Borgernes mester

Han henholder sig, han er personligt personlig i snakken, den erfarne yngre borgmester, han forholder sig, og journalisten er også personlig, man må respektere at han øser sig ud, den unge, ungdommelige, yngre borgmester folder sig ud, han hidser sig livligt til snak om den herlige ungdom, den fik ikke for lidt, han var direkte wild og kaotisk som knejt! Tro ikke, at der ikke gemmer sig en rørende rebel bag den friske blazer og dæmpede skjorte, nej, forældrene styrede ikke den nuværende borgernes mester på 20 tdr. land, for han fik løbet hornene af sig, det gjorde han, erfaring, dumhed og frihed, og noget wild, det var han, det må han sige, de var sgu så lange de horn!, det gjorde temmelig ondt, det må han inderligt indrømme nu på årstider og år og talrige ådslers afstand, og nogen har han trådt på, ingen tvivl om det, og ikke at han vil nøjsomt nøjagtig ind på, hvor utroligt usigelig ondt, det har gjort, for noget må gemmes til privaten, og bedre tider bliver bare bedre, og ikke fængsel, selvfølgelig var det ikke sådan wildt og kaotisk, selvfølgelig var det ikke på den måde tarveligt, og så faldt han da formeligt til føje, ja, nogen elastisk erfaring har man da, siger den unge, ungdommelige, men dog så beliebte borgmester og rynker ordenes pander i journalistens synlige sværte, alt dette er rart, når der er så meget liv, der endnu skal leves, vi bliver alle klogere, som alderen går, lidt har man da prøvet her i livet, det er vigtigt som borgernes mester, siger borgernes mester med sit vidende smil, det er vigtigt som borgernes mester at vide noget om livet her i livet.