Eftermiddagen hvor den habituelle stilstand begyndte

- Sygeplejerske!
er der en der skriger
mens hun snakker i telefon
- noget beroligende!
skriger hun videre
sikkert taget fra en lægeroman
eller fra Bispebjerg Hospital
en forsommers eftermiddag i 2008
jeg ved det ikke
og det gør hun sikkert heller ikke
og mens jeg skriver videre
orker jeg ikke længere at forsøge at skelne

for der er intet der rimer på denne stilstand
en forsommers eftermiddag i 2008
intet ønsker at rime
på andet end sig selv
som er noget andet end sig selv
og i øvrigt heller ikke rimer
fordi det er sig selv
og ikke ønsker at passe
ind i et digt
ikke ønsker at rime
og så heller ikke gør det
men lader det være det
afstår fra alt
selv fra at lade det være det
fordi det ikke lader sig gøre
men gør noget andet
som det ikke ved hvad er

gab så store som var
kedsomheden endelig opfundet
noget så latterligt at der
intet mere er at le af

og jeg er ikke engang begyndt
før det hele holder op
eller begynder igen

jeg ved det som sagt ikke
jeg bliver ikke fortalt så meget
for jeg ved noget andet
som jeg ikke ved hvad er
jeg ved det bare.