Depression

Inspirationen til løsningen opstod, i den sædvanlige bilkø, på vej hjem fra arbejde. Trafikken var gået i stå og foran ham var en X-bus med advarslen ”Pas på – bagende svinger ud”. Eigil forestillede sig en kvinde med en bagende af betragtelige dimensioner. Tidligere ville det have moret ham, men han følte absolut intet. Han vævede videre på historien, frikadeller – nej Fridas deller, frække deller – det var sgu ikke sjovt. Det var fedtspillet som udløste ideen, selv store røvhuller må jo kunne få for højt kolesteroltal. Ideen var genial. Men hverken Eigils chef eller hans kone syntes at han var genial. Han kunne tage livet af sig selv uden grimme metoder. Det var ikke nødvendigt at bruge et reb, eller gasse sig i bilen, eller tvære hjernen i på væggen i sit kontor med en uduelig signalpistol. Disse metoder havde han overvejet, men da han grundlæggende var et godt menneske, ville han ikke efterlade sådan et svineri til konen eller kollegerne. Han kunne leve fedt og ingen ville ane uråd. Med lidt held ville han indenfor ganske kort tid dø af en blodprop uden at blive afsløret. Æren i behold og alt det der.