Blomsterkranset danser han
om ritualets frugt,
den fuldendte form,
en flirt med koen på kartonen.
Tak skal han have.
Nu har jeg indrammet ham, sat hegn om
engen, mineret næste strofe.
Båls flammer slikker kævler, knuder, kvas,
anstryger sammenhæng, bogstavrim.
Istid er verdensorden, forkullet øde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar