Mellemstationerne. Midt mellem frem, tilbage og lige vidt.
Man kører af ved en tankstation med brødudsalg, og betjenes af en mindreårig med piercet overlæbe og bermudashorts.
Man afleverer sandheder og komprimeret eksistens over disken. Der kvitteres med et smil, og en kvittering.
Return to sender
Det er spillereglerne og man ved det. Det er okay, man er jo på vej. Videre.
Man betaler, tager det halve franskbrød, cigaretterne og en flaske Cocio og sætter sig tilbage i bilen. Inden længe er den eneste samtalepartner kilometerstenene på de endeløse strækninger. Rækker af vejrbidte læhegn.
Ensomheden, den vænner man sig til.
Det er skuffelsen, der ikke er til at bære.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar