jeg tror, jeg er her for at dynamikken i nøjagtigheden, afhængigt af hvad der er på vej,
kunne være op til kunstnerens ret til naturligt sollys


her er en af vejene hvor strejker i svinebugten bliver

frø som også er beskrevet i det traditionelle system
henviser til eksistensen af et smukt hus

vinden blæser Golfen bevægelighed
af manden som højstammet sandhed


og kapløbet var langsomt og kunne være væk fra væggene
og sagde han var tilbøjelig til lidt egern igen

det er normalt at gå op til døren for at forklare forliset
halvdelen af knæet forårsaget af højkommissær Anderson

svaler kvidrer florvinger mens solen synker

en af de mest klassiske i hans mor

sidder som præsident eller statisk model i det andet europæiske Kors

aftensol kommer fra alle flortynde tilfælde

hans far sad i formandskabet for Kommissionen for Sandhed i mange år

og vi accepterer at efter manden luer kinden dobbelt rød

han ønsker det barn hun kunne udvides til
hendes skød tog rent billedmæssigt sin dreng


og udvikling banker nok slik med pusselanker hele vejen til bunden af skatten

brolagt er det temmelig nemt at komme til en vis skygge

de potentielle strejker returnerer krummer og er bekymret for myg

dette kunne være den rigtige kunstner til naturligt sollys som ikke passer sammen med de omgivelser, der er én måde, hvorpå angreb

at der er frø som beskriver de traditionelle systemer gør at alle med den måde lufttrafikken i Golfen foregår kommer for skade

hvad var en smule svaler andet end krampetræknings knastørre minder

den røde aftensol er en klassiker i hans mors dirigent eller den stat i den anden model for inter-europæiske aftensole som

og vi er enige med de røde mandag efter mandag
på tirsdag på tirsdag på tirsdag

sekunderne luer to børn
banker og udviklingen af passende karameller
under en form for skind


gå tilbage og tryk på de rigtige potentialer for alvorlig indvirkning på dynamikken i tortur og frigivelse af de fire mobiliteter

hvordan hans far havde modtaget den besked at barnet lever og er udstyret med sekunder for at se forbindelsen med de lokale sveller.








Livstegn

Mågeland

Så var der alt optaget ude på Mågeland - IGEN!
Ku de ik snart se at få dyr på det?
Altså, vi kørte derud, min bror og så mig, og vi havde selv mågen med.
Vi havde aftalt at aflevere den netop den dag.
Den stod i en stor madkasse på skødet af min bror, jeg kørte øsen.
Mågen kan godt lide at ha det store overblik.
Men da vi nåede øen var landet lukket!
Fuck det.
Så måtte vi jo bare tage den med hjem igen.
Klart den blev urolig, den havde sat næbbet op efter det store.
Vi var afhængige af mågen, for sidste færge var den, vi havde taget derover.
På vej tilbage sad vi på dens skuldre, mens den skreg ad helvede til.
Hvordan ville man ikke selv reagere på sådan noget pis?
Fandme for dårligt. Udsigten var dog fantastisk.

Selvbygger

Langsomt byggeri
en skrøbelig konstruktion
bliver sneglehus

torsdag den 10. juli 2008

Klematisk



Trist evolutionstanke

Vi er ikk satellitter selvom vi bipper
og rundkaster signaler i rivende fart
og knap når at sove før næste transmission
er på uden ophør rede og klar.

Vi er ikke tilfældige klumper af stof
klemt sammen af støv fra et sort univers
og ikke en fejl i dyrenes parring
ikke genetisk fluktuation.

*

Vi er ikke signalstoffers særlige samspil
ikke neuronernes iltre ping-pong
ikke et bogstav i livets sonate
ikke en test der nedfryses snart.

*

Vi har satellitter vi opsnapper stof
fra kosmos og kaos vi parrer os tit
vi spiser bananer og sover med dyner
vi lever og ser hinanden og går.

*

De andre stammer fra dyr kan man se
vi er de kloge de vises essens
derfor kan vi gøre hvad det ska vær
men, ak, vores udsyn er kun næselangt.

onsdag den 9. juli 2008

Netværk

Døgnfluens blinde
tillid til flammens lysnet
klik ind evigheden

Forsøget

Torden skyer ingen midler
selv glas går
(sagde ikke glasskår)
men glas går i stykker

Defekte reservedele
stopper reaktoren
hjertedefilibrator
hjælper intet
for William Henry Pratt
splittes i transplanterede lemmer
afgår ved døden
for tredje gang

tirsdag den 8. juli 2008

~

~
nænlighed

natskyggesplint

nuogherhed
~

Ild i gamle huse


Aftenkaffe

Kaffemaskinen gurgler halvkvalt. Den sukker og spytter, synker ind i sig selv og tier. Lange pauser ligger og krummer på gulvet. Den samme gamle bemærkning sidder dér, lidt forsinket, men lige hvor den skal, i koppens aftryk sat på bordets træplade. De trækker vejret sammen, spændt som fjedrenes aldrende mekanik.

mandag den 7. juli 2008

Mismodet rasler med sin genbrugspose
i hjørnet af stuen hvor mørket
har gemt fastelavnsmasker fra sidst
på gulvet er en bille rundt på gulvet
jeg ved ikke hvad den hedder, sådan en
den ved det næppe selv
men et gulv er ikke et sted for biller
især ikke mit jeg har ikke rigtig
nogen billeting den kan bruge.

Frakken

Er i kontakt med
den indre svinehund
men også udadtil stiftes der bekendtskaber
den bedste ven hunden
sælhunden
min vennesæl
som næsten altid har svært ved
at holde sig i skindet
giver livet en på frakken
bliver til frakken
vasker hænderne
skurer fingrene
og hunden på håret
barberer den sidste rest af
sælrespekt
og sælger sælfølgelig
indlandsisen
i udlandet
så bartenderen
i Rocky Mountains
kan servere
on the rocks

HaveanICEday

Bearbejdning




Glassjæl

Jeg er det mest gennemsigtige
menneske i verden
skrøbelig
med skarpe kanter
har ikke skyggen
af skygge
har ikke skyggen af chance
for at blive

Når jeg spejler mig i verden
krystalliseres
slibrige sneglespor
prismer af ufordøjet sollys
som knaser dødeligt
hvis du træder på dem

Jeg er Glarmesterens forsøg
på at lave en rude
der aldrig bliver set

søndag den 6. juli 2008

Genfærd

Hvor
er vi
forrevne
i kapret
magt og vælde
mellem højlydte
skrig
der driver kiler
til støvet
krog

De skrig
må vi styre
der går
igen
sporløst
forbi

_ _


jeg giver slip
til verden
tag godt imod hende

lørdag den 5. juli 2008

Spy

han podede dig med
spy
af
uudklækket savn
*
så ækelt i sin
liderlige længsel
efter det
der aldrig lod
sig befrugte
*
som fugtig nedfaldsløv
lagde længslen sig
over klipper
fedtsten
og årstid på hæld
*
en gold krop af
blændende hvidt
så grusomt øde
så vanvittig
savnet
*

adfærdsforstyrrelse

udenfor boblen er han
hel uden synlige tegn på det modsatte
men han kan af gud ved hvilken grund
ikke

derfor må han være
trækpapir
uden sorteringsmulighed

min arm rækker hen imod koppen
jeg drikker kaffen og skriver noget
jeg ikke aner, årh hold da kæft,
han sparker mig bagfra
og fniser
han mærker noget jeg ikke aner,
årh hold da kæft,
er det blusen med huller der dækker
en blålilla blomst på silkestoffet
eller bare muren i nakken
den grå støvbunke med krebinetter af hestekød
og kartofler med sild
og da jeg stak hånden ned i den blodige lomme
for at finde nøglen så jeg selv kunne slippe fri

de fornemmer det
alt sammen, årh hold da kæft
man tror det er slut for længe siden
men der må hænge en odeur
i måden neglen graver i højre kindtand
og i fugen omkring munden

måske er det bare fordi jeg sidder på hans stol

stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol
stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol stol

Gespænst

:

stik væk blå blik
det er bedst

fredag den 4. juli 2008

~






En meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat en meget stor kat

åbent benbrud smerter i nakken smerter i hagepartiet punktformede blødninger i hjernen brud på kæben hoftebrud lårbensbrud brud på fod på operationsbordet åbent lårbensbrud det andet bens gaffel brækket kæben brækket hånden beskadiget begge hænder svulmet op til det dobbelte punktvise blødninger i hjernen bedøvet med 220 mg propafol og 100 mikrogram fentanyl pr time årh hold kæft

meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat meget stor kat

går over vejen

-- Seriously injured in a motorcycle accident and was hit by a car found on the side of the hill and found yesterday at about 14:30 seriously injured in a motorcycle accident on the hill and found and the police indicate that The accident occurred when the Old ran out on the hill and found in his car and said she did not see from the payment of riders that Tqaibdhaalboukharih alongside the car the past In addition the hill and found serious injuries in a car accident in a motor cycle and found old man was seriously injured about 14:30 yesterday in a motor accident on a hill where He said: In the Middle East the police revealed that the incident old and the imposition of a tax on the hill and found his car and said that they do not consider the payment of riders with cars in the last tqaibdhaalboukharih Years

100 mikrogram fentanyl pr time årh hold kæft åbent benbrud pain in the neck pain in hagepartiet hagepartiet punktformede blødninger bride on the brain kæben hoftebrud lårbensbrud bride told FOD told operationsbordet åbent lårbensbrud other fork legs brækket kæben brækket affected both in terms of hænder Optional Protocol to the swelling twice punktvise blødninger sedative in Brain with 220 mg and 100 micrograms per hour fentanyl årh hold kæft και 100 μικρογραμμάρια ανά ώρα φαιντανύλης century πραγματοποιήθηκε kæft 0 micrograms fentanyl main beneficiary while holding century kæft open benbrud pain in the neck pain in the brain hagepartiet hagepartiet punktformede blødninger most kæben hoftebrud lårbensbrud bulk said that the table again said operationsbordet open lårbensbrud brækket kæben brækket affect the extent Both legs in the form of an optional protocol to two of swelling in a specific time hænder blødninger with reassuring propafol brain and 220 mg and 100 micrograms of twenty-hour hold kæft ι 100 μικρογραμμάρια ανά ώρα φαιντανύλης århundrede πραγματοποιήθηκε kæft O mikrogram fentanyl største støttemodtager mens du holder århundredes kæft åben benbrud smerter i nakke smerter i hjernen hagepartiet hagepartiet punktformede blødninger mest kæben hoftebrud lårbensbrud bulk siger bordet siger operationsbordet åbent lårbensbrud brækket kæben brækket det omfang begge ben i form af en valgfri protokol til to hævelseR i et bestemt tidsrum hænder blødninger med beroligende propafolhjerne og 220 mg og 100 mikrogram tyve timers hold kæft









Megamajetærsker


ATMOSPHERE (14)

John Trudell:
John Trudell and Quiltman on the Puyallup Indian Rezervation
John Trudell, INTERVIEW:
- Where Spirits Get Eatens/Drunken Indians
- Oatmeal
- Hard Hits
John Trudell speaks at Potlatch Fund Banquet

-

Lyver og lyver falder ud af kroppen det hvide hår åbner frygt
trænger ind i seng hospital gardin blafrer øjet på halvt sort
Vildere og vildere analytisk grotesk på knæ græder trygler
jeg fortryder jeg fortryder jeg stemmer ikke det er mit navn
læbestiften omvendt klovn

torsdag den 3. juli 2008

Civilisation

Vi griber i vand, sand og luft og bygger
knytter hænderne om ingenting
som vi uden videre kaster
i hinandens øjne.

Vi sætter drager op og klipper snoren
på de andres for vor egen skal
flyve stolt mod himlen
til nogen skyder den ned.

Så gemmer vi os i huler og ridser med sten
på vægge der aldrig kommer til
at se dagens lys.

Mågerne knækker i takt til trommen
vi tæller og tæller og kommer til 1
bålet går ud og dyret er kul.

Forholdsord

Du taler ned til mig
det vil jeg ikke ligge under for
derfor siger jeg at du kan stikke dine o
                                                                      r
                                                                      d

                                                                      r
                                                                      e
                                                                      t        op

og at du burde opholde dig på en                                                          øde Ø

onsdag den 2. juli 2008

~






Nummerering kan
anvendes til lodtrækning
ved overstregning


af feltet, antal
betalte tavler markeres
med mylderbøffen


robotarme fra
hylden griber opfyldte
fyraftenstider


og fremfører nu
åndsfraværende Jensen:
Kors i feltet til


at betale Tin
automatiske våben
fra kontinental


Er det nu Jensen
banko fyraftenstider
aimlessly aimless


ness Jensen banko
nummerering kan bruges
til fiaskoer.


Gennem








du siger

du kan se den for dig
Evigheden
men du når ikke længere
end til din egen næse

Liva

Sommetider er hun tavs i dagevis. Ser ned, når hun går på gaden og hilser ikke på damen bag disken. Hun er ikke uvenlig. Afviser ikke, men viser heller ikke. Noget eller nogenting. En særlige aura af trods og skrøbelighed. På en gang: Bliv fra mig og Luk mig ind. Hun går meget. Ses altid i kvarteret med sin rygsæk og de brune støvler af læder. Ikke hvileløst vandrende, men alligevel uden egentligt mål. Andet end bevægelsen. Væk fra, ind i og bare omkring. Virker sært koncentreret. Som om hun er undervejs og har tid tilovers. Til at sætte på plads. Ordne og rubricere.

Andre gange er hun tilstede. Med sine kaldende smil og et ansigt af ja´er. Hun går på vandende, skrider rask forbi . På omdrejningshøjde med verden. I live og levende. Man bliver næsten bange for, at hun vælter. Hun råder og regerer, køber garn og papirblokke og en haverive. Kommenterer glad kioskdamens nye hårfarve og lader cyklisterne køre forbi fodgængerfeltet med en generøs håndbevægelse og et grin. Før hun selv går over vejen og efterlader butikstorvet med en em af hastighed.
Huuuuj.... Og så er det forbi.

Hjemme er hun i tvivl. Leder efter bøgerne fra biblioteket. Og lader dem ligge efter at have have fundet dem. Rejser sig så og vrider karkluden op. Tørrer køkkenbordet af og tømmer opvaskemaskinen. Sætter sig lidt og ser sig omkring. Går hen og åbner altandøren og lader gadens lyde slippe ind. Rummet fyldes af en befriende støj og hun falder en anelse til ro. Næsten som at være der selv. På gaden. Blandt menneskene. I slipstrømmen af nyheder og slagere og forpustede børn. En mor i løb efter bussen.
Kun sjældent ser hun ud af vinduet. Lydene i sig selv er nok.

Bogen, igen

tirsdag den 1. juli 2008

Om odds

Man skriver sig vej ud af verden
Det er noget med at vælge
frem for at blive fravalgt

Hilsen fra Rhodos

Mellem mennesker

Det er ikke en mellemmenneskelig oplevelse
af tørre andres pis op.

Det er ikke en social begivenhed
at træde over søer af urin

Det er ikke menneskeligt samværd
at pisse på andres gulv

Det er ikke menneskelig kommunikation
af efterlade pisset til andre

Det er ikke normalt mellem mennesker
at blive en ø i et hav af urin