fredag den 14. november 2008
Radikale mænd i et længst eksploderet kvarter
Du kan selvfølgelig se den her på siden, men hvis du i stedet dobbeltklikker på videoen, åbner den i et nyt vindue. Dér (hos youtube) vil du til højre, nedenunder videoen kunne klikke dig til at se den i ”high quality” - forskellen er til at tage at føle på. Du kan ligeledes vælge at se den i ”full screen mode” - også det kan anbefales.
Initiativet kommer af, at jeg godt kunne tænke mig en flot produceret spoken word-film som ikke var plastret til med uvedkommende musik. En form for dogmeagtig enkelhed: lyd, gestik, ansigtets anatomi under oplæsning - ikke-iscenesat baggrundsvirkelighed.
Der er et større publikum til det talte ord via digitale medier end på nogen scene i landet. Jeg har tidligere uploadet små, hjemmegjorte film, men nu er tiden moden til at gøre det for alvor. I samarbejde med instruktøren Suvi Helminen har jeg lavet film ud fra performances med mit tekstmateriale. De vil blive formidlet via youtube, Facebook, myspace, Sternbergs.dk og Øverste kirurgiskes hjemmeside, Oplysningskontoret.dk. Spoken word er som skabt til nettet – hvis det er skabt til nettet.
Suvi Andrea Helminen har lavet film og TV siden 1997. I 2003 blev hun færdiguddannet som dokumentarfilm-instruktør fra Den Danske Filmskole, TV-uddannelsen. Suvi har været instruktør på en række tv-programmer og dokumentarfilm. Hun fik på Documenta i Madrid, 2006 juryens 2. pris for filmen, ”Kærlighed og smadret glas”. “På vej til Paradis” vandt prisen for bedste dokumentar på Odense Filmfestival i 2007.
Teksterne er en del af en samling, som formentlig udkommer i bogform til næste år.
Arbejdet med teksterne er støttet af Kunstrådets generelle midler.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Tak for den. Så blev verden lidt rigere.
Et enkelt spørgsmål. Er der er en pointe med, at en del af lyden ikke er reallyd, men eftersynkroniseret?
Jeg spørger, fordi det virker sært fremmedgørende på mig, når du for eksempel står og tilsyneladende taler med lyden af din stemme i studiekvalitet, imens et tog passerer umiddelbart bag dig på billedsiden, uden at det forstyrrer det mindste....
Det virker lidt spøjst. Skævt og mærkeligt med det støj- og larmløse rum, der tales i, med helt afdæmpede lyde i baggrunden, som dybt inde i en hovedpude. Især når den ledsagende tekst handler om raseri.
Det her skal altså ikke læses som en negativ kommentar, men som et åbent spørgsmål. Hvorfor?
Fiiin film!
Til Vibekes spørgsmål: Lyden er ikke eftersynkroniseret, men optaget på stedet på en helt almindelig radiomikrofon kombineret med en retningsbestemt mikrofon. Der er masser af reallyd i baggrunden, men meget af den forsvinder på computerhøjtalere, da man ikke kan høre lydbilledets egentlige dynamik på dem...Så ingen studieoptagelser, det er teknisk set ren dokumentarisme.
Hilsen Suvi
Ok.
Men det er jo ikke rigtigt svar på mit spørgsmål. Medmindre svaret er at I bare har valgt det forhåndenværende udstyr, med de forhåndenværende indstillinger, for det gør MAN nu engang. Man kan jo indstille udstyr til at få baggrundsstøj med - og man kan indstille det til at dæmpe baggrunden så meget som muligt. Det er et valg.
For ja, der er lidt svag reallyd langt langt væk i baggrunden, men den er så stærkt afdæmpet at det i hvert fald ikke lyder, som når jeg står på en banegård med mine kødelige ører og lytter til et andet menneskes tale.
Hilsen Vibeke
Forstå mig ret. Pointen med det jeg siger er, at effekten af lydbilledet som jeg ser (eller hører) det, er, at det får helheden til at virke som, at han befinder sig en verden løsrevet fra den verden, der passerer forbi i baggrunden. Altså som om verden passerer forbi som en film imens han "performer" helt uafhænigt af den. Det kunne jo være, at den effekt var intenderet.
Det er ikke en banegård. Det er Dybbølsbro station på en sommeraften. Der var ikke så meget støj, som du vist går ud fra, at der var. Derudover er det en Spoken Word-video, så man skal selvfølgelig kunne høre ordene.
Fint nok at få et svar.
Så forstår jeg det i den retning, at det kreative valg - at dæmpe al anden lyd i kraft af valget af en retningsbestemt mikrofon - skyldes den samme indstilling, som der har været til brugen af musik. Stemmen skal være i centrum og forgrund - lydscenariet omkring er iscenesat som sekundært (altså negativ støj. Jvf holdningerne der ligger i udsagnet: "ikke plastret til med uvedkommende musik") og derfor ikke skildret som noget stemmen (og teksten) er indlejret i, men rykket langt ud i baggrunden.
Nu er spoken word (og dokumentar) jo vide begreber, men det er så jeres opfattelse af den eneste måde, som de genrer bør blandes.
Og det er den eneste begrundelse for valget.
Ok.
yuhuu!
I ønsker altså ikke dialog om den effekt, som de kreative valg I træffer, har på beskuerne, forstår jeg.
Ingen artist talks her. Det er jo ikke billedkunst, for fanden. Fat det, Vibeke! Det er digtning, for pokker, og den eneste måde, man kan lave spoken word video på. Du er dååååm, Nielsen. Yuhuu.
Tak for tilliden, siger jeg bare.
jeg kender godt ham der manden der.
- fin film forresten :-)
Send en kommentar