onsdag den 9. april 2008

PRÆDIKEREN

At trække stikket ud er som at trække bukserne ned.

Det er tåbeligt at tro sig længere, end man er. Hvorfor være højere, når man sagtens kan nå stjernerne allerede.

At være forsvarsløs er: At blive bange for en flue.

Når solen tegner en tulipan på din væg, har du sovet længe nok.

Du er ikke min rose, men du er min tulipan.

En kirkegård i Prag er det samme som et minde, du prøver ikke at glemme, om en ven, du havde engang.

Den utilgivelige synd er ikke længere væk.

Stueplanter er et varsel om grønt og bedsteforældre på en planteskole i Salling. Din søster er født i Selde.

Et fotografi kalder minderne frem, du ikke har.

Forskellige dufte i haven er ikke så lykkelige, som da lykken opstod. Resten er meget lykkelige.

Jeg har også en barndom og en tabt tid i en have af guld og en farmor, der lyser af lykke, og familien samles på godt og ondt. Du må ikke lave skår i din barndom.

Når du kører forbi Combray, skal du tage et billede og skrive navnet ned. Du skal kigge ud af vinduet og se en almindelig by.

Den tyske motorvej er ikke farligere end en hane i brunst.

Som livet bevæger sig udad, bliver det tydeligere.

Himmel og hav flyder ikke længere ud i hinanden. Du er midt imellem, hvis du er en måge, som flyver langsomt ned og dykker ud i det våde som ikke længere levende.

En slægtning er ikke længere væk, end du er tættere på.

En tyk allé af kolde træer i natten er et godt tidspunkt at fortælle spøgelseshistorier på. Og holde hånd.

Et varmt tæppe er et varsel om barmhjertighed.

Husk at tage tallerkener med på stranden.

Sæt helst neurotiske kvinder til at gøre rent. Gerne vegetarer. (De er alligevel dårlige elskerinder.)

Et himmelrum er det samme som en lang gang, der fører ned til din elskedes værelse. Han åbner døren, når du banker.

For mange bilister er et tegn på symbolsk fravær på vejene, og færre cyklister, der kører med én hånd på styret.

Elsk hinanden ned på gulvet og træk dit hjerte med.

Johannes af Korset skal fortælle dig om mørket. Luk dig ind i et mørkt rum sammen med ham. Han vil fortælle dig resten. Og husk lige at slukke lyset.

Den babylonske skøge er alt for dyr i drift.

Den rene luft er vinterens sol. Tag en frakke på.

4 kommentarer:

Mogens Bynkou Nielsen sagde ...

En rigtig god tekst!

MARIE LADEFOGED sagde ...

hey, tak

Louise Juhl Dalsgaard sagde ...

Altså Marie, jeg får den vildeste lyst til at lege med dig.
Skrive start og slut og midte uafhængigt af sig selv og hinanden.
Give et praj og få en pram.
Trække en kanin og give en hat.

Jeg tror, det er rigtig , rigtig sjovt at lege med dig :D

Og jeg synes din brug af religiøse metaforer er for fed. De rykker!

Anonym sagde ...

hellere en måge end en vegetar ;-)