Efterløn

To små halvøer lå over for hinanden ved indsejlingen til en lille fjord. Imellem dem lå en stærkt stenet grund, som vandet gengav med hurtige blink, når solen var stærkest. Halvøerne havde snedige tricks, og tricksene indebar alt muligt - lige fra lokkende sirener, som de inviterede for god betaling, til tåge og klippeblokke, som de flyttede rundt med efter forgodtbefindende. Halvøerne konkurrerede heftigt om, hvem af de to der kunne få flest skibe til at havarere. Men snart spredte en ny tids revolutionære forestillinger sig gennem vandet som en virus, ekkolod så dagenes lys: sten og klipper responderede på henvendelserne, der ingen nævneværdig modstand mødte fra de levende. Andre og nye moralbegreber forplantede sig, gennemtrængende alt på deres vej. Halvøerne sygnede stille og roligt hen. Nu glimter gamle etikker i det skarpe sollys, og så godt som uddøde taktikker ligger blotlagte uden nåde, de forekommer skaldede og dumme efter begivenhedsrige liv, mens strandskaderne skriger som altid.