fredag den 11. april 2008

Ohrswifflers syndrom

Jeg lider af Ohrswifflers syndrom
spørg mig ikke hvad det skal gøre godt for

Det er en lidelse for ord
sat sammen på uheldige måder
kombineret med mangel på opførsel
og almindeligt rod i gangen af tanker
så alt andet kommer før det ene

Det er uheldigt
men ikke ulykkeligt
for vi har denne klub
for de ramte
en klub for Ohrswifflere
og vi mødes hver tredje fredag
og på skuddag
og sidder med det karakteristiske tomme blik
rettet mod fremtiden

Ja, jeg lider af Ohrswifflers syndrom!
vi lærer at bekende
vi lærer at turde stå frem
og det er ingen skam

Ja, ja jeg er Ohrswiffler!
jeg bytter om
og lægger til
og det er løgn i min mund

Men jeg vasker den
før jeg begynder forfra

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Altså, man må rigtig nok håbe, at det smitter!
;-)

K

Mogens Bynkou Nielsen sagde ...

Det smitter...
på samme måde som begejstring