Det kan ikke længere skjules. Dansk samtidslitteratur ER vigtig. Sindssygt vigtig, faktisk. Flere og flere unge og lidt ældre skriver tekster og får dem udgivet på rigtige forlag, og i anmeldelser i rigtige aviser bedømmes de som enten super, gode, midt i mellem eller dårlige.
Og anmeldelserne bliver læst. De er meningsdannende.
På universiteterne er der voksne mennesker som udvikler teorier, forfiner beskrivelser og historiske redegørelser. Der skrives tykke bøger om emnet, og til seminarer og konferencer kan bølgerne gå temmelig højt.
Jo, det er en livlig tid for dansk samtidslitteratur, og der sker da også virkelig noget. Hele tiden nye tendenser og glem ikke at folk, læsere og anmeldere, også har tendenser. Smagen er i konstant udvikling. For at skære det ud i pap: både bøgerne og læserne har tendenser. Resultatet? Dynamik, dialektik, debat! Det kan simpelthen være svært at få vejret.
Når alt det er sagt, så tillad mig dog at komme med en lille bemærkning som nok snarere er en iagttagelse: Det drejer sig om de stadigt flere personer (læs: særlinge) der i det offentlige rum demonsterer deres afvigende tilbøjeligheder ved simpelthen at virre med hovedet. Ved at virre meget kraftigt med hovedet.
Det er der ikke mange der skriver om. Men igen: hver sin smag. Litteraturen blomstrer.
tirsdag den 1. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
der er dem der stirrer
der er dem der virrer
der er dem der dirrer
der er dem der tirrer
og så er der dem
der blir grønne
når de irrer
Send en kommentar