H.C. ANDERSEN

Jeg anstrenger mig for at forstå, at tæer ikke er små mennesker. Især lilletåen virker så menneskelig med sit lille, lille væsen. Og storetåen, der er så grov og brovtende, fylder så meget i en forsamling af tæer. Og hvad med hele holdet ind imellem, som den lange, der er længere end storetåen, men åh, så slank, og disse anonyme mellemstørrelser imellem lille og stor, ligesom mig?
Og disse negle på disse tæer, nik nak, er de mon små, tænkende hoveder, og er så neglesaksen en guillotine? Nik nak. Nej, negle på tæer er små negle. De kan gro ind i huden, hvis du ikke passer på. Små hoveder kan ikke gro ind i huden. Huden gror ud over dit hoved, og til sidst er dit hoved én stor mave. Så husk at spise sundt og tænk ikke på, hvorvidt tæer er små mennesker eller ej. De er ikke små Tommelider, det er ikke dem, der går, det er fødderne, der går.

Tæerne er navigationsinstrumenter.

Mine tæer er ikke små Tommelider, lige meget, hvor sjove og legesyge de er, hvor meget de end tér sig, er de dog tæer.