ANARKIET

*


Løft foden over hver sten
i byen vender skjulte døre
hvor nemt du gir og køber seks dåser
intet fremmedlegeme stemmer på din afstand
eller gå ti skridt baglæns
kilometerlange køer af høflige fraser
og bagefter klemmer letmetallet
som kassesystem gør-det-selv og ekstra medhjælp
sølvpapir langt ned i brøndens bål
er du hvad du med foden vokaliserer
og hun messer en bøn
og mærker tæerne vokse i ryk mod dine strømper
stemmefremmede eksempler
gemmer sig oftest i ankelhøjde
og hun messer et vandfald
og mærker tæerne mod strømpens seje stof
og vækstfremmeren indkasserer
ned i brøndens bål tager det mig et år
og hårdt tager det mig
vær vejmester med benet løftet til gribetå
lån februar rør før mausoleet
så snart du grådigt indtager dit jeg
og vækstfremmeren tæller kasser
at suge alt det selvgode
vær vejmester løft foden allermest
nu finder du nummeret til stuen
som en humlebi der slikker dug
uanset hvem det er der rækker ud efter rækker
nedad rejser et tegn langs murene
tusindårsefeu svæver til selvmål
en myre begynder fra bagerste hylde
så snart du står med skibsforlis
helsedomshjem i skiver, uh medicinkort med termofjæs
den hvælvede tilføjelse du
med et enkelt spark
falder tusmørket fra muren
at bide sit vabelformat
og syv haves ebbe og flod
gå til lægen med dine fremmedlegemer
du du stilk
giv foden tåmesterstrømpesko
nummeret til fødestuen
og sindssygen øges som et regnestykke der ikke går op
stram skruen om dit akneskred
og intet rusmiddel åbner sprækker som
foden har sin egen bue
og du er endda god til matematik
aknekrumtappen kæfter op
som for helvede bestandigt
små asfaltaftryk af massesåler og hagl
hvornår åbner det andet
i hovedet kører spændetrøjen gazeomvundet
kan du for helvede ikke se kæledyret lige i øjnene
søpapegøje strejfer nakken
små åkandeformede pixibøger eksploderet i gang
hvornår lukker du øjnene op
bukserne op eller ned
ingen anden aktør øger kødressuren på Guds CD
men ikke du og festerne
lad det bare sive nedover fodgængerfelter og lyskryds
til endnu en fødselsforberedelse
remsen
som kerneydelsen sidder oppe i ærmet med sin kødrand og regner den ud
festerne med bøllestreger
du der står så rødligt se dig for
maven er helt normal med mindre du
du øver dig dreng du øver dig kokstriptykoner
regn med jeg går på gaden lettere skrårem
i hver sin bås
grin foden spitfireformet og sådan
går rundt og falder
indstiller signalet signalerer signalerne
og fremstammer snurrige brumbasser
ned i sæbemaskinen
må efeu og kiosker svæve over hvert skridt
falder du over en tue af numre
mens øjet hænger ægyptisk
hvor mange udgifter går der på et fremmedlegeme
og gnaske bog
giv albuerum før du fæster
reklameskiltes berusende slogans
oh, det cykler
enkelt eller månedlig øjenmedicin; årsdagen springer læk
stå og trippe på gajoler
bryster for hvilke lydmure gennembryder
meget nærmere en løsning
tossekasse du behøver et skvæt
kom alle mine digitale venner: find færgemanden
en hvilken somhelst lagerbar forbindelse
på hjørnet af fødsel og livet går videre og videre og videre
at stå imod med at så imod med
hiv joystikket ud
du og dit stereo-under
oh, ve ve ve
en hvirvel langs ruden og kørebanen deler døgnet
en oase er Iraq se en stor oase
skod de fuckmordere, dig et hul
molboløftet men ikke du
store sortfod sørg først
for din egen søvn og naglerne
falder ud af side
ruder på TV
undskyld mig en støttestrømpe
stadset op til fest
spidse torne jaget igennem
en dyb og bombesikker mol
se det altsammen på TV
med knæhøje åkander går det ad stormfloder til
en syl i rød lava
husk så kun egenbuen
for de nye børn
for de nye børn
foldet sammen som en dåse
galhalsen galer
kun egenbuen som rabler over dit hoved
som alle løber til døren
sidder jeg øm og sidder jeg
asylcentret
som rabler over dit hoved
som alle løber hen til døren
uret til venstre med hjemmefordelen
sæt aldrig dit Josefskaft
og ser hullet og vinden på vej
et fastfrosset undskyld undskyld mig undskyld
stikker dødsmetallet
som kolbe
ind i en skakt
dit negerrav men ikke du
for nogen anden blomst
du du stilk.







_