Fuglene er mine fjender
Når de sidder og kalder
De tager mig væk
På deres spinkle stemmer
De lader mig ikke være
De styrtdykker
Lukt ned i mine tanker
Får mig til at stoppe op
Får mig til at vende mig omkring
Fuglene er mine fjender
Når de sidder og kalder mig
Ud af Byens ro
Ud af Byens baggrund
Når de trækker Byens blytunge tæppe
Af mig
Og jeg spinkelt
tynd og forvirret
Begynder at vakle ud af mig selv
Uden andet at lede mig
End deres kald
Ingen tanker
Intet fald
Kun deres kald
søndag den 6. april 2008
Også dette vil elskes
Dette er også sandt
også dette vil elskes
betonmure nøgengrå
naglernes rustløb
ned over flader
forvitret af tid
ekko på ekko på ekko
af trin der tager til
og dør bort
gennem gange
og stemmernes brus
jævnt som lyd af fjernt hav
tallerkener bestik
knivskarp klirren forstyrrer
stoles metalskrab mod stengulv
en stemme med dybde af solskin og bark
læber spændt ud i et smil
kærlighedshungrende hund i spring op op
på stedet
forgæves
usynlige gløder sydende i
et blik bortmanøvreret
til træer grønne af ælde
mod himmelen hvid
bag ruder
hvor tårespor afslører regnen
februars kulde i luften
et bid i blød hud
ikke skønt som din mund
mod mit følsomme bryst
men en påmindelse
om en angst for et tab
en ny død
bundløs faldende ned uden stop
afstand mellem to hænder
fingre som slipper en fastholdt erindring
møders sitrende sårbarhed
ansigt i spejlet
med års fortræd skarpt skåret ind
i vævs finhed
gentagelses træthed
bøjende legemet
og længselen længselen længselen på trods
rosernes fravær
kærtegnet tænkt
men sjældent fulgt op af berøring
og favntaget elsket og husket
harpiks hærdet – nu rav
dine skridt her på gangen
et ekko fra mures forvitrede grå
en afsked strakt ud
til en evighed
siden den første håndsrækning
og livet og livet og livet
som venter
mens du går forbi
uden ord
også dette vil elskes
betonmure nøgengrå
naglernes rustløb
ned over flader
forvitret af tid
ekko på ekko på ekko
af trin der tager til
og dør bort
gennem gange
og stemmernes brus
jævnt som lyd af fjernt hav
tallerkener bestik
knivskarp klirren forstyrrer
stoles metalskrab mod stengulv
en stemme med dybde af solskin og bark
læber spændt ud i et smil
kærlighedshungrende hund i spring op op
på stedet
forgæves
usynlige gløder sydende i
et blik bortmanøvreret
til træer grønne af ælde
mod himmelen hvid
bag ruder
hvor tårespor afslører regnen
februars kulde i luften
et bid i blød hud
ikke skønt som din mund
mod mit følsomme bryst
men en påmindelse
om en angst for et tab
en ny død
bundløs faldende ned uden stop
afstand mellem to hænder
fingre som slipper en fastholdt erindring
møders sitrende sårbarhed
ansigt i spejlet
med års fortræd skarpt skåret ind
i vævs finhed
gentagelses træthed
bøjende legemet
og længselen længselen længselen på trods
rosernes fravær
kærtegnet tænkt
men sjældent fulgt op af berøring
og favntaget elsket og husket
harpiks hærdet – nu rav
dine skridt her på gangen
et ekko fra mures forvitrede grå
en afsked strakt ud
til en evighed
siden den første håndsrækning
og livet og livet og livet
som venter
mens du går forbi
uden ord
Man må gå før man kan kravle
....du siger Dig og Dit og læser en drøm ind i et ord, der i virkeligheden ikke er andet end skyggen af en angst, der fandt form som forladthed i en glose
....og du spørger til noget, der ikke er, og jeg svarer at også de voksne kan være bange, men hvad med mig, hvad med mig? jeg er ikke bange, bare lidt træt og øjenlågstung og har poser af gråd hængende under hagen
....og jeg hvisker at man burde gå ad helvede til og dreje til venstre ved tyggegummiautomaten bag Brugsen, og følge en sti fyldt med efterladte dåseøl og ulæselige dosmersedler: ”gær, shampoo, skyllemiddel og 20 Cecil”
....men jeg går ingen vegne uden Dig og Dit og den drøm du kan læse af mine udtrådte gloser
....og du spørger til noget, der ikke er, og jeg svarer at også de voksne kan være bange, men hvad med mig, hvad med mig? jeg er ikke bange, bare lidt træt og øjenlågstung og har poser af gråd hængende under hagen
....og jeg hvisker at man burde gå ad helvede til og dreje til venstre ved tyggegummiautomaten bag Brugsen, og følge en sti fyldt med efterladte dåseøl og ulæselige dosmersedler: ”gær, shampoo, skyllemiddel og 20 Cecil”
....men jeg går ingen vegne uden Dig og Dit og den drøm du kan læse af mine udtrådte gloser
To professioner
Læger ved ikke hvad de skriver
Digtere skriver ikke hvad de ved
det er den eneste forskel
Digtere skriver ikke hvad de ved
det er den eneste forskel
lørdag den 5. april 2008
Mine erindringer i småstykker (2)
Min far blev ved med at forsøge at bilde os ind at han ikke havde noget at gøre med nogen efterretningstjeneste. Jeg troede ham ikke. Det holdt mig vågen. Senere, meget senere, blev jeg klar over at det havde han naturligvis og at det var ikke mig der var noget galt med. Da jeg var otte blev jeg gudskelov holdt vågen af en anden grund, det var for at se månelandningen. Jeg synes den havde en masse poesi i sig. Det var gribende. Min far var rummedarbejder. Ham og Claus Toksvig. Claus gav mig alle mullige jakkemærker som jeg kunne have solgt her og nu for en formue og et Apollo 12 samlesæt som jeg ikke aner hvad der skete med. Måske var jeg for lille og måske blev det givet til en anden, jeg husker det ikke.
Inden da havde far været i Korea og så Vietnam. Ind i mellem var der rundrejser med de amerikanske præsidenter og præsidentkandidater. I 69 var Vietnam slet ikke overstået. I 70-72 var den fordømte krig blevet en offentlig lidelse på højde med, eller over, Irakkrigen. Min far sad i en hellikopter og filmede mens de kastede napalm i hovedet på uskyldige mennnesker. Vi så månelandningen sammen og det glemmer jeg aldrig. Jeg ville bare have ønsket mig at min far rent faktisk havde været tilstede og ikke altid et andet forfærdeligt sted som jeg kunne se i fjernsynet. Min far var i fjernsynet og ikke hjemme hos os. Da den første fod blev sat på månen klemte far min hånd. Jeg klemte tilbage alt hvad jeg havde lært. Vi var uden afstand i nogle minutter. Vi havde ingen hængepartier. Vi var kun to hænder. Der var masser af plads.
Inden da havde far været i Korea og så Vietnam. Ind i mellem var der rundrejser med de amerikanske præsidenter og præsidentkandidater. I 69 var Vietnam slet ikke overstået. I 70-72 var den fordømte krig blevet en offentlig lidelse på højde med, eller over, Irakkrigen. Min far sad i en hellikopter og filmede mens de kastede napalm i hovedet på uskyldige mennnesker. Vi så månelandningen sammen og det glemmer jeg aldrig. Jeg ville bare have ønsket mig at min far rent faktisk havde været tilstede og ikke altid et andet forfærdeligt sted som jeg kunne se i fjernsynet. Min far var i fjernsynet og ikke hjemme hos os. Da den første fod blev sat på månen klemte far min hånd. Jeg klemte tilbage alt hvad jeg havde lært. Vi var uden afstand i nogle minutter. Vi havde ingen hængepartier. Vi var kun to hænder. Der var masser af plads.
Dagens billede
Dagens billede er et ældgammelt postkort fra Zanzibar
som jeg har arvet efter min far der har arvet det efter sin mor
Frokost i Nepi
Gaetano står uden for restauranten, da vi kommer. Han hører vel nærmest til her. Hans hår er farvet helt sort. Sidst jeg så ham, var han blond. Håret er tyndt og tjavset, men på frisørmåden. Midt på den høje krop sidder en stor, kuglerund mave, kun lige dækket af den sorte rullekravetrøje. Sollyset er skarpt, og de steder, hvor trøjen er slidt tynd, ses tydeligt. Han har sorte solbriller på. Neden under er pluskæberne og den spidse næse. Jeg ved, at øjnene inde bag dem er lyse og våde, så det ser ud som om han altid er lige ved at græde. Det viser sig, at han skal sidde med til bords. Sammen med alle os. Ved siden af mig. På den anden side sidder min mands svigerfar. Han har næsten ingen tænder tilbage, men han snakker hele tiden. Så prøver jeg at sige ja på de rigtige steder. Det er et familiebord. Men Gaetano sidder med. Den unge mor ammer. Brystet er dobbelt så stort som babyen. Alle rejser sig en gang i mellem og går hen og kigger ned i barnevognen. Også Gaetano. De siger, han arbejder ved fjernsynet. Eller hvor det nu er. Han bliver nødt til at gå nu. Han er bange for, at han har en smule feber. Jeg hilser høfligt farvel.
fredag den 4. april 2008
Morgen en april. den varme jord
er fliset helt hen til min plads
og solen diser frem bag en kjole altid flyttende
den varme jord er fliset helt hen til min plads
og solen diser frem bag en kjole altid flyttende
men hvorhen. ingen steder det samme sted men
det er ikke flugt der er nul flugt og jeg kan
høre skyerne for hvad de er
kjoler med svaler
hidsigt syende de sting der skal til. men hvorhen
de sting der skal til for at holde kjolen kjolerne hvor
de skal vaere. men jeg har ingen steder og kunne
mange duer i fyrretraerne udenad deres gurg
og kluk.
de sting er ikke sting og slet ikke syninger
som svalerne
men kluntede knuder
vingerne i bask
lige henover hovedet er vejen
til at ryge og aldrig andet. drikke en kop
hvis duerne stener mere eller stopper kjolen kjolernes
huller ud og graa bliver mere graa. de sting men graa i graa
og aske tippet fra cigaretten mere
men hvorhen. ingen steder det samme sted men
det er ikke flugt der er nul flugt og jeg kan
høre skyerne for hvad de er
kjoler med svaler
hidsigt sydende de sting der skal til. men hvorhen
og det siges at jeg kan findes overalt med mange
arme. jeg ligger med alle arme kryds ligger under
sten og uden udsigt. det jeg ser er det jeg ser
er hvad jeg saa
saa blytunge hjelme knage hovederne paa ryttere
saa langt ned at hals og skuldre er mørke og mørke
er ryttere med de blytunge hjelme saa en fjer
vil redde hele verden hvis den falder med lyd
mørke og mørke og mørke og ryttere med de blytunge hjelme
er ryttere de er ryttere med de blytunge hjelme saa en fjer bare én
redder hele min verden. behøver jeg andet. hvis den falder nu
er fliset helt hen til min plads
og solen diser frem bag en kjole altid flyttende
den varme jord er fliset helt hen til min plads
og solen diser frem bag en kjole altid flyttende
men hvorhen. ingen steder det samme sted men
det er ikke flugt der er nul flugt og jeg kan
høre skyerne for hvad de er
kjoler med svaler
hidsigt syende de sting der skal til. men hvorhen
de sting der skal til for at holde kjolen kjolerne hvor
de skal vaere. men jeg har ingen steder og kunne
mange duer i fyrretraerne udenad deres gurg
og kluk.
de sting er ikke sting og slet ikke syninger
som svalerne
men kluntede knuder
vingerne i bask
lige henover hovedet er vejen
til at ryge og aldrig andet. drikke en kop
hvis duerne stener mere eller stopper kjolen kjolernes
huller ud og graa bliver mere graa. de sting men graa i graa
og aske tippet fra cigaretten mere
men hvorhen. ingen steder det samme sted men
det er ikke flugt der er nul flugt og jeg kan
høre skyerne for hvad de er
kjoler med svaler
hidsigt sydende de sting der skal til. men hvorhen
og det siges at jeg kan findes overalt med mange
arme. jeg ligger med alle arme kryds ligger under
sten og uden udsigt. det jeg ser er det jeg ser
er hvad jeg saa
saa blytunge hjelme knage hovederne paa ryttere
saa langt ned at hals og skuldre er mørke og mørke
er ryttere med de blytunge hjelme saa en fjer
vil redde hele verden hvis den falder med lyd
mørke og mørke og mørke og ryttere med de blytunge hjelme
er ryttere de er ryttere med de blytunge hjelme saa en fjer bare én
redder hele min verden. behøver jeg andet. hvis den falder nu
torsdag den 3. april 2008
Reklamehjerteblok
opdaget og diagnostiseret usædvanlige alder
bivirkninger tambor bisocor samt magnyl
difuse steder i højre forkammer træthed
manglende aktindsigt og HOLTER-monitorering din læge ikke vil lytte
mislyd en lille én adfærdsterapi en stor én
hvis du ikke føler dig tryg
så opret dig som bruger af HEART PALPITATION
bivirkninger tambor bisocor samt magnyl
difuse steder i højre forkammer træthed
manglende aktindsigt og HOLTER-monitorering din læge ikke vil lytte
mislyd en lille én adfærdsterapi en stor én
hvis du ikke føler dig tryg
så opret dig som bruger af HEART PALPITATION
?
taler du til mig?
TALER du til mig?
taler DU til mig?
taler du TIL mig?
taler du til MIG?
TALER DU TIL MIG?
TALER du til mig?
taler DU til mig?
taler du TIL mig?
taler du til MIG?
TALER DU TIL MIG?
Arb.titel: Fjerkræ i dansk poesi
Sverre skridter godt ud – sig mig, har du nogen sinde hørt rigtig
svanesang – spørger han og
svinger med armene, og nej, det har hun ikke, hun har skrevet om
svaler, hun har rigtig nok
svælget i
svingfjer
svaner og
svømmehud
sværme af stære og mursejlere der
svirper over himlen, og hun kan godt være lidt ud-
svævende, men hun har aldrig hørt dem synge, hun bli'r ham
svar skyldig, og havde det været ham, ville der nok forekomme en
svartbag, larus marinus med sort ryg, præcis som hans tøj eller den
svalehale, der kom i klemme i døren, og det var ikke med vilje, men alle grinede
svedent, og latteren blev tyk som en
svelle, og det er et rigtig dårligt billede, det ved hun godt, hun har
svigtet et eller andet, han er altid så u-
svigelig sikker, og han går hurtigt, han har
svedperler på panden, panden med digterrynken, hun tænker på
svævehud, når hun ser hans øjne, hun bliver
svimmel, usikkerheden
svirrer og
svækker hendes dømmekraft, hun er fanget i hans
svikmølle, og det er også et dårligt billede, hun løber i ring på hans
svalegang, hvor klatterne rammer hende, de
sviner
svalerne men
svanerne, de synger, siger man
onsdag den 2. april 2008
Regel om film mm.
Vi bringer ikke film der kører på loop. Man skal selv kunne vælge om man vil se filmen eller ej.
Vi bringer ikke film du "lige har fundet ude på nettet".
Vi bringer ikke film vi ikke kan fastslå ophavspersonen til.
Til gengæld er vi glade for oplæsningsfilm og syrede film du selv har lavet.
Opload filmen på YouTube eller en tilsvarende tjeneste og embed den eller link til den i dit indslag/artikel.
Hvis du gerne vil bringe en film anonymt/pseudonymt, med dig som hemmelig ophavsperson, kan du sende urlen til oplysningskontoret@gmail.com
Vi bringer ikke film du "lige har fundet ude på nettet".
Vi bringer ikke film vi ikke kan fastslå ophavspersonen til.
Til gengæld er vi glade for oplæsningsfilm og syrede film du selv har lavet.
Opload filmen på YouTube eller en tilsvarende tjeneste og embed den eller link til den i dit indslag/artikel.
Hvis du gerne vil bringe en film anonymt/pseudonymt, med dig som hemmelig ophavsperson, kan du sende urlen til oplysningskontoret@gmail.com
Opsnappede sætninger
Opsnappede sætninger:
Så sagde han:
- Jeg tror der var blåbær i.
Så svarede han:
- Nå, fy for satan.
Så sagde han:
- Henter du crème brûlée, så er du stemplet.
Så sagde han:
- Nå Giorgio. Hvordan går det så med peberfrugterne?
Så sagde hun:
- Det er næsten som om jeg svæver når jeg siger noget, ikke?
Så sagde hun:
- Lillemand der, ja han er jo dejlig.
Så siger han
- Min næse var jo flækket på langs
så siger han:
- Og så da jeg endelig fik konstateret at det var papegøjesyge.
Og så siger han:
- Vips – og så var der allerede de der gulerødder og sådan noget.
Og så siger han:
- jeg harøøhenergidrik i tasken.
Og så siger han:
- Så vil jeg hellere noget kinesisk, noget sur-sød sauce og nogle hot-wings.
Og så siger han:
- lunkne pebernødder.
Så sagde han:
- Jeg tror der var blåbær i.
Så svarede han:
- Nå, fy for satan.
Så sagde han:
- Henter du crème brûlée, så er du stemplet.
Så sagde han:
- Nå Giorgio. Hvordan går det så med peberfrugterne?
Så sagde hun:
- Det er næsten som om jeg svæver når jeg siger noget, ikke?
Så sagde hun:
- Lillemand der, ja han er jo dejlig.
Så siger han
- Min næse var jo flækket på langs
så siger han:
- Og så da jeg endelig fik konstateret at det var papegøjesyge.
Og så siger han:
- Vips – og så var der allerede de der gulerødder og sådan noget.
Og så siger han:
- jeg harøøhenergidrik i tasken.
Og så siger han:
- Så vil jeg hellere noget kinesisk, noget sur-sød sauce og nogle hot-wings.
Og så siger han:
- lunkne pebernødder.
Tyngdekraft, verdens største trend
Det begyndte med en smart japaner der fandt på at sælge tyngdekraft på dåse i et utroligt lækkert design.
Senere blev det markedsført af en af de mellemstore stilskabende supermarkedskæder.
Nu sælger Coca Cola det også.
Nu er det gået helt galt og tyngdekraft findes stort set overalt.
Smøg den i nærmeste revle
Himmelsmart hvid fugl
fugl på frakken
Dykkermester rundt
rundt i verden
Kompasset magisk ned
rullet til navlen
med Marlboro i nakken
Ingen titel XXIX
Under min tynde hud
er der en mangel på
reel substans og på
pænhed. Der er kun et
stort træt tomrum under
mit knasende kyllingeskind
så når folk træder på mig knaser
det og så falder de flere kilometer ned gennem
en silo af salte tanker som krænger maven ud på sig selv og klamrer sig til byttet til det er
opløst
er der en mangel på
reel substans og på
pænhed. Der er kun et
stort træt tomrum under
mit knasende kyllingeskind
så når folk træder på mig knaser
det og så falder de flere kilometer ned gennem
en silo af salte tanker som krænger maven ud på sig selv og klamrer sig til byttet til det er
opløst
Mine erindringer i småstykker (1)
Først boede vi i Borgergade. Øverst oppe under loftet. Min mor arbejdede på Billedbladet, dengang der først og fremmest var billeder i.
Min far arbejdede på Berlingske Aftenavis, det der senere blev til Weekendavisen. De mødte hinanden på BT. Havde de haft sans for historie og havde de været i stand til at se det hele udefra mange år senere ville de nok have været at finde andre steder. Måske havde de begge arbejdet på Politiken og havde ikke rejst så meget. Når min mor og far ikke nåede hjem, ringede de til flytttemanden i stuen hos hvem jeg sad i arm og drak kaffe. Da jeg var et par år flyttede vi ud til Lyngby og boede hos en fyr fra FET med en voksende familie bestående af døtre. Og så en stærk mor, men dem havde vi jo masser af. Vores mødre blev så stærke at de kunne bøje jern, eller sandheden hvis det skulle være. Min mormor kunne flække en betonflise i ét slag, min farmor kunne få de rå drenge i banken til flovt at sænke blikket. Jeg havde også tanter - mere om dem senere..
Min far arbejdede på Berlingske Aftenavis, det der senere blev til Weekendavisen. De mødte hinanden på BT. Havde de haft sans for historie og havde de været i stand til at se det hele udefra mange år senere ville de nok have været at finde andre steder. Måske havde de begge arbejdet på Politiken og havde ikke rejst så meget. Når min mor og far ikke nåede hjem, ringede de til flytttemanden i stuen hos hvem jeg sad i arm og drak kaffe. Da jeg var et par år flyttede vi ud til Lyngby og boede hos en fyr fra FET med en voksende familie bestående af døtre. Og så en stærk mor, men dem havde vi jo masser af. Vores mødre blev så stærke at de kunne bøje jern, eller sandheden hvis det skulle være. Min mormor kunne flække en betonflise i ét slag, min farmor kunne få de rå drenge i banken til flovt at sænke blikket. Jeg havde også tanter - mere om dem senere..
tirsdag den 1. april 2008
Filmen om pekingeserne (uddrag)
Pekingeserne befinder sig i periferien. På en måde udgør de samfundets overflade til et andet mere pekingesisk univers. Pekingeserne er stratificerede. Når de dør, drysser de af sig selv som skæl der ligner bogstaver.
Dansk Litteratur
Det kan ikke længere skjules. Dansk samtidslitteratur ER vigtig. Sindssygt vigtig, faktisk. Flere og flere unge og lidt ældre skriver tekster og får dem udgivet på rigtige forlag, og i anmeldelser i rigtige aviser bedømmes de som enten super, gode, midt i mellem eller dårlige.
Og anmeldelserne bliver læst. De er meningsdannende.
På universiteterne er der voksne mennesker som udvikler teorier, forfiner beskrivelser og historiske redegørelser. Der skrives tykke bøger om emnet, og til seminarer og konferencer kan bølgerne gå temmelig højt.
Jo, det er en livlig tid for dansk samtidslitteratur, og der sker da også virkelig noget. Hele tiden nye tendenser og glem ikke at folk, læsere og anmeldere, også har tendenser. Smagen er i konstant udvikling. For at skære det ud i pap: både bøgerne og læserne har tendenser. Resultatet? Dynamik, dialektik, debat! Det kan simpelthen være svært at få vejret.
Når alt det er sagt, så tillad mig dog at komme med en lille bemærkning som nok snarere er en iagttagelse: Det drejer sig om de stadigt flere personer (læs: særlinge) der i det offentlige rum demonsterer deres afvigende tilbøjeligheder ved simpelthen at virre med hovedet. Ved at virre meget kraftigt med hovedet.
Det er der ikke mange der skriver om. Men igen: hver sin smag. Litteraturen blomstrer.
Og anmeldelserne bliver læst. De er meningsdannende.
På universiteterne er der voksne mennesker som udvikler teorier, forfiner beskrivelser og historiske redegørelser. Der skrives tykke bøger om emnet, og til seminarer og konferencer kan bølgerne gå temmelig højt.
Jo, det er en livlig tid for dansk samtidslitteratur, og der sker da også virkelig noget. Hele tiden nye tendenser og glem ikke at folk, læsere og anmeldere, også har tendenser. Smagen er i konstant udvikling. For at skære det ud i pap: både bøgerne og læserne har tendenser. Resultatet? Dynamik, dialektik, debat! Det kan simpelthen være svært at få vejret.
Når alt det er sagt, så tillad mig dog at komme med en lille bemærkning som nok snarere er en iagttagelse: Det drejer sig om de stadigt flere personer (læs: særlinge) der i det offentlige rum demonsterer deres afvigende tilbøjeligheder ved simpelthen at virre med hovedet. Ved at virre meget kraftigt med hovedet.
Det er der ikke mange der skriver om. Men igen: hver sin smag. Litteraturen blomstrer.
Anarkiets hoveddør
"Anarkiet er døgnåbentinde bag døren..."
"Tankerne flyver
i alle retninger"
"Jeg aner ikke
hvad du taler om"
"Jeg vil gerne
have en blå ballon"
"Tyngdekraften er
noget opreklameret"
"Det samme gælder
for ordstillinger"
"Okay, så lad os
gå ind"
Vi glæder os meget til at se hvordan det kommer til at gå med Anarkiet. I skrivende stund har vi 40 invitationer ude og håber mange af de inviterede vil være med. I dag er det jo også oplysningskontoret.dk´s første dag. Vi har en del indslag i ærmet og håber det bedste. Hurra og velkommen! og kærlig hilsen Øverste Kirurgiske.
Jeg har skrevet mig bag øret
Jeg har skrevet mig bag øret,
men jeg kan ikke huske hvad.
Hvis jeg køber et tandlægespejl
og spejler mig i køkkenspejlet
står det så spejlvendt?
Du må gerne svare snart,
det er ikke til at holde ud
at det kun er alle andre
der kan se hvad jeg har skrevet.
Jeg kunne selvfølgelig regne det ud
- jeg spørger kun fordi jeg aldrig
er helt sikker på noget.
men jeg kan ikke huske hvad.
Hvis jeg køber et tandlægespejl
og spejler mig i køkkenspejlet
står det så spejlvendt?
Du må gerne svare snart,
det er ikke til at holde ud
at det kun er alle andre
der kan se hvad jeg har skrevet.
Jeg kunne selvfølgelig regne det ud
- jeg spørger kun fordi jeg aldrig
er helt sikker på noget.
Filmen om pekingeserne (uddrag)
Vi er inde at se filmen om pekingeserne. Nu kom der noget fra højttalerne igen. Denne gang er det en slags pausesignal. Jeg tager det helt roligt nu. Jeg har trods alt prøvet at ånde mange gange før. Åh ja, mit livs hittegodskontor. Her ligger alle pekingeserne på hylderne sammen med glemte gebisser og høreapparater. Jeg har engang drømt alle disse pekingesere. Måske for at gøre nogen glad. Men min mor var ikke så vild med skizofren skrift og guitarsoloer der breder sig ligesom pels ud over enhver tænkelig flade.
Abonner på:
Opslag (Atom)
