tæller fluerne
byder dem på det bedste
de er jo gæster
lørdag den 31. juli 2010
søndag den 25. juli 2010
Bodsgang
Om det handler næste kapitel
Skammens Datter
en uselvstændig værdi af
fortumlet melankoli
En Himmelsten af ødelæggelse
Håndvask mine fødder straf mig
Det er sikkert du har mig tilbage
Skammens Datter
en uselvstændig værdi af
fortumlet melankoli
En Himmelsten af ødelæggelse
Håndvask mine fødder straf mig
Det er sikkert du har mig tilbage
lørdag den 24. juli 2010
fredag den 23. juli 2010
torsdag den 22. juli 2010
tirsdag den 20. juli 2010
mandag den 19. juli 2010
ATMOSPHERE (40)
A Marzipan Factory Grzegorz Wróblewski
(Translated from the Polish by Adam Zdrodowski)
112 pages Otoliths, 2010
ISBN: 978-0-9807651-1-3 $15.95 + p&hURL:
http://www.lulu.com/product/paperback/a-marzipan-factory/11184884
A Marzipan Factory is the most original and enticing book of poems I have read in years. It is Kafkaesque and yet tender, cynical and yet warm, elliptical and yet wholly immediate. Grzegorz Wróblewski can take the most ordinary of phenomena and then give them the twist of a knife: to "spare" the life of a living organism—a "dry" tangerine for instance—is, from another angle, to forget it. The pleasures and terrors of sex, of age, of the fear of death, of the deceptions of our social life, have rarely been so brutally—yet wittily and charmingly—documented as they are in these short, often gnomic poems, surprisingly well rendered in Adam Zdrodowski’s translation. Grzegorz Wróblewski restores one’s faith in the power of lyric poetry to renew itself.
— Marjorie Perloff
Grzegorz Wróblewski's poems are ironic and serious, quick and probing, nailed to place and character but soaring in imagination. If you haven't read his poems, it's not too late to start and this new volume is the perfect place to do that.
— John Z. Guzlowski
A Marzipan Factory is also available through Amazon.
(Translated from the Polish by Adam Zdrodowski)
112 pages Otoliths, 2010
ISBN: 978-0-9807651-1-3 $15.95 + p&hURL:
http://www.lulu.com/product/paperback/a-marzipan-factory/11184884
A Marzipan Factory is the most original and enticing book of poems I have read in years. It is Kafkaesque and yet tender, cynical and yet warm, elliptical and yet wholly immediate. Grzegorz Wróblewski can take the most ordinary of phenomena and then give them the twist of a knife: to "spare" the life of a living organism—a "dry" tangerine for instance—is, from another angle, to forget it. The pleasures and terrors of sex, of age, of the fear of death, of the deceptions of our social life, have rarely been so brutally—yet wittily and charmingly—documented as they are in these short, often gnomic poems, surprisingly well rendered in Adam Zdrodowski’s translation. Grzegorz Wróblewski restores one’s faith in the power of lyric poetry to renew itself.
— Marjorie Perloff
Grzegorz Wróblewski's poems are ironic and serious, quick and probing, nailed to place and character but soaring in imagination. If you haven't read his poems, it's not too late to start and this new volume is the perfect place to do that.
— John Z. Guzlowski
A Marzipan Factory is also available through Amazon.
lørdag den 17. juli 2010
tirsdag den 13. juli 2010
Udstilling af collager og digte fra Utidig i tide i Sakskøbing d. 24/7 til 31/8
Min digtsamling, Utidig i tide, er netop udkommet på Books on Demand.
Den kan bl.a. købes ved henvendelse til tb-it@hotmail.dk eller hos lokale boghandlere. Den kan også lånes på biblioteket.
Derfor udstiller jeg de collager, som illustrer digtsamlingen på galleri SimonArt (Se http://www.tb-it.eu) i Sakskøbing fra d. 24. juli til d. 31. august.
søndag den 11. juli 2010
fredag den 9. juli 2010
fredag den 25. juni 2010
( ww )
Hvis denne himmelråbende himmelblå himmel
kunne høre sig selv, siger jeg bare,
ville meget være anderledes
ukæntret og forbilledligt harmonisk
som tarmslyng i en regnorm.
kunne høre sig selv, siger jeg bare,
ville meget være anderledes
ukæntret og forbilledligt harmonisk
som tarmslyng i en regnorm.
torsdag den 24. juni 2010
Operation
Spræknæk hidskrid. Fnysnit. Hakarrig spærkradser. Næsepuds. Særspjæt. Spinkelklip plirpirpjusk.
søndag den 20. juni 2010
fredag den 18. juni 2010
mandag den 14. juni 2010
lørdag den 12. juni 2010
SMUTSTEN
den livløse sten
på stranden er rundet af
årtusinders slid
en lille stenkrop
formet af havets aldrig
hvilende hænder
på stranden er rundet af
årtusinders slid
en lille stenkrop
formet af havets aldrig
hvilende hænder
fredag den 11. juni 2010
lørdag den 5. juni 2010
onsdag den 2. juni 2010
ATMOSPHERE (39)
CREATIVE DISORDER, The New Post-literate:
A Gallery of Asemic Writing
&
Otoliths #16
Otoliths #17
&
Past Simple, new issue #8
&
Buddhist Anarchism (Gary Snyder)
&
Zeitgeist Spam
&
arrow as aarow
&
BLOGS:
mischievoice
&
Annandale Dream Gazette,
Poets' Blog of Dreams
A Gallery of Asemic Writing
&
Otoliths #16
Otoliths #17
&
Past Simple, new issue #8
&
Buddhist Anarchism (Gary Snyder)
&
Zeitgeist Spam
&
arrow as aarow
&
BLOGS:
mischievoice
&
Annandale Dream Gazette,
Poets' Blog of Dreams
tirsdag den 1. juni 2010
Tætvævet
Myrna hænger ud af vinduet på tredje sal i den røde murstenskarré fra krigens tid.
Myrna, som aldrig vasker vinduer og som alle ved hvem er, men ingen kender.
Myrna, der engang var kendt for sit vid og sin hjælpsomhed, og som altid kunne passe naboens unger. Myrna, der havde sin egen systue hvor hun lappede tøj og strømper og på bestilling lavede egne kreationer, som hun solgte for rimelige penge. Myrna, som idag kun en sjælden gang ses åbne døren på klem og undersøge trappeopgangen, uden at der er nogen eller noget.
Fra tid til anden åbner hun køkkenvinduet på fuld gab. Skriger og råber til den tomme luft og vasketøjet, der hænger på snore over gården. Om fjendtlige stemmer, invasion fra oven og russerne, der kommer. ”Jeg ved det godt, det hele”, råber Myrna. Hende kan de ikke narre! Nej, gud forbyde at hun skal lade sig overrumple af russere og andet utøj.
Så lukker hun vinduet og folk ånder lettet op og forsøger at glemme, hvad de har hørt. ”Det er jo bare vrøvl fra en stakkels gammel dame”, tænker de. Og nok er hun en stakkel, men hvad skal man stille op, man kan jo ikke redde hele verden. Det er da for dårligt at hendes børn ikke tager sig lidt af hende, og nok ved de alle at hun ingen børn har, men der må da være noget familie. Eller det offentlige? Og de mumler stille, at det også er lovlig meget, at man flere gange ugentligt skal stå model til hendes skrigeri. Det skræmmer jo børnene! Måske skulle man kontakte boligforeningen og høre ad, men så kommer de fra det igen, og det kan jo også være det snart hører op, for hun er vist langt over firs, den skøre gamle kone.
Og de nøjes med at lukke vinduet for larmen.
Myrna er beskyttet i sin skizofrene verden af stemmer og minder om næsten ingenting. Hun ved ikke af at verden ler af hende, ved ikke af verden. Myrna er hvor hun er: i sin lejlighed med tungt møblement og neonrør i køkkenet, med sin hemmelighedsfulde og uforståelige verden af krig og stemmer og engang. Ja, Myrna er hvor hun er og længes ikke efter andet.
Myrna kan få dagevis til at gå med at finde annoncer fra turnerende cirkus i de mange aviser, hun abonnerer på. Hun er omhyggelig, klipper alt med stor præcision, så kun det mest nødvendige kommer med. Ingen unødvendige kanter eller margener, kun tekst. Er der et billede ved, klipper hun det ud separat og klistrer ind i de A4-store kinablokke, hun har så mange af og som er nøjagtig dateret. Hun kender hvert et foto og dets placering og kan ganske nøje huske hvad billedet illustrerer. Ikke at det har nogen betydning, det vigtige er strukturen: de mønsterrette kolonner, den præcise datering og det sirlige arbejde med at undgå at unødig plads spildes. Billederne danner mønstre, og for Myrna er det vejen væk fra russerne, uret og den fortid, der ikke længere er. Hun erindrer intet, ikke engang glimtvis. Kun fornemmer hun af og til noget: genkender en duft eller en stemme i radioen. Og russerne naturligvis. Disse bastante mænd med tomme øjne i massive uniformer af tætvævet uld. Hun møder dem hver dag i lejligheden i den murstensrøde karré fra krigens tid. Hun kan høre dem: I væggene, på trapperne og udenfor på gaden. Hun ved at de er der, og tror de kan overmande hende i et uovervåget øjeblik.
Men Myrna lader sig ikke overrumple. Hun er på vagt, hun er beredt og hun vil ikke tøve med at kæmpe. Ingen russere skal få taget på hende.
Myrna, som aldrig vasker vinduer og som alle ved hvem er, men ingen kender.
Myrna, der engang var kendt for sit vid og sin hjælpsomhed, og som altid kunne passe naboens unger. Myrna, der havde sin egen systue hvor hun lappede tøj og strømper og på bestilling lavede egne kreationer, som hun solgte for rimelige penge. Myrna, som idag kun en sjælden gang ses åbne døren på klem og undersøge trappeopgangen, uden at der er nogen eller noget.
Fra tid til anden åbner hun køkkenvinduet på fuld gab. Skriger og råber til den tomme luft og vasketøjet, der hænger på snore over gården. Om fjendtlige stemmer, invasion fra oven og russerne, der kommer. ”Jeg ved det godt, det hele”, råber Myrna. Hende kan de ikke narre! Nej, gud forbyde at hun skal lade sig overrumple af russere og andet utøj.
Så lukker hun vinduet og folk ånder lettet op og forsøger at glemme, hvad de har hørt. ”Det er jo bare vrøvl fra en stakkels gammel dame”, tænker de. Og nok er hun en stakkel, men hvad skal man stille op, man kan jo ikke redde hele verden. Det er da for dårligt at hendes børn ikke tager sig lidt af hende, og nok ved de alle at hun ingen børn har, men der må da være noget familie. Eller det offentlige? Og de mumler stille, at det også er lovlig meget, at man flere gange ugentligt skal stå model til hendes skrigeri. Det skræmmer jo børnene! Måske skulle man kontakte boligforeningen og høre ad, men så kommer de fra det igen, og det kan jo også være det snart hører op, for hun er vist langt over firs, den skøre gamle kone.
Og de nøjes med at lukke vinduet for larmen.
Myrna er beskyttet i sin skizofrene verden af stemmer og minder om næsten ingenting. Hun ved ikke af at verden ler af hende, ved ikke af verden. Myrna er hvor hun er: i sin lejlighed med tungt møblement og neonrør i køkkenet, med sin hemmelighedsfulde og uforståelige verden af krig og stemmer og engang. Ja, Myrna er hvor hun er og længes ikke efter andet.
Myrna kan få dagevis til at gå med at finde annoncer fra turnerende cirkus i de mange aviser, hun abonnerer på. Hun er omhyggelig, klipper alt med stor præcision, så kun det mest nødvendige kommer med. Ingen unødvendige kanter eller margener, kun tekst. Er der et billede ved, klipper hun det ud separat og klistrer ind i de A4-store kinablokke, hun har så mange af og som er nøjagtig dateret. Hun kender hvert et foto og dets placering og kan ganske nøje huske hvad billedet illustrerer. Ikke at det har nogen betydning, det vigtige er strukturen: de mønsterrette kolonner, den præcise datering og det sirlige arbejde med at undgå at unødig plads spildes. Billederne danner mønstre, og for Myrna er det vejen væk fra russerne, uret og den fortid, der ikke længere er. Hun erindrer intet, ikke engang glimtvis. Kun fornemmer hun af og til noget: genkender en duft eller en stemme i radioen. Og russerne naturligvis. Disse bastante mænd med tomme øjne i massive uniformer af tætvævet uld. Hun møder dem hver dag i lejligheden i den murstensrøde karré fra krigens tid. Hun kan høre dem: I væggene, på trapperne og udenfor på gaden. Hun ved at de er der, og tror de kan overmande hende i et uovervåget øjeblik.
Men Myrna lader sig ikke overrumple. Hun er på vagt, hun er beredt og hun vil ikke tøve med at kæmpe. Ingen russere skal få taget på hende.
søndag den 23. maj 2010
Swarming
Regn bestøver grønt duftende
blomsterfald katarsis tiltager
rødsort galde drypvis duftende
tanker angrebspunkterer slagdråber
falder omkring hoteller med udsigt
forårsbesværgelser jordbundsvæsker
spiralforlader opad omkring forbi
rejser udkranser fuglecirkler oceaner
Knuser sig selv under regn og medicin
blomsterfald katarsis tiltager
rødsort galde drypvis duftende
tanker angrebspunkterer slagdråber
falder omkring hoteller med udsigt
forårsbesværgelser jordbundsvæsker
spiralforlader opad omkring forbi
rejser udkranser fuglecirkler oceaner
Knuser sig selv under regn og medicin
fredag den 21. maj 2010
U.t.
Vi opstår på bjerge af skrammel. Vi sætter katapultfjedre i bunden af ældre navler, så selvdykkere kastes ud i – indrømmet – pæne buer, med primtalsvinkler og pyntelige svanevinger. Vi har fornøjelsen af kakler og kalkerpapir og får ud af det blå anfald af medlidenhed med bier, der vågnet efter vinteren slås fortumlede med ruders uigennemtrængelighed. Vi er massive i små kilometerantal og tager os friheder, ingen andre vil kendes ved. (De ligger jo blot dér. Ingen bryder sig om dem, men det gør vi). Vi siger det usagte og ingen forstår os. I pauserne går vi ud og strækker benene i pæne bukser.
mandag den 17. maj 2010
(A)
Afsindig og affabel
lettere entropisk. Ligfugle
på særlig fortæring
måltidet dækket på nålespids.
Det lukkede rum øverst.
Et kabelløst møde over poler.
lettere entropisk. Ligfugle
på særlig fortæring
måltidet dækket på nålespids.
Det lukkede rum øverst.
Et kabelløst møde over poler.
onsdag den 12. maj 2010
tirsdag den 11. maj 2010
Theis Ørntoft-parafrase
Så stod man bare dér på en altan i Århus
og drak lidt rødvin
røg en smøg
ikke noget særligt
men man kunne da godt lige
for hende pigen med de
store bryster
der ligger i sengen
hun bliver liggende
lidt endnu
og drak lidt rødvin
røg en smøg
ikke noget særligt
men man kunne da godt lige
for hende pigen med de
store bryster
der ligger i sengen
hun bliver liggende
lidt endnu
Schrödingers port
jeg ville vise dig denne særlige gravsten
formet som en dør
hvorunder erindringer om mangfoldige liv ligger
men bare jeg kan se stenen
mandag den 10. maj 2010
søndag den 9. maj 2010
lørdag den 8. maj 2010
U.t.
Jeg steg af på halvvejen
ved en stille forsvinden
dansemyg i en solsøjle
spæde frugter hviskede
om vækst i sødme
under en sten
piblede du frem.
ved en stille forsvinden
dansemyg i en solsøjle
spæde frugter hviskede
om vækst i sødme
under en sten
piblede du frem.
fredag den 7. maj 2010
Knæk
Falderebet kalder marsvinene ind
kakkelbordets ørken synes uendelig uden varme
vi har flokke af trængsler, mus og ankler
med sædvanlig tavshed over kaffens inerti
sovekagen, cerutten, rummet og og det broderede
landskab falmer som de fotografier, vi aldrig får kigget på
erindring i skuffer. Fremdrift i søvn.
kakkelbordets ørken synes uendelig uden varme
vi har flokke af trængsler, mus og ankler
med sædvanlig tavshed over kaffens inerti
sovekagen, cerutten, rummet og og det broderede
landskab falmer som de fotografier, vi aldrig får kigget på
erindring i skuffer. Fremdrift i søvn.
torsdag den 6. maj 2010
*
Signede mundfuld tag tapen af
trykpunktet siver til tørsthimle
tøm ugefald i berømmelse
mine sjippetov gummiridser snorkeloven
tillykke ve-mis i ligkapellet
min stemme er
klippefremspringets 8 eroderede sange
munden tapper små bjerge fra kedlen
hver tinde tystner det pudsede øre
en pludren i hårde stød
stråler sin vældige damp.
*
Signede mundfuld tag tapen af
trykpunktet siver til tørsthimle
tøm ugefald i berømmelse
mine sjippetov gummiridser snorkeloven
tillykke ve-mis i ligkapellet
min stemme er
klippefremspringets 8 eroderede sange
munden tapper små bjerge fra kedlen
hver tinde tystner det pudsede øre
en pludren i hårde stød
stråler sin vældige damp.
*
Hypoetese
Jeg er så træt af sandhederne
de løber mig koldt ned ad ryggen og over ende: drømmen er den store taber, ligesom jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, disse store fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og havbåret håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske?
Jeg er så træt af klicheerne
disse altid gyldne løfter jeg giver mig selv, amar´ og kors båret som lod og lovning om mere
Jeg er så træt af livet
som leger med mig og tanken om fremtid. Fugle i flugt og ben over kors, tog til tiden og tro mod alt - utopier så blege og blodfattige, at jeg græder for ikke at le
Jeg er så træt af mig selv
denne banale skabning uden krop eller krav, bare tyndslidt tillid og tungetalt tvivl, så simpel og såret at kun klichefyldte sandheder kan fylde min tid
Jeg er så træt af sandheden
så træt af klicheer, ikke mindst
den trættende kliché
sandheden er
de løber mig koldt ned ad ryggen og over ende: drømmen er den store taber, ligesom jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, disse store fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og havbåret håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske?
Jeg er så træt af klicheerne
disse altid gyldne løfter jeg giver mig selv, amar´ og kors båret som lod og lovning om mere
Jeg er så træt af livet
som leger med mig og tanken om fremtid. Fugle i flugt og ben over kors, tog til tiden og tro mod alt - utopier så blege og blodfattige, at jeg græder for ikke at le
Jeg er så træt af mig selv
denne banale skabning uden krop eller krav, bare tyndslidt tillid og tungetalt tvivl, så simpel og såret at kun klichefyldte sandheder kan fylde min tid
Jeg er så træt af sandheden
så træt af klicheer, ikke mindst
den trættende kliché
sandheden er
onsdag den 5. maj 2010
tirsdag den 4. maj 2010
spørgegøren i ring
det ser ud som hun staver den forkert den danske litteratur den danske
der ser ud som om hun får for lidt af den danske litteratur den danske
både og men allermest forbi den danske litteratur den danske
hvad har hun imod den den danske litteratur den danske
hvad har den dog gjort den danske?
der ser ud som om hun får for lidt af den danske litteratur den danske
både og men allermest forbi den danske litteratur den danske
hvad har hun imod den den danske litteratur den danske
hvad har den dog gjort den danske?
Fodbold og undulat
Fodbold besværlig fodformet
undulat besynderlig ublu
fodbolden kigger på jorden
så streng fodbold du streng jorden er
så så undulat fløjne lille forbifart du så lempelig
sparke sparke parkens fodboldbue ovenud
rødbøg dejlig kroketkølle slagsang
og jeg smiler undulat dine farver er her
som fodboldtosser lempeligt så lempeligt
jeg klapper bold omfavnelsen er tæt bold
hvorfor du under blodbøg søger mine øjne er fortalt nu
som undulat er hjemme i græsk mytologi i græsk mytologi
og guders sammensvorne herlighed her
græsmåtte du hviler fodbold som cykel så træt
du fodbold smager græsset som undulaterne pikker frø pikker frø
langsommeligt jeg kryster dig langs alle parkens her hviler træet
med skilte ved kan jeg se jeg tænker undulat
og stirrer solen voldsom måske men den har skyklapper
du fodbold synger jeg kan høre dig
jeg hører dig så tæt på øret
hvor jeg nu ligger her pladask og trætter dig min undulat
undulat besynderlig ublu
fodbolden kigger på jorden
så streng fodbold du streng jorden er
så så undulat fløjne lille forbifart du så lempelig
sparke sparke parkens fodboldbue ovenud
rødbøg dejlig kroketkølle slagsang
og jeg smiler undulat dine farver er her
som fodboldtosser lempeligt så lempeligt
jeg klapper bold omfavnelsen er tæt bold
hvorfor du under blodbøg søger mine øjne er fortalt nu
som undulat er hjemme i græsk mytologi i græsk mytologi
og guders sammensvorne herlighed her
græsmåtte du hviler fodbold som cykel så træt
du fodbold smager græsset som undulaterne pikker frø pikker frø
langsommeligt jeg kryster dig langs alle parkens her hviler træet
med skilte ved kan jeg se jeg tænker undulat
og stirrer solen voldsom måske men den har skyklapper
du fodbold synger jeg kan høre dig
jeg hører dig så tæt på øret
hvor jeg nu ligger her pladask og trætter dig min undulat
mandag den 3. maj 2010
*
Hver bladknop gaber økologisk
hvem åbner
hvem aner
hvornår rub og stub affolkes
langt henne i sætningen venter færgemanden
uvanligt på at trævle sprog op
hvis du løber tværs gennem digtet
er du her måske kun
for sjov:
af banen her kommer kønnet
og vender folk på hovedet
og resten er lige så uforståeligt
som huller i kabalen.
*
Hver bladknop gaber økologisk
hvem åbner
hvem aner
hvornår rub og stub affolkes
langt henne i sætningen venter færgemanden
uvanligt på at trævle sprog op
hvis du løber tværs gennem digtet
er du her måske kun
for sjov:
af banen her kommer kønnet
og vender folk på hovedet
og resten er lige så uforståeligt
som huller i kabalen.
*
Bil
Bil jeg overvejer ballet
min bil kører fast i karburatoren
den har radiator på hjernen
en læselet bil uden vinterfrakke
råkold hvem er du bil
det langtrukne istår på bremserne
siddekomfort for at køre bakkende ud fra parkering
bravo bil du har netop truffet en anden
skum føde dig rødhvide satan
apparat af bil zombien sidder derinde og løser krydsogtværs
automobilen genstarter
parkeringsvagten lægger sit lår tilrette
bil kom nu
min bil kører fast i karburatoren
den har radiator på hjernen
en læselet bil uden vinterfrakke
råkold hvem er du bil
det langtrukne istår på bremserne
siddekomfort for at køre bakkende ud fra parkering
bravo bil du har netop truffet en anden
skum føde dig rødhvide satan
apparat af bil zombien sidder derinde og løser krydsogtværs
automobilen genstarter
parkeringsvagten lægger sit lår tilrette
bil kom nu
søndag den 2. maj 2010
Oplæsning. Wieczór autorski. Reading.
Blågårds Antikvariat byder alle indenfor til en aften med oplæsning af international klasse i globaliseringens tegn.
Torsdag d. 13. maj 2010 kl. 20.00 på Blågårdsgade 29, 2200 København N.
Arrangementet er gratis og det er tilladt at medbringe åbne øre.
Zoë Skoulding, født 1967 i Bradfort, UK. Bosat i Wales.
Poet. Forfatter. Performer. Musiker. Menneske.
Zoë er en anerkendt britisk lyriker, der debuterede i 1998 med digtsamlingen ’Tide Table’. Hun har senest udgivet ’Remains of the Future City’ i 2008 og er desuden redaktør for litteraturtidsskriftet Poetry Wales samt underviser i Creative Writing.
Grzegorz Wróblewski, født 1962 i Gdansk, P. Bosat i København siden 1985.
Poet. Billedkunstner. Dramatiker. Forfatter. Menneske.
Grzegorz er en internationalt respekteret forfatter, der har udgivet en lang række bøger i Polen. På dansk er udkommet romanen ’Den Nye koloni’ i 2003, og flere digtsamlinger bl.a. de kritikerroste ’Siesta på Nørrebro’ fra 1995 og ’Hvis hver fluevinge er talt’ fra 1999. Senest har han bidraget til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.
Thomas Krogsbøl, født 1963, DK.
Poet. Blogger. Billedkunstner. Oversætter. Privat er han helt anderledes.
Thomas debuterede i 2004 med digtsamlingen ’Fra væk til væk’ og har været en aktiv del af tidsskrift og forlagssamarbejdet Øverste Kirurgiske. I 2009 udkom digtsamlingen ’Areola’. Han har bidraget som forfatter til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1 og som redaktør for Cleaves Journal #2.
Louise Rosengreen, født 1983 i København, DK.
Digter. Færdiguddannet. Arbejdsløs. Menneske.
Louise debuterede i 2007 med digtsamlingen ’Lydstykker’. Louise har bidraget til en række danske og internationale tidsskrifter og antologier. Senest det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.
Parking Non-Stop, dannet i 1999.
Bagud. Fremad. Lidt til venstre.
Parking Non-Stop er et psychogeografisk lyd kollektiv og eksperiment, der kombinerer reallyd med musik og talte ord. Debutalbummet ’Species Corridor’ udkom i 2008.
Redaktør og oversætter Elżbieta Wójcik-Leese vil introducere aftenens program.
Der vil blive læst op på engelsk, polsk med danske oversættelser og dansk.
Torsdag d. 13. maj 2010 kl. 20.00 på Blågårdsgade 29, 2200 København N.
Arrangementet er gratis og det er tilladt at medbringe åbne øre.
Zoë Skoulding, født 1967 i Bradfort, UK. Bosat i Wales.
Poet. Forfatter. Performer. Musiker. Menneske.
Zoë er en anerkendt britisk lyriker, der debuterede i 1998 med digtsamlingen ’Tide Table’. Hun har senest udgivet ’Remains of the Future City’ i 2008 og er desuden redaktør for litteraturtidsskriftet Poetry Wales samt underviser i Creative Writing.
Grzegorz Wróblewski, født 1962 i Gdansk, P. Bosat i København siden 1985.
Poet. Billedkunstner. Dramatiker. Forfatter. Menneske.
Grzegorz er en internationalt respekteret forfatter, der har udgivet en lang række bøger i Polen. På dansk er udkommet romanen ’Den Nye koloni’ i 2003, og flere digtsamlinger bl.a. de kritikerroste ’Siesta på Nørrebro’ fra 1995 og ’Hvis hver fluevinge er talt’ fra 1999. Senest har han bidraget til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.
Thomas Krogsbøl, født 1963, DK.
Poet. Blogger. Billedkunstner. Oversætter. Privat er han helt anderledes.
Thomas debuterede i 2004 med digtsamlingen ’Fra væk til væk’ og har været en aktiv del af tidsskrift og forlagssamarbejdet Øverste Kirurgiske. I 2009 udkom digtsamlingen ’Areola’. Han har bidraget som forfatter til det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1 og som redaktør for Cleaves Journal #2.
Louise Rosengreen, født 1983 i København, DK.
Digter. Færdiguddannet. Arbejdsløs. Menneske.
Louise debuterede i 2007 med digtsamlingen ’Lydstykker’. Louise har bidraget til en række danske og internationale tidsskrifter og antologier. Senest det multinationale internettidsskrift Cleaves Journal #1.
Parking Non-Stop, dannet i 1999.
Bagud. Fremad. Lidt til venstre.
Parking Non-Stop er et psychogeografisk lyd kollektiv og eksperiment, der kombinerer reallyd med musik og talte ord. Debutalbummet ’Species Corridor’ udkom i 2008.
Redaktør og oversætter Elżbieta Wójcik-Leese vil introducere aftenens program.
Der vil blive læst op på engelsk, polsk med danske oversættelser og dansk.
Abonner på:
Opslag (Atom)
