kom du til mig som en gåde
døde du i mine arme som en engel
med en økse gennem din skulder
med en pil gennem dit øje
med en sang på dine læber
med en gåde i dine vinger
kom du til mig for sent
så jeg dig for sent
med et ådsel i din ryg
med en bjørn i din favn
med et maleri på væggen
med et glas til mine øjne
kom du til mig i nat
blæstes du ud som en ild
med en kerte i dine hænder
med et øjeblik på spid
med et træ i din pande
med en cyklus i dit sind
kom du til mig nu
levede du for evigt
med en pille i dit svælg
med et jævndøgn i brystet
med et banner over dig
med et slot bortbrændt
du står, det gløder i stål
på din rustning over dine mænd
din mund et sort hul
dine fødder mejslet i jorden
kom du til mig som en fjende
kom jeg til dig som en dråbe blod
der langsomt dryppede ned på jorden
fra spidsen af dit sværd
onsdag den 18. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar