Også dette vil elskes

Dette er også sandt
også dette vil elskes
betonmure nøgengrå
naglernes rustløb
ned over flader
forvitret af tid
ekko på ekko på ekko
af trin der tager til
og dør bort
gennem gange
og stemmernes brus
jævnt som lyd af fjernt hav
tallerkener bestik
knivskarp klirren forstyrrer
stoles metalskrab mod stengulv

en stemme med dybde af solskin og bark
læber spændt ud i et smil
kærlighedshungrende hund i spring op op
på stedet
forgæves
usynlige gløder sydende i
et blik bortmanøvreret
til træer grønne af ælde
mod himmelen hvid
bag ruder
hvor tårespor afslører regnen

februars kulde i luften
et bid i blød hud
ikke skønt som din mund
mod mit følsomme bryst
men en påmindelse
om en angst for et tab
en ny død
bundløs faldende ned uden stop
afstand mellem to hænder
fingre som slipper en fastholdt erindring
møders sitrende sårbarhed
ansigt i spejlet
med års fortræd skarpt skåret ind
i vævs finhed
gentagelses træthed
bøjende legemet
og længselen længselen længselen på trods

rosernes fravær
kærtegnet tænkt
men sjældent fulgt op af berøring
og favntaget elsket og husket
harpiks hærdet – nu rav
dine skridt her på gangen
et ekko fra mures forvitrede grå
en afsked strakt ud
til en evighed
siden den første håndsrækning
og livet og livet og livet
som venter
mens du går forbi
uden ord