lørdag den 29. november 2008
fredag den 28. november 2008
Pixel
I serier af kamerafanget virkelighed griber hun verden som gråtoneskalaer og pixelopløste vidnesbyrd:
Med sin blikløs linse fanger hun nuet – og fremkalder det som fortid og fremtid i øjnenes mørkekammer.
Genskaber tabte drømme på længslens højglanspapir.
Med sin blikløs linse fanger hun nuet – og fremkalder det som fortid og fremtid i øjnenes mørkekammer.
Genskaber tabte drømme på længslens højglanspapir.
onsdag den 26. november 2008
U.t.
Og som om der ikke var lummerheder nok,
stod fyren ved baren og lavede onanibevægelser
med sin neglesønderbidte barnehånd i overstørrelse
og uklædelige nedomrøvenhængende bukser,
der bare ser endnu mere forkerte ud på en 35-årig
tvangsskaldet rockerwannabe med mave, og rotterne bag
barens flasker gnavede i eget afkom, mens de
sked lakridspastiller så rendte. To yngre piger/kvinder i
lokalet med tjavsede brintoverilteparykker og
forbavsende ens påklædning (Narj, det’ helt tilfældigt!),
et tomme tykt lag pudder som fra en svunden
tid, hvor det var almindeligt at besørge bag gobe-
liner, skævede skiftevis til den buldrende basse
og til egne spejlbilleder i den natsorte rude, der
strimet af regn og udstødningspartikler gengav
dem som de spøgelser, de var, sørgelige efter-
ligninger af mennesker, som de ser ud på tv, og
jukeboksen høvlede sig igennem ligegyldighedernes
top 10, mens Skratte-Jørgen sov med hovedet
i et fyldt askebæger bagest i lokalet, der, hvor
ingen udover pissetrængende går forbi, når de
ikke kan holde sig længere og er fulde nok til
at benytte det oldgamle og stinkende lokum.
Luftonanistens kammerat går udenfor for at
pifte efter en steg, der ikke ænser ham. Hun
har hovedet pakket ind i hovedtelefoner og
en helt anden planets musik, og han ville alli-
gevel aldrig kunne komme i nærheden af hende,
hun er for dyr og har for mange bekendtskaber
med penge og indflydelse. Bulderbassens bukser
hænger nu så langt nede, at hans festlige Tøj-og-Sko
-underbukser i 70'er pskykodelika – eller køkkenmønster -
viser, at det er længe siden, de har været rene.
Alt er ved det gamle, og Skratte-Jørgen skider,
hvor han sidder.
stod fyren ved baren og lavede onanibevægelser
med sin neglesønderbidte barnehånd i overstørrelse
og uklædelige nedomrøvenhængende bukser,
der bare ser endnu mere forkerte ud på en 35-årig
tvangsskaldet rockerwannabe med mave, og rotterne bag
barens flasker gnavede i eget afkom, mens de
sked lakridspastiller så rendte. To yngre piger/kvinder i
lokalet med tjavsede brintoverilteparykker og
forbavsende ens påklædning (Narj, det’ helt tilfældigt!),
et tomme tykt lag pudder som fra en svunden
tid, hvor det var almindeligt at besørge bag gobe-
liner, skævede skiftevis til den buldrende basse
og til egne spejlbilleder i den natsorte rude, der
strimet af regn og udstødningspartikler gengav
dem som de spøgelser, de var, sørgelige efter-
ligninger af mennesker, som de ser ud på tv, og
jukeboksen høvlede sig igennem ligegyldighedernes
top 10, mens Skratte-Jørgen sov med hovedet
i et fyldt askebæger bagest i lokalet, der, hvor
ingen udover pissetrængende går forbi, når de
ikke kan holde sig længere og er fulde nok til
at benytte det oldgamle og stinkende lokum.
Luftonanistens kammerat går udenfor for at
pifte efter en steg, der ikke ænser ham. Hun
har hovedet pakket ind i hovedtelefoner og
en helt anden planets musik, og han ville alli-
gevel aldrig kunne komme i nærheden af hende,
hun er for dyr og har for mange bekendtskaber
med penge og indflydelse. Bulderbassens bukser
hænger nu så langt nede, at hans festlige Tøj-og-Sko
-underbukser i 70'er pskykodelika – eller køkkenmønster -
viser, at det er længe siden, de har været rene.
Alt er ved det gamle, og Skratte-Jørgen skider,
hvor han sidder.
tirsdag den 25. november 2008
ANSØGNING
I
Jeg er vasket og rullet og lige til skuffen. Jeg er gammeldags. Jeg er sexy for satan. Jeg er lige under dynen Jeg er en hård negl. Jeg er en hånd, der holder en dør.
Jeg er lidt træt. Jeg er alsidig og rund – sådan som du beskrev dig selv. Jeg er, én der spiser en sandwich. Jeg er flyttet.
Jeg kan stadig godt lide vinter og bliver let deprimeret. Jeg er glad for dit selskab. Jeg holder varmen, når du klemmer mig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set dig le.
Jeg forstår ikke alt, hvad man siger til mig. Jeg mindes dengang, vi lå og sov. Jeg er træt af alt for mange drømme. Jeg sov over mig i går.
II
Jeg er en skal af sten og træ og vand. Jeg er en anden. Jeg er en søanemone. Jeg er et fossil. Jeg er et hav, som du soler dig i. Jeg er den bølge, som du bærer over med.
Jeg drukner dig, gang på gang. Jeg er ikke gammel. Jeg er et barn, som dukker sig for solen. Jeg presser øjnene i. Jeg er en abekonge, som svinger sig fra gren til gren.
Jeg er et æble, der falder ned fra en – gren. Jeg er en pære, der falder ned fra en – tallerken. Jeg er en hjerne, der åbnes og samles igen i en pille. Jeg er den taske, som redder dit liv.
Jeg er en hyæne, som dør under dig. Jeg lever bedst i hulerne. Jeg lever bedst i bjergene. Jeg lever bedst på markerne. Jeg lever bedst ved havet.
Jeg er vasket og rullet og lige til skuffen. Jeg er gammeldags. Jeg er sexy for satan. Jeg er lige under dynen Jeg er en hård negl. Jeg er en hånd, der holder en dør.
Jeg er lidt træt. Jeg er alsidig og rund – sådan som du beskrev dig selv. Jeg er, én der spiser en sandwich. Jeg er flyttet.
Jeg kan stadig godt lide vinter og bliver let deprimeret. Jeg er glad for dit selskab. Jeg holder varmen, når du klemmer mig. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set dig le.
Jeg forstår ikke alt, hvad man siger til mig. Jeg mindes dengang, vi lå og sov. Jeg er træt af alt for mange drømme. Jeg sov over mig i går.
II
Jeg er en skal af sten og træ og vand. Jeg er en anden. Jeg er en søanemone. Jeg er et fossil. Jeg er et hav, som du soler dig i. Jeg er den bølge, som du bærer over med.
Jeg drukner dig, gang på gang. Jeg er ikke gammel. Jeg er et barn, som dukker sig for solen. Jeg presser øjnene i. Jeg er en abekonge, som svinger sig fra gren til gren.
Jeg er et æble, der falder ned fra en – gren. Jeg er en pære, der falder ned fra en – tallerken. Jeg er en hjerne, der åbnes og samles igen i en pille. Jeg er den taske, som redder dit liv.
Jeg er en hyæne, som dør under dig. Jeg lever bedst i hulerne. Jeg lever bedst i bjergene. Jeg lever bedst på markerne. Jeg lever bedst ved havet.
søndag den 23. november 2008
Krimidigte
Krimidigt 1
Natten har lagt sig over storbyen
Telefoner og ulvemænd hyler en grønsagsdebat i gang
Juli måned fører sig frem og de tykke piger er så utrolige
Vær ikke bange for at møde de fremmede
De er også bange, og kan heller ikke rumme din kærlighedKrimidigt 2
Alle mænd ser godt ud i dag. De har aldrig fået så meget, som de får i aften
Og de lilla briller, den rigtige mand, en stor kanin
Hvorfor fængsler de dig i 30 dage, når din tissemand er så lang?
Sædelighedspolitiet tager ikke mig og behændige Joy, beklager…
Sidney på vej mod en mistænkt, 48 Gerrison Street
Tag den med ro, tag den med ro
så meget velour
Krimidigt 3
Politiet har sort overskæg
jeg så ham selv, vi kalder ham Kit
Kit råber for højt i det her kvarter
og knalder en hammer
i molekylestruktur
09.49
Aldrig må hun mærke sig den modsatte glæde, vanvidstalen og feberhåbet. Altid må hun brække drømmene i stykker til spiselige bidder af erfaring, vride livet af led og gøre andetheden virkelig, som den ikke er.
Hun har ingen klostermure mod den hvide støj og englenes toner fra oven. Hun har ingen hvidkalket fortid, ingen merhed, nærhed eller glemte betroelser at gemme sig bag. Nej alt hvad hun har er kvalte kvadratmeter og radiatorvarmen, der lægger sig som en klam buffer mod inderligheden, mod huden, kulden og kroppens begær.
Alt mens vreden driver og løber som perler langs knoglernes puds, besejrer hun savnet. Alt forpasset, forvirret og fortvivlet ”for helvede”, samler hun som Samsons afrevne totter i vasken. Hun stopper til, stopper op, stopper ned i gemthed og glemsel.
” Fuck tapetidyl og stearinafstemt nærhed, jeg vil for fanden danse mig blå i polarnætters kulde, ædes af bjørne og andre prikker i horisonten, jeg vil glo på hvidt i hvidt og manglen på farver, jeg vil kaste op i gletscherrevner, persiennesprækker og uskrevne regler, jeg vil opløses i sprog der splintrer og skærer nuet til blods....
”
.
Hun har ingen klostermure mod den hvide støj og englenes toner fra oven. Hun har ingen hvidkalket fortid, ingen merhed, nærhed eller glemte betroelser at gemme sig bag. Nej alt hvad hun har er kvalte kvadratmeter og radiatorvarmen, der lægger sig som en klam buffer mod inderligheden, mod huden, kulden og kroppens begær.
Alt mens vreden driver og løber som perler langs knoglernes puds, besejrer hun savnet. Alt forpasset, forvirret og fortvivlet ”for helvede”, samler hun som Samsons afrevne totter i vasken. Hun stopper til, stopper op, stopper ned i gemthed og glemsel.
” Fuck tapetidyl og stearinafstemt nærhed, jeg vil for fanden danse mig blå i polarnætters kulde, ædes af bjørne og andre prikker i horisonten, jeg vil glo på hvidt i hvidt og manglen på farver, jeg vil kaste op i gletscherrevner, persiennesprækker og uskrevne regler, jeg vil opløses i sprog der splintrer og skærer nuet til blods....
”
.
lørdag den 22. november 2008
Det lille tyveri.
Det store tyveri er enkelt. Genstande flyttes fra punkt til punkt. Rationelt med en klar plan, ombygning af en velordnet villa. Indboforsikringen dækker selvklart. Men så er der det undselige, tilsyneladende ubetydelige. Vi tager en stue. På sofaen, et menneske midt i en middagslur. Smøger, nøgler, briller på sofabordet. Så fjerner vi smøger, nøgler, briller og når den sovende vågner, er verden en udflydende tåge af lukkede rum, hvor selv den lille glød, hun ellers altid holder i hånden, når hun er forvirret eller bange, er brændt ud og forduftet. Det lille tyveri er let som flygtig uskyld. En lyshåret brise vælter universet.
fredag den 21. november 2008
*
Købehoved
røb blot hva åkusken ser
etik er hjem og gå til i
køb et sygt hoved udgået for
du må ikke ryge her
sig mig lige
dør etikken der hvor
det reb du gir et ungt vrag
sænkes ned i zoologisk
og resten af sætningen er
sy koen fast til væggen
dit hoved er økse fuld af
jeg udregner x antal år
ungdommelige stier gætter
i år kysser ryggen sin hest og
syv koøjer falder ud af ytringsfriheden
skyl ud syv hæslige koøjer falder
ud af hovskisnovski jeg
trækker retsssagen gennem smuthul
jeg regner som en gal de ubekendte
jeg regner jeg uden tvivl regner som besat
de ubekendte rutsjer syv
jeg formoder tavlekorset kravler helt op
i pukken jeg syvsover trin for trin
i én bevægelse i én bevægelse
ned
ned
ned.
'
Købehoved
røb blot hva åkusken ser
etik er hjem og gå til i
køb et sygt hoved udgået for
du må ikke ryge her
sig mig lige
dør etikken der hvor
det reb du gir et ungt vrag
sænkes ned i zoologisk
og resten af sætningen er
sy koen fast til væggen
dit hoved er økse fuld af
jeg udregner x antal år
ungdommelige stier gætter
i år kysser ryggen sin hest og
syv koøjer falder ud af ytringsfriheden
skyl ud syv hæslige koøjer falder
ud af hovskisnovski jeg
trækker retsssagen gennem smuthul
jeg regner som en gal de ubekendte
jeg regner jeg uden tvivl regner som besat
de ubekendte rutsjer syv
jeg formoder tavlekorset kravler helt op
i pukken jeg syvsover trin for trin
i én bevægelse i én bevægelse
ned
ned
ned.
'
torsdag den 20. november 2008
onsdag den 19. november 2008
Kælderudsigt
Andensalsforbrændinger
korttidshukommelsesbesvær
besvær i det hele
taget i at hugge blåvand
finanskrisepsykologer
vandfarvelademadder
og syltet tøj. Mænd af vand
og under 10% tørstofafhængighed.
Noget går den rigtige vej.
korttidshukommelsesbesvær
besvær i det hele
taget i at hugge blåvand
finanskrisepsykologer
vandfarvelademadder
og syltet tøj. Mænd af vand
og under 10% tørstofafhængighed.
Noget går den rigtige vej.
*
Efter at have været lukket i en måned
er Millionærbutikken på Borgergade
atter åbnet og døgnet kører normalt
søskendeflokken hugger snolder maven
fuld af neonånde Millionærbutikken
har fået spilleautomater og kaffe lounge
hvor håndværkere taxichauffører og
alle andre kan nyde en kop skoldhed kaffe
få en snak og se nyheder på TV
og hvis bunden ryger arbejder vi
måneden uden tærte
pantelånertrio på ønskekvist
hører vel også til i pausen
tænd vokalsignalet gæst
fis hjem dit CV er allerede
en frisbee.
*
Efter at have været lukket i en måned
er Millionærbutikken på Borgergade
atter åbnet og døgnet kører normalt
søskendeflokken hugger snolder maven
fuld af neonånde Millionærbutikken
har fået spilleautomater og kaffe lounge
hvor håndværkere taxichauffører og
alle andre kan nyde en kop skoldhed kaffe
få en snak og se nyheder på TV
og hvis bunden ryger arbejder vi
måneden uden tærte
pantelånertrio på ønskekvist
hører vel også til i pausen
tænd vokalsignalet gæst
fis hjem dit CV er allerede
en frisbee.
*
tirsdag den 18. november 2008
Gen(op)stand
Skrab ikke hornhinden af mit syn
men lad øjnenes negle
ridse
erindringens tavle
med en lyd så skinger
at den vækker
drømme
om nat
men lad øjnenes negle
ridse
erindringens tavle
med en lyd så skinger
at den vækker
drømme
om nat
mandag den 17. november 2008
LIVSVÆRDI
Du lever med to gamle mænd
Det er dine arveonkler
De har kondicykler og inhalatorer
For hver dag tappes de for blod
Men dine arme er varme og stærke
Du lever i gamle grå øjne
I kælderen ligger tre kister
En til hver
Og en af guld
Det er dine arveonkler
De har kondicykler og inhalatorer
For hver dag tappes de for blod
Men dine arme er varme og stærke
Du lever i gamle grå øjne
I kælderen ligger tre kister
En til hver
Og en af guld
søndag den 16. november 2008
fredag den 14. november 2008
Radikale mænd i et længst eksploderet kvarter
Du kan selvfølgelig se den her på siden, men hvis du i stedet dobbeltklikker på videoen, åbner den i et nyt vindue. Dér (hos youtube) vil du til højre, nedenunder videoen kunne klikke dig til at se den i ”high quality” - forskellen er til at tage at føle på. Du kan ligeledes vælge at se den i ”full screen mode” - også det kan anbefales.
Initiativet kommer af, at jeg godt kunne tænke mig en flot produceret spoken word-film som ikke var plastret til med uvedkommende musik. En form for dogmeagtig enkelhed: lyd, gestik, ansigtets anatomi under oplæsning - ikke-iscenesat baggrundsvirkelighed.
Der er et større publikum til det talte ord via digitale medier end på nogen scene i landet. Jeg har tidligere uploadet små, hjemmegjorte film, men nu er tiden moden til at gøre det for alvor. I samarbejde med instruktøren Suvi Helminen har jeg lavet film ud fra performances med mit tekstmateriale. De vil blive formidlet via youtube, Facebook, myspace, Sternbergs.dk og Øverste kirurgiskes hjemmeside, Oplysningskontoret.dk. Spoken word er som skabt til nettet – hvis det er skabt til nettet.
Suvi Andrea Helminen har lavet film og TV siden 1997. I 2003 blev hun færdiguddannet som dokumentarfilm-instruktør fra Den Danske Filmskole, TV-uddannelsen. Suvi har været instruktør på en række tv-programmer og dokumentarfilm. Hun fik på Documenta i Madrid, 2006 juryens 2. pris for filmen, ”Kærlighed og smadret glas”. “På vej til Paradis” vandt prisen for bedste dokumentar på Odense Filmfestival i 2007.
Teksterne er en del af en samling, som formentlig udkommer i bogform til næste år.
Arbejdet med teksterne er støttet af Kunstrådets generelle midler.
torsdag den 13. november 2008
onsdag den 12. november 2008
Frostånde
Hun elsker frosten. Vintermorgenerne hvor hun går udenfor, møder dagen og kan gribe sin egen ånde mellem hænderne. Iskolde morgener, hvor hun ser sin puls som hvide dampskyer i luften og kan mærke kroppens kontur aftegnet som jag i vinden.
Disse morgener er hun hverken mere eller mindre alene end ellers. Hun mærker sig som altid afstanden mellem sig selv og Dem, mellem kroppen og verden. Men ensomheden synes mere venlig i det frostebidt trav - mere skærmende. Disse morgener bliver afstandene hendes, en distance hun lægger og ikke som ellers en distance lagt. Af andre.
Hun går ud i vintermorgenernes skarpe frost. For at nærme sig det, der fjerner sig. Men mest af alt for at fjerne sig fra det, hun ikke ønsker. Skal nærme sig.
Hun går og hendes ånde tegner sig som en uhåndgribelighed hun
kender som skarptskåret frost. Et kort øjeblik hænger vejrtrækningen i luften.
Så opløses den hvide damp og hun kan gå hjem.
Disse morgener er hun hverken mere eller mindre alene end ellers. Hun mærker sig som altid afstanden mellem sig selv og Dem, mellem kroppen og verden. Men ensomheden synes mere venlig i det frostebidt trav - mere skærmende. Disse morgener bliver afstandene hendes, en distance hun lægger og ikke som ellers en distance lagt. Af andre.
Hun går ud i vintermorgenernes skarpe frost. For at nærme sig det, der fjerner sig. Men mest af alt for at fjerne sig fra det, hun ikke ønsker. Skal nærme sig.
Hun går og hendes ånde tegner sig som en uhåndgribelighed hun
kender som skarptskåret frost. Et kort øjeblik hænger vejrtrækningen i luften.
Så opløses den hvide damp og hun kan gå hjem.
tirsdag den 11. november 2008
Mens jeg siver
Du godeste
Her er jeg på en måde anbragt i en krop
Du godeste
Her er jeg ude af dit skind
Du godeste
Her siver jeg under husmure
Du godeste
Her er virkelig den slags begær
Du godeste
Her er så stille at jeg hører sværmen
Du godeste
Her beder jeg dig udrette mirakler
Her er jeg på en måde anbragt i en krop
Du godeste
Her er jeg ude af dit skind
Du godeste
Her siver jeg under husmure
Du godeste
Her er virkelig den slags begær
Du godeste
Her er så stille at jeg hører sværmen
Du godeste
Her beder jeg dig udrette mirakler
søndag den 9. november 2008
lørdag den 8. november 2008
torsdag den 6. november 2008
Hymmmmmmne
i pausen mellem to tænder
knaser som guldkorn
fredsramte krigere
*
værgeløst spyttes
et ord
til jorden
hmmmmmm....
knaser som guldkorn
fredsramte krigere
*
værgeløst spyttes
et ord
til jorden
hmmmmmm....
Korrekt ordstilling udsat
Nu skal jeg
fortælle Dig
noget
om Nødvendighed
Glem
Dine usle vilkår
tilbed Langballe
nej æd ham
som din næste Danielle Steel
Bedrag Samfundet
det vil jo bedrages
og begraves i et
gammelt harskt smørhul!
onsdag den 5. november 2008
NYHEDSMAIL
det var ikke fastfrosset i køen
i morgendøsen halvvågen
kører toget mig eller kører jeg togs jernsmag
på fugtige gelændere
det er det har det du
hos Ivan Grundahl nål i fåreuld stikker metalspænde
fremmed olie ophober sig
i Chrystler risikerer at dreje nøglen om
job ryger på frie fodsåler
arbejder imod mere frihandel
milliarder dollers koger usunde lån
og ingen sundhedsforsikringer
indsmurt i fedtbræmmer
breder sig til andre lande
gik til Jerusalem tre mænd
trådte for Kongen frem med pandestjerner
saltsjæle og hær af dråber
dråber vinder overalt
af ve og nød skal livet springe
handlinger forestår
fremfor blodmætte læber og fod og kjortler grå af støv
hånd venter Jeres nyeste kald tålmodigt sig selv
menneskehvælvinger fremad frem foran støv og støv
og soldater fløj hen
velkommen hjem i tilbagetogs brandskærs farver
hvor alting skælver
i morgendøsen halvvågen
kører toget mig eller kører jeg togs jernsmag
på fugtige gelændere
det er det har det du
hos Ivan Grundahl nål i fåreuld stikker metalspænde
fremmed olie ophober sig
i Chrystler risikerer at dreje nøglen om
job ryger på frie fodsåler
arbejder imod mere frihandel
milliarder dollers koger usunde lån
og ingen sundhedsforsikringer
indsmurt i fedtbræmmer
breder sig til andre lande
gik til Jerusalem tre mænd
trådte for Kongen frem med pandestjerner
saltsjæle og hær af dråber
dråber vinder overalt
af ve og nød skal livet springe
handlinger forestår
fremfor blodmætte læber og fod og kjortler grå af støv
hånd venter Jeres nyeste kald tålmodigt sig selv
menneskehvælvinger fremad frem foran støv og støv
og soldater fløj hen
velkommen hjem i tilbagetogs brandskærs farver
hvor alting skælver
*
Løft foden over hver sten
i byen vender skjulte døre
hvor nemt du gir og køber seks dåser
intet fremmedlegeme stemmer på din afstand
eller gå ti skridt baglæns
kilometerlange køer af høflige fraser
og bagefter klemmer letmetallet
som kassesystem gør-det-selv og ekstra medhjælp
sølvpapir langt ned i brøndens bål
er du hvad du med foden vokaliserer
og hun messer en bøn
og mærker tæerne vokse i ryk mod dine strømper
stemmefremmede eksempler
gemmer sig oftest i ankelhøjde
og hun messer et vandfald
og mærker tæerne mod strømpens seje stof
og vækstfremmeren indkasserer
ned i brøndens bål tager det mig et år
og hårdt tager det mig
vær vejmester med benet løftet til gribetå
lån februar rør før mausoleet
så snart du grådigt indtager dit jeg
og vækstfremmeren tæller kasser
at suge alt det selvgode
vær vejmester løft foden allermest
nu finder du nummeret til stuen
som en humlebi der slikker dug
uanset hvem det er der rækker ud efter rækker
nedad rejser et tegn langs murene
tusindårsefeu svæver til selvmål
en myre begynder fra bagerste hylde
så snart du står med skibsforlis
helsedomshjem i skiver, uh medicinkort med termofjæs
den hvælvede tilføjelse du
med et enkelt spark
falder tusmørket fra muren
at bide sit vabelformat
og syv haves ebbe og flod
gå til lægen med dine fremmedlegemer
du du stilk
giv foden tåmesterstrømpesko
nummeret til fødestuen
og sindssygen øges som et regnestykke der ikke går op
stram skruen om dit akneskred
og intet rusmiddel åbner sprækker som
foden har sin egen bue
og du er endda god til matematik
aknekrumtappen kæfter op
som for helvede bestandigt
små asfaltaftryk af massesåler og hagl
hvornår åbner det andet
i hovedet kører spændetrøjen gazeomvundet
kan du for helvede ikke se kæledyret lige i øjnene
søpapegøje strejfer nakken
små åkandeformede pixibøger eksploderet i gang
hvornår lukker du øjnene op
bukserne op eller ned
ingen anden aktør øger kødressuren på Guds CD
men ikke du og festerne
lad det bare sive nedover fodgængerfelter og lyskryds
til endnu en fødselsforberedelse
remsen
som kerneydelsen sidder oppe i ærmet med sin kødrand og regner den ud
festerne med bøllestreger
du der står så rødligt se dig for
maven er helt normal med mindre du
du øver dig dreng du øver dig kokstriptykoner
regn med jeg går på gaden lettere skrårem
i hver sin bås
grin foden spitfireformet og sådan
går rundt og falder
indstiller signalet signalerer signalerne
og fremstammer snurrige brumbasser
ned i sæbemaskinen
må efeu og kiosker svæve over hvert skridt
falder du over en tue af numre
mens øjet hænger ægyptisk
hvor mange udgifter går der på et fremmedlegeme
og gnaske bog
giv albuerum før du fæster
reklameskiltes berusende slogans
oh, det cykler
enkelt eller månedlig øjenmedicin; årsdagen springer læk
stå og trippe på gajoler
bryster for hvilke lydmure gennembryder
meget nærmere en løsning
tossekasse du behøver et skvæt
kom alle mine digitale venner: find færgemanden
en hvilken somhelst lagerbar forbindelse
på hjørnet af fødsel og livet går videre og videre og videre
at stå imod med at så imod med
hiv joystikket ud
du og dit stereo-under
oh, ve ve ve
en hvirvel langs ruden og kørebanen deler døgnet
en oase er Iraq se en stor oase
skod de fuckmordere, dig et hul
molboløftet men ikke du
store sortfod sørg først
for din egen søvn og naglerne
falder ud af side
ruder på TV
undskyld mig en støttestrømpe
stadset op til fest
spidse torne jaget igennem
en dyb og bombesikker mol
se det altsammen på TV
med knæhøje åkander går det ad stormfloder til
en syl i rød lava
husk så kun egenbuen
for de nye børn
for de nye børn
foldet sammen som en dåse
galhalsen galer
kun egenbuen som rabler over dit hoved
som alle løber til døren
sidder jeg øm og sidder jeg
asylcentret
som rabler over dit hoved
som alle løber hen til døren
uret til venstre med hjemmefordelen
sæt aldrig dit Josefskaft
og ser hullet og vinden på vej
et fastfrosset undskyld undskyld mig undskyld
stikker dødsmetallet
som kolbe
ind i en skakt
dit negerrav men ikke du
for nogen anden blomst
du du stilk.
_
Løft foden over hver sten
i byen vender skjulte døre
hvor nemt du gir og køber seks dåser
intet fremmedlegeme stemmer på din afstand
eller gå ti skridt baglæns
kilometerlange køer af høflige fraser
og bagefter klemmer letmetallet
som kassesystem gør-det-selv og ekstra medhjælp
sølvpapir langt ned i brøndens bål
er du hvad du med foden vokaliserer
og hun messer en bøn
og mærker tæerne vokse i ryk mod dine strømper
stemmefremmede eksempler
gemmer sig oftest i ankelhøjde
og hun messer et vandfald
og mærker tæerne mod strømpens seje stof
og vækstfremmeren indkasserer
ned i brøndens bål tager det mig et år
og hårdt tager det mig
vær vejmester med benet løftet til gribetå
lån februar rør før mausoleet
så snart du grådigt indtager dit jeg
og vækstfremmeren tæller kasser
at suge alt det selvgode
vær vejmester løft foden allermest
nu finder du nummeret til stuen
som en humlebi der slikker dug
uanset hvem det er der rækker ud efter rækker
nedad rejser et tegn langs murene
tusindårsefeu svæver til selvmål
en myre begynder fra bagerste hylde
så snart du står med skibsforlis
helsedomshjem i skiver, uh medicinkort med termofjæs
den hvælvede tilføjelse du
med et enkelt spark
falder tusmørket fra muren
at bide sit vabelformat
og syv haves ebbe og flod
gå til lægen med dine fremmedlegemer
du du stilk
giv foden tåmesterstrømpesko
nummeret til fødestuen
og sindssygen øges som et regnestykke der ikke går op
stram skruen om dit akneskred
og intet rusmiddel åbner sprækker som
foden har sin egen bue
og du er endda god til matematik
aknekrumtappen kæfter op
som for helvede bestandigt
små asfaltaftryk af massesåler og hagl
hvornår åbner det andet
i hovedet kører spændetrøjen gazeomvundet
kan du for helvede ikke se kæledyret lige i øjnene
søpapegøje strejfer nakken
små åkandeformede pixibøger eksploderet i gang
hvornår lukker du øjnene op
bukserne op eller ned
ingen anden aktør øger kødressuren på Guds CD
men ikke du og festerne
lad det bare sive nedover fodgængerfelter og lyskryds
til endnu en fødselsforberedelse
remsen
som kerneydelsen sidder oppe i ærmet med sin kødrand og regner den ud
festerne med bøllestreger
du der står så rødligt se dig for
maven er helt normal med mindre du
du øver dig dreng du øver dig kokstriptykoner
regn med jeg går på gaden lettere skrårem
i hver sin bås
grin foden spitfireformet og sådan
går rundt og falder
indstiller signalet signalerer signalerne
og fremstammer snurrige brumbasser
ned i sæbemaskinen
må efeu og kiosker svæve over hvert skridt
falder du over en tue af numre
mens øjet hænger ægyptisk
hvor mange udgifter går der på et fremmedlegeme
og gnaske bog
giv albuerum før du fæster
reklameskiltes berusende slogans
oh, det cykler
enkelt eller månedlig øjenmedicin; årsdagen springer læk
stå og trippe på gajoler
bryster for hvilke lydmure gennembryder
meget nærmere en løsning
tossekasse du behøver et skvæt
kom alle mine digitale venner: find færgemanden
en hvilken somhelst lagerbar forbindelse
på hjørnet af fødsel og livet går videre og videre og videre
at stå imod med at så imod med
hiv joystikket ud
du og dit stereo-under
oh, ve ve ve
en hvirvel langs ruden og kørebanen deler døgnet
en oase er Iraq se en stor oase
skod de fuckmordere, dig et hul
molboløftet men ikke du
store sortfod sørg først
for din egen søvn og naglerne
falder ud af side
ruder på TV
undskyld mig en støttestrømpe
stadset op til fest
spidse torne jaget igennem
en dyb og bombesikker mol
se det altsammen på TV
med knæhøje åkander går det ad stormfloder til
en syl i rød lava
husk så kun egenbuen
for de nye børn
for de nye børn
foldet sammen som en dåse
galhalsen galer
kun egenbuen som rabler over dit hoved
som alle løber til døren
sidder jeg øm og sidder jeg
asylcentret
som rabler over dit hoved
som alle løber hen til døren
uret til venstre med hjemmefordelen
sæt aldrig dit Josefskaft
og ser hullet og vinden på vej
et fastfrosset undskyld undskyld mig undskyld
stikker dødsmetallet
som kolbe
ind i en skakt
dit negerrav men ikke du
for nogen anden blomst
du du stilk.
_
tirsdag den 4. november 2008
mandag den 3. november 2008
NAGENTA
På en restaurant i Paris. Sidder kvinderne i korte skørter. Sidder børnene på store skød. Sidder mændene og spidser mund.
Og her sidder Nagenta
På hånden. I hans hånd. Her ligger der et ocean. Her sejler der en båd.
Og her sidder Nagenta
På hånden. I hans hånd. Her ligger der et ocean. Her sejler der en båd.
På anden hånd
Hun sidder ved et bord midt i dagens mylder. Bestiller en italiensk vand med brus og nipper forsigtigt af flasken, sætter den så tilbage på bordet. Læner sig frem og piller lidt ved den fint designede etiket. Hun ser ikke noget, hører i stedet samtalen som tager form ved bordet bagved, og finder liv i de ord der forlader deres mund:
Ved bordet planlægges ferie, der bliver leet ved tanken om skidragthelvede og umage forsøg på grønne pister. Der tegnes billeder imellem dem, så hjertelige at de kan gribes og mærkes som hænder der flettes.
De flettede fingre, øjnenes genspejling og de mange fælles planer gør hende tør i halsen: hun må tage endnu en slurk af vandet for at sluge savnet og skammen ved at stjæle af de andres ord - ved for et kort øjeblik at have gjort dem til sine egne.
Så rejser hun sig, og går ud på toilettet for at se sig i spejlet. Hvisler et indædt ”hvad fanden glor du på”, og skyller så ud i toilettet af bare vane. Går tilbage til bordet og den italienske vand, drikker endnu en tår og ser ud af vinduet.
Udenfor går mødre forbi, afslappet slingrende. De skubber livets mening foran sig på fire hjul akkompagneret af træranglers spil og svag pludren. Lidt væk cykler en blond pige forbi med rank ryg: gemt bag store mørke solbriller haster hun gennem efterårets grå på vej mod planer, aftaler og hektiske nætter. To ensklædte børn løber omkring på må og få, indtil den ene falder og bryder ud i gråd. En ældre mand hjælper barnet på benene og puster på hendes knæ. Moren iler til, griber barnet i armen og haster væk. Manden står lidt fortabt tilbage. Så går også han videre.
Hun sidder ved bordet lidt endnu. Piller ved etiketten. Hun mærker sig blikke, lyde og puls.
Tager så en sidste slurk af den prikkende vand og lægger en femkrone på bordet som tak.
Ved bordet planlægges ferie, der bliver leet ved tanken om skidragthelvede og umage forsøg på grønne pister. Der tegnes billeder imellem dem, så hjertelige at de kan gribes og mærkes som hænder der flettes.
De flettede fingre, øjnenes genspejling og de mange fælles planer gør hende tør i halsen: hun må tage endnu en slurk af vandet for at sluge savnet og skammen ved at stjæle af de andres ord - ved for et kort øjeblik at have gjort dem til sine egne.
Så rejser hun sig, og går ud på toilettet for at se sig i spejlet. Hvisler et indædt ”hvad fanden glor du på”, og skyller så ud i toilettet af bare vane. Går tilbage til bordet og den italienske vand, drikker endnu en tår og ser ud af vinduet.
Udenfor går mødre forbi, afslappet slingrende. De skubber livets mening foran sig på fire hjul akkompagneret af træranglers spil og svag pludren. Lidt væk cykler en blond pige forbi med rank ryg: gemt bag store mørke solbriller haster hun gennem efterårets grå på vej mod planer, aftaler og hektiske nætter. To ensklædte børn løber omkring på må og få, indtil den ene falder og bryder ud i gråd. En ældre mand hjælper barnet på benene og puster på hendes knæ. Moren iler til, griber barnet i armen og haster væk. Manden står lidt fortabt tilbage. Så går også han videre.
Hun sidder ved bordet lidt endnu. Piller ved etiketten. Hun mærker sig blikke, lyde og puls.
Tager så en sidste slurk af den prikkende vand og lægger en femkrone på bordet som tak.
Sort Nat
Jeg vil male natten sort
Når jeg føler megen tort.
Jeg blev rastløs i November
Holdt så fri hen ad December.
Alle regnvejrsnætter ender
Jeg vil male natten sort.
Jeg vil male natten sort
Når det hele er for hårdt.
Jeg er lige ved at vælte
Jeg bli’r sikkert lagt i bælte
Gid mit hjerte måtte smelte.
Jeg vil male natten sort.
Jeg vil male natten sort
Så det meste vejres bort
Jeg bli’r kemisk lagt i lænker
Alle sortsyns nætter ender
Kom nu maj i min kalender
Jeg vil drikke kaffen sort.
Jeg vil drikke kaffen sort
Når det hele går som smurt
Æde piller hele dagen
Så de aldrig har set magen
Få lidt sol på for og bagen
Og så bare snakke sort…
(Frit efter Pia Raug og Ebba Munks:
”Regnvejrsdag i November”)
Når jeg føler megen tort.
Jeg blev rastløs i November
Holdt så fri hen ad December.
Alle regnvejrsnætter ender
Jeg vil male natten sort.
Jeg vil male natten sort
Når det hele er for hårdt.
Jeg er lige ved at vælte
Jeg bli’r sikkert lagt i bælte
Gid mit hjerte måtte smelte.
Jeg vil male natten sort.
Jeg vil male natten sort
Så det meste vejres bort
Jeg bli’r kemisk lagt i lænker
Alle sortsyns nætter ender
Kom nu maj i min kalender
Jeg vil drikke kaffen sort.
Jeg vil drikke kaffen sort
Når det hele går som smurt
Æde piller hele dagen
Så de aldrig har set magen
Få lidt sol på for og bagen
Og så bare snakke sort…
(Frit efter Pia Raug og Ebba Munks:
”Regnvejrsdag i November”)
søndag den 2. november 2008
lørdag den 1. november 2008
akse
Dagen aftager med lysets hast og livet tiltager en time
(Om ganske snart vil hun ikke huske noget om nogen og havet vil skygge for horisonten.
Om kort tid er bare hukommelsens sorte huller tilbage, som tilfældigt spredte mærker ved uendelighedens grænse )
(Om ganske snart vil hun ikke huske noget om nogen og havet vil skygge for horisonten.
Om kort tid er bare hukommelsens sorte huller tilbage, som tilfældigt spredte mærker ved uendelighedens grænse )
Abonner på:
Opslag (Atom)
