Pia stavrer

Pia stavrer. Fra toilettet tilbage til bordet er der cirka fem meter. Det er nok til at blive set. Jeg trækker stolen ud, hurtigt, og hun dumper ned i sædet med et støn. Hendes alt for mange kilo er besværlige at bære rundt på. I dagens anledning har hun taget kjole på: Lyserød, v-udskæring og gennemsigtigt tyl fra gulvlængden til op over låret, overvægtigheden til trods.
Det er familiefest i golfklubben, onkel Poul fylder 40.
—Du har noget dér, på hagen, noget rødt. —Pia stikker pegefingeren helt op i mit ansigt— Hvad er det for noget, er det et udslæt? Ej, prøv og se, er det ikke rigtigt, hun har noget dér på hagen.
Pia henvender sig til hele bordet, og jeg smiler forlegent.
—Jeg tror altså, der er noget i maden, du ikke kan tåle, Anna! —Pia kaster stofservietten ned i tallerkenen og skubber hele molevitten fra sig, så det kan høres— Ad, hvor ulækkert! —Hendes stemmeleje ligger flere decibel over normalen.
Men så, pludseligt, begynder hun at hulke. Hun siger, hun er bange for, udslættet kan være alvorligt. At måske skal jeg dø af det?
Folk klapper. Der kommer en sang ind. Det er én af de festlige, hvor alle kvinder og alle mænd skal rejse sig på skift og synge nogle linier. Så bliver det til en battle mellem kønnene. Pia kan ikke læse teksten, skrifttypen er for lille, hun klumrer og kan slet ikke følge med. Når jeg holder i hendes arm, går det lidt bedre. Bagefter stavrer hun ud for at ryge, man må ikke ryge indenfor.
Det er klart, hun har drukket, det kan alle da se. Da først dansegulvet bliver åbnet, og hun gramser rundt på mændene, en efter en griber hun, Pia griber efter pikke, og gnider sig op ad dem. Det er det sjoveste den aften, at Pia er så plakatfuld. Det griner alle af. Alle mændene vil danse, og hun tager imod som forventet, hygger sig bedre end nogensinde. For det er, hvad der kan ske, at en eller anden får for meget indenbords, og på en måde er det dén skandale, alle håber på, at det så i aften blev Pia, tænker ingen videre over. Ingen tænker over, at der stikker noget under, noget dybere, noget ligesom forudsættende: en angst hun dulmer, og at det ikke kun er i aften. Pia er min mor.