Quick, quick, slow

Glo dog ikke så dumt – har du aldrig set en majroe med laksko før?
Hvis ikke, bliver det næppe sidste gang. Laksko forgår ikke så let. De byder op til dans.Byder sig til. Også for de træsko, der er stillet.
Kald det livtag eller omskoling. Lakskoene er ligeglade. De vil bare danse.
Laksko tager ikke et nej for et nej. Majroer hører ikke efter.
Og træskoene? De bliver ikke spurgt.

På stranden

Ude bag horisonten
gemmer sig skibe,
jeg endnu ikke har set,
fugle der skriger til himlen
og dykker efter føde i dybet.
Havets buldren beroliger mig
med et urgammelt sprog:
ignorer tiden
som slå ind over dig

Om flodheste og andet godtfolk

Limpopoflodens grumsethed er en anden form for klarhed
Har jeg hørt
Eller også har jeg ikke
Hørt det

Men flodhestens renhed overbeviser mig
Det er sandt
Det er sand

Det er Limpopoflodens
støvede
sand(selig)hed

INDVANDRER

jeg elskede markmusen som
indvandrede fra landet til byen
hvor den bezatte min bolig
den invaderede emhætten i køkkenet
gennem udluftningen i taget
og det indvendige aftræksrør
jeg elskede den ikke da den forstyrrede
og ødelagde min forudsigelige hverdag
jeg elskede den slet ikke da jeg måtte
skille mit køkken ad for at befri den
men jeg elskede den da jeg fandt den død
og kunne begrave den i min haves
fjerneste hjørne

Freundgasse 9

Mor, far, fire børn og en stor hund. Der er to fugle på taget.

(*)

Vil lidt redegitter på jogginruten
tis af løsrevne ålesafter
fornægte sten at lade os fatte

røgtersvirp
lidt ternet neglelak
og den fugtige revne mod nejegode
tag en ond tærskeballe
et tæmmet system i trappestigens fælde

hullet tar fane og gir dønning
hullet tar tis
en lille gasset prop
der er knoglestik i alle
og gæld nok til fasteknæk

gnav af dryp
se en dividende rettet til
lineløkke kappet over
det færdige gitter står i ramme

og slæderne glider gennem mudder
og rummet gror nedad
og nejenisser vil fjerne tavlekridt med tis

kongen er rede fra Region Nord
kongen er rede i jegraket
kongen er rede til flæskeeksil

analstatens konge
er fløjet og rede.

Et par sko

døsig

dage uden start


i stedet:
en parentes, en indskudt bemærkning, en lomme af luft under vand
en bilmotors summen og den behagelige døsighed, der følger:
tågelygters slørede blik på ukendte landskaber
midterrabat efter midterrabat
klynger af vejskilte uden tegn

ruter af undervejshed og åndedræt
øjeblikfang

en rovfugl på himlen

til og frastand

noget mødes på midten
og
begynder at ende

~

Genmælet synker spir af natriumfluer
den sene melding tager mig ind
det er nat og nogen grubler
små armbevægelser trives og smyger sig som lyd.

Åbn dig lad mig offerdeles
første akt foldet ud
er et fald af urin og svigermor
frisøren klær dig i snit
mens kaktus slår ud som lingvistik.

Skaf os giftsnogen
fyldt med bitte små jævndøgn
æd den nedre tumorkanal
isbjerge kælver jo æg og
du må afsted til aftalt tid
før de slukker datahjelmen.

I hovedbunden sidder den onde skruetrækkernat
og sender kærlige ordre og drikker
gadens kogegrej fra fadølshaner.

TV er et storslået æg
danskheden sidder nulrig
og taster tyendebevægelser
dråberne velsigner dig
til september føder du en fjern slægt.

Sammenstød ender
hvor du øjner fodsålers følgesygdom
februar du er smuk og
græsset står her tilfreds
og slikker flammer.

Pilgrim

At gå ad veje, set for mange gange. Veje, der går sig selv.

At kende det hele, men søge det halve:
Sprækken af søvn, nætter og ventetider.
Dét, der ikke er værd at nævne.
Rum
Fang

At gå
sine veje
for at finde

ikke helheden, men Halvheden

Dagens billede

Udsnit af Alfred Hridlickas - 'victims of fashism' I (Wien).

~

Samtidshistorien er tilsyneladende det modsagte af hvabehar
I virkeligheden mener man det modsagte af hvabehar, da detachements ikke er så letale at forklarelsen undulaten udtrykkelig ymter
må have én bagtil
en årsdag
som ikke helt var tanken
at mandag er pjækkedag
og at det altså ikke kan betale sig at sige noget andet.

Man kan tænke sit uden nogetsteds at sige det
samtidig med at man på tredjedagen hævder
at man pt kun tænker i billeder
og hvor nært tanke og billede
er et sammenkogt sværd
vil så alligevel uvilkårligt stikke frem i sproget.

"Man kan udmærket læse en tekst højt
uden at strejfe én eneste af de tanker,
der er udtrykt i teksten, ligesom
man kan handle uden at tænke over,
hvad man gør, og tænke uden
at udføre sin tanke i handling."

Således siger managments til enakter mandag:
Dualisme er en heltedåd!

fem fire tre to en

tæller jeg mine mennesker bagfra
og starter med mine venner
står jeg med munden sådan her
smækker med tungen den sprækker

munden når den har tabt sine tal
i nakkens blødeste hul
slipper jeg ud af min skygge






nul

- ryd forsiden, her er et mesterværk

- mon dog

Ungdomshus nu!?

Jeg bor et par blokke fra det ungdomshus der blev smadret af en paranoid sekt.
Billedet er taget ud af mit vindue dengang politiet lavede knibtangsmanøvrer og optrådte yderst hårdhændet (de smadrede blandt andet vores hoveddør på Jagtvej-siden i jagten på folk der havde søgt tilflugt i opgangen på grund af gas). Hvor længe skal de egentlig vente på et nyt hus?

I det grønne

Øbo I

*
De siger, at hun er øboer
*
Hun siger, at hun bor på den ene side af havet, og de andre på den anden
*
Hvad der er ø og hvad der er land, er uvæsentligt
Det væsentlige er havet. Imellem
*
Hun kender det, havet. Kender imellemheden
*
Og hun ved, at af og til står Ebbe højere end Flod
*

~

Legatet slår storkerevner tæt på æseløret

og en skryden ruffer knop.

~

Et ryk siger dav,
er der ikke snart nok Egil Skraldespand

Lommetyven læner sig frem i den døve nat

Mellem ja mellem til alle tider
rigelig kilt eller pariserdunkel
sender darten sætninger uden betydning
ind i fanesvælgs frit oversatte svanefælg

Recepten klær dig ærtebølle mellem stabler af læskedrik
nøgne tar vi det festlige fog på

Og flaget til tops
lakerer bundgarnspæl med bønnens
æselgevær, Egil, æselgevær

Det er jubel at neje for dav dybdeskræk
genlæs kasserollerød og zimmerstærk
nedsiv hænderne jeg har i pis nedad ryggen

Eksistenstest grønærten
den niceste dæmrelarmssucces
jeg indånder stempler snesevis
og rytter faret vild.

I grunden hvis jeg fik lov..

Barometerkatten

isner sin halespids
hele vejen ned ad vejen
hakker brosten op
ridser mønstre i
en menneskealder
pumper blodet til is

Udspring

Ku szurtu
magnal
em delta
*

Noget samles
*
splittes
*
i et floddelta
*

et
køns

V

Et lille paradis

L-tavle

lidt til venstre for blomsterforretningen, hvor der er

liljekonvaller i

lilla krukker, hvor

lygten skinner på hækken, på fortovet med den

lysegrønne sodavandsis, som en hund

labber i sig, der hvor

lyden fra skolegården næsten ikke kan høres mere, og hvor nogen en gang kaldte mig en

luder, men han var også

langt ude, skråt over for caféen, hvor

langlemmede poeter

lægger deres

lyrikæg

lige der står jeg nu i mine egne

leddeløse tanker

Rundt om

os mellem åbne ben og kjoler
løber overskud blondehår og sang
verden er stadig smuk

Psyches galocher

Ro nu

Drama smukkeserer vildornen til graven
gevinstens røde blåbær i træerne
oh komma lad lyset brænde når du går
strøgturen lusker med sit lille overskæg
og den oversavede dame adlyder mit mindste vink
baby bryster sig af store øjne
menneskehavet forbyder sig selv at stå stille
ro nu, ro nu
gemytterne koger ind til en pille
spillelærerinden gentager sit mantra
ro nu, ro nu
det samme desmerdyr bliver vildt igen
støjen er umådelig gammel
synet af den venstre vante
og lokomotivet der forlader Anna Bella
er en gevinstløs automat
ro nu, ro nu
det samme memo til dem alle
alle aldres samvittighedsfulde klør fem
ro nu, ro nu

Tøbræk

DK 0.1

Nulfasen henter nok under bøgelorte skrevet i sand.
Den der helmer, er dog ikke himlet endnu.
Rimet på Himmler får dig til at tænke på Helmer.
TV, nej film, nej ordene ødsler under skjorternes net.
Nok nu, hush now, don't explain, no me explicas
más de esta mierda, no te creo. De nada. Jeg løfter
min hånd med fadet af sild. Jeg deler ud til alle.

400 skud

Fareklasse C

Verden udenfor 2

Verden udenfor

er betonfetichisternes kredse

af vold, hærværk og varer til salg:

hvide fantasier

… i pulverform … i planform … i støbeform …

Husk ØK på LAB på torsdag

Birgitte Krogsbøll interviewer ØK - Thomas Ahrensbøll Hansen svarer (8/18)

Birgitte Krogsbøll:
Som en gestus til Klimakonferencen 2009 har A.P. Møller besluttet at omlægge al nordsøolie fra fossile brændstoffer til solenergi.
Og I har ladet sive, at ØK, med jeres enorme containerflåde, også har noget oppe i ærmet i den anledning.
Hvordan vil I leve op til A.P. Møllers gode eksempel?

Thomas Ahrensbøll Hansen:
Jeg har gentagne gange på utallige redaktionsmøder spurgt:
-Ærværdige medpoeter, udmærkede digterkolleger, kære ordekvilibrister - Klimakonferencen 2009, hvad gør vi?
Svaret har hver eneste gang været en dyb indadvendt grublen efterfulgt af en rungende tavshed.
Jeg er kommet frem til, at jeg til Klimakonferencen 2009 og i tiden efter, vil gå rundt og være min egen sol, der giver P.O.E.S.I.E.N. lys - om natten.

MISSENT

We Did Not Start The Fire

Mandelbroth

Hun ser verden som figurer tegnet i vand. Fisk der flyver som fugle. Himlen som et oversøisk rev.
Hun blinker til en taskes lynlås: den ligner en trist mundvig, synes hun. Hun klapper hælene sammen for målrettede jakkesæt i stram march, mens hun forsøgerer at ignore de mistroiske blikke fra forbipasserende bilers lygter.

Hun finder Mandelbroth i mælkens mønster og danser pirouetter efter stilhedens taktstok. Kender de uskrevne spilleregler og vakler aldrig. Skelner skarpt mellem indenfor og udenfor og kender den hårfine balance mellem viist skarpsyn og gal genialitet.
Hun klæder sig altid rigeligt på - også i sommervarmen.

Under dynen er hun derimod nøgen, med en hud der krymper under dynens lette berøring. Her bliver hun lille, gemt og glemt. Ufødt. Her falder alting betryggende sammen omkring hende.
Sådan ligger hun i sengen: finder ansigter i tapetet og skaber melodier af motorstøj i bevægelse.
Sådan hviler hun i en byge af gråd og fortids skam. Sådan opløser hun tankestreger og mættede sekunder - giver vinger til sten.

Sådan plukker hun roser, hvor ingen roser gror.
Og forærer buketten til en nabo, der akavet smiler, siger tak og lukker døren igen

Scooter

Stilleben

THEO WAS HERE

Okay, så blir det sådan her

Stilleben

Det sorte blev altså for sort

Jeg blev ærlig talt lidt træt af den rocksmarte sorte som også var et bud der ikke holdt. Nu prøver vi med en flinkere og lettere model. Hvis det nye layout bringer mindelser om minimalportal.dk er det vel heller ikke så dårligt. Selv om baggrunden kun er 20% sort er det vel en tilsvarende besparelse. Det sorte lugtede af outdatet heavyrock og bordeller.

Borgernes mester

Han henholder sig, han er personligt personlig i snakken, den erfarne yngre borgmester, han forholder sig, og journalisten er også personlig, man må respektere at han øser sig ud, den unge, ungdommelige, yngre borgmester folder sig ud, han hidser sig livligt til snak om den herlige ungdom, den fik ikke for lidt, han var direkte wild og kaotisk som knejt! Tro ikke, at der ikke gemmer sig en rørende rebel bag den friske blazer og dæmpede skjorte, nej, forældrene styrede ikke den nuværende borgernes mester på 20 tdr. land, for han fik løbet hornene af sig, det gjorde han, erfaring, dumhed og frihed, og noget wild, det var han, det må han sige, de var sgu så lange de horn!, det gjorde temmelig ondt, det må han inderligt indrømme nu på årstider og år og talrige ådslers afstand, og nogen har han trådt på, ingen tvivl om det, og ikke at han vil nøjsomt nøjagtig ind på, hvor utroligt usigelig ondt, det har gjort, for noget må gemmes til privaten, og bedre tider bliver bare bedre, og ikke fængsel, selvfølgelig var det ikke sådan wildt og kaotisk, selvfølgelig var det ikke på den måde tarveligt, og så faldt han da formeligt til føje, ja, nogen elastisk erfaring har man da, siger den unge, ungdommelige, men dog så beliebte borgmester og rynker ordenes pander i journalistens synlige sværte, alt dette er rart, når der er så meget liv, der endnu skal leves, vi bliver alle klogere, som alderen går, lidt har man da prøvet her i livet, det er vigtigt som borgernes mester, siger borgernes mester med sit vidende smil, det er vigtigt som borgernes mester at vide noget om livet her i livet.