Jul

jul / er mesters / grisefold / nu tom
svingdøren / skræller / et cox orange
lyset / bebos / af kaneklædt / tumling / i hermelinsdragt

jeg ønsker mig / et flaskebarn
blå lysende / i natten
højt hævet / over stjernerne
og jazzmusik / som undergrund

Leda

Jeg forstår ham nok godt
Zeus
Jeg har også været ung en gang
Og desperat

Men alligevel
Forklædt som svane

Og hvordan gør man egentlig
Og så desperat

Og måske var det snarere hende
Der var trængende

Men alligevel
En svane

På den anden side
Det er nok bedre end en gylden regn
Hvis man nu kan vælge
Og det er vi jo ikke alle der kan
Ikke altid i hvert fald

Måske er det nemt
Når man kan
At iklæde sig en svaneham
Eller være en tyr

Dét virker sådan mere maskulint
Men alligevel
Hvad skal det til for

Det er jo ligesom
At blive til en metafor
Man taber sig selv
I ordene

Og jeg bliver konkret
Bange for at jeg ikke
Kan være i svanen

Vil jeg kunne se ud
Eller ville mine øjne ikke
Matche dens
Og hvor skulle mine briller
Være
Udenpå

Men det er noget vrøvl
Zeus tabte jo ikke sig selv

Måske havde han bare lagt sit jeg
Ved bredden og så hentede han
Det bagefter

Som svane med Leda
Fik han så oplevelsen med
Til sit selv
En erindring til de lange mørke aftener
På bjerget i skyen

Det virker som afdanket praleri
En bevidst henkastet bemærkning
Om at han selvklart kunne
Score hende
Selv som svane
Hvad skulle holde ham
Tilbage

Den slags der kun straks
Får stilheden til at fremkomne
Med tilbagevirkende kraft
Sejler det ind i
Bevidstheden

Desperat
Og ung var han vel ikke

Det er måske derfor det slår mig nu
At det var det man skulle prøve
Som svane
Eller tyr
Friheden venter

Men han skulle stadig snige sig
Væk og ind i metaforen

Og blev hun ikke bange
Jeg mener sådan en svane
Den kan brække en arm med ét slag
Af vingen

Og med en gud indeni
Må det føles noget mere voldsomt
End en almindelig torsdagsaftale

Det var vel derfor
Kraften i begrænsningen
Den omsluttende metafor
En opdæmmet globus af
Ren uforfalsket liderlighed
Projiceret gennem en uskyldig svane
Lige ud i sylten på stakkels Leda

Eller måske var hun som sagt
Selv ude på stryg

Jeg forstår det ikke
Måske er det det

Desparat forstår jeg ikke
Hvorfor hun falder
for en steroid-svulmende svane
Lige så stereotypt som alle de andre
Hvorfor i helvede skal der ikke
Mere til

Og jeg er sikker på
At selv om jeg turde
Så kunne jeg ikke få plads
Til mit selv
I et hvilketsomhelst
Primitivt pattedyr

Det bliver ikke mig
Der iklædt ham finder hende
Der tænder på det
I stedet står jeg nøgen tilbage
Kun iført mig selv

TØRRESNOREN

hæng snakketøjet
til tørre hvis du døjer
med meget mundvand

Igen

Jeg kunne blive forelsket

I dine øjne
Eller i dig
Igen

Der skal ikke så meget til
Et blik
Eller dig
Igen

På sporet II

Loop m. lyd - klik her

På sporet I

Stumfilm - klik her

Fra kartonen

Blomsterkranset danser han
om ritualets frugt,
den fuldendte form,
en flirt med koen på kartonen.

Tak skal han have.

Nu har jeg indrammet ham, sat hegn om
engen, mineret næste strofe.

Båls flammer slikker kævler, knuder, kvas,
anstryger sammenhæng, bogstavrim.
Istid er verdensorden, forkullet øde.