Mandelbroth

Hun ser verden som figurer tegnet i vand. Fisk der flyver som fugle. Himlen som et oversøisk rev.
Hun blinker til en taskes lynlås: den ligner en trist mundvig, synes hun. Hun klapper hælene sammen for målrettede jakkesæt i stram march, mens hun forsøgerer at ignore de mistroiske blikke fra forbipasserende bilers lygter.

Hun finder Mandelbroth i mælkens mønster og danser pirouetter efter stilhedens taktstok. Kender de uskrevne spilleregler og vakler aldrig. Skelner skarpt mellem indenfor og udenfor og kender den hårfine balance mellem viist skarpsyn og gal genialitet.
Hun klæder sig altid rigeligt på - også i sommervarmen.

Under dynen er hun derimod nøgen, med en hud der krymper under dynens lette berøring. Her bliver hun lille, gemt og glemt. Ufødt. Her falder alting betryggende sammen omkring hende.
Sådan ligger hun i sengen: finder ansigter i tapetet og skaber melodier af motorstøj i bevægelse.
Sådan hviler hun i en byge af gråd og fortids skam. Sådan opløser hun tankestreger og mættede sekunder - giver vinger til sten.

Sådan plukker hun roser, hvor ingen roser gror.
Og forærer buketten til en nabo, der akavet smiler, siger tak og lukker døren igen