torsdag den 17. april 2008

Nok om det

Jeg vil begynde med ingenting
det er det letteste
men jeg har alt
det er en modsætning
denne forbindelse er altid den samme på en ny måde
jeg har alt men jeg er ikke alt
heller ikke ingenting
og der er ingen regler for at være det
så jeg er det som jeg har bestemt at jeg vil være
plus en hel masse mere som vi ikke hører noget til
så jeg er den som… nok om det

træet er foldet ud igen
det står på sine rødder
det er et sødt træ
det smager sødt
sukkertræ gummitræ …nok om det

der er en forbindelse
det siger jeg altid
det er en af mine særheder
der er ingen regler undtagen dem vi står ved
nu skal jeg igen forsvare mig
det er slet ikke nødvendigt
jeg må igen gribe ud efter andre
de ting der befinder sig i min nærhed er ikke forbi
der er ikke noget forbi der kommer forbi …nok om det sproglige

nu vil jeg vende mig mod alvorlige emner
er det en forbindelse
nej det er en slægtning
i dag skylder jeg ikke at bevise noget
jeg har skrevet gode digte
det behøver jeg ikke at gøre i dag
jeg skal bare skrive noget andet
noget der ikke ligner det jeg skrev i går
men alligevel er fuldstændig det samme udtryk
jeg skal bare skrive det som jeg tænker på
uden at gøre det til et kors
mine fingre skal være levende
jeg er en digter der bevæger sig
en sjældenhed
nej ikke en sjældenhed
det gør de alle sammen
de bevæger sig
de vil noget
de udforsker uden at kende
jeg vil nu bevise at jeg er en af dem
beviset er som følger
hvis jeg skriver noget der et digt er jeg digter
hvis jeg skriver noget der ligner et digt ligner jeg en digter
ergo opfører jeg mig fuldstændig som en digter
og beviset er fyldestgørende og kan bruges i enhver given sammenhæng
også socialt og mere henkastet

nu må jeg igen flytte mig et stykke
eller bevæge mig som jeg tidligere har kaldt det
hvis nu to personer skriver de samme digte
og kun den ene af dem er digter
er de så ikke begge digtere i deres egen ret
selvfølgelig er de det
så beviset er unødvendigt
men nu står det der alligevel hvis nogen skulle få brug for det
jamen så må vi vel begynde forfra tænker du
nej ikke nødvendigvis
vi kan fra tid til anden blot køre i det samme spor et stykke tid
sporet er langt og fører et eller andet sted hen
som vil vise sig at være interessant
vi ser nu to digtere som ikke ligner hinanden det mindste
og som skriver de samme digte
følger det heraf at det er samme person der skriver begge digtere indefra
det ser sådan ud men for en sikkerheds skyld vil jeg lade det stå lidt åbent
så kan du selv fortsætte denne tankerække
og muligvis nå frem til den samme konklusion
og dermed igen bevise at vi er to der er den samme
men som kan adskilles ved at vi skriver med hver sin hånd
og i øvrigt ikke kender hinanden

3 kommentarer:

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

Det hårde faktum, som jeg aldrig har evnet at leve med, men ikke kan leve uden, lyder " Vi er alle en Øde Ø"

Men vi rejser os af det samme hav. Spejler os i den samme himmel. Træder den samme grund.

Vi er alle Øde. Øer. Vi er alle skrivende hænder.

Vi skriver. Ikke det samme. Men vi skriver. Hinanden. Måske?

Fed tekst!

Mogens Bynkou Nielsen sagde ...

Der var en gang en ø, der troede den var øde...
Tak!

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

Der var engang en øde ø, der troede den var beboet...
Selv tak !