BLADE I VINDEN

For nylig udkom Dansk Forfatterforenings Haikugruppes jubilæumsantologi BLADE I VINDEN, der tegner rids af haikudigtningens udvikling i Danmark de sidste 10 år. Antologien indeholder både fornyelse af den klassiske haiku og repræsentanter for den fornyelse, der bryder med de strengt klassiske rammer. Jubilæumsantologien er redigeret af Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen, som alle er repræsenteret i bogen og begrunder udvalget således:.
"I redaktionen har vi valgt at holde os til en relativt bred definition af begrebet, eftersom der allerede nu skrives mange haiku, som bryder de klassiske normer, og hvad skulle vi kalde dem, hvis de pludselig ikke længere var haiku?
Vi mener, at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet."
Adskillige af digterne på Anarkiet og Oplysningskontorets websider er repræsenteret i denne antologi, hvis 25 bidragydere er:

Ann Mari Urwald
Charlotte Blay
Charlotte Olden-Jørgensen
Christopher Rumble
Hanne Hansen
Helge Krarup
Ida Hamre
Jette Slaaen
Johannes S. H. Bjerg
Kate Larsen
Leif Achton-Lynegaard
Lonni Krause
Mona Larsen
Niels Kjær
Ole Bundgaard
Ole Lillelund
Per Nielsen
Per-Olof Johansson
Pia Valentin Lorentzen
Thorvald Berthelsen
Ulla Conrad
Uschi Tech
Bo Lille
Benny Pedersen
Bjarne Kim Pedersen

Haiku Tanka

Sprogets univers
Flænget nu på afstand i
evighedens slag

Spredes med luftens membran
gennem celler over alt

Åbning

Sitrende mørkes
krop i drømmens plovfure
med mågesalto

Recycled

kaptajn Sparrow går rundt i byen
i byen
reklamerne er fyldt med billeder med kaptajn Sparrow
i supermarkedet
går kaptajn Sparrow rundt
kaptajn Sparrow ser sig selv afbilledet
i -
eller på varen
- alle varerne
varerne
kaptajn Sparrow går igen
går igen
de samme følelser går igen
går igen
han ved ikke
hvem han er
han er
du kommer ind i supermarkedet
markedet
du køber dine varer og går igen
går igen
kaptajn Sparrow ser
at du er
kaptajn Sparrow
du ser
han er
kaptajn Sparrow
kaptajn Sparrow
nogen dør
nogen dør af plak
planken ud
plak
af plak i hjernen

Vi ser på Günther i kreaturvognen og tier

Günther Wallraff forklædt som sort
I en togvogn på vej mod Dresden
Fyldt med tyske fodboldbøller

Med skosværten som trykudløser
Hvad vil de sige
Til et andet menneske
Der har det fremmede udenpå

Hvorfor passer han ikke sig selv
Og passer på sig selv.
Vi bør alle sammen passe os selv

Så vi for alt i verden undgår
Fornemmelsen af
At hvis vi ikke gør noget
Så sker det igen
Krystalnætter, tillukkede lastbiler, nakkeskud
Spædbørn mod muren, brændende kors, autodafeer
Oldinge på snorlige rækker, 
De navnløse med tænderne trukket ud
De heldige efter døden
Dem, os
Og tårer, der løber så tungt
At de kun efterlader sand

Jeg finder de steder
I artiklen
Hvor han opsøger tingene selv
Spørger den unge skinhead
Hvad står Deutchland for
Der på din t-shirt 
Det gør det nemmere at forholde sig til
At det er ham selv
Der gør dem opmærksomme på sig
Han opsøger det jo selv
Ved at være skocreme sort og påtrængende
Og de har netop ikke brug for den anden
Det er de jo
Selv

Så kan vi andre måske undgå den
Stormen
Vi dukker os bare
Tager ikke med toget kulørte i ansigtet
Men kulden bliver siddende
Der er selvfølgelig så meget andet
Der kan gå galt
Som vi ikke har malet os selvbrune i hovederne for at opsøge
Og toget er jo kørt
Med eller uden os
I kreaturvognen sammen med Günther

(inspireret af en artikel i Politiken)