....du siger Dig og Dit og læser en drøm ind i et ord, der i virkeligheden ikke er andet end skyggen af en angst, der fandt form som forladthed i en glose
....og du spørger til noget, der ikke er, og jeg svarer at også de voksne kan være bange, men hvad med mig, hvad med mig? jeg er ikke bange, bare lidt træt og øjenlågstung og har poser af gråd hængende under hagen
....og jeg hvisker at man burde gå ad helvede til og dreje til venstre ved tyggegummiautomaten bag Brugsen, og følge en sti fyldt med efterladte dåseøl og ulæselige dosmersedler: ”gær, shampoo, skyllemiddel og 20 Cecil”
....men jeg går ingen vegne uden Dig og Dit og den drøm du kan læse af mine udtrådte gloser
søndag den 6. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar