fredag den 20. juni 2008

Nørreport Station


Helt påklædt, men dog nøgen.
Sådan føles det.
Kulden slår benene væk under min sjæl,
som er gennemsyret af dadaistiske tanker.
Nu klaprer mine tænder
på Nørreport Station, København.
Det sner.


Natten er sort og netop begyndt.
Sneen glaserer asfalten.
Alting går glat…undtagen…


Hvorfor holder DSB her time efter time?
Hvorfor er mit liv gået i stå her?
Er det et tegn om at jeg skal flygte fra ansvaret
i arbejde, dagligdag og kærlighed,
for a sne inde i København ?
Og dog:
Sne kan man ikke regne med.


Om nogle timer skinner solen afdæmpet
på dette kolde glaserede sceneri,
hvor endnu en grusom dag, med skrigende vognhjul,
vil rulle over de rustne skinner.
Travle folk, med dokumentmapper,
står i kø, for at indløse billet til hjertestop,
mens de lavmælt synger:
”…nu har jeg nået toppen mor,
brrr, hvor er her skidekoldt”.


Er tiden talentløs?
Hvorfor affinder vi os med det moderne livs jerngreb
og køber aflad,
underholdning til vore børn,
når vi i virkeligheden burde stoppe op,
tage pauser – som i en DSB ruteplan.
Præcision er ikke en dyd, man kan være stolt af.
Det er nærmest snyd.


Skulle jeg forlænge mit ophold på Nørreport Station,
hvor tankerne tilsyneladende bliver ligeså klare som frostluften.
Jeg burde takke for den manglende præcision,
hjælpe andre ved at sabotere togdriften,
men her står jeg blot,
med løbende næse,
kolde tæer og dårlig samvittighed.

Ydre rum (II)

torsdag den 19. juni 2008

Krukke? - Det kan du selv være...


åben slutning

Har du det godt, pige. Spørgsmålstegn.
Regibemærkning: Hun tøver.


Der hostes i salen. Kort.


Pigen fæstner sig ved spørgsmålstegnet og hører ikke ordene.
Han på sin side er ligeglad med svaret, det var ikke ment som et spørgsmål.
Bare en replik fra et manuskript.


Det eneste fylde er et kort host fra salen.


Tøven og papir der knitrer


Pigen går. Mellemrum.
Manden går efter.


Nu skriver jeg et tæppefald.
Bum.
Bum er et lydord.
Det siger ikke Bum i virkeligheden. Det siger ikke noget overhovedet.
Vel. Spørgsmålstegn.


Så er du pludselig i centrum.
Jeg spørger dig.
Vel.
Komma.
Spørger jeg dig.

Har du det godt.
Komma.
Kunne jeg så spørge.



Du hoster.

Dette er ikke en hund

Ydre rum (I)

onsdag den 18. juni 2008

Voivode

kom du til mig som en gåde
døde du i mine arme som en engel
med en økse gennem din skulder
med en pil gennem dit øje
med en sang på dine læber
med en gåde i dine vinger

kom du til mig for sent
så jeg dig for sent
med et ådsel i din ryg
med en bjørn i din favn
med et maleri på væggen
med et glas til mine øjne

kom du til mig i nat
blæstes du ud som en ild
med en kerte i dine hænder
med et øjeblik på spid
med et træ i din pande
med en cyklus i dit sind

kom du til mig nu
levede du for evigt
med en pille i dit svælg
med et jævndøgn i brystet
med et banner over dig
med et slot bortbrændt

du står, det gløder i stål
på din rustning over dine mænd
din mund et sort hul
dine fødder mejslet i jorden

kom du til mig som en fjende
kom jeg til dig som en dråbe blod
der langsomt dryppede ned på jorden
fra spidsen af dit sværd

CENSUR

bogvaskning hvidbrænding
destruktion ad libitum
hjernevindings ordakvarie-
konstruktioner afskaffes
uden back up mens små
savlende vagthunde
kvæles i afhuggede
digter hænder

Hilsen fra kirkegården

?

Gådefulde aspekt / lille størrelse/ kan du kende mig
på soloulykker / ansigt til ansigt/ med lav stemme /
jeg gentager

Temperament

Bilerne ridser i asfalten

mit hår slås med vinden

og regndråber  

der raser fra himlen

på en gul mark

tænk på os to 

stille i kornet 

???

ATMOSPHERE (12)

klipschutz: Mr. Smith Goes To Walla Walla

tirsdag den 17. juni 2008

Om snyd

Den der kommer først til mølle
har ikke rent mel i posen

Gentagelsens fordøjelse

*
gentagelse fremmer
fordøjelsen, fornøjelsen, fortvivlelsen
forståelse fremmer
så meget
andet
*
det er noget med græsset på naboens mark, siges det
*
måske det bare er noget
med
gentagelse, forståelse og marker
der ikke hænger sammen
uanset hvor gærdet er lavest
*

søndag den 15. juni 2008

Anubiskat

Hundehoveder
Syet på kattekroppe
Installationsgud

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (11/18)

Birgitte Krogsbøll:
I modtog i 2006 en enorm, anonym pengegave, og har besluttet at spendere den på at få malet et 5x5 meter stort gruppeportræt.
Rygtet siger, at I forhandler med både Thomas Kluge og Per Arnoldi om opgaven, og måske også andre.
Hvem bliver det?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Sjarles Charmetrold på 11 måneder fra vuggestuen Rumpenisserne, rød stue.
Sjarles har valgt at skildre os i et fingermaleri.

Birgitte Krogsbøll:
Det siges også at I betinger jer, at portrættet skal vise jer på en helt bestemt lokalitet.
Hvilken?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
På toppen af kransekagen.

Birgitte Krogsbøll:
Og hvem var den anonyme giver? Åhhr... kom nu! Hvisk det!

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Det var Gud, personligt.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (10/18)

Birgitte Krogsbøll:
På jeres ugentlige pressemøder ser I altid sådan lidt... fjottede... ud.
Hvordan kan det være?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Altså, jeg for min part bruger alle mine penge på det, så tak, jeg er da glad for at høre, at det er lykkedes.

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (9/18)

Birgitte Krogsbøll:
Da kulturminister Brian Mikkelsen tiltrådte i 2001, var hans første tiltag at rydde op i moradset. Derved kom han til "ved et ulykkeligt, utilsigtet fumleri og dårlige embedsmænd" også at ramme Øverste Kirurgiskes økonomi temmelig hårdt.
"Ministerfadæsen", som det kaldes.
Nu har han, som en slags plaster på såret, og som han selv omtaler det "et rigtigt bamseknus", opkøbt Ungdomshus-grunden, Jagtvej 69, for der at opføre et domicil til jer. Et hus lidt større end Ungdomshuset, det tidligere Folkets Hus, var.
Og I har meddelt ministeren, at I har besluttet at tage imod det "... i en kærlig og forsonelig ånd".
Her er hele 3 spørgsmål:

Hvad skal huset hedde?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Ahrensbølls pryd, pragt og prægtige perle.

Birgitte Krogsbøll:
Forventer I bøvl med de unge, beskidte, venstresnoede autonombøller, og hvordan bliver jeres samarbejde med politiet i den anledning?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Nej, nej, da, slet ikke, jeg forventer at være dejlig, smuk, glad, ovenud lykkelig og temmelig tilfreds sammen med de autonome med deres dejlige demonstrationer, smukke hætter og glade brosten og politiet i deres dejlige kampuniformer, smukke hjelme og glade stave.
Vi skal plukke skovjordbær sammen, masser af skovjordbær, alle sammen, sammen med hinanden skal vi bage tærter af jordbærene og skovene og hinanden, vi skal tage hinanden i hænderne og tærterne og danse kædedans og spise tærterne og hinanden og drikke urtete i det evige solskin, mens jeg læser mine dejlige, glade og smukke digte om mig selv højt, meget højt.

Birgitte Krogsbøll:
Det bliver jo et stort hus.
Hvilke faciliteter kommer det til at rumme, udover de obligatoriske: trykkeri, juicebar og sauna?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg vil insistere på mindst en: Øvklub, Swingerklub, Kørehinandenoverklub, Glansbilledeklub, Riveihårklub, Bingoklub, Pasdigselvklub, Ølkapselklub, Klistermærkeklub, Hajeg kansagtensklaremigudendigklub, Snørrebåndsklub, Neglefileklub, Jegerbitterklub, Slipseknudeklub, Fiseklub, Hvidløgsklub, Ispineklub, Hindbærbrusklub, Fimseklub, Dengseklub, Jegharheldigvisglemthvorduborklub og en Boogiewoogieklub.

lørdag den 14. juni 2008

Sundhedskarrusellen

Uafhængighedserklæringen

Nogle kan ikke fordrage foredrag
andre er afhængige

Nogle kan med fordel drage fordel af foredrag
andre er uafhængige

Uafhængige foredragsholdere
kan ikke fordrage afhængige lyttere

Kill-it (gulerodspudder)

ARTERIE

fra en høj tinde triller den mark gængse slag har farvet
triller videre vil videre

voldsom vind har fingre med i bevægelsen de tril igen og igen.
på en voksende ledning om halsen ingen ærlige punktummer
kan sætte pin på

det var så det eller det var der at det gik op for mig
at jeg trives med dette
slettede kor al den latter doctor kommer med i udbrud.

meget senere kaldte vi tinde for doc og omvendt for forvirringen skyld, madame
så de høje skævt jævnlige stjerner spillede ud af lyden
som en engel in fandens til rod giver fra sig over
cheeseburger

og et spand engle for stridsvognen aldeles mætte af cheeseburgere
drætter om opdraget til
at vaske hænder i hinandens hænder
stille tyggende
den opflammede slim halsbrand

tinde og doc til det sidste
trukket gennem kæl og rigtige navne til nøgne steder på et kort og væk



det blev osse for meget noget rod
det blev til skarpt om hjørnet

alt samlet højt på gylden vestvendt hingst
hældt i vejret
alle taler for sortslynget røg
med forbehold for
en syg is valset på land med arie i hals
i dag er en dag
en selverkendelsesdag
som alle andre

fredag den 13. juni 2008

"Ceci n est pas...."

Dét. Der. Ude.
Dét. Her. Ude
Dét. Der. Inde
Alt. Dét. Andet.
Alt. Andet.


End

torsdag den 12. juni 2008

Dagens billede







Udsnit af Alfred Hridlickas - 'victims of fashism' II (Wien).
Brian taler

Man bakker snagvendt
i
TULKURSTINIMERIET
det burde
lednægges

TULKUREN
RETUR TIL
LØBPEN

Hverdagssystemer




Skriv dit navn på som etikette på alle dine indlæg OBS OBS OBS!!!

Husk nu at skrive dit navn på som etikette på dit indlæg. Søgefunktionen er ikke meget værd hvis du vil finde en forfatter/kunstner efter navn. Til gengæld kan du søge på ord der optræder i teksten.

Hvis du skriver dit navn på som etikette kan man, i mangel af bedre, finde dig i den alfabetiske emneliste. HUSK DET NU !!!

Hvis du bruger Google kan du bruge følgende søgestreng for at få en liste over en bestemt forfatters indlæg i Anarkiet. Du kan også søge på andre ord og vendinger på samme måde:

site:anarkiet.blogspot.com forfatternavn
(Der skal være mellemrum mellem url og forfatternavn)

?

Når man finder flere nåle end høstakke, er det så tid at ændre fokus?

onsdag den 11. juni 2008

Kloster

Kloster

Her foragter man ikke håndens arbejde
krokusser
passes af kronragede munke
med kutten over hovedet

Fluer kopulerer
i klosteret køkken
To med et smæk
med vådt viskestykke

Kast dine hæmninger væk
prøv at være lidt åndelig
og især ved sengetid

Man beder
Vader for
Gud ved hvilken gang
op og ned af gangen
en af gangen
nat efter nat besat

af nonnefantasier

Dagens billede




*Noget udendørs-Belvedere i Wien*

__________________

barmen
det første skridt
og vejen foran dig

hvor langt der er
på vej væk
bestemmer du aldrig selv
et øjeblik

Til sildesalaten.

længere fremme
hvor findes det?

der er kun kadavere!
nogle stavelser
er mere virkelige end andre

bundløse
som himlen

MOBY DICK

Thinking about a whale. And what a big one! I drove myself to sleep.
Dreaming only of dreams. Why would I be something different then?
So slim and slender like a little fish. Just following a bigger fish.
A whale. A ship. A floating island.

When I want to grow, I dream of something large. I was a boat and a floating island. I was dreaming of Moby Dick.
Not like something I know is real, but something, something else.
Like I have a bigger head than everybody else’s.

Knowing that life is but a stage, no wonder I get confused. Reality and all those things I didn’t know seems lesser now.

When shapes are twisted and things are turned, I turn my head towards you.
Carved into a body I see a whale. Like something we know is true. Feeling bigger when somebody else is thinking about you. Like falling in love or something like that. Like leaves falling.

And I was sailing on a thousand seas. I was a boat sailing towards a flower.
Dark water shining like the night. Like a deep, mysterious river was a sea. Like another fish, a mermaid swimming seriously.

Like a lake. Another ocean. Like me pounding and furiously towards you. Your hard. Your hand feeling like a fish. Like a wonderful book of love and hate.

I despair.
I dream about you.
And remember.
I loved you back then.
When your heart was pounding towards mine.

I was a mother of the fish in the sea. And in bed I lay dreaming and swimming, giving birth.

det muliges kunst

alt det vand
under alle de broer
alle de oprør
i alt det hav
alle de æbler
der falder langs stammer
alle de stammer
der falder i staver
al den skum
på alle de bølger
al den stilhed
før alle de storme
alle de øjne
i alle de nætter
al den genlyd
i alle de gader
al den lægen
og al den helen
alle de sår
al ligevel
alle de ord
om
al ting
og
al tid
alle de ord
om
alt
muligt
andet

tirsdag den 10. juni 2008

MANIFESTO !

alle har ret
til sundhedssandaler
fuglefrø dræbersnegle
og drueagurker
ingen skal
undvære kammerjunkere
viagra hæmorrider
eller vådservietter
det skal være
en menneskeret at
have adgang til
lambi toiletpapir
negerboller og fygi

fygi : familieplanlægningsprodukt
af gummi som jeg kan takke for
livet fordi der var hul spidsen

ATMOSPHERE (11)

William S Burroughs & Kurt Cobain, The Priest They Called Him
&
William S Burroughs' Grave Site