Tænk at bære navnet Jerichau - at kunne tænde en syvarmet lysestage,
drømme om tabte lande og mindes det unævnelige i et fælles sprog af tavshed
Tænk at bære navnet på en by, et træ, en sunken skonnert
at spejde forgæves og kende ordet tyst, som en tyngde i kroppen
Tænk at vinke fra et vindue i en bus undervejs
rejse bort og vende tilbage i een og samme håndbevægelse
At vide sig tilstede i en tanke et sted
Tænk at nynne ”Mmm...”
og mærke jorden svinge med samme frekvens.
fredag den 17. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Fatamorgana....
ja, tænk at kunne vende tilbage, når forestillingen er slut - hvis det er det du forestiller dig?
..kan godt lide dine motiver, som syn.
KH
Mona
-hvad der er forestilling, og hvad der er forestillingen om en forestilling, er svært at afgøre.
Men det er godt at nynne. Med jordens basgang som rytmeboks.
Mmmmmmm.
Og tak!
Kærligst
Louise
Send en kommentar