tirsdag den 18. november 2008

men det er næsten som jeg taber det hele neglene fingrene hænderne
samler maven i midten det største røde hul fosser ud af mig liggende

4 kommentarer:

MARIE LADEFOGED sagde ...

Det er stærkt. Og meget præcist.
Især fordi, det river os ind i digtet helt fra starten. Jeg synes, det er et af dine bedste herindefra. KH Marie

Anonym sagde ...

Kære Marie,

tak - din kommentar lander på et vådt og salt sted. Tak skal du ha.

Kh
Lonni

Anonym sagde ...

SÅDAN!

Anonym sagde ...

:) Tak Kirsten.

Kh
Lonni