Hvorfor? Og det er altså ikke et spørgsmål, jeg stiller for at være kværulant.
Kunne man ikke i stedet sige - Skriv en stor bunke friske poesiperiodika!? Det er da lige meget, hvad de hedder og hvor gammelt eller nyt, det første nummer i serien er....(jeg er ikke nostalgiker og heller ikke tro mod jubilæer og juleaften)
Jeg holder på, at begge dele skal være der, som de har været det indtil nu. Collagen er i øvrigt inspireret af det, Lars Bukdahl sagde i radioen om, at om han så skulle dele Hvedekorn gratis ud i stencileret form, så vil det overleve. Alt står åbent, og det er måske også sundt nok.
Lars Dupont Rasmussen kommer med et bud på et svar - at folk kender Hvedekorn og at det er en fordel for Hvedekorn, at Hvedekorn er etableret i folks bevidsthed. Men ellers? Hvad er det gode argument for at redde Hvedekorn? Hvad er dit gode argument, Kirsten?
Fordi Hvedekorn som navn på en postkasse med aura virker: gode digte sendes ind fra hele landet - og jo fordi (digterne ved at) Hvedekorn (til forskel fra mange andre poetiske fora) redigeres efter skarpe kvalitetsprincipper. Det er stadigvæk her digtere med fremtid (og uden, men MED talent) debuterer som flest. Man kan ikke bare opfinde et nyt centrum for ny poesi, men selvfølgelig er man velkommen til at prøve, det ville være skønt med genuin kokurrence. Og for øvrigt er der ikke nogen, der skal redde Hvedekorn, Hvedekorn har brug for et nyt forlag, efter 45 år hos Borgen, og det skal det nok få, ellers må jeg bare realisere Kirsten N's kostelige collage, det vil være et besvær, men ikke noget problem. Hvedekorn dør ikke! kærlig hilsen
Set fra et litteratursociologisk synspunkt synes jeg ellers, at den udvikling, der følger med teknologiernes forandring, hvor centre er ved at gå i opløsning og hierarkier forgår, er ret spændende. Ikke mindst som både en udfordring af autoriteter og gamle stivnede strukturer og som en opfordring til friske kvalitetsdiskussioner.
Det lyder måske lidt kynisk, når det er mine dialogpartneres autoritet, der helt konkret er på spil i sagen.
Tilgiv mig, jeg under jer skam gerne noget at rive og udgive i. Jeg kan godt lide Hvedekorn, men jeg mener ikke, at Hvedekorn er verdens navle eller en naturgroet nødvendighed for dansk (eller resten af verdens) poesi. Jeg mener ikke engang, at materialet papir er det...eller internettet for den sags skyld.
Bortset fra det er det måske en meget god idé at sælge Hvedekorn foran DSB Kiosken fremfor inde i den, lige som på collagen... Så kommer man konkurrenterne i forkøbet og når kunderne som den første. Inden Euroman, Vores Børn og Fisk & Fri.
Mine argumenter er stort set som Lars'. Hvedekorn er ikke verdens navle, og hvem ved, om der ikke kunne opstå andre "centrummer". Jeg synes bare ikke, at det for eksempel har virket så godt for de internet baserede forsøg. Indtil nu, i hvert fald.
Forresten synes jeg, at både Anarkiet og Oplysningskontoret er fede "steder" - og et uundværligt "centrum" for mig. Jeg kan bare godt lide, at de findes side om side med andre ting, som f.eks. Hvedekorn.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange mennesker, der egentlig har abonnement på Hvedekorn ... ? Man kan jo ikke købe det i løssalg, i hvert fald ikke uden for storbyerne. Hvis vi trækker bibliotekerne fra, hvor mange abonnenter er der så? Er der nogen, der ved det? Jeg er nysgerrig.
Angående Hvedekorns oplag: Tidligere redaktør Morten Søndergaard i Sentura interview fra 2005:
"Det (oplaget) ligger på 500. Og det er medregnet abonnenter. Men her må man tilføje, at lige fra starten var holdningen på Borgen, at det slet ikke handlede om oplag. Det handlede om, at her var et felt, som forlaget gerne ville opretholde."
.
Abonnent-antallet vurderer jeg til at ligge på 200-300 (100-200 excl.bibl)
Bibliotekerne aftager 71 eks., hvilket er fejende flot, taget i betragtning af at digtsamlinger generelt er noget, som bibliotekerne ikke køber særlig meget af.
Så må der selvfølgelig også være nogle institutionsabonnenter (skoler etc.) og nogle anmeldereksemplarer, der skal sendes ud.
Jeg så Hvedekorn på biblioteket for første gang for mange år siden, præcis som Lars B beskriver det i radioen. Og jeg kan godt huske, at jeg synes, det var fantastisk, at der kunne findes sådan nogle flotte tidsskrifter, som tog poesien "alvorligt". Dengang var Annemette Kure-Andersen redaktør. Vi gik på Uni sammen, da hun debuterede. Senere sendte jeg tekster til hende, men fik afslag. Hvedekorn ER en slags pejlepunkt.
Jamen, Kirsten, der er da ingen, der betvivler, at der er en stærkt centralisering i dansk poesi. Det, der er spørgsmålet er, om det er godt for poesien, at showet styres af en meget lille personkreds og udkommer i en tryksag med uendeligt mange numre på bagen - eller om det kan give en ny dynamik, at centrum går i opløsning....
jo, der har du helt sikker fat i noget, Vibeke. Jeg synes faktisk allerede, der er en hel del dynamik i undergrunden, på nettet, og egentlig har jeg aldrig oplevet centraliseringen som STÆRK. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men jeg forestiller mig at planterne i underskoven ikke nødvendigvis altid står i skyggen af de højere træer, men også har brug for dem til at sende følere op i lyset. Men selvfølgelig kan der også vokse noget nyt i en pludselig lysstråle.
En pludselig lysstråle...højere træer...underskov...
Måske er jeg bare ikke så poetisk i min opfattelse af materialekonti, sociale strukturer og relationer, anderkendelsesmekanismer, distribution af tryksager og den slags...
Jeg er faktisk helt overbevist om at bogbranchen og alt hvad dertil hører ikke kan genkende sig selv om ti år. Vi er midt i en rivende udvikling. For øjeblikket vegeterer bogens verden på ingen måde. Den ligner ikke noget langsomt groende organisk, som fx skove.
Det kan være skidt, det kan være godt, men Hvedekorn og andre vækster bliver aldrig, hvad de har været igen.
Og nu trækker jeg mig altså ud af diskussionen. Ikke fordi jeg ikke vil tale om det, men fordi jeg synes, der skal andre stemmer til.
Hvis vi nu siger at Poul Borum fik idéen til Forfatterskolen, fordi han fik så mange dårlige digte tilsendt fra talentfulde digtere. Tænk hvor mange dårlige digte det blev til i de næsten 30 år han var redaktør for Hvedekorn. Man skal fandme brænde for lyrikken for at holde det ud i længden.
Men set i det lys undrer det mig at Borum ikke sørgede for at Hvedekorn blev en del af Forfatterskolen. Måske ønskede Jarl Borgen blot ikke at give Hvedekorn fra sig på det tidspunkt. Men nu er tiden inde til at Hvedekorn kommer "hjem" til Forfatterskolen.
17 kommentarer:
Hvorfor? Og det er altså ikke et spørgsmål, jeg stiller for at være kværulant.
Kunne man ikke i stedet sige - Skriv en stor bunke friske poesiperiodika!? Det er da lige meget, hvad de hedder og hvor gammelt eller nyt, det første nummer i serien er....(jeg er ikke nostalgiker og heller ikke tro mod jubilæer og juleaften)
Eller begge dele! På trods af friskhedens kvaliteter er der vel visse fordele indlejret i at være etableret i folks bevidsthed.
Jeg holder på, at begge dele skal være der, som de har været det indtil nu. Collagen er i øvrigt inspireret af det, Lars Bukdahl sagde i radioen om, at om han så skulle dele Hvedekorn gratis ud i stencileret form, så vil det overleve. Alt står åbent, og det er måske også sundt nok.
Hvorfor?
Lars Dupont Rasmussen kommer med et bud på et svar - at folk kender Hvedekorn og at det er en fordel for Hvedekorn, at Hvedekorn er etableret i folks bevidsthed. Men ellers? Hvad er det gode argument for at redde Hvedekorn? Hvad er dit gode argument, Kirsten?
Fordi Hvedekorn som navn på en postkasse med aura virker: gode digte sendes ind fra hele landet - og jo fordi (digterne ved at) Hvedekorn (til forskel fra mange andre poetiske fora) redigeres efter skarpe kvalitetsprincipper. Det er stadigvæk her digtere med fremtid (og uden, men MED talent) debuterer som flest. Man kan ikke bare opfinde et nyt centrum for ny poesi, men selvfølgelig er man velkommen til at prøve, det ville være skønt med genuin kokurrence. Og for øvrigt er der ikke nogen, der skal redde Hvedekorn, Hvedekorn har brug for et nyt forlag, efter 45 år hos Borgen, og det skal det nok få, ellers må jeg bare realisere Kirsten N's kostelige collage, det vil være et besvær, men ikke noget problem. Hvedekorn dør ikke!
kærlig hilsen
Ok.
Set fra et litteratursociologisk synspunkt synes jeg ellers, at den udvikling, der følger med teknologiernes forandring, hvor centre er ved at gå i opløsning og hierarkier forgår, er ret spændende. Ikke mindst som både en udfordring af autoriteter og gamle stivnede strukturer og som en opfordring til friske kvalitetsdiskussioner.
Det lyder måske lidt kynisk, når det er mine dialogpartneres autoritet, der helt konkret er på spil i sagen.
Tilgiv mig, jeg under jer skam gerne noget at rive og udgive i. Jeg kan godt lide Hvedekorn, men jeg mener ikke, at Hvedekorn er verdens navle eller en naturgroet nødvendighed for dansk (eller resten af verdens) poesi. Jeg mener ikke engang, at materialet papir er det...eller internettet for den sags skyld.
Bortset fra det er det måske en meget god idé at sælge Hvedekorn foran DSB Kiosken fremfor inde i den, lige som på collagen... Så kommer man konkurrenterne i forkøbet og når kunderne som den første. Inden Euroman, Vores Børn og Fisk & Fri.
Mine argumenter er stort set som Lars'. Hvedekorn er ikke verdens navle, og hvem ved, om der ikke kunne opstå andre "centrummer". Jeg synes bare ikke, at det for eksempel har virket så godt for de internet baserede forsøg. Indtil nu, i hvert fald.
Forresten synes jeg, at både Anarkiet og Oplysningskontoret er fede "steder" - og et uundværligt "centrum" for mig. Jeg kan bare godt lide, at de findes side om side med andre ting, som f.eks. Hvedekorn.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange mennesker, der egentlig har abonnement på Hvedekorn ... ? Man kan jo ikke købe det i løssalg, i hvert fald ikke uden for storbyerne. Hvis vi trækker bibliotekerne fra, hvor mange abonnenter er der så? Er der nogen, der ved det? Jeg er nysgerrig.
Angående Hvedekorns oplag:
Tidligere redaktør
Morten Søndergaard i Sentura interview fra 2005:
"Det (oplaget) ligger på 500. Og det er medregnet abonnenter. Men her må man tilføje, at lige fra starten var holdningen på Borgen, at det slet ikke handlede om oplag. Det handlede om, at her var et felt, som forlaget gerne ville opretholde."
.
Abonnent-antallet vurderer jeg til at ligge på 200-300 (100-200 excl.bibl)
Correct me if I'm wrong!
Bibliotekerne aftager 71 eks., hvilket er fejende flot, taget i betragtning af at digtsamlinger generelt er noget, som bibliotekerne ikke køber særlig meget af.
Så må der selvfølgelig også være nogle institutionsabonnenter (skoler etc.) og nogle anmeldereksemplarer, der skal sendes ud.
Jeg så Hvedekorn på biblioteket for første gang for mange år siden, præcis som Lars B beskriver det i radioen. Og jeg kan godt huske, at jeg synes, det var fantastisk, at der kunne findes sådan nogle flotte tidsskrifter, som tog poesien "alvorligt". Dengang var Annemette Kure-Andersen redaktør. Vi gik på Uni sammen, da hun debuterede. Senere sendte jeg tekster til hende, men fik afslag. Hvedekorn ER en slags pejlepunkt.
Jamen, Kirsten, der er da ingen, der betvivler, at der er en stærkt centralisering i dansk poesi. Det, der er spørgsmålet er, om det er godt for poesien, at showet styres af en meget lille personkreds og udkommer i en tryksag med uendeligt mange numre på bagen - eller om det kan give en ny dynamik, at centrum går i opløsning....
jo, der har du helt sikker fat i noget, Vibeke. Jeg synes faktisk allerede, der er en hel del dynamik i undergrunden, på nettet, og egentlig har jeg aldrig oplevet centraliseringen som STÆRK. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men jeg forestiller mig at planterne i underskoven ikke nødvendigvis altid står i skyggen af de højere træer, men også har brug for dem til at sende følere op i lyset. Men selvfølgelig kan der også vokse noget nyt i en pludselig lysstråle.
En pludselig lysstråle...højere træer...underskov...
Måske er jeg bare ikke så poetisk i min opfattelse af materialekonti, sociale strukturer og relationer, anderkendelsesmekanismer, distribution af tryksager og den slags...
Jeg er faktisk helt overbevist om at bogbranchen og alt hvad dertil hører ikke kan genkende sig selv om ti år. Vi er midt i en rivende udvikling. For øjeblikket vegeterer bogens verden på ingen måde. Den ligner ikke noget langsomt groende organisk, som fx skove.
Det kan være skidt, det kan være godt, men Hvedekorn og andre vækster bliver aldrig, hvad de har været igen.
Og nu trækker jeg mig altså ud af diskussionen. Ikke fordi jeg ikke vil tale om det, men fordi jeg synes, der skal andre stemmer til.
Her er de seneste oplags- og abonnent-tal for Hvedekorn:
Oplag: 400
Abb. privat : 120
Abb. biblioteker. : 70
Abb. boghandlere (til løssalg): 50
(Kilde: Borgens Forlag)
Hvis vi nu siger at Poul Borum fik idéen til Forfatterskolen, fordi han fik så mange dårlige digte tilsendt fra talentfulde digtere. Tænk hvor mange dårlige digte det blev til i de næsten 30 år han var redaktør for Hvedekorn. Man skal fandme brænde for lyrikken for at holde det ud i længden.
Men set i det lys undrer det mig at Borum ikke sørgede for at Hvedekorn blev en del af Forfatterskolen. Måske ønskede Jarl Borgen blot ikke at give Hvedekorn fra sig på det tidspunkt.
Men nu er tiden inde til at Hvedekorn kommer "hjem" til Forfatterskolen.
Send en kommentar