~

Mandag sagde manden det forekommer mandag sagde han stille! Bekymring er det modsatte af, hvad de siger. Han sagde, det, at tænkning er SOP, viser, at Tankegang er bevis for, at Subkulk er i strid med, hvad de siger. Han sagde, at mens det er nemt at forklare, hvad han sagde, undtagen som blot et udtryk, så er det en kendsgerning, at man er i modstrid med, hvad de siger, fordi tanken om at vi kan og bør, ikke er tanken, at mennesket er SOP, men vi kan sige det at betale hver anden er: Forestil dig, at nogle forestiller sig, at nogle siger det endelige "ja", mens betalingen for at fjerne det, at sige noget andet derefter kan tredjedele Vi. Han hævder, at den eneste måde at tænke på er tæt på den tanke og beslægtede ord, der er svære at sige. Man kan læse en tekst uden nogen diskussion af de synspunkter i den tekst, som vi kan arbejde uden at tænke på, hvad vi gør, og tænker, uden at tage den tankes arbejde alvorligt. Forestil dig også, at nogle siger det endelige "ja", mens betalingen for deres udsendelse til at sige er intet andet end en tredjedel. Du kan læse teksten uden overvejelse af meningstilkendegivelser i teksten, så ordene kan arbejde uden at være bevidste om, hvad du gør, og tænker, uden at overveje tanken om at arbejde. Den tanke arbejder for dig ustandseligt. Forestil dig altså, at nogle siger det endelige "ja", og hævder, at den eneste måde at tænke på de ord tæt på tankerne og beslægtede ord er svært at sige. Du kan læse teksten uden overvejelse af meningstilkendegivelser i teksten, så de kan arbejde uden at være bevidst om hvad du gør, og tænker;

Rent bord

Jeg slog i bordet. Jeg slog HÅRDT i bordet! Og straks stod en stramt udseende overtjener parat med regningen på et lille sølvfad og med en mine af, at han gerne så mig forlade denne snobbe-restaurant. Det var nu ikke for at lave ballade eller påkalde mig opmærksomhed, at jeg slog hånden i bordet; det var snarere fordi jeg klaskede en kakerlak og fordi, jeg pr. telefon var blevet sat stævne her af en person, der ikke selv viste sig. Her havde jeg siddet flere timer og småspist af brødet uden at bestille noget. For det første anede jeg ikke, hvilken mad de havde her, da jeg ikke kunne forstå, hvad der stod på spisekortet, og for det andet kunne det ikke falde mig ind at betale for en middag, jeg ikke selv havde foranstaltet. Timer, siger jeg Dem. Timer! Som om jeg ikke havde andet at lave, end at sidde her og spille Kong Gulerod eller klovn; jeg ved snart ikke, hvad der var værst. Jeg løftede hånden med den kvaste bille og viste den til overtjeneren, der hurtigt skiftede ansigtsudtryk og holdning. Han børstede og viftede med det evindelige hvide viskestykke og råbte noget for mig ganske uforståeligt i retning af køkkenet, og straks kom en, går jeg ud fra, køkkenmedhjælper ud med sprit og klud og desinfektionsvæsker. Han rensede min hånd for kakerlakmos, greb den og førte mig ud i den usleste ende af køkkenet, hvor jeg kunne vaske hænder. Medhjælpen stod servilt skråt bag mig og sikrede sig, at alt var i orden. Han småmumlede under afvaskningen i et tonefald, der både kunne være undskyldende men også en svada af skældsord og nedsættende bemærkninger. Det kunne han med lethed slippe af sted med; jeg forstod jo ikke sproget, hvilket undrede mig, idet jeg ikke erindrede mig at være rejst bort fra min hjemstavnsby for at gå på restaurant. Jeg blev dog færdig med at vaske mine afsprittede og desinficerede hænder, så nu de duftede af en skønsom blanding af fransk lavendelsæbe, denatureret sprit og noget andet stads, men gnomen bag mig ville ikke holde op med at mumle, og er der noget jeg ikke kan holde, så er det mennesker, der mumler. Det er ikke fordi, jeg er specielt intolerant, men jeg har dårlig hørelse på netop det øre, der vendte mod staklen, så derfor greb jeg rask en kødøkse fra væggen og kløvede hans hoved i et eneste hug. Jeg blev glædeligt overrasket, jeg mener, jeg troede, at jeg ikke længere havde hurtigheden og styrken i mig, man han sank sammen med et fåret udtryk i resterne af ansigtet og holdt mund. Blodet flød ud på gulvet, hvori der heldigvis var et afløb, men en anden i køkkenet havde set det og kom farende imod mig med en voldsomt stor kniv og råbte noget på det der sprog, jeg ikke forstod. Han så drabelig ud. Hans hvide dragt var oversmurt af dyreblod og kagerester, og jeg er ikke i tvivl om, at det var sundhedsfarlige sager, der let kunne afstedkomme voldsomme mavetilfælde hos restaurantens gæster. ”Nå, men jeg må vel til det”, sagde jeg til mig selv, og lige da den truende fyr skulle til at hugge ud efter mig, afveg jeg i en nedadgående bevægelse, idet jeg med en glidende bevægelse huggede kødøksen i hans lår, så benet separeredes fra kroppen. Denne gang kom der råb og skrig fra den sårede, og jeg hørte en frygtelig larm fra den anden ende af køkkenet. Jeg så på uret. Klokken var mange, så hvis jeg skulle nå at få noget at spise på en ordentlig restaurant, måtte jeg hellere gå. Jeg krøb helt tilbage i det lille rum, hvori jeg havde vasket hænder og gled lige så stille ned i afløbet. Heldigvis er min gode habit behørigt behandlet med noget nano-noget, så eventuelt skidt vil være forholdsvis nemt at tage af. Jeg kom helskindet gennem rørene. De var så tilpas gamle, at de indvendigt var glatte af ting og sager, jeg ikke vil tænke på. Da jeg plumpede ud i kloakrøret nogle etager nede, svingede jeg mig behændigt over på en afsats, hvor jeg, efter at have rettet på klæderne afgav mit sædvanlige gennemtrængende pift, og ikke mange minutter efter kørte min chaufførrotte den firehjulede lille motorslæde op foran mig, og jeg steg ind på bagsædet. ”Goddag, mester”, sagde rotten, ”Hvordan gik mødet, om jeg må spørge?”. ”Ad Pommern til”, svarede jeg. ”Idioten dukkede aldrig op”. ”Suk, Herre, nutidens mennesker har da heller ingen skam i livet”. ”Så sandt, så sandt”.

Udsigtsløs indsigt?

Rummet udvides
uendeligt krummet
sammen i sig selv

På vejen spejler vandpyttens
selvfortærende liv
himlen
uden vinduer

Far

In The Clear

underneath a shield of snow
glisten in a stream
fractured flowers burning flow
bracing wake of dream

dip your face through cold of frost
dig for shadows deep
midst the air of secrets lost
beauty lies asleep

ring the bells and shine the lights
turn the tides too fast
spring will come and crystal nights
rarely ever last

Hurra

Så kom da Nar
Tør dig af i mig
lange striber fra dit grin
Se! helan går, syng hop
falde
ra
Hør hvor højt de andre ler

Helle
dus
se
da! En ordentlig én
Tror du smilehullet kan bære?
Så kom da Nar
Tør dig af i mig
Hør hvor højt de andre ler

Vor tids propaganda

racismens pestbacille spreder sig
i sproget hurtigere end
jeg kan skrive og overhaler mig
indenom og omkring
og inden i mig
alene forskellen mellem
et a og et a
der bliver større og større
mens jeg skriver
en usynlig uhørlig forskel
der gør forskellen
og gør enhver lighed kroget
at være lige
er at være identiske
som en masse af et enkelt forbenet a
at være forskellige
er at være fjender
og at skelne mellem et a og et a
lede efter den usynlige uhørlige forskel
der gør forskellen
ad usynlige uhørlige veje
er at være
og ikke kunne være
andet end stum
til nød være til
og som digtet
være en selvmordsbombe
i den borgerkrig mellem bogstaver
som er sammensat til et nyt sprog
sætninger reduceret til
lyde i mindst mulige kvanta
et sprog som vi alle som minimum taler
for sproget er vor tids propaganda.

blaufang

et blaufang fundet
i nænsom glemmelse
bjergrødders dybde
over
underfladen
*
noget gror bagom
en barndom
og falder
fontæneblidt sammen
om skuldrende åg
*
mens drømme vugges
skånsomt itu
det er morgen
og mere
end

Indlæg nummer 500 og kun lige begyndt!

Så nåede vi indlæg nr. 500. Godt gået!

Fra 1. juli starter Øverste Kirurgiske udvælgelsen af de bedste værker, vender bunken og starter fra begyndelsen. Cirka hver dag bringer oplysningskontoret.dk et lille antal og vi regner ikke med nogensinde at bliver færdige.

Der er ikke tale om en egentlig konkurrence, men om at vi gerne vil bevare de bedste værker fra Anarkiet på vores ret subjektivt redigerede organ oplysningskontoret.dk* og samtidig give læserne en chance for at nyde dem en gang til i en anden indpakning.

Det er også gået op for os at det er ganske smart at forfatterne/kunstnerne afleverer værkerne** i Anarkiet og samtidig er med til at give oplysningskontoret.dk en spand vitaminer.

Vi takker for alle bidragene og håber der kommer ufatteligt mange flere, enten direkte fra sommerdestinationen eller når folk kommer glade hjem igen. Vi regner selvfølgelig med at de der ikke kommer på ferie, vil gøre Anarkiet (og opysningskontoret.dk) endnu større og bedre hjemmefra.

Kærlige sommerhilsner
Øverste Kirurgiske

*Der er selvfølgelig ikke tale om at indlæg her i Anarkiet bliver smidt ud eller forsvinder i cyberspace - vi regner med at Google/Blogger kan finde ud af at tage en sikkerhedskopi af og til...
** Af hensyn til den mulige placering på oplysningskontoret.dk vil det være godt hvis du sørger for at dine billeder er mindst 600 pixler brede (72 dpi)

Depression

Inspirationen til løsningen opstod, i den sædvanlige bilkø, på vej hjem fra arbejde. Trafikken var gået i stå og foran ham var en X-bus med advarslen ”Pas på – bagende svinger ud”. Eigil forestillede sig en kvinde med en bagende af betragtelige dimensioner. Tidligere ville det have moret ham, men han følte absolut intet. Han vævede videre på historien, frikadeller – nej Fridas deller, frække deller – det var sgu ikke sjovt. Det var fedtspillet som udløste ideen, selv store røvhuller må jo kunne få for højt kolesteroltal. Ideen var genial. Men hverken Eigils chef eller hans kone syntes at han var genial. Han kunne tage livet af sig selv uden grimme metoder. Det var ikke nødvendigt at bruge et reb, eller gasse sig i bilen, eller tvære hjernen i på væggen i sit kontor med en uduelig signalpistol. Disse metoder havde han overvejet, men da han grundlæggende var et godt menneske, ville han ikke efterlade sådan et svineri til konen eller kollegerne. Han kunne leve fedt og ingen ville ane uråd. Med lidt held ville han indenfor ganske kort tid dø af en blodprop uden at blive afsløret. Æren i behold og alt det der.

Jeg hedder Jonny Hansen

Jeg hedder Jonny Hansen
er ny for mig selv

Det liv jeg lever
opstod som en drøm
for 8 år siden

Jeg føler mig jordnær
når jeg fodrer mine høns

Det er her
jeg må holde fast

Jeg hedder Ralf Thomsen

Jeg hedder Ralf Thomsen
er 24 år

Herfra går min historie
mod min død

Jeg sanser sandheden
drager en ny mening frem
i det usete lys

Du skal være hjertelig velkommen

Jeg hedder Lotte Larsen

Jeg hedder Lotte Larsen
jeg er 23 år
jeg fungerer ikke helt som jeg skal
i 22 år levede jeg et stille liv
for et år siden
gik min mor sin vej
der var en anden mand hun hellere ville have
så blev det hele forvirrende
jeg blev moderen
min far blev barnet
min mor blev fjenden
min søster blev hysterisk
jeg blev syg
min far blev vred
min mor forsvandt
kom igen forsvandt kom igen
jeg kom på hospitalet
når jeg ikke kan tale
prøver jeg i stedet
at kigge ud over fjorden

I GÅR NAT

Tak fordi du tog min hånd og lagde den rundt om din pik. Fordi du åndede så dybt og tungt, da jeg tog fat. Fordi jeg lå og varmede mig ved din ryg.
Jeg sover heller ikke så let. Jeg ligger bare og blunder det meste af en nat.
Hørte du, dem, der råbte ude på gaden i nat? De lavede en værre larm, og jeg lå og forestillede mig den fest eller det skænderi, som var årsagen til postyret. Måske var det tyrkerne efter kampen, eller måske var det studenter, der hujede og sang og ikke vidste, hvad der nu skulle ske. Måske var det de døve, som bor herude – de larmer altid så meget, fordi de ikke rigtigt kan snakke, eller også var det bare nogle typer, der lige skulle markere, at de var der, imens jeg forsøgte at gøre dig færdig.

Olie på lærred

Ubestemmelig baggrund
belagt med hinde
kubers røde stænk
rum kolliderer adspredt
massen flyder ud
i en slags usikker livsform

længere nede noget invalideret kryb
tekno skrammel tørner sammen
rastløst

Mit nuværende projekt

Isotop

At skrive et liv til live, ikke lægge til, ikke trække fra, blot sanse en virkelighed så uvirkelig, at den kun kan mærkes som et prik på den tunge, der læser ordene. Vidtstrakte løgne, mile efter mile, kun over år flyttes et sandkorn. Og om hundrede år vil det tage form af en revle i et landskab: Intet vil det betyde, ingen forskel vil det gøre.
Men landskabet vil være forandret, engang, et sted, der ikke findes.

15.45

Femtenfemogfyrre og jasminerne
på rekreation strækker fine lyse skud
i lyset og kravler ad ståltråd
snoet om lyseblå stifter i går.
Noget går den rigtige vej.

Tiden

Tiden går ikke hurtigere

af den grund

Trofæ

Trofæ

Jeg bed hovedet af skammen og lagde det forsigtig på trækpapiret foran mig. Her lå det så en dags tid og dryppede færdigt, til det var tørt nok, til at jeg kunne gå i gang med at skrabe den grønne manipulerende masse ud i en gammel cigarkasse fra min morfars tid – dengang cigarkasser lugtede af noget hyggeligt – som jeg havde præpareret med en særlig modstandsdygtig harpiks fra Sydamerika. Senere kunne denne masse genbruges til at holde myg væk med. Den brændte langsomt og med en for mennesker umærkelig duft, som myg tilsyneladende ikke kunne lide. Kroppen kan man ikke rigtig bruge til noget, den begynder at forrådne i samme sekund, hovedet bides af, og bides af skal det; der er ingen andre metoder, der duer. Hovedet fyldte jeg med kapok fra en gammel madras, som rigtignok havde været gennem en desinfektionsproces bestående af hvidløgsvand og karbolsyre, og monterede det på en gennem lange vinteraftener med største omhu udskåret plade af valnøddetræ. Jeg hængte det på væggen med hovederne af de andre besejrede skammer og monterede derunder en bronzeplade med årstallet 2004.

Senere kunne jeg ikke komme i tanker om, hvad det var, der gjorde dette år til noget særligt. ”Visse, vasse”, tænkte jeg, ”det betyder ingenting, for det er nuet, der gælder. Hvad jeg kan huske, finder jeg ud af, når jeg skal bruge det”. På den led kan jeg være ret så kold. Jeg lader mig ikke rokke af vilkårlig erindring.

~

*




Han tilbyder en omfattende trænge-ind-seng. Lyt til ordene bestemmelserne i den enorme provins Lyt til ordene fra distriktet Brudstykke Ja, i lyset af de Blindt Sværmet også Støvsugers माथ slør Det er blevet sagt i bulk For at imødekomme den mangel på Blank side Faktisk er det - ordet strygejerns Poserne under øjnene og ørerne En meget chokeret "twinning" BUMA at lytte til og høre Det er en tjeneste, der er opført i brudstykket De er også trængt ind på,




*

SlikBrunst

Tungetale

Mens hun sidder ved cafebordet og forsøger at falde i ét med verdens larm, kommer en vens ven og hans kæreste gående forbi. Han med krokodilleskindsstøvler, solbriller og dybe ridser i lakken. Hun med hennafarvet strit, armystøvler og blondekjole.

”Heyyy, hvor sjovt”, siger de og sætter sig ned. Hun lukker hastigt håndtasken med det runkne æble, huskeblokken og de slidte skiftesko. ”Det er jo for skønt med al den solskin”, svarer hun og ved at hun læner sig op ad en kliché. De sætter sig ned ved bordet uden at spørge om lov, og hun på sin side er glad for ikke at spurgt.

Så hører hun til husprojektet, der vanen tro trækker ud. Han har aldrig været helt på bølgelængde med praktisk levet liv, det er jo derfor han er så god en musiker. I stedet taler de om musik, om det sidste udspil fra Indie-yndlings-orkestret, og hun sukker indfølende og medgiver ham, at med den musik er man nærmere himlen end nogetsteds andet.

Og sådan taler de Om og Omkring og i tunger en tid. Taler om alt det, der rører sig i dem uden at nævne det med et ord. Og selvom de ved mindre om hinanden da de skilles end da de mødtes, er de kommet nærmere sig selv. Imens.

Anarki-drinks

Gløden

jeg er vel berliner..
grønlænder, indianer,
afrikaner, tibetaner,
burmeser, burhøne,
tremmekalv, lænkehund,
dansebjørn,

Når intet er til

nok kan natten være et martyrium
og morgenerne være en endeløs række
som kors på en krigskirkegård
men denne aften
netop i aften
føles tiden så kort
ingen nat eller morgen
har nogensinde før
været så kort
som i aften
hvor jeg i skrivende stund
i mine tanker intet finder
hvor intet således
ganske kort findes
så fredeligt som var det livet selv

ikke at jeg dermed rammer
en særlig tanke eller følelse
eller i hvert fald
ikke uden at jeg ord for ord
nøje har sigtet derpå
og således intet har ramt
eller rettere
netop har ramt intet
lige på pletten.

-

på den anden side
virker ord ikke mere

på den anden side
begynder vi

ATMOSPHERE (13)

Olga Magieres & Harold Rubin
PIANO & POETRY

Eftermiddagen hvor den habituelle stilstand begyndte

- Sygeplejerske!
er der en der skriger
mens hun snakker i telefon
- noget beroligende!
skriger hun videre
sikkert taget fra en lægeroman
eller fra Bispebjerg Hospital
en forsommers eftermiddag i 2008
jeg ved det ikke
og det gør hun sikkert heller ikke
og mens jeg skriver videre
orker jeg ikke længere at forsøge at skelne

for der er intet der rimer på denne stilstand
en forsommers eftermiddag i 2008
intet ønsker at rime
på andet end sig selv
som er noget andet end sig selv
og i øvrigt heller ikke rimer
fordi det er sig selv
og ikke ønsker at passe
ind i et digt
ikke ønsker at rime
og så heller ikke gør det
men lader det være det
afstår fra alt
selv fra at lade det være det
fordi det ikke lader sig gøre
men gør noget andet
som det ikke ved hvad er

gab så store som var
kedsomheden endelig opfundet
noget så latterligt at der
intet mere er at le af

og jeg er ikke engang begyndt
før det hele holder op
eller begynder igen

jeg ved det som sagt ikke
jeg bliver ikke fortalt så meget
for jeg ved noget andet
som jeg ikke ved hvad er
jeg ved det bare.

Information

Månemenstruation

Kølig vampyrnat
Månen menstruerer rødt
Mønstrede skyer

Lorteland

Hundelort med flag!
Tegn på nabostridighed?
Nationalisme?

Hvor fedt?

Hverdagssyndere
Fedmeepidemien
Fattigmandsfedt mad

Robin Hudløs

Strenge voldsscener
Hollywood spænder buen
"Vold og violin"

Selvlysende solnedgang

Det første forsøg
Atomprøvesprængninger
Paddehattesky

Friskfangede fisk
Kroppens celler muteres
Sushirisiko

Udkørt!

Fladkørte pindsvin
Der stikker noget under!
Langsommelighed

Bronkitis

Kvælende bilos
Udbrændt energikilde
Partikelhoste

Global bronkitis
Jernlungen trækker vejret
Hoster tungmetal

Natfiskeri

På søfiskeri
Der baskes i skumringen
Flagermusflokke

Intet er så skidt…

I varmluftballon
Rider på hedebølgen
Drivhusgasgevinst

Digteren

De har rengjort omkring digteren.
De har trimmet de vilde skud,
så de nu alle peger lige langt op i himlen.
Digteren er dog ligeglad, han er kun en buste,
sit eget tavse digt.

Kritik af livet

Hvis ord som "frihed" var overflødige?
Hvorfor indfinder fremtiden sig aldrig?
og hvad med fortiden?

Hvordan giver erindringer håb?
Er målet opslugt af kærlighed?

Hvisker døden formålsløst i sin brønd

Kritik af lykken

Rendte på lykken
Den gik sporløst gennem mig
Verdeners porthul

Talløse engle
På spidsen af en synål
Umærkeligt stik

Et uholdbart punkt
Uendeligheden i
ubegrænset tæthed

Regnbuebroen

På regnbuebroen
mellem drøm og virkelighed
går uro over

Lysets brydning

”Glas sluger lys”
Bertil Vallien

Stilhedens solæg

Glaskranier sluger lys
Øjets sorte rand

kvinden i sandet

.....der lå hun og lyttede 

......mens vi gned næser 

...og for vild i europa ..... 

Plagiat

Healeren DocMonald
tilbyder Mappy Heal

Han ser igennem fingrene med dårlige efterligninger
uden røntgenapparat
Han ser igennem livets nøglehul
uden at have nøglen til et sundt liv

Han siger øje for øje
uden at være øjenlæge
PLAGIAT

Han siger tand for tand
uden at være tandlæge
PLAGIAT

Og når ret skal være ret
uden at dommeren eller kokken er tilstede
så ved du at ordene fra hans mund
ikke kommer flyvende som til et digt
men blot er det rene genbrug
eller humbug
PLAGIAT

Ord fandangO

manueldøroplukningsmekanisme = motorsav

drøvtyggendemekaniskjordhullemaskine = gravko

farvestrålendefemininmekaniskpopulærmusikfortolker = spilledåse

Mælkeveje

På månen mister traumerne pondus

Enten Eller

holde i hånden
når døden nærmer sig
næsesammenfald
blegheds blodfattighed
så ved jeg døden kommer

hvor kører toget hen?
spørges der med
uklar stemme
langt inde fra

øret helt tæt på
hvad siger du?
..den døende sortsnakkende
om tog
og en hund
..jeg siger:
til verdens ende
og klapper hånden
slipper hånden stille
..den døende:
mistede jeg billetten?

Hyperhjem

At bygge et hus fra grunden åbner op 
for en verden af muligheder.

I besøger et udstillingshus
og aftaler et uforpligtende byggemøde.

Vores showrooms byder på et bredt udvalg af 
bl.a. mursten,
tegl, 
vinduer, 
døre og 
gulve.
 
Køkkenelementer, 
garderobeskabe og
badeværelsets sanitet
udvælger I i samråd

med en af vores boligrådgivere.

Med god grund finder
udstillingshuset sted. 

Skrånende lofter, spændende vinkler, lysindfald.

Bl. a. mursten, tegl, vinduer, døre, gulve.

Her finder I hjem,
inkl. showrooms.

AFSPORET

sporene skræmmer skæmmer
rustne spor sporløse spor
sporløse væk i natten
parallelle side om side
gennembrydende landskabet
gå ikke over sporet
der kommer tog
gå ikke over toget
der konmmer spor
fodspor aftryk mærker
afmærker territoriet
grafitti kunst hærværk
på tog til tiden hele tiden
før i tiden frem i tiden
vor tids hulemalerier
signalerer terroriserer
forgår forsvinder i vask
afsporet eller !!!!
er vi på sporet
af noget helt andet ?

Advarsel til vore kunder!

Kopattesalve
Som De måske har læst eller hørt i pressen, er der en velbegrundet mistanke om, at parabener (i dette produkt propylparaben) kan optages igennem huden og i kroppen fungerer som kvindeligt kønshormon (østrogen).

Der sker derfor intet ved, at kvinder anvender denne antiseptiske salve på kroppen, eventuelt smører brysterne. Den yderste konsekvens kan være større bryster og mere kvindelige former.

Vi må til gengæld på det kraftigste fraråde mænd, at anvende cremen på deres genitalier, resultatet kan blive småt.

(..også udgivet på digte.dk)

Reklame

I Michaels familie har man aldrig været høje.
Derfor fik de for århundreder siden navnet Laudrup.
Men hans far brugte OGSÅ bolden,
han ville gerne at Michael og lillebror Brian blev højere end han selv var.
Derfor kogte han hver morgen havregrød af ... ....... –
og Michael og Brian blev højere. Nu overvejer familien,
efter liberalisering af navneloven, at ændre navn til Højdrup.

VI KUNNE HAVE KALDT VORT PRODUKT GRÅVEJRS HAVREGRYN,

MEN HVORFOR FANDEN SKAL DET HELE VÆRE SÅ KEDELIGT!!!!

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (15/18)

Birgitte Krogsbøll:
Jeres praktikant Elton Jorn, Hvad med ham?
Hvorfor skal han slet ikke spørges?
Jeg ved godt I plejer at sige: "Hold nu kæft! Du er for ung til at have en brugbar mening om noget som helst, Elton Babyface Røvhul!", men alligevel.
Hvorfor skal han ikke lukkes ud fra lageret en stund, og interviewes?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jamen, jeg kender ingen andre, der kan snakke med edderkopperne på lageret, være dus med flagermusene og puste til støvet, så det står i kaskader ud gennem nøglehullet ind i redaktionslokalet, lægger sig på poesiens blå blomst midt på bordet, minder mig om tiden som en faktor, der nok er her længere end mig, men derfor kan jeg jo godt efterlade mig noget, der er her længere end tiden, digte f.eks, eller en ubetalt regning.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (14/18)

Birgitte Krogsbøll:
Det blev vist på alle nyhedsmedier, at I, da I modtog Nobelprisen, ikke kun gik baglæns UD derfra, men også gik baglæns IND, for at vise ydmyghed.
Hvad er grunden til al denne ydmyghed? Hård barndom? Filosofi? Signalpolitik?
Og hvem af jer er den (grænsende til det selvpromoverende, har jeg hørt) ALLERMEST ydmyge?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg er den allermest ydmyge. Jeg er så ydmyg, at jeg ikke vil sige hvad jeg hedder. Jeg er så ydmyg, at jeg ikke vil sige mere. Det er fordi jeg er så ydmyg.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (13/18)

Birgitte Krogsbøll:
Det hviskes, at I fra 2002 til 2004 fik trykt tidsskriftet på papir, I "... havde fået skaffet til fingerpris" et sted i den offentlige administration".
Hvad kan I fortælle om det?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg fik et tilbud ingen af os kunne sige nej til, mens vi fik manicure inden en LAB oplæsning. Papiret stammede fra Kirkeministeriet og viste sig at være meget gamle pergamentruller med svært tydelige skrifttegn som B-i-b-l-e-n.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (12/18)

Birgitte Krogsbøll:
I har ofte været på Højskole sammen, og er glade for sang. Så I har lavet jeres egen sangmappe med becifringer, og slutter alle møder med rundkreds, ris-og-ros-runde og lidt fællessang.
Hvem spiller guitar, og hvilke sange er jeres foretrukne?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg er ret suveræn på panfløjte, triangel og koklokke.
Niels Henrik Svarre Nielsen spiller guitar med skinkenæven helt fremme.
Absolut foretrukne sang er: "Smoke on the Water".

Pitstop

Mellemstationerne. Midt mellem frem, tilbage og lige vidt.
Man kører af ved en tankstation med brødudsalg, og betjenes af en mindreårig med piercet overlæbe og bermudashorts.

Man afleverer sandheder og komprimeret eksistens over disken. Der kvitteres med et smil, og en kvittering.
Return to sender

Det er spillereglerne og man ved det. Det er okay, man er jo på vej. Videre.
Man betaler, tager det halve franskbrød, cigaretterne og en flaske Cocio og sætter sig tilbage i bilen. Inden længe er den eneste samtalepartner kilometerstenene på de endeløse strækninger. Rækker af vejrbidte læhegn.

Ensomheden, den vænner man sig til.
Det er skuffelsen, der ikke er til at bære.

Nørreport Station

Helt påklædt, men dog nøgen.
Sådan føles det.
Kulden slår benene væk under min sjæl,
som er gennemsyret af dadaistiske tanker.
Nu klaprer mine tænder
på Nørreport Station, København.
Det sner.

Natten er sort og netop begyndt.
Sneen glaserer asfalten.
Alting går glat…undtagen…

Hvorfor holder DSB her time efter time?
Hvorfor er mit liv gået i stå her?
Er det et tegn om at jeg skal flygte fra ansvaret
i arbejde, dagligdag og kærlighed,
for a sne inde i København ?
Og dog:
Sne kan man ikke regne med.

Om nogle timer skinner solen afdæmpet
på dette kolde glaserede sceneri,
hvor endnu en grusom dag, med skrigende vognhjul,
vil rulle over de rustne skinner.
Travle folk, med dokumentmapper,
står i kø, for at indløse billet til hjertestop,
mens de lavmælt synger:
”…nu har jeg nået toppen mor,
brrr, hvor er her skidekoldt”.

Er tiden talentløs?
Hvorfor affinder vi os med det moderne livs jerngreb
og køber aflad,
underholdning til vore børn,
når vi i virkeligheden burde stoppe op,
tage pauser – som i en DSB ruteplan.
Præcision er ikke en dyd, man kan være stolt af.
Det er nærmest snyd.

Skulle jeg forlænge mit ophold på Nørreport Station,
hvor tankerne tilsyneladende bliver ligeså klare som frostluften.
Jeg burde takke for den manglende præcision,
hjælpe andre ved at sabotere togdriften,
men her står jeg blot,
med løbende næse,
kolde tæer og dårlig samvittighed.

Ydre rum (II)

Krukke? - Det kan du selv være...

åben slutning

Har du det godt, pige. Spørgsmålstegn.
Regibemærkning: Hun tøver.


Der hostes i salen. Kort.


Pigen fæstner sig ved spørgsmålstegnet og hører ikke ordene.
Han på sin side er ligeglad med svaret, det var ikke ment som et spørgsmål.
Bare en replik fra et manuskript.


Det eneste fylde er et kort host fra salen.


Tøven og papir der knitrer


Pigen går. Mellemrum.
Manden går efter.


Nu skriver jeg et tæppefald.
Bum.
Bum er et lydord.
Det siger ikke Bum i virkeligheden. Det siger ikke noget overhovedet.
Vel. Spørgsmålstegn.


Så er du pludselig i centrum.
Jeg spørger dig.
Vel.
Komma.
Spørger jeg dig.

Har du det godt.
Komma.
Kunne jeg så spørge.



Du hoster.

Dette er ikke en hund

Ydre rum (I)

Voivode

kom du til mig som en gåde
døde du i mine arme som en engel
med en økse gennem din skulder
med en pil gennem dit øje
med en sang på dine læber
med en gåde i dine vinger

kom du til mig for sent
så jeg dig for sent
med et ådsel i din ryg
med en bjørn i din favn
med et maleri på væggen
med et glas til mine øjne

kom du til mig i nat
blæstes du ud som en ild
med en kerte i dine hænder
med et øjeblik på spid
med et træ i din pande
med en cyklus i dit sind

kom du til mig nu
levede du for evigt
med en pille i dit svælg
med et jævndøgn i brystet
med et banner over dig
med et slot bortbrændt

du står, det gløder i stål
på din rustning over dine mænd
din mund et sort hul
dine fødder mejslet i jorden

kom du til mig som en fjende
kom jeg til dig som en dråbe blod
der langsomt dryppede ned på jorden
fra spidsen af dit sværd

CENSUR

bogvaskning hvidbrænding
destruktion ad libitum
hjernevindings ordakvarie-
konstruktioner afskaffes
uden back up mens små
savlende vagthunde
kvæles i afhuggede
digter hænder

Hilsen fra kirkegården

?

Gådefulde aspekt / lille størrelse/ kan du kende mig
på soloulykker / ansigt til ansigt/ med lav stemme /
jeg gentager

Temperament

Bilerne ridser i asfalten

mit hår slås med vinden

og regndråber  

der raser fra himlen

på en gul mark

tænk på os to 

stille i kornet 

???

ATMOSPHERE (12)

klipschutz: Mr. Smith Goes To Walla Walla

Om snyd

Den der kommer først til mølle
har ikke rent mel i posen

Gentagelsens fordøjelse

*
gentagelse fremmer
fordøjelsen, fornøjelsen, fortvivlelsen
forståelse fremmer
så meget
andet
*
det er noget med græsset på naboens mark, siges det
*
måske det bare er noget
med
gentagelse, forståelse og marker
der ikke hænger sammen
uanset hvor gærdet er lavest
*

Dagens billede

Pigen der kom ind fra lyset

Tågesnak

Mosekonens bryg
Berusede myg danser
Skibene græder

Piratviden

Sørøverkaptajn
Piratviden er praktisk
Klappen kan gå ned

Dræbersnegl

Langsomt tag selv mord:
Spis snegle med hvidløgssmør
Åreforkalkning

om spildt mælk

Tørre tårer buldrer mest

Anubiskat

Hundehoveder
Syet på kattekroppe
Installationsgud

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (11/18)

Birgitte Krogsbøll:
I modtog i 2006 en enorm, anonym pengegave, og har besluttet at spendere den på at få malet et 5x5 meter stort gruppeportræt.
Rygtet siger, at I forhandler med både Thomas Kluge og Per Arnoldi om opgaven, og måske også andre.
Hvem bliver det?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Sjarles Charmetrold på 11 måneder fra vuggestuen Rumpenisserne, rød stue.
Sjarles har valgt at skildre os i et fingermaleri.

Birgitte Krogsbøll:
Det siges også at I betinger jer, at portrættet skal vise jer på en helt bestemt lokalitet.
Hvilken?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
På toppen af kransekagen.

Birgitte Krogsbøll:
Og hvem var den anonyme giver? Åhhr... kom nu! Hvisk det!

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det var Gud, personligt.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (10/18)

Birgitte Krogsbøll:
På jeres ugentlige pressemøder ser I altid sådan lidt... fjottede... ud.
Hvordan kan det være?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Altså, jeg for min part bruger alle mine penge på det, så tak, jeg er da glad for at høre, at det er lykkedes.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (9/18)

Birgitte Krogsbøll:
Da kulturminister Brian Mikkelsen tiltrådte i 2001, var hans første tiltag at rydde op i moradset. Derved kom han til "ved et ulykkeligt, utilsigtet fumleri og dårlige embedsmænd" også at ramme Øverste Kirurgiskes økonomi temmelig hårdt.
"Ministerfadæsen", som det kaldes.
Nu har han, som en slags plaster på såret, og som han selv omtaler det "et rigtigt bamseknus", opkøbt Ungdomshus-grunden, Jagtvej 69, for der at opføre et domicil til jer. Et hus lidt større end Ungdomshuset, det tidligere Folkets Hus, var.
Og I har meddelt ministeren, at I har besluttet at tage imod det "... i en kærlig og forsonelig ånd".
Her er hele 3 spørgsmål:

Hvad skal huset hedde?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Ahrensbølls pryd, pragt og prægtige perle.

Birgitte Krogsbøll:
Forventer I bøvl med de unge, beskidte, venstresnoede autonombøller, og hvordan bliver jeres samarbejde med politiet i den anledning?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Nej, nej, da, slet ikke, jeg forventer at være dejlig, smuk, glad, ovenud lykkelig og temmelig tilfreds sammen med de autonome med deres dejlige demonstrationer, smukke hætter og glade brosten og politiet i deres dejlige kampuniformer, smukke hjelme og glade stave.
Vi skal plukke skovjordbær sammen, masser af skovjordbær, alle sammen, sammen med hinanden skal vi bage tærter af jordbærene og skovene og hinanden, vi skal tage hinanden i hænderne og tærterne og danse kædedans og spise tærterne og hinanden og drikke urtete i det evige solskin, mens jeg læser mine dejlige, glade og smukke digte om mig selv højt, meget højt.

Birgitte Krogsbøll:
Det bliver jo et stort hus.
Hvilke faciliteter kommer det til at rumme, udover de obligatoriske: trykkeri, juicebar og sauna?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg vil insistere på mindst en: Øvklub, Swingerklub, Kørehinandenoverklub, Glansbilledeklub, Riveihårklub, Bingoklub, Pasdigselvklub, Ølkapselklub, Klistermærkeklub, Hajeg kansagtensklaremigudendigklub, Snørrebåndsklub, Neglefileklub, Jegerbitterklub, Slipseknudeklub, Fiseklub, Hvidløgsklub, Ispineklub, Hindbærbrusklub, Fimseklub, Dengseklub, Jegharheldigvisglemthvorduborklub og en Boogiewoogieklub.

Sundhedskarrusellen

Uafhængighedserklæringen

Nogle kan ikke fordrage foredrag
andre er afhængige

Nogle kan med fordel drage fordel af foredrag
andre er uafhængige

Uafhængige foredragsholdere
kan ikke fordrage afhængige lyttere

Kill-it (gulerodspudder)

ARTERIE

fra en høj tinde triller den mark gængse slag har farvet
triller videre vil videre

voldsom vind har fingre med i bevægelsen de tril igen og igen.
på en voksende ledning om halsen ingen ærlige punktummer
kan sætte pin på

det var så det eller det var der at det gik op for mig
at jeg trives med dette
slettede kor al den latter doctor kommer med i udbrud.

meget senere kaldte vi tinde for doc og omvendt for forvirringen skyld, madame
så de høje skævt jævnlige stjerner spillede ud af lyden
som en engel in fandens til rod giver fra sig over
cheeseburger

og et spand engle for stridsvognen aldeles mætte af cheeseburgere
drætter om opdraget til
at vaske hænder i hinandens hænder
stille tyggende
den opflammede slim halsbrand

tinde og doc til det sidste
trukket gennem kæl og rigtige navne til nøgne steder på et kort og væk



det blev osse for meget noget rod
det blev til skarpt om hjørnet

alt samlet højt på gylden vestvendt hingst
hældt i vejret
alle taler for sortslynget røg
med forbehold for
en syg is valset på land med arie i hals

i dag er en dag
en selverkendelsesdag
som alle andre

"Ceci n est pas...."

Dét. Der. Ude.
Dét. Her. Ude
Dét. Der. Inde
Alt. Dét. Andet.
Alt. Andet.


End

Dagens billede

Udsnit af Alfred Hridlickas - 'victims of fashism' II (Wien).

Brian taler

Man bakker snagvendt
i
TULKURSTINIMERIET
det burde
lednægges

TULKUREN
RETUR TIL
LØBPEN

Hverdagssystemer

Skriv dit navn på som etikette på alle dine indlæg OBS OBS OBS!!!

Husk nu at skrive dit navn på som etikette på dit indlæg. Søgefunktionen er ikke meget værd hvis du vil finde en forfatter/kunstner efter navn. Til gengæld kan du søge på ord der optræder i teksten.

Hvis du skriver dit navn på som etikette kan man, i mangel af bedre, finde dig i den alfabetiske emneliste. HUSK DET NU !!!

Hvis du bruger Google kan du bruge følgende søgestreng for at få en liste over en bestemt forfatters indlæg i Anarkiet. Du kan også søge på andre ord og vendinger på samme måde:

site:anarkiet.blogspot.com forfatternavn
(Der skal være mellemrum mellem url og forfatternavn)

?

Når man finder flere nåle end høstakke, er det så tid at ændre fokus?

Kloster

Kloster

Her foragter man ikke håndens arbejde
krokusser
passes af kronragede munke
med kutten over hovedet

Fluer kopulerer
i klosteret køkken
To med et smæk
med vådt viskestykke

Kast dine hæmninger væk
prøv at være lidt åndelig
og især ved sengetid

Man beder
Vader for
Gud ved hvilken gang
op og ned af gangen
en af gangen
nat efter nat besat

af nonnefantasier

Dagens billede

*Noget udendørs-Belvedere i Wien*

__________________

barmen
det første skridt
og vejen foran dig

hvor langt der er
på vej væk
bestemmer du aldrig selv
et øjeblik

Til sildesalaten.

længere fremme
hvor findes det?

der er kun kadavere!

nogle stavelser
er mere virkelige end andre

bundløse
som himlen

MOBY DICK

Thinking about a whale. And what a big one! I drove myself to sleep.
Dreaming only of dreams. Why would I be something different then?
So slim and slender like a little fish. Just following a bigger fish.
A whale. A ship. A floating island.

When I want to grow, I dream of something large. I was a boat and a floating island. I was dreaming of Moby Dick.
Not like something I know is real, but something, something else.
Like I have a bigger head than everybody else’s.

Knowing that life is but a stage, no wonder I get confused. Reality and all those things I didn’t know seems lesser now.

When shapes are twisted and things are turned, I turn my head towards you.
Carved into a body I see a whale. Like something we know is true. Feeling bigger when somebody else is thinking about you. Like falling in love or something like that. Like leaves falling.

And I was sailing on a thousand seas. I was a boat sailing towards a flower.
Dark water shining like the night. Like a deep, mysterious river was a sea. Like another fish, a mermaid swimming seriously.

Like a lake. Another ocean. Like me pounding and furiously towards you. Your hard. Your hand feeling like a fish. Like a wonderful book of love and hate.

I despair.
I dream about you.
And remember.
I loved you back then.
When your heart was pounding towards mine.

I was a mother of the fish in the sea. And in bed I lay dreaming and swimming, giving birth.

det muliges kunst

alt det vand
under alle de broer
alle de oprør
i alt det hav
alle de æbler
der falder langs stammer
alle de stammer
der falder i staver
al den skum
på alle de bølger
al den stilhed
før alle de storme
alle de øjne
i alle de nætter
al den genlyd
i alle de gader
al den lægen
og al den helen
alle de sår
al ligevel
alle de ord
om
al ting
og
al tid
alle de ord
om
alt
muligt
andet

MANIFESTO !

alle har ret
til sundhedssandaler
fuglefrø dræbersnegle
og drueagurker
ingen skal
undvære kammerjunkere
viagra hæmorrider
eller vådservietter
det skal være
en menneskeret at
have adgang til
lambi toiletpapir
negerboller og fygi

fygi : familieplanlægningsprodukt
af gummi som jeg kan takke for
livet fordi der var hul spidsen

ATMOSPHERE (11)

William S Burroughs & Kurt Cobain, The Priest They Called Him
&
William S Burroughs' Grave Site

Quick, quick, slow

Glo dog ikke så dumt – har du aldrig set en majroe med laksko før?
Hvis ikke, bliver det næppe sidste gang. Laksko forgår ikke så let. De byder op til dans.Byder sig til. Også for de træsko, der er stillet.
Kald det livtag eller omskoling. Lakskoene er ligeglade. De vil bare danse.
Laksko tager ikke et nej for et nej. Majroer hører ikke efter.
Og træskoene? De bliver ikke spurgt.

På stranden

Ude bag horisonten
gemmer sig skibe,
jeg endnu ikke har set,
fugle der skriger til himlen
og dykker efter føde i dybet.
Havets buldren beroliger mig
med et urgammelt sprog:
ignorer tiden
som slå ind over dig

Om flodheste og andet godtfolk

Limpopoflodens grumsethed er en anden form for klarhed
Har jeg hørt
Eller også har jeg ikke
Hørt det

Men flodhestens renhed overbeviser mig
Det er sandt
Det er sand

Det er Limpopoflodens
støvede
sand(selig)hed

INDVANDRER

jeg elskede markmusen som
indvandrede fra landet til byen
hvor den bezatte min bolig
den invaderede emhætten i køkkenet
gennem udluftningen i taget
og det indvendige aftræksrør
jeg elskede den ikke da den forstyrrede
og ødelagde min forudsigelige hverdag
jeg elskede den slet ikke da jeg måtte
skille mit køkken ad for at befri den
men jeg elskede den da jeg fandt den død
og kunne begrave den i min haves
fjerneste hjørne

Freundgasse 9

Mor, far, fire børn og en stor hund. Der er to fugle på taget.

(*)

Vil lidt redegitter på jogginruten
tis af løsrevne ålesafter
fornægte sten at lade os fatte

røgtersvirp
lidt ternet neglelak
og den fugtige revne mod nejegode
tag en ond tærskeballe
et tæmmet system i trappestigens fælde

hullet tar fane og gir dønning
hullet tar tis
en lille gasset prop
der er knoglestik i alle
og gæld nok til fasteknæk

gnav af dryp
se en dividende rettet til
lineløkke kappet over
det færdige gitter står i ramme

og slæderne glider gennem mudder
og rummet gror nedad
og nejenisser vil fjerne tavlekridt med tis

kongen er rede fra Region Nord
kongen er rede i jegraket
kongen er rede til flæskeeksil

analstatens konge
er fløjet og rede.

Et par sko

døsig

dage uden start


i stedet:
en parentes, en indskudt bemærkning, en lomme af luft under vand
en bilmotors summen og den behagelige døsighed, der følger:
tågelygters slørede blik på ukendte landskaber
midterrabat efter midterrabat
klynger af vejskilte uden tegn

ruter af undervejshed og åndedræt
øjeblikfang

en rovfugl på himlen

til og frastand

noget mødes på midten
og
begynder at ende

~

Genmælet synker spir af natriumfluer
den sene melding tager mig ind
det er nat og nogen grubler
små armbevægelser trives og smyger sig som lyd.

Åbn dig lad mig offerdeles
første akt foldet ud
er et fald af urin og svigermor
frisøren klær dig i snit
mens kaktus slår ud som lingvistik.

Skaf os giftsnogen
fyldt med bitte små jævndøgn
æd den nedre tumorkanal
isbjerge kælver jo æg og
du må afsted til aftalt tid
før de slukker datahjelmen.

I hovedbunden sidder den onde skruetrækkernat
og sender kærlige ordre og drikker
gadens kogegrej fra fadølshaner.

TV er et storslået æg
danskheden sidder nulrig
og taster tyendebevægelser
dråberne velsigner dig
til september føder du en fjern slægt.

Sammenstød ender
hvor du øjner fodsålers følgesygdom
februar du er smuk og
græsset står her tilfreds
og slikker flammer.

Pilgrim

At gå ad veje, set for mange gange. Veje, der går sig selv.

At kende det hele, men søge det halve:
Sprækken af søvn, nætter og ventetider.
Dét, der ikke er værd at nævne.
Rum
Fang

At gå
sine veje
for at finde

ikke helheden, men Halvheden

Dagens billede

Udsnit af Alfred Hridlickas - 'victims of fashism' I (Wien).

~

Samtidshistorien er tilsyneladende det modsagte af hvabehar
I virkeligheden mener man det modsagte af hvabehar, da detachements ikke er så letale at forklarelsen undulaten udtrykkelig ymter
må have én bagtil
en årsdag
som ikke helt var tanken
at mandag er pjækkedag
og at det altså ikke kan betale sig at sige noget andet.

Man kan tænke sit uden nogetsteds at sige det
samtidig med at man på tredjedagen hævder
at man pt kun tænker i billeder
og hvor nært tanke og billede
er et sammenkogt sværd
vil så alligevel uvilkårligt stikke frem i sproget.

"Man kan udmærket læse en tekst højt
uden at strejfe én eneste af de tanker,
der er udtrykt i teksten, ligesom
man kan handle uden at tænke over,
hvad man gør, og tænke uden
at udføre sin tanke i handling."

Således siger managments til enakter mandag:
Dualisme er en heltedåd!

fem fire tre to en

tæller jeg mine mennesker bagfra
og starter med mine venner
står jeg med munden sådan her
smækker med tungen den sprækker

munden når den har tabt sine tal
i nakkens blødeste hul
slipper jeg ud af min skygge






nul

- ryd forsiden, her er et mesterværk

- mon dog

Ungdomshus nu!?

Jeg bor et par blokke fra det ungdomshus der blev smadret af en paranoid sekt.
Billedet er taget ud af mit vindue dengang politiet lavede knibtangsmanøvrer og optrådte yderst hårdhændet (de smadrede blandt andet vores hoveddør på Jagtvej-siden i jagten på folk der havde søgt tilflugt i opgangen på grund af gas). Hvor længe skal de egentlig vente på et nyt hus?

I det grønne

Øbo I

*
De siger, at hun er øboer
*
Hun siger, at hun bor på den ene side af havet, og de andre på den anden
*
Hvad der er ø og hvad der er land, er uvæsentligt
Det væsentlige er havet. Imellem
*
Hun kender det, havet. Kender imellemheden
*
Og hun ved, at af og til står Ebbe højere end Flod
*

~

Legatet slår storkerevner tæt på æseløret

og en skryden ruffer knop.

~

Et ryk siger dav,
er der ikke snart nok Egil Skraldespand

Lommetyven læner sig frem i den døve nat

Mellem ja mellem til alle tider
rigelig kilt eller pariserdunkel
sender darten sætninger uden betydning
ind i fanesvælgs frit oversatte svanefælg

Recepten klær dig ærtebølle mellem stabler af læskedrik
nøgne tar vi det festlige fog på

Og flaget til tops
lakerer bundgarnspæl med bønnens
æselgevær, Egil, æselgevær

Det er jubel at neje for dav dybdeskræk
genlæs kasserollerød og zimmerstærk
nedsiv hænderne jeg har i pis nedad ryggen

Eksistenstest grønærten
den niceste dæmrelarmssucces
jeg indånder stempler snesevis
og rytter faret vild.

I grunden hvis jeg fik lov..

Barometerkatten

isner sin halespids
hele vejen ned ad vejen
hakker brosten op
ridser mønstre i
en menneskealder
pumper blodet til is

Udspring

Ku szurtu
magnal
em delta
*

Noget samles
*
splittes
*
i et floddelta
*

et
køns

V

Et lille paradis

L-tavle

lidt til venstre for blomsterforretningen, hvor der er

liljekonvaller i

lilla krukker, hvor

lygten skinner på hækken, på fortovet med den

lysegrønne sodavandsis, som en hund

labber i sig, der hvor

lyden fra skolegården næsten ikke kan høres mere, og hvor nogen en gang kaldte mig en

luder, men han var også

langt ude, skråt over for caféen, hvor

langlemmede poeter

lægger deres

lyrikæg

lige der står jeg nu i mine egne

leddeløse tanker

Rundt om

os mellem åbne ben og kjoler
løber overskud blondehår og sang
verden er stadig smuk

Psyches galocher

Ro nu

Drama smukkeserer vildornen til graven
gevinstens røde blåbær i træerne
oh komma lad lyset brænde når du går
strøgturen lusker med sit lille overskæg
og den oversavede dame adlyder mit mindste vink
baby bryster sig af store øjne
menneskehavet forbyder sig selv at stå stille
ro nu, ro nu
gemytterne koger ind til en pille
spillelærerinden gentager sit mantra
ro nu, ro nu
det samme desmerdyr bliver vildt igen
støjen er umådelig gammel
synet af den venstre vante
og lokomotivet der forlader Anna Bella
er en gevinstløs automat
ro nu, ro nu
det samme memo til dem alle
alle aldres samvittighedsfulde klør fem
ro nu, ro nu

Tøbræk

DK 0.1

Nulfasen henter nok under bøgelorte skrevet i sand.
Den der helmer, er dog ikke himlet endnu.
Rimet på Himmler får dig til at tænke på Helmer.
TV, nej film, nej ordene ødsler under skjorternes net.
Nok nu, hush now, don't explain, no me explicas
más de esta mierda, no te creo. De nada. Jeg løfter
min hånd med fadet af sild. Jeg deler ud til alle.

400 skud

Fareklasse C

Verden udenfor 2

Verden udenfor

er betonfetichisternes kredse

af vold, hærværk og varer til salg:

hvide fantasier

… i pulverform … i planform … i støbeform …

Husk ØK på LAB på torsdag

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (8/18)

Birgitte Krogsbøll:
Som en gestus til Klimakonferencen 2009 har A.P. Møller besluttet at omlægge al nordsøolie fra fossile brændstoffer til solenergi.
Og I har ladet sive, at ØK, med jeres enorme containerflåde, også har noget oppe i ærmet i den anledning.
Hvordan vil I leve op til A.P. Møllers gode eksempel?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg har gentagne gange på utallige redaktionsmøder spurgt:
-Ærværdige medpoeter, udmærkede digterkolleger, kære ordekvilibrister - Klimakonferencen 2009, hvad gør vi?
Svaret har hver eneste gang været en dyb indadvendt grublen efterfulgt af en rungende tavshed.
Jeg er kommet frem til, at jeg til Klimakonferencen 2009 og i tiden efter, vil gå rundt og være min egen sol, der giver P.O.E.S.I.E.N. lys - om natten.

MISSENT

We Did Not Start The Fire

Mandelbroth

Hun ser verden som figurer tegnet i vand. Fisk der flyver som fugle. Himlen som et oversøisk rev.
Hun blinker til en taskes lynlås: den ligner en trist mundvig, synes hun. Hun klapper hælene sammen for målrettede jakkesæt i stram march, mens hun forsøgerer at ignore de mistroiske blikke fra forbipasserende bilers lygter.

Hun finder Mandelbroth i mælkens mønster og danser pirouetter efter stilhedens taktstok. Kender de uskrevne spilleregler og vakler aldrig. Skelner skarpt mellem indenfor og udenfor og kender den hårfine balance mellem viist skarpsyn og gal genialitet.
Hun klæder sig altid rigeligt på - også i sommervarmen.

Under dynen er hun derimod nøgen, med en hud der krymper under dynens lette berøring. Her bliver hun lille, gemt og glemt. Ufødt. Her falder alting betryggende sammen omkring hende.
Sådan ligger hun i sengen: finder ansigter i tapetet og skaber melodier af motorstøj i bevægelse.
Sådan hviler hun i en byge af gråd og fortids skam. Sådan opløser hun tankestreger og mættede sekunder - giver vinger til sten.

Sådan plukker hun roser, hvor ingen roser gror.
Og forærer buketten til en nabo, der akavet smiler, siger tak og lukker døren igen

Scooter

Stilleben

THEO WAS HERE

Okay, så blir det sådan her

Stilleben

Det sorte blev altså for sort

Jeg blev ærlig talt lidt træt af den rocksmarte sorte som også var et bud der ikke holdt. Nu prøver vi med en flinkere og lettere model. Hvis det nye layout bringer mindelser om minimalportal.dk er det vel heller ikke så dårligt. Selv om baggrunden kun er 20% sort er det vel en tilsvarende besparelse. Det sorte lugtede af outdatet heavyrock og bordeller.

Borgernes mester

Han henholder sig, han er personligt personlig i snakken, den erfarne yngre borgmester, han forholder sig, og journalisten er også personlig, man må respektere at han øser sig ud, den unge, ungdommelige, yngre borgmester folder sig ud, han hidser sig livligt til snak om den herlige ungdom, den fik ikke for lidt, han var direkte wild og kaotisk som knejt! Tro ikke, at der ikke gemmer sig en rørende rebel bag den friske blazer og dæmpede skjorte, nej, forældrene styrede ikke den nuværende borgernes mester på 20 tdr. land, for han fik løbet hornene af sig, det gjorde han, erfaring, dumhed og frihed, og noget wild, det var han, det må han sige, de var sgu så lange de horn!, det gjorde temmelig ondt, det må han inderligt indrømme nu på årstider og år og talrige ådslers afstand, og nogen har han trådt på, ingen tvivl om det, og ikke at han vil nøjsomt nøjagtig ind på, hvor utroligt usigelig ondt, det har gjort, for noget må gemmes til privaten, og bedre tider bliver bare bedre, og ikke fængsel, selvfølgelig var det ikke sådan wildt og kaotisk, selvfølgelig var det ikke på den måde tarveligt, og så faldt han da formeligt til føje, ja, nogen elastisk erfaring har man da, siger den unge, ungdommelige, men dog så beliebte borgmester og rynker ordenes pander i journalistens synlige sværte, alt dette er rart, når der er så meget liv, der endnu skal leves, vi bliver alle klogere, som alderen går, lidt har man da prøvet her i livet, det er vigtigt som borgernes mester, siger borgernes mester med sit vidende smil, det er vigtigt som borgernes mester at vide noget om livet her i livet.