fredag den 27. juni 2008
Olie på lærred
Ubestemmelig baggrund
belagt med hinde
kubers røde stænk
rum kolliderer adspredt
massen flyder ud
i en slags usikker livsform
længere nede noget invalideret kryb
tekno skrammel tørner sammen
rastløst
belagt med hinde
kubers røde stænk
rum kolliderer adspredt
massen flyder ud
i en slags usikker livsform
længere nede noget invalideret kryb
tekno skrammel tørner sammen
rastløst
torsdag den 26. juni 2008
Isotop
At skrive et liv til live, ikke lægge til, ikke trække fra, blot sanse en virkelighed så uvirkelig, at den kun kan mærkes som et prik på den tunge, der læser ordene. Vidtstrakte løgne, mile efter mile, kun over år flyttes et sandkorn. Og om hundrede år vil det tage form af en revle i et landskab: Intet vil det betyde, ingen forskel vil det gøre.
Men landskabet vil være forandret, engang, et sted, der ikke findes.
Men landskabet vil være forandret, engang, et sted, der ikke findes.
15.45
Femtenfemogfyrre og jasminerne
på rekreation strækker fine lyse skud
i lyset og kravler ad ståltråd
snoet om lyseblå stifter i går.
Noget går den rigtige vej.
på rekreation strækker fine lyse skud
i lyset og kravler ad ståltråd
snoet om lyseblå stifter i går.
Noget går den rigtige vej.
onsdag den 25. juni 2008
Trofæ
Trofæ
Jeg bed hovedet af skammen og lagde det forsigtig på trækpapiret foran mig. Her lå det så en dags tid og dryppede færdigt, til det var tørt nok, til at jeg kunne gå i gang med at skrabe den grønne manipulerende masse ud i en gammel cigarkasse fra min morfars tid – dengang cigarkasser lugtede af noget hyggeligt – som jeg havde præpareret med en særlig modstandsdygtig harpiks fra Sydamerika. Senere kunne denne masse genbruges til at holde myg væk med. Den brændte langsomt og med en for mennesker umærkelig duft, som myg tilsyneladende ikke kunne lide. Kroppen kan man ikke rigtig bruge til noget, den begynder at forrådne i samme sekund, hovedet bides af, og bides af skal det; der er ingen andre metoder, der duer. Hovedet fyldte jeg med kapok fra en gammel madras, som rigtignok havde været gennem en desinfektionsproces bestående af hvidløgsvand og karbolsyre, og monterede det på en gennem lange vinteraftener med største omhu udskåret plade af valnøddetræ. Jeg hængte det på væggen med hovederne af de andre besejrede skammer og monterede derunder en bronzeplade med årstallet 2004.
Senere kunne jeg ikke komme i tanker om, hvad det var, der gjorde dette år til noget særligt. ”Visse, vasse”, tænkte jeg, ”det betyder ingenting, for det er nuet, der gælder. Hvad jeg kan huske, finder jeg ud af, når jeg skal bruge det”. På den led kan jeg være ret så kold. Jeg lader mig ikke rokke af vilkårlig erindring.
Jeg bed hovedet af skammen og lagde det forsigtig på trækpapiret foran mig. Her lå det så en dags tid og dryppede færdigt, til det var tørt nok, til at jeg kunne gå i gang med at skrabe den grønne manipulerende masse ud i en gammel cigarkasse fra min morfars tid – dengang cigarkasser lugtede af noget hyggeligt – som jeg havde præpareret med en særlig modstandsdygtig harpiks fra Sydamerika. Senere kunne denne masse genbruges til at holde myg væk med. Den brændte langsomt og med en for mennesker umærkelig duft, som myg tilsyneladende ikke kunne lide. Kroppen kan man ikke rigtig bruge til noget, den begynder at forrådne i samme sekund, hovedet bides af, og bides af skal det; der er ingen andre metoder, der duer. Hovedet fyldte jeg med kapok fra en gammel madras, som rigtignok havde været gennem en desinfektionsproces bestående af hvidløgsvand og karbolsyre, og monterede det på en gennem lange vinteraftener med største omhu udskåret plade af valnøddetræ. Jeg hængte det på væggen med hovederne af de andre besejrede skammer og monterede derunder en bronzeplade med årstallet 2004.
Senere kunne jeg ikke komme i tanker om, hvad det var, der gjorde dette år til noget særligt. ”Visse, vasse”, tænkte jeg, ”det betyder ingenting, for det er nuet, der gælder. Hvad jeg kan huske, finder jeg ud af, når jeg skal bruge det”. På den led kan jeg være ret så kold. Jeg lader mig ikke rokke af vilkårlig erindring.
tirsdag den 24. juni 2008
~
*
Han tilbyder en omfattende trænge-ind-seng. Lyt til ordene bestemmelserne i den enorme provins Lyt til ordene fra distriktet Brudstykke Ja, i lyset af de Blindt Sværmet også Støvsugers माथ slør Det er blevet sagt i bulk For at imødekomme den mangel på Blank side Faktisk er det - ordet strygejerns Poserne under øjnene og ørerne En meget chokeret "twinning" BUMA at lytte til og høre Det er en tjeneste, der er opført i brudstykket De er også trængt ind på,
*
Han tilbyder en omfattende trænge-ind-seng. Lyt til ordene bestemmelserne i den enorme provins Lyt til ordene fra distriktet Brudstykke Ja, i lyset af de Blindt Sværmet også Støvsugers माथ slør Det er blevet sagt i bulk For at imødekomme den mangel på Blank side Faktisk er det - ordet strygejerns Poserne under øjnene og ørerne En meget chokeret "twinning" BUMA at lytte til og høre Det er en tjeneste, der er opført i brudstykket De er også trængt ind på,
*
Etiketter:
automattranslation,
automatudskrift,
Digte,
modifikation
Tungetale
Mens hun sidder ved cafebordet og forsøger at falde i ét med verdens larm, kommer en vens ven og hans kæreste gående forbi. Han med krokodilleskindsstøvler, solbriller og dybe ridser i lakken. Hun med hennafarvet strit, armystøvler og blondekjole.
”Heyyy, hvor sjovt”, siger de og sætter sig ned. Hun lukker hastigt håndtasken med det runkne æble, huskeblokken og de slidte skiftesko. ”Det er jo for skønt med al den solskin”, svarer hun og ved at hun læner sig op ad en kliché. De sætter sig ned ved bordet uden at spørge om lov, og hun på sin side er glad for ikke at spurgt.
Så hører hun til husprojektet, der vanen tro trækker ud. Han har aldrig været helt på bølgelængde med praktisk levet liv, det er jo derfor han er så god en musiker. I stedet taler de om musik, om det sidste udspil fra Indie-yndlings-orkestret, og hun sukker indfølende og medgiver ham, at med den musik er man nærmere himlen end nogetsteds andet.
Og sådan taler de Om og Omkring og i tunger en tid. Taler om alt det, der rører sig i dem uden at nævne det med et ord. Og selvom de ved mindre om hinanden da de skilles end da de mødtes, er de kommet nærmere sig selv. Imens.
”Heyyy, hvor sjovt”, siger de og sætter sig ned. Hun lukker hastigt håndtasken med det runkne æble, huskeblokken og de slidte skiftesko. ”Det er jo for skønt med al den solskin”, svarer hun og ved at hun læner sig op ad en kliché. De sætter sig ned ved bordet uden at spørge om lov, og hun på sin side er glad for ikke at spurgt.
Så hører hun til husprojektet, der vanen tro trækker ud. Han har aldrig været helt på bølgelængde med praktisk levet liv, det er jo derfor han er så god en musiker. I stedet taler de om musik, om det sidste udspil fra Indie-yndlings-orkestret, og hun sukker indfølende og medgiver ham, at med den musik er man nærmere himlen end nogetsteds andet.
Og sådan taler de Om og Omkring og i tunger en tid. Taler om alt det, der rører sig i dem uden at nævne det med et ord. Og selvom de ved mindre om hinanden da de skilles end da de mødtes, er de kommet nærmere sig selv. Imens.
Etiketter:
kortprosa,
Louise Juhl Dalsgaard,
Prosa
Gløden
jeg er vel berliner..
grønlænder, indianer,
afrikaner, tibetaner,
burmeser, burhøne,
tremmekalv, lænkehund,
dansebjørn,
grønlænder, indianer,
afrikaner, tibetaner,
burmeser, burhøne,
tremmekalv, lænkehund,
dansebjørn,
Når intet er til
nok kan natten være et martyrium
og morgenerne være en endeløs række
som kors på en krigskirkegård
men denne aften
netop i aften
føles tiden så kort
ingen nat eller morgen
har nogensinde før
været så kort
som i aften
hvor jeg i skrivende stund
i mine tanker intet finder
hvor intet således
ganske kort findes
så fredeligt som var det livet selv
ikke at jeg dermed rammer
en særlig tanke eller følelse
eller i hvert fald
ikke uden at jeg ord for ord
nøje har sigtet derpå
og således intet har ramt
eller rettere
netop har ramt intet
lige på pletten.
og morgenerne være en endeløs række
som kors på en krigskirkegård
men denne aften
netop i aften
føles tiden så kort
ingen nat eller morgen
har nogensinde før
været så kort
som i aften
hvor jeg i skrivende stund
i mine tanker intet finder
hvor intet således
ganske kort findes
så fredeligt som var det livet selv
ikke at jeg dermed rammer
en særlig tanke eller følelse
eller i hvert fald
ikke uden at jeg ord for ord
nøje har sigtet derpå
og således intet har ramt
eller rettere
netop har ramt intet
lige på pletten.
mandag den 23. juni 2008
Eftermiddagen hvor den habituelle stilstand begyndte
- Sygeplejerske!
er der en der skriger
mens hun snakker i telefon
- noget beroligende!
skriger hun videre
sikkert taget fra en lægeroman
eller fra Bispebjerg Hospital
en forsommers eftermiddag i 2008
jeg ved det ikke
og det gør hun sikkert heller ikke
og mens jeg skriver videre
orker jeg ikke længere at forsøge at skelne
for der er intet der rimer på denne stilstand
en forsommers eftermiddag i 2008
intet ønsker at rime
på andet end sig selv
som er noget andet end sig selv
og i øvrigt heller ikke rimer
fordi det er sig selv
og ikke ønsker at passe
ind i et digt
ikke ønsker at rime
og så heller ikke gør det
men lader det være det
afstår fra alt
selv fra at lade det være det
fordi det ikke lader sig gøre
men gør noget andet
som det ikke ved hvad er
gab så store som var
kedsomheden endelig opfundet
noget så latterligt at der
intet mere er at le af
og jeg er ikke engang begyndt
før det hele holder op
eller begynder igen
jeg ved det som sagt ikke
jeg bliver ikke fortalt så meget
for jeg ved noget andet
som jeg ikke ved hvad er
jeg ved det bare.
er der en der skriger
mens hun snakker i telefon
- noget beroligende!
skriger hun videre
sikkert taget fra en lægeroman
eller fra Bispebjerg Hospital
en forsommers eftermiddag i 2008
jeg ved det ikke
og det gør hun sikkert heller ikke
og mens jeg skriver videre
orker jeg ikke længere at forsøge at skelne
for der er intet der rimer på denne stilstand
en forsommers eftermiddag i 2008
intet ønsker at rime
på andet end sig selv
som er noget andet end sig selv
og i øvrigt heller ikke rimer
fordi det er sig selv
og ikke ønsker at passe
ind i et digt
ikke ønsker at rime
og så heller ikke gør det
men lader det være det
afstår fra alt
selv fra at lade det være det
fordi det ikke lader sig gøre
men gør noget andet
som det ikke ved hvad er
gab så store som var
kedsomheden endelig opfundet
noget så latterligt at der
intet mere er at le af
og jeg er ikke engang begyndt
før det hele holder op
eller begynder igen
jeg ved det som sagt ikke
jeg bliver ikke fortalt så meget
for jeg ved noget andet
som jeg ikke ved hvad er
jeg ved det bare.
Selvlysende solnedgang
Det første forsøg
Atomprøvesprængninger
Paddehattesky
Atomprøvesprængninger
Paddehattesky
Friskfangede fisk
Kroppens celler muteres
Sushirisiko
Bronkitis
Kvælende bilos
Udbrændt energikilde
Partikelhoste
Udbrændt energikilde
Partikelhoste
Global bronkitis
Jernlungen trækker vejret
Hoster tungmetal
Digteren
De har rengjort omkring digteren.
De har trimmet de vilde skud,
så de nu alle peger lige langt op i himlen.
Digteren er dog ligeglad, han er kun en buste,
sit eget tavse digt.
Kritik af livet
Hvis ord som "frihed" var overflødige?
Hvorfor indfinder fremtiden sig aldrig?
og hvad med fortiden?
Hvordan giver erindringer håb?
Er målet opslugt af kærlighed?
Hvisker døden formålsløst i sin brønd
Hvorfor indfinder fremtiden sig aldrig?
og hvad med fortiden?
Hvordan giver erindringer håb?
Er målet opslugt af kærlighed?
Hvisker døden formålsløst i sin brønd
Kritik af lykken
Rendte på lykken
Den gik sporløst gennem mig
Verdeners porthul
Talløse engle
På spidsen af en synål
Umærkeligt stik
Et uholdbart punkt
Uendeligheden i
ubegrænset tæthed
Den gik sporløst gennem mig
Verdeners porthul
Talløse engle
På spidsen af en synål
Umærkeligt stik
Et uholdbart punkt
Uendeligheden i
ubegrænset tæthed
Plagiat
Healeren DocMonald
tilbyder Mappy Heal
Han ser igennem fingrene med dårlige efterligninger
uden røntgenapparat
Han ser igennem livets nøglehul
uden at have nøglen til et sundt liv
Han siger øje for øje
uden at være øjenlæge
PLAGIAT
Han siger tand for tand
uden at være tandlæge
PLAGIAT
Og når ret skal være ret
uden at dommeren eller kokken er tilstede
så ved du at ordene fra hans mund
ikke kommer flyvende som til et digt
men blot er det rene genbrug
eller humbug
PLAGIAT
tilbyder Mappy Heal
Han ser igennem fingrene med dårlige efterligninger
uden røntgenapparat
Han ser igennem livets nøglehul
uden at have nøglen til et sundt liv
Han siger øje for øje
uden at være øjenlæge
PLAGIAT
Han siger tand for tand
uden at være tandlæge
PLAGIAT
Og når ret skal være ret
uden at dommeren eller kokken er tilstede
så ved du at ordene fra hans mund
ikke kommer flyvende som til et digt
men blot er det rene genbrug
eller humbug
PLAGIAT
søndag den 22. juni 2008
Ord fandangO
manueldøroplukningsmekanisme = motorsav
drøvtyggendemekaniskjordhullemaskine = gravko
farvestrålendefemininmekaniskpopulærmusikfortolker = spilledåse
drøvtyggendemekaniskjordhullemaskine = gravko
farvestrålendefemininmekaniskpopulærmusikfortolker = spilledåse
Mælkeveje
På månen mister traumerne pondus
Enten Eller
Etiketter:
bryllupskager,
Film,
filosofi,
guldfisk,
Kunst,
Vibeke Nielsen
holde i hånden
når døden nærmer sig
næsesammenfald
blegheds blodfattighed
så ved jeg døden kommer
hvor kører toget hen?
spørges der med
uklar stemme
langt inde fra
øret helt tæt på
hvad siger du?
..den døende sortsnakkende
om tog
og en hund
..jeg siger:
til verdens ende
og klapper hånden
slipper hånden stille
..den døende:
mistede jeg billetten?
når døden nærmer sig
næsesammenfald
blegheds blodfattighed
så ved jeg døden kommer
hvor kører toget hen?
spørges der med
uklar stemme
langt inde fra
øret helt tæt på
hvad siger du?
..den døende sortsnakkende
om tog
og en hund
..jeg siger:
til verdens ende
og klapper hånden
slipper hånden stille
..den døende:
mistede jeg billetten?
lørdag den 21. juni 2008
Hyperhjem
At bygge et hus fra grunden åbner op
for en verden af muligheder.
I besøger et udstillingshus
og aftaler et uforpligtende byggemøde.
Vores showrooms byder på et bredt udvalg af
bl.a. mursten,
tegl,
vinduer,
døre og
gulve.
Køkkenelementer,
garderobeskabe og
badeværelsets sanitet
udvælger I i samråd
for en verden af muligheder.
I besøger et udstillingshus
og aftaler et uforpligtende byggemøde.
Vores showrooms byder på et bredt udvalg af
bl.a. mursten,
tegl,
vinduer,
døre og
gulve.
Køkkenelementer,
garderobeskabe og
badeværelsets sanitet
udvælger I i samråd
med en af vores boligrådgivere.
Med god grund finder
udstillingshuset sted.
Skrånende lofter, spændende vinkler, lysindfald.
Bl. a. mursten, tegl, vinduer, døre, gulve.
Her finder I hjem,
inkl. showrooms.
Etiketter:
Digte,
hyperteksteksperiment,
Vibeke Nielsen
AFSPORET
sporene skræmmer skæmmer
rustne spor sporløse spor
sporløse væk i natten
parallelle side om side
gennembrydende landskabet
gå ikke over sporet
der kommer tog
gå ikke over toget
der konmmer spor
fodspor aftryk mærker
afmærker territoriet
grafitti kunst hærværk
på tog til tiden hele tiden
før i tiden frem i tiden
vor tids hulemalerier
signalerer terroriserer
forgår forsvinder i vask
afsporet eller !!!!
er vi på sporet
af noget helt andet ?
rustne spor sporløse spor
sporløse væk i natten
parallelle side om side
gennembrydende landskabet
gå ikke over sporet
der kommer tog
gå ikke over toget
der konmmer spor
fodspor aftryk mærker
afmærker territoriet
grafitti kunst hærværk
på tog til tiden hele tiden
før i tiden frem i tiden
vor tids hulemalerier
signalerer terroriserer
forgår forsvinder i vask
afsporet eller !!!!
er vi på sporet
af noget helt andet ?
Advarsel til vore kunder!

Kopattesalve
Som De måske har læst eller hørt i pressen, er der en velbegrundet mistanke om, at parabener (i dette produkt propylparaben) kan optages igennem huden og i kroppen fungerer som kvindeligt kønshormon (østrogen).
Der sker derfor intet ved, at kvinder anvender denne antiseptiske salve på kroppen, eventuelt smører brysterne. Den yderste konsekvens kan være større bryster og mere kvindelige former.
Vi må til gengæld på det kraftigste fraråde mænd, at anvende cremen på deres genitalier, resultatet kan blive småt.
(..også udgivet på digte.dk)
Reklame
I Michaels familie har man aldrig været høje.
Derfor fik de for århundreder siden navnet Laudrup.
Men hans far brugte OGSÅ bolden,
han ville gerne at Michael og lillebror Brian blev højere end han selv var.
Derfor kogte han hver morgen havregrød af ... ....... –
og Michael og Brian blev højere. Nu overvejer familien,
efter liberalisering af navneloven, at ændre navn til Højdrup.
VI KUNNE HAVE KALDT VORT PRODUKT GRÅVEJRS HAVREGRYN,
MEN HVORFOR FANDEN SKAL DET HELE VÆRE SÅ KEDELIGT!!!!
fredag den 20. juni 2008
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (15/18)
Birgitte Krogsbøll:
Jeres praktikant Elton Jorn, Hvad med ham?
Hvorfor skal han slet ikke spørges?
Jeg ved godt I plejer at sige: "Hold nu kæft! Du er for ung til at have en brugbar mening om noget som helst, Elton Babyface Røvhul!", men alligevel.
Hvorfor skal han ikke lukkes ud fra lageret en stund, og interviewes?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jamen, jeg kender ingen andre, der kan snakke med edderkopperne på lageret, være dus med flagermusene og puste til støvet, så det står i kaskader ud gennem nøglehullet ind i redaktionslokalet, lægger sig på poesiens blå blomst midt på bordet, minder mig om tiden som en faktor, der nok er her længere end mig, men derfor kan jeg jo godt efterlade mig noget, der er her længere end tiden, digte f.eks, eller en ubetalt regning.
Jeres praktikant Elton Jorn, Hvad med ham?
Hvorfor skal han slet ikke spørges?
Jeg ved godt I plejer at sige: "Hold nu kæft! Du er for ung til at have en brugbar mening om noget som helst, Elton Babyface Røvhul!", men alligevel.
Hvorfor skal han ikke lukkes ud fra lageret en stund, og interviewes?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jamen, jeg kender ingen andre, der kan snakke med edderkopperne på lageret, være dus med flagermusene og puste til støvet, så det står i kaskader ud gennem nøglehullet ind i redaktionslokalet, lægger sig på poesiens blå blomst midt på bordet, minder mig om tiden som en faktor, der nok er her længere end mig, men derfor kan jeg jo godt efterlade mig noget, der er her længere end tiden, digte f.eks, eller en ubetalt regning.
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (14/18)
Birgitte Krogsbøll:
Det blev vist på alle nyhedsmedier, at I, da I modtog Nobelprisen, ikke kun gik baglæns UD derfra, men også gik baglæns IND, for at vise ydmyghed.
Hvad er grunden til al denne ydmyghed? Hård barndom? Filosofi? Signalpolitik?
Og hvem af jer er den (grænsende til det selvpromoverende, har jeg hørt) ALLERMEST ydmyge?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg er den allermest ydmyge. Jeg er så ydmyg, at jeg ikke vil sige hvad jeg hedder. Jeg er så ydmyg, at jeg ikke vil sige mere. Det er fordi jeg er så ydmyg.
Det blev vist på alle nyhedsmedier, at I, da I modtog Nobelprisen, ikke kun gik baglæns UD derfra, men også gik baglæns IND, for at vise ydmyghed.
Hvad er grunden til al denne ydmyghed? Hård barndom? Filosofi? Signalpolitik?
Og hvem af jer er den (grænsende til det selvpromoverende, har jeg hørt) ALLERMEST ydmyge?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg er den allermest ydmyge. Jeg er så ydmyg, at jeg ikke vil sige hvad jeg hedder. Jeg er så ydmyg, at jeg ikke vil sige mere. Det er fordi jeg er så ydmyg.
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (13/18)
Birgitte Krogsbøll:
Det hviskes, at I fra 2002 til 2004 fik trykt tidsskriftet på papir, I "... havde fået skaffet til fingerpris" et sted i den offentlige administration".
Hvad kan I fortælle om det?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg fik et tilbud ingen af os kunne sige nej til, mens vi fik manicure inden en LAB oplæsning. Papiret stammede fra Kirkeministeriet og viste sig at være meget gamle pergamentruller med svært tydelige skrifttegn som B-i-b-l-e-n.
Det hviskes, at I fra 2002 til 2004 fik trykt tidsskriftet på papir, I "... havde fået skaffet til fingerpris" et sted i den offentlige administration".
Hvad kan I fortælle om det?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg fik et tilbud ingen af os kunne sige nej til, mens vi fik manicure inden en LAB oplæsning. Papiret stammede fra Kirkeministeriet og viste sig at være meget gamle pergamentruller med svært tydelige skrifttegn som B-i-b-l-e-n.
Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (12/18)
Birgitte Krogsbøll:
I har ofte været på Højskole sammen, og er glade for sang. Så I har lavet jeres egen sangmappe med becifringer, og slutter alle møder med rundkreds, ris-og-ros-runde og lidt fællessang.
Hvem spiller guitar, og hvilke sange er jeres foretrukne?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg er ret suveræn på panfløjte, triangel og koklokke.
Niels Henrik Svarre Nielsen spiller guitar med skinkenæven helt fremme.
Absolut foretrukne sang er: "Smoke on the Water".
I har ofte været på Højskole sammen, og er glade for sang. Så I har lavet jeres egen sangmappe med becifringer, og slutter alle møder med rundkreds, ris-og-ros-runde og lidt fællessang.
Hvem spiller guitar, og hvilke sange er jeres foretrukne?
Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg er ret suveræn på panfløjte, triangel og koklokke.
Niels Henrik Svarre Nielsen spiller guitar med skinkenæven helt fremme.
Absolut foretrukne sang er: "Smoke on the Water".
Pitstop
Mellemstationerne. Midt mellem frem, tilbage og lige vidt.
Man kører af ved en tankstation med brødudsalg, og betjenes af en mindreårig med piercet overlæbe og bermudashorts.
Man afleverer sandheder og komprimeret eksistens over disken. Der kvitteres med et smil, og en kvittering.
Return to sender
Det er spillereglerne og man ved det. Det er okay, man er jo på vej. Videre.
Man betaler, tager det halve franskbrød, cigaretterne og en flaske Cocio og sætter sig tilbage i bilen. Inden længe er den eneste samtalepartner kilometerstenene på de endeløse strækninger. Rækker af vejrbidte læhegn.
Ensomheden, den vænner man sig til.
Det er skuffelsen, der ikke er til at bære.
Man kører af ved en tankstation med brødudsalg, og betjenes af en mindreårig med piercet overlæbe og bermudashorts.
Man afleverer sandheder og komprimeret eksistens over disken. Der kvitteres med et smil, og en kvittering.
Return to sender
Det er spillereglerne og man ved det. Det er okay, man er jo på vej. Videre.
Man betaler, tager det halve franskbrød, cigaretterne og en flaske Cocio og sætter sig tilbage i bilen. Inden længe er den eneste samtalepartner kilometerstenene på de endeløse strækninger. Rækker af vejrbidte læhegn.
Ensomheden, den vænner man sig til.
Det er skuffelsen, der ikke er til at bære.
Etiketter:
kortprosa,
Louise Juhl Dalsgaard,
mellemrum,
Prosa
Abonner på:
Opslag (Atom)




